fredag, marts 01, 2019

På vandretur

Der var to ting, jeg havde prioriteret i min aleneferie. Den ene var at få besøg af Liselotte og Ella. Den anden ting var at vandre en lang tur.

Det første skete onsdag, og som tidligere skrevet var det lige så livsbekræftende, som det plejer at være. Efterfølgende har jeg grinet af mig selv, for Liselotte tog et billede af mig, og både hun og Ella sagde, at det var rigtig godt af mig. Jeg synes, jeg ser gammel ud, og så er det, jeg griner af mig selv, for jeg er jo gammel. Når man er på vej til de 62 år, så vil der være rynker og slap hud. Jeg er ingen vårhare mere med sprød og lækker hud.

Vandreturen kan jeg også sætte kryds ved. Vejrudsigten sagde, at torsdag ville blive en solrig dag, og det holdt stik. Jeg pakkede rygsækken med vand og en banan. Målet var tre timers vandren, og jeg havde sat mig for at udforske den sydlige del af klitplantagen ved Blokhus. Vejret var skønt og jeg fik det hurtigt for varmt. Og når jeg så havde taget noget tøj af, kom jeg ind i skyggerne fra træerne, og så frøs jeg. Så det blev af og påklædning under hele turen.

Hurtigt fandt jeg ud af, at jeg havde taget det forkerte kort med, jeg havde taget oversigtskortet over alle kommunens stisystemer ved Blokhus. Jeg skulle have taget Klitplantagekortet med, der havde flere små stier indtegnet. Det afskrækkede mig nu ikke, det betød bare, at jeg indimellem kom ud på nogle omveje, og til sidst tyede jeg til Google Maps, som viste mig vejen frem.





Jeg røg blandt andet på en MTB rute og var glad for, at ingen cyklister kom ræsende, mens jeg gik der. Til sidst fandt jeg den lidt større vej, som skulle lede mig ud til vandet og forbi to søer. De to søer og vejen dertil overså jeg, og da jeg fandt ud af det, mindede min tå* mig om, at jeg nok ikke skulle tage flere omveje. På det tidspunkt havde jeg gået tæt på to timer.


Nu kunne jeg se ud på klitlandskabet og en sti, der ville føre mig ud til vandet. Det var første gang, jeg var i det her område, så jeg sugede til mig af indtryk og den friske havluft.




Stien efter broen var faktisk ok at gå på, selv om det var sand. Dog var skrænterne faldet ned lidt længere fremme, så jeg må kravle op over en skrænt for ikke at få våde fødder.



Nu lå havet foran mig, jeg havde længe kunnet høre dets brusen og i dag lavede det skumbad. Det var sjovt at se skumboldene suse omkring.
Først skulle jeg dog over en lille bro. Det er underligt, som hjernen lige tøver og tror det er farligt, indtil jeg minder den om, at det værste der kan ske, er våde fødder.





Nu blev kursen sat mod Blokhus by, hvor jeg købet en bolle til hjemturen, min fod havde det ikke for godt, og jeg var ved at være træt. Jeg købte også coleslaw salat og stegte kyllingestykker, så frokosten kunne blive sund. Ellers var jeg røget på kager og chokolade, "fordi jeg havde fortjent det"

Det sidste stykke vej hen til den nordlige del af klitplantagen, gennem den og sommerhusområdet blev drøj. Jeg var godt nok træt, da jeg nåede hjem, lidt over tre timer efter jeg havde låst døren. Det var skønt at få foden op og nyde min frokost og en kop nybrygget te.



*Med i planerne var ikke, at jeg hamrede min lilletå ind i sengebenet aftenen før. Jeg satsede på, at vandrestøvlerne kunne støtte tilstrækkeligt. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har haft hævede, ømme og meget blå tæer på mine fødder. Mine fødder bærer præg af de mange forstuvninger/brud. Denne lilletå blev udsat for at ryge af led for 32 år siden, en nat hvor jeg skulle ind til sønnen og give ham en sut og på vej i mørket hamrede jeg tåen ind i fodsparket på et skab ( ha hvilket navn). Jeg var ved at besvime, da jeg så tåen stå vinkelret ud fra foden. Landmanden blev vækket og resolut tog han en varm vaskeklud og satte tåen på plads. Lægen roste ham næste morgen for at have gjort det helt rigtige, og dengang lærte jeg, at brud eller ej, et godt støttende underlag, allerhelst træsko, og så at tape tåen til den anden tå er behandlingen. Og selvfølgelig ro. Det gav jeg den så ikke i går. Og i dag har den også fået lov til at gå, denne gang i støvler beregnet på bytur. Så kan den lære det ;-)

16 kommentarer:

  1. Avav. Jeg tror ikke, jeg kunne have gået så længe med sådan en tå, så godt gået ;-)
    Jeg havde heller ikke turdet gå på så ukendte veje, min manglende stedsans taget i betragtning, men Google Maps er en god opfindelse og en god hjælp.
    Og husk min fars bevingede ord: "Det kan ikke både ligne og se godt ud" :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg kunne aldrig gå helt vildt, for vejene omkring plantagen kunne have ledt mig tilbage til byen. Din far havde ret :-)

      Slet
  2. Wow, for en flot og imponerende lang tur taget i betragtning, du havde en forslået tå. Tak for smukke billeder.
    Det er en meget handlekraftig mand, du har. At han kunne sætte tåen på plads. Jeg tænker om landmænd, at de kan det meste (for ikke at sige alting.) De er så praktiske blandt meget andet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Betty. Jeg synes også han er handlekraftig undtagen når det gælder alt det, jeg laver. Det mener han ikke, han kan finde ud af (madlavning, oprydning, computer, regnskab, tøjvask, indkøb osv) :-)

      Slet
  3. Åh misundelsen kender ingen grænser. Lang gåtur og de jyske sletter. Savnet kender heller ingen grænser - de skønne billeder du poster.
    Så skønt at være med på din gåtur :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, tak og hvor jeg håber at du vil kunne gå en lang tur en dag.

      Slet
  4. Sikke en flot tur, tak fordi du også lufter mig! ❤️ Og av med den tå... Håber det snart bliver bedre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Maude, Foden har sin egen farve og størrelse, så den pæne sko til weekendens fest kommer jeg ikke i.

      Slet
  5. Ganske vist kan smuk natur kompensere for meget, men med den tå er du jo en ren fakir. Jeg er sikker på, at hvis du arbejdede på ortopædisk, ville den slags strabadser ikke være din anbefaling til patienterne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, du har absolut ret, men jeg nød den smukke tur trods alt :-)

      Slet
  6. En rigtig smuk tur, men sandet er ikke det bedste terræn for en skadet fod. Ja, træsko er godt at gå i, der mangler bare lidt støtti til anklerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, nej jeg kunne godt mærke det i sandet, men jeg har nogle gode vandrestøvler, som støtter både ankel og fod.

      Slet
  7. Sikke en smuk og lang tur, - og du får point for at købe sund frokost, jeg kender lige den der følelse af at have "fortjent" noget andet.
    Billedet af dig er så fint. Liselotte er en fantastisk fotograf.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak, jeg kender mig selv så godt, at hvis ikke jeg havde et ordentlig alternativ til belønning, så ville det gå helt galt :-) Og jeg er helt enig, Liselotte er fantastisk til at se motiverne og til at fotografere.

      Slet
  8. Det lyder som en dejlig gåtur, når bortses fra ... Billederne nyder jeg. De minder om besøg ved Grønnestrand en del gange for efterhånden en god del år siden.
    Her i huset stødte fruen en tå ind i en kommode i begyndelsen af januar. Hun kunne have haft gavn af dit råd om tape tæer sammen, men det kom lidt sent. Først nu har vores lange tur kunnet gennemføres.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, tak, det var en skøn tur og faktisk tror jeg ikke min fod tog skade af det.Godt at I nu kan gå lange ture sammen igen. Jeg vil også forsøge med en god tur i dag.

      Slet