fredag, november 06, 2020

Novemberkalenderen, del 6

 Her til aften tænkte jeg, jeg kan ikke skrive et indlæg i dag, for jeg har ikke gjort noget specielt for mig selv i dag. Så funderede jeg over, hvad der har gjort mig glad i dag, og så huskede jeg det.

Den latter, der fyldte min krop og fik mig til at føle mig glad og energiberiget.

Den glæde over at møde et andet menneske, som havde en nysgerrighed og en undren, som gjorde at "når nu jeg holder avisen, så skal jeg da også læse den, for ellers er den for dyr at holde"

Den påmindelse om det smukke i de ord, som Lars Lilholt har skrevet i en sang : og måtte du leve alle dage. For i dag mødte jeg en kvinde, midt i firserne, som i den grad levede sine dage, måske ikke på den måde som en yngre version ville vælge at leve livet. Men som havde mod på livet, som fulgte med i livet og som påskønnede det at have sine børn tæt på sig.

Og som syntes jeg var så rar at snakke med i telefonen, at havde jeg ikke sagt, at nu måtte jeg til noget andet, så havde vi sikkert snakket endnu.

Hun fik mig til at le ved sin glæde ved livet og nysgerrighed på livet. Hun gjorde min dag til en bedre dag og mig til en bedre version af mig. Det er da en gave at få.


Dette er en novemberkalender, en gave til mig selv. En gave, som skal udfordre mig til i en måned at skrive et indlæg hver dag, lille eller stort. Indholdet skal være med fokus på noget, jeg gør, som jeg ellers tit hopper over, fordi jeg er for træt, fordi jeg skal noget andet osv. Det kan være også noget, der gør mig glad nu og her. Noget der gør mig glad, når det er udført ( helt ærligt håber jeg, at der bliver mange af de dage med det indhold, men realistisk set sker det nok ikke, fordi jeg blogger om det)

6 kommentarer:

  1. Det var meget smukt at læse, og jeg ved præcis, hvad du mener! Det må vi huske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Madame, det er nemlig godt at blive mindet om.

      Slet
  2. Det er så skønt at møde og /eller tale med mennesker, der kan lyse ens hverdag op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, så hjertevarm og livsglad et menneske kunne kun gøre min dag lys.

      Slet
  3. Det er en god idé at skrive et lille indlæg hver dag. - så må det være ordene, der vejer, og man kan ikke forvente gode billeder fra hver dag i November, med mindre man er tilfreds med gråvejr udenfor vinduet :) Ah, alligevel, med lidt fantasi kan man også finde på noget indendørs -- og man kan selvfølgelig bruge gamle billeder, som godt kan tåle et gensyn.

    Må du leve hver dag. Leve i nuet - det siger man også - mener vi det samme med de ord? Vi kan ikke undvære fortiden, men jeg må ikke lade den fylde så meget, at jeg ikke kan se nutiden.

    /Donald fra Dax2

    SvarSlet
    Svar
    1. Donald, ordene finder sin vej på en eller anden måde. Fortiden må nemlig ikke skygge for nutiden.

      Slet