onsdag, november 11, 2020

Novemberkalenderen, del 11

 Dagens gave til mig selv må være det at gøre noget for andre. I dag gav mine to kolleger og jeg rundstykker og kage til kollegerne i anledning af, at vi fik vores artikel accepteret til publicering.

Desværre må vi kke samles i personalestuen, kun 8 må sidde der ad gangen, så efter at have rettet an og fundet abstrakts fra artiklen og poster fra vores konference til at ligge på bordene og snakket lidt, fandt min ene kollega og jeg et andet sted, hvor vi kunne nyde vores formiddagste. Det var vigtigere, at de, der var i plejen, kunne sætte sig ned og nyde deres velfortjente pause.

Jeg introducerede en ny kollega* igen i dag, og selv om vi egentlig har aftalt, at det skulle en anden gøre som led i min kommende seniorordning, så ville vilkårene, at det ikke kunne lade sig gøre. Men jeg nyder faktisk også at møde vores nye kolleger og få lejlighed til at fortælle dem om plejen til mennesker med Stroke. Jeg nyder faktisk alt det, jeg gør, men det er bare for meget, jeg efterhånden har fået som opgaver. Vi arbejder på stille og roligt at få mit timetal ned på det, jeg er ansat til. Og til foråret kan vi så se på, om det er der, jeg skal gå længere ned i timetal.

*det kan måske godt lyde som om vi hele tiden får nye kolleger, men det skyldes dels barselsvikariater, dels at vi i denne tid har flere, der har søgt nye græsgange.

I dag blev dog en længere arbejdsdag, fordi vi skulle have møde med en kommune om et nyt projekt om opfølgning. Jeg er så stolt over, at vores studie har været med til at bane vejen for, at andre har lyttet til det og har støttet os i, at der skal gøres noget. Hvis ikke projekterne bliver godkendt til drift, så ved vi, at de har skabt bevågenhed på en gruppe, som før ikke fik opfølgning. Og det er i sig selv virkelig godt. Andre steder i landet er andre i gang med andre projekter, men fælles er at vi ved, at folk som kun har ingen eller lette fysiske følger faktisk bliver påvirket følelsesmæssigt og kognitivt i tiden efter. De har brug for viden, støtte og mulighed for at erfaringsudveksle med andre i lignende situation. 

Egentlig skulle jeg have fire fridage nu, men for at vi kan få min nye kollega godt introduceret, så flekser jeg, så jeg tager en halv arbejdsdag i morgen, og en halv fridag på mandag. Det er helt fint med mig, jeg har stadig tre fridage til frisk luft og leg ;-)


Dette er en novemberkalender, en gave til mig selv. En gave, som skal udfordre mig til i en måned at skrive et indlæg hver dag, lille eller stort. Indholdet skal være med fokus på noget, jeg gør, som jeg ellers tit hopper over, fordi jeg er for træt, fordi jeg skal noget andet osv. Det kan være også noget, der gør mig glad nu og her. Noget der gør mig glad, når det er udført ( helt ærligt håber jeg, at der bliver mange af de dage med det indhold, men realistisk set sker det nok ikke, fordi jeg blogger om det)



4 kommentarer:

  1. Du kan med rette være stolt af dig selv og din/jeres indsats for at få noget, der er et problem for en gruppe mennesker, frem i lyset og fagligt anerkendt. At der så også bliver handlet på det, gør det kun endnu bedre, og selvfølgelig skal det fejres, også i disse tider!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, det er så skønt at være en del af :-)

      Slet
  2. Det er et godt arbejde I har lavet, som jeg kan bedømme det, ud fra det du fortæller.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, tak, det håber vi og faktisk bliver vi bekræftet i det, når vi taler med andre patienter, som får tilbuddet.

      Slet