Snak, sygepleje og sang

I fredags var mødedag i København, det var godt og inspirerende, men jeg var træt, da jeg kom hjem.

Et sted i Københavns lufthavn

I dag har også været en snakkedag, jeg har undervist nye kolleger i screeninger og vurderingsredskaber. Over middag var det ikke mere krudt hos dem til læring, så jeg satte dem til at gennemføre e-læringsprogrammer for brand, ITsikkerhed og hjerteundervisning. Det gav mig tid til at få skrevet mail, planlagt kurser, booke lokaler og planlægge datoer for undervisning ved sengen i de første måneder af det nye år. Fra februar skal jeg ikke mere have funktionen med det overordnede ansvar for uddannelse og for at vi lever op til kravene som uddannelsested. Det skulle gerne frigive noget tid til det, jeg brænder for, nemlig introduktion af nye kolleger det første år og undervisning af patienter og pårørende.

I morgen tager jeg mine tre nye kolleger med i plejen, vi tager ansvaret for plejen til et par patienter, hvor vi kan fordybe os i den gode sygepleje hos patienten og med patienten. Om eftermiddagen skal de selv stå med ansvaret med backup fra en kollega, fordi jeg skal til møde. Onsdag fortsætter vi hos de samme patienter. Det glæder jeg mig til.

I går gav mit kor koncert på et aktivitetscenter, jeg kom for sent til øvetimen før koncerten af flere grunde. Først fejlvurderede jeg tiden hjemme, jeg hyggede mig med film, te og dans til julemusik. Landmanden var på jagt, så jeg havde huset for mig selv. Dernæst måtte jeg vende om, da jeg var kommet af sted, fordi jeg pludselig fik tanken, slukkede jeg kalenderlyset? Egentlig vidste jeg godt, at det havde jeg gjort, inden jeg gik i bad, men jeg kunne ikke køre videre, så tilbage til gården for blot at konstatere, at jeg havde ret, lyset var slukket. Da jeg så kom til Hobro, var der vejarbejde og ingen skiltning om, hvordan man så kom til centeret. Men frem kom jeg da, og trods min manglende deltagelse i koraftener gik det godt.

Søndag aften fik jeg samlet Adventsstjernen, den er ved at være mør efter snart 36 års tro tjeneste. Men jeg bryder mig ikke om de tydelige samlinger i de nye stjerner, så derfor er der ikke indkøbt ny til erstatning. Så jeg taper sammen og krydser fingre for endnu en jul med den gamle stjerne i vinduet.

I dag har jeg hørt Pyrus julesange på vej hjem, og jeg blev sentimental og huskede min skønne søn som barn, og som kunne hvert et ord og alle dansetrin og bevægelser i sangene. Han elskede Pyrus. Og i dag tænkte jeg over de skønne ord fra sangen om at kunne være sig selv:

For jeg vil bare være mig. Hvem er det? Det er jeg!                                                       

Når jeg kigger i et spejl, er det mig selv jeg vil se                                                               

Bare være som de andre. Det er der ikke noget ved! 

Man skal ku kende sig selv                                                                                                   

Man skal ku li sig selv                                                                                                         

Man skal ku gi sig selv                                                                                                         

Man skal ku styre sig selv                                                                                                     

Man skal befri sig selv                                                                                                         

Man skal ku være sig selv                                                                                                     

Det kan man sige sig selv!

Inspireret af en anden Pyrus-sang står aftenmenuen på risengrød, det er alt for længe siden, vi har fået det. God decemberaften til dig.

 PS nu hvor jeg ser mit billede, kan jeg se, at samlingerne også træder meget frem på min stjerne. Så måske er det mere den ændrede gule farve, jeg har set hos nyere stjerner, jeg ikke bryder mig om. Og måske ændrer den sig også. Jeg skal vist have bestilt en ny.