På vandretur

Der var to ting, jeg havde prioriteret i min aleneferie. Den ene var at få besøg af Liselotte og Ella. Den anden ting var at vandre en lang tur.

Det første skete onsdag, og som tidligere skrevet var det lige så livsbekræftende, som det plejer at være. Efterfølgende har jeg grinet af mig selv, for Liselotte tog et billede af mig, og både hun og Ella sagde, at det var rigtig godt af mig. Jeg synes, jeg ser gammel ud, og så er det, jeg griner af mig selv, for jeg er jo gammel. Når man er på vej til de 62 år, så vil der være rynker og slap hud. Jeg er ingen vårhare mere med sprød og lækker hud.

Vandreturen kan jeg også sætte kryds ved. Vejrudsigten sagde, at torsdag ville blive en solrig dag, og det holdt stik. Jeg pakkede rygsækken med vand og en banan. Målet var tre timers vandren, og jeg havde sat mig for at udforske den sydlige del af klitplantagen ved Blokhus. Vejret var skønt og jeg fik det hurtigt for varmt. Og når jeg så havde taget noget tøj af, kom jeg ind i skyggerne fra træerne, og så frøs jeg. Så det blev af og påklædning under hele turen.

Hurtigt fandt jeg ud af, at jeg havde taget det forkerte kort med, jeg havde taget oversigtskortet over alle kommunens stisystemer ved Blokhus. Jeg skulle have taget Klitplantagekortet med, der havde flere små stier indtegnet. Det afskrækkede mig nu ikke, det betød bare, at jeg indimellem kom ud på nogle omveje, og til sidst tyede jeg til Google Maps, som viste mig vejen frem.

Jeg røg blandt andet på en MTB rute og var glad for, at ingen cyklister kom ræsende, mens jeg gik der. Til sidst fandt jeg den lidt større vej, som skulle lede mig ud til vandet og forbi to søer. De to søer og vejen dertil overså jeg, og da jeg fandt ud af det, mindede min tå* mig om, at jeg nok ikke skulle tage flere omveje. På det tidspunkt havde jeg gået tæt på to timer.

Nu kunne jeg se ud på klitlandskabet og en sti, der ville føre mig ud til vandet. Det var første gang, jeg var i det her område, så jeg sugede til mig af indtryk og den friske havluft.

Stien efter broen var faktisk ok at gå på, selv om det var sand. Dog var skrænterne faldet ned lidt længere fremme, så jeg må kravle op over en skrænt for ikke at få våde fødder.

Nu lå havet foran mig, jeg havde længe kunnet høre dets brusen og i dag lavede det skumbad. Det var sjovt at se skumboldene suse omkring.
Først skulle jeg dog over en lille bro. Det er underligt, som hjernen lige tøver og tror det er farligt, indtil jeg minder den om, at det værste der kan ske, er våde fødder.

Nu blev kursen sat mod Blokhus by, hvor jeg købet en bolle til hjemturen, min fod havde det ikke for godt, og jeg var ved at være træt. Jeg købte også coleslaw salat og stegte kyllingestykker, så frokosten kunne blive sund. Ellers var jeg røget på kager og chokolade, "fordi jeg havde fortjent det"

Det sidste stykke vej hen til den nordlige del af klitplantagen, gennem den og sommerhusområdet blev drøj. Jeg var godt nok træt, da jeg nåede hjem, lidt over tre timer efter jeg havde låst døren. Det var skønt at få foden op og nyde min frokost og en kop nybrygget te.

*Med i planerne var ikke, at jeg hamrede min lilletå ind i sengebenet aftenen før. Jeg satsede på, at vandrestøvlerne kunne støtte tilstrækkeligt. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har haft hævede, ømme og meget blå tæer på mine fødder. Mine fødder bærer præg af de mange forstuvninger/brud. Denne lilletå blev udsat for at ryge af led for 32 år siden, en nat hvor jeg skulle ind til sønnen og give ham en sut og på vej i mørket hamrede jeg tåen ind i fodsparket på et skab ( ha hvilket navn). Jeg var ved at besvime, da jeg så tåen stå vinkelret ud fra foden. Landmanden blev vækket og resolut tog han en varm vaskeklud og satte tåen på plads. Lægen roste ham næste morgen for at have gjort det helt rigtige, og dengang lærte jeg, at brud eller ej, et godt støttende underlag, allerhelst træsko, og så at tape tåen til den anden tå er behandlingen. Og selvfølgelig ro. Det gav jeg den så ikke i går. Og i dag har den også fået lov til at gå, denne gang i støvler beregnet på bytur. Så kan den lære det ;-)