OH DU GAMLE BY

Denne gang havde vi ikke sat en masse mål op for motorcykelferien. Vi har til tider en tendens til at ville nå en masse på kort tid. Vi havde et ønske om Skærgården (tjek) og så et ønske om at opleve Gamle Stan, den ældste bydel og det oprindelige Stockholm. Vejrudsigten havde kun lovet godt vejr fredag, så derfor blev Skærgårdsturen og gåtur i Gamle Stan lagt her. Kendere af blogindehaveren vil vide, at der aldrig kommer shopping på min ferieliste, og i år præsterede jeg endda ikke at kunne tage stilling til en lille gave til vore børn, så vi fik købt intet!

Jeg elsker små gader med masser af liv.

Jeg elsker gamle bygninger med historiens vingesus omkring sig.

Jeg elsker at have tid til at nyde menneskelivet, mens jeg nyder en kanelbulla og en kop varm kakao (selv om solen skinnede, var der ikke varmt)

eller måske en god mørk øl.

Liselotte har sammenlignet Gamle Stan med Mont-Saint-Michel, og jeg kan godt følge hende. Her er der også smalle gade, stejle trapper, turistbutikker af den fæleste slags og lækre smukke ting i andre vinduer.

Vi skulle selvfølgelig se kongeslottet, det trængte til en renovering, men mon ikke de var ved at forberede sig på det, der hang i hvert fald net ned over mange af bygningerne. Og så noterede vi os, at de fleste af livgarderne denne dag var kvinder. Mon den danske livgarde også har kvinder som vagt ved Amalienborg?

Storkyrkan blev studeret, og ved lysgloben blev tændt et lys og sendt tanker til både dem, jeg har mistet og til dem, som i hverdagen fylder mange af mine tanker og bønner.

Vi sansede, nød og gik og gik. Og gik så lidt mere, da fruen smed sit togkort, som var købt i dyre domme, væk. Men væk var det, så jeg håber, at en anden har nydt at kunne rejse gratis i tre dage på mit kort.

Da eftermiddag blev til aften, smuttede vi over på Riddarholmen, hvor alle retsbygningerne ligger og opdagede, at næste dag skulle der være F2 powerboat Grand Prix på vandet. Det ville landmanden gerne opleve, så det blev noteret, og så sagde vi tak for denne gang til Gamle Stan.

Solen skinner her i Nordjylland, vejrudsigten lover varmere dage i næste uge, det passer perfekt, for om en uge starter min sommerferie. God Sct. Hansaften til jer alle, jeg vil nyde samværet med patienter og kolleger i aften.

SKULLE JEG BO

et andet sted, så kunne jeg godt drømme mig til den svenske skærgård ved Stockholm. Fredag var dagen, hvor der var lovet godt vejr, så vi valgte at tage den lille skærgårdstur med en af de gamle udflugtsbåde. Man kunne spise ombord, men vi ville hellere sidde ude på dækket og nyde øerne og især alle de skønne huse, der lå rundt omkring på små og store øer. Jeg har så mange billeder, at jeg nærmest ikke kan vælge.

Turen tog 2½ time og kan godt anbefales. Vi så Stockholm fra vandsiden,

vi så Djurgården med de flotte huse, som nu er museer.

Vi så industriområder, som var blevet forvandlet til feriesteder. Vi så den mindste ø.

Vi så en lille klynge af øer med de skønneste huse.

Vi så et smukt sejlskib, som var ved at sætte sejl.

Vi så folk, der arbejdede på øerne med at reparere bådehuse.

Vi fik lyst til at gå i land.

Vi fik lyst til selv at sejle rundt i skærgården. 

Vi fik lyst til at bo en uge på en lille ø med egen båd.

Jeg forstår godt, at mennesker tiltrækkes af øerne, jeg ville nok alligevel betakke mig for at bo der om vinteren.

Sidste weekend Stockholm. Denne weekend aftenvagt på apopleksiafsnittet. Må din fredag smyge sig lunt omkring dig.

ÆNDREDE PLANER

Fridagen var programsat, så mens der blev gjort rent i huset, fik jeg gjort noget af det færdig, som jeg ikke nåede i går på arbejde. Knap var rengøringsholdet ude af døren, før end at telefonen ringede. Min far var blevet dårlig, og der var blevet ringet 112. Min far var blevet bedre, men læge og falckfolk ville køre ham på sygehuset, så jeg ændrede hurtigt planerne for et eftermiddagsbesøg om til hurtigt ud i bilen og så afsted. Da jeg kørte på motorvejen, ringede sygeplejersken igen, at man efter samtale med sygehuset havde afblæst indlæggelsen. Man havde i første omgang mistænkt et TCI tilfælde, altså en forbigående blodprop i hjernen, jeg havde nu heller ikke syntes, at symptomerne lød som det. Og det havde man så også fra sygehuset ment.

Da jeg kom derned, lå han og sov, men senere var han frisk, og vi spiste middagsmad sammen, sang sange sammen, gik en lille tur ud på deres terrasse og hørte igen musik sammen. Min far følte sig dog lidt slap stadig væk, så da han tog en forsinket middagslur, drog jeg af sted igen.

 

Jeg er dybt taknemlig for, at man på plejehjemmet vurderede, at min far stod i første række til en plads, da han var blevet godkendt til en plads. Han er faldet til, sover nu godt om natten og har glimt i øjet og sågar budt damerne op til dans om aftenen på terrassen, efter at personale og beboere havde grillet. De siger, at han lyser op, når han ser billeder af os børn, om end han ikke kan sætte navne på os. Jeg savner min mor, som var så god til at sætte sig selv (og os andre) i gang, hun havde så mange ideer, læste så meget, og hun og min datter kunne rigtig tale om nye film og andre kulturtilbud. I dag har min datter været til maraton i højskolesange, hun tænkte på sin mormor, som ville have elsket sådan en dag i en gårdhave med musik og højskolesang hele dagen lang. Jeg savner også den far, der var engang, men den far, jeg har, er stadig den bedste far, god og kærlig og han spreder glæde omkring sig. Personalet lyste op, da vi kom ud på gangen i dag, han fik et lille klem og “godt at du er på benene igen” de havde også fået sig en slem forskrækkelse i morges, da min far pludselig blev ukontaktbar.

Energien er væk nu, landmanden skal have møde i aften, egentlig skulle de have hjemmebagt kage og småkager, nu er det blevet til hjemmebragt ditto. Jeg vil tage en bog og sætte mig lidt udenfor i solen. Håber du også får tid til at nyde solen.

PÅ VEJ

En ferie starter, når man kører hjemmefra, siges det. Egentlig starter den før. Forberedelserne er med til at gøre en i feriehumør, for vores vedkommende blev det først endeligt besluttet nogle dage forinden, at vi kunne få tid til miniferien, så vi havde travlt med at få bestilt færgebilletter og hotelophold. Vi er begge enige om, at vi er ikke til teltferie mere. Jeg har sovet utallige nætter i telt både med min familie og som spejder og FDFleder. Det gider jeg simpelthen ikke mere, jeg elsker at kunne smide mig i en god seng eller tage et varmt brusebad, når vi har kørt en lang distance enten i bagende sol eller kulde og regnvejr. Jeg er vild med at kunne gå ned til et godt morgenmåltid, og det vil jeg gerne betale for.

Jeg pakkede tøjet aftenen forinden, så vi var klar til at køre, så snart landmanden var færdig i marken om morgenen. Der er ikke plads til flotte rober eller tøj/sko til enhver lejlighed, men man kommer langt med undertøj og strømper til alle dage, et par lange og et par kortere bukser samt t-shirts og en varm fleecetrøje. Sandaler og et par travesko afrunder udstyret. Gode hjemmebagte boller og rugbrødsmadder samt te blev pakket til turen op til Stockholm, og lidt lækkerier sneg sig ind ombord på færgen.

Vi valgte at køre op langs Vätterns venstre side, egentlig kunne man godt i perioder føle sig som stadigt værende i Danmark, men så brød klipperne frem og mindede om, at vi var lidt nordligere. Når man kører på motorcykel, er der brug for pauser undervejs, og vi fik spist og drukket alt det medbragte og supplerede undervejs.

Hotellet nåede vi ved 20 tiden om aftenen, og heldigvis kunne de servere aftensmad på hotellet, så vi kunne gå mætte og trætte i seng den første dag.

ARBEJDSTØJET

Ude i gangen ligger tasker, sko og snavsetøj i bunker. De må hygge sig en dag endnu, for en uges vinterferie er brugt nu, og arbejdet kalder.

Mens min far og jeg fortalte om barndommens lege i skolen og hjemme, hoppede landmanden og jeg på motorcyklen og drog en smuttur til Stockholm. To dage til at komme frem og tilbage og to dage til at se storbyen. Den by vil jeg gerne se meget mere til.

Det blev sent, inden vi var hjemme i går, og dagen i dag byder på arbejdsrelateret samvær efter arbejde, så det bliver også sent, inden jeg er hjemme i dag. Jeg håber, at din dag også må blive fyldt med gode ting.

HVAD SKAL VI LEGE - 2?

Min far fortæller videre:

“Selv om vi derhjemme efter skoletid skulle hjælpe til med markarbejdet og med at passe hestene, køerne og grisene, så blev der alligevel tid til at lege med andre børn. Om sommeren kunne det foregå i plantager. Vi havde selv en lille plantage. Her blev der leget indianere, cowboys og andre lege, som vi drenge gik meget op i. Vi lavede selv vore våben: flitsbuer, trædolke, sværd, skjolde osv. Inspirationen til vore lege fik vi fra indianerbøgerne, Klitper-bøgerne m.fl.

Andre lege var ”Antonius” og ”to mand frem for en enke” Vi havde pandeplader på kostalden, så det benyttede vi os, når vi spillede Antonius.

Lige øst for vores ejendom havde vi en lille mose, der dog efterhånden blev udtørret og opdyrket. Men om foråret var der en lille sø. Vi lavede selv skibe og satte sejl på, så de kunne sejle fra den ene ”søbred” til den anden. Da far havde en høvlebænk og noget værktøj, som vi måtte bruge, kunne vi bruge mange timer på at lave legetøj.

Derhjemme lod Egon og jeg os inspirere af bøger, hvor der til tider foregik drabelige slagsmål. Vi havde hver vores dolk. En aften, da mor og far var i byen, skulle vi efterligne et sådant slagsmål med knive. Vi brugte vores dolke – det skal dog understreges, at de sad godt forvaret i skeden, troede vi. Vi kæmpede og parerede. Pludselig kom der blod fra Egons ene arm, Vi stoppede og opdagede, at min dolk var gået gennem skeden og havde såret Egon. Armen blev indbundet og vi gik i seng, inden mor og far kom hjem. Vi havde ikke tænkt over, at der var dryppet blod ned på gulvet. Det opdagede mor og far, da de kom ind i stuen. De vækkede os og spurgte, hvad vi havde lavet? Så måtte vi jo bekende, at vi havde leget slåskamp med vore dolke, og at min skede var revnet.”

Noget af det jeg kan genkende fra min egen barndom, når jeg læser om min fars barndom, er legen uden forstyrrelser. Voksne blandede sig ikke i legen. Jeg skulle blot være hjemme til spisetiderne, og så kunne jeg ellers lege overalt. Det kunne være ude på vejen sammen med alle de andre børn fra vejen. Vi legede "sparke til dåse" eller hoppede i elastik. I smedens have stod en gammel bil, som tit dannede ramme for vores lege. Hjemme hos os var der masser af udklædningstøj, og min søster og jeg elskede at klæde de mindre søskende og deres kammerater ud og så lavede vi en form for rollespil. Vi cyklede også ned til stadion, hvor der var høje skrænter med masser af buskads til at lege i. Eller måske cyklede vi ned i bakkerne syd for den lille by, det var nu mere, da vi blev spejdere, at bakkerne blev brugt til løb og bådplads. Mobiltelefoner fandtes ikke, så ingen voksne kunne holde styr på hvor vi var. Selv om mine børn først fik mobil, da jeg begyndte at arbejde som sygeplejerske igen, og da var de knap 13 og 14, havde jeg mere føling med deres leg. De tog jo en skolebus og blev hentet ved stoppestedet og skulle derfor ringe hjem, når de gik hen til nogen. De skulle også aftale hentetidspunkt, udenfor skoletiderne gik der ingen busser ud til os. Og sammen med mine børns barndom kom også computerlege og fjernsyn for børn om dagen. Så mine børn vil formentlig kunne fortælle en anden historie om deres barndoms lege. Hvordan lyder din historie?

HVAD SKAL VI LEGE?

Jeg dykker ned i min fars bog endnu en gang og lader min far fortælle:

“I skolen havde vi et stort frikvarter, hvor vi legede ude på legepladsen. Her var der stillet bomme og ribber op. Når bommen var hevet op, havde vi et godt mål til fodbold. Jeg var ivrig fodboldspiller. Vi havde en stor sort bold. Vi var delt op i hold, men i dag synes jeg nok, det var en mærkelig opdeling. De bedste fodboldspillere (3 – 4 drenge) var imod de øvrige (6-7 drenge). Vi skulle selvfølgelig lave mål, men det skete, at vi skød over målet. Bolden røg ned i Søren Løvels have. Det kunne han ikke li’. Hvis det var sket for mange gange, stak han en greb i bolden – så kunne den ikke mere.

Vi legede også med ”det store tov”, f.eks. tovtrækkeri, men vi prøvede også at få tovet til at ”bølge”. Der stod så en dreng ved hver ende. Hvis bølgerne var store nok, kunne de slå modparten ud, dvs. han blev nødt til at slippe tovet og havde så tabt. Søren forsøgte en gang stædigt at holde fast. Det skulle han ikke have gjort, for han brækkede armen.

Andre legeredskaber lavede vi selv: træsværd, flitsbuer mm. I pilen til flitsbuerne satte vi sommetider søm i den ene ende. Så kunne de sætte sig fast på træerne. Men det skete også, at vi skød efter hinanden. Uheldigvis blev Robert ramt i munden, så en tand tog skade. Tydeligt husker jeg, at hans far pludselig stod i døren ind til klasseværelset. Han var gal, det kan jeg godt forstå, så vi fik en lærestreg.”

I min skolegård var der også bomme, som kunne bruges til balancegang eller til at slå kolbøtter over. Der var tegnet hinkeruder og en stor cirkel på asfalten, som vi brugte, når vi "trak i ring". Vi brugte også meget tid på at hoppe i sjippetov, hvor to svingede, og så var vi en hel flok, som på skift løb ind og hoppede med forskellige variationer. Boldlege, hvor vi skulle tælle til ti eller sige Fyns byer mens vi enten spillede bolden op mod væg eller slog den i jorden også med forskellige variationer, var typiske pigelege. Hvad legede I, da du gik i skole?

FERIEMORGEN I JUNI

Selv om landmanden ikke har ferie, så har medarbejderen ferie, så det i sig selv er nærmest som ferie. Vi har kunnet planlægge dagene, som vi har lyst til, sove lidt længere og forskyde arbejdsdagen i den anden ende.

I dag ville landmanden dog op kl.5, kartoflerne gror, og de første kartofler skal have mere jord lagt på kammene. Jeg stod op sammen med landmand og hund. De to forsvandt ud i en traktor, imens har jeg brygget te, ordnet vasketøj og støvsuget. Udenfor er det køligt, så oldemortrøjen er på. Dagen er ny og klar til at blive påfyldt.

Hvad mon du fylder på din dag? Uanset hvad ønskes du en god dag.

SPISETID

Jeg elsker, når der er nok rester fra dagen før. Aftensmaden i dag bliver nem.

DET LUNER

Stokerfyret var løbet tør for træpiller, så vi gik over på sommertid med kun vandvarmer tændt. I dag har vi fået ny forsyning, men vi blev enige om, at vi måtte kunne klare os uden fyret tændt. Vi er jo midt i juni, og brændeovnen blev netop indkøbt med det formål at være overgangsordning mellem sommer og vinter.

Lad mig sige det kort: der er gang i brændeovnen!

Og oldemors trøje har lunet mig dejligt. Datterens oldemor var en flittig kvinde med håndværk, så jeg tror, hun selv har strikket trøjen. Da oldemor døde, overtog datterens mormor trøjen. Da datterens mormor døde, overtog datteren trøjen, men lod den blive hos os, så hun altid havde en lun trøje til de kølige dage i mosen. Moderen låner den rask væk, den er skøn over nattøjet om morgenen, mens jeg spiser morgenmad. Og i dag har jeg gjort flittig brug af den hele dagen.

Nu vil jeg være lidt flittig til gavn for mig selv, jeg vil gå en tur og nyde tørvejret. Billedet er fra en anden gåtur. Må du finde tid til at gøre lidt godt for dig selv.

FERIEDAGE

Ferietid betyder tid til Frisør, Fodterapeut og eFtersyn af tænder. I dag er håret gjort klar til den sommer, der vel snart kommer. Først tog jeg dog en tur ned til min fars hus. Jeg havde sat en gartner stævne, som arbejdede sig til varmen udendørs, mens min søster og jeg gjorde ditto indendørs. Min frisørtid betød, at jeg kun var dernede i formiddags. Vi var effektive, det bliver man altid sammen med min søster. Der holdes ikke ret mange pauser, så jeg fulgte trop, selv om jeg er et dedikeret pausemenneske. Det betød så, at mens jeg fik lyse striber i håret, var jeg nærmest ved at falde i søvn. Det havde set lidt dum ud, hvis jeg var faldet forover i stakken af sladderblade med stanniol i håret. I morgen gælder det fødderne, og på onsdag tager jeg til staden og sikrer mig et blændende gebis.

Gebisset skal ikke bruge til at læse krimibøger, med mindre jeg bliver så bange, at tænderne klaprer. Jeg har lige afsluttet nr. 4 bog om den Skaldede detektiv. De er blevet læst i vilkårlig rækkefølge, det har nu ikke betydet noget, jeg har følt mig godt underholdt. På bordet ligger en bog af S.J. Bolton, men jeg overvejer, om jeg skal prøve en ikke-krimibog nu. Sidste bog jeg læste af Bolton var god, den var fængende og spændende, dog ikke så skræmmende, som den første jeg læste.

Huset roder, søndagen blev brugt med absolut minimum af energi og sluttede af med hyggelig aftensmad hos svigerinde og svoger. Igen i dag har jeg haft ting med hjemme fra min far, så der skal skabes plads. Det er ubegribeligt, hvordan vi kan have så meget plads og så alligevel have fyldt op overalt. DET gider jeg ikke spekulere på nu, jeg vil glide ind i bøgernes verden og nyde ferietiden.

STEMNINGSBILLEDER UDEN KAMERA

Stemningsbillede 1

Solen skinner ind gennem ruden, forude skimtes de høje tårne, vartegnet på en meget smuk bro. Det smukke blå garn på pinden matcher med mine blå comboybukser, den røde vindjakke ditto med de røde melaminkrus i bilens kopholder. Krusene er gamle, de blev købt sammen med tallerkner til børnenes og min første FDFlejrtur, det er vel 20 år siden. De er stadig lige røde og giver ikke grund til at blive skiftet ud til mere moderigtige mønstrede krus, selvom jeg godt kunne tænke mig det. Radioen spiller god musik, og indimellem musikken snakker de om fodboldkampen, om vejrudsigt og storskærme overalt i Danmark. Landmanden nynner med på musikken og ryster på hovedet, han har ikke megen tiltro til det danske landshold.

Stemningsbillede 2

På hjørnerne overfor cafeen ligger to genbrugsbutikker. Foran den ene sidder tre mænd, en med øl i hånden, en anden med en joint, den tredje med en cigaret, de hygger sig midt i solen, gadens bygninger yder læ for vinden, som kommer nede fra søerne.

Inde på cafeen har den unge pige netop sat en gigant burger foran mig, kartoffelfritterne er sprøde og lækre, og selskabet er det bedste i verden. En ung kvinde med langt lyst hår, som tog os til spisestedet, viser os et ældgammelt spisekort, som vidner om, at her har der været spisested i mange år. En ung kvinde med mørkt hår kommenterer de skønne gamle ting på væggene, en ung mand med blondt hår henleder den midaldrende mand ved bordet på de gamle gevirer på væggen. Den midaldrende kvinde smiler og nyder blot selskabet.

Stemningsbillede 3

En stue med udkig til lejligheder på den anden side af gaden. Et sofabord fyldt med grøntsager, kylling, nudler og rispapir, klar til at blive forvandlet til vietnamesiske forårsruller. En fjersynsskærm levere underholdning, og i betragtning af at der rent faktisk kun er en, der interesserer sig for fodbold, lever alle omkring bordet sig ind i kampen. Det umulige sker,  det danske landshold får landmanden til at ændre holdning, de er bedre end han havde troet.

Stemningsbillede 4

Missionen er fuldført, svigerdatterens klaver står nu i hovedstaden, morforældrenes gamle sofabord pryder det unge pars lejlighed sammen med en globus. Morforældrenes gamle billede af en ballerina skal nu pryde den unge kvindes lejlighed sammen med mormors gamle kernelædertaske. Moderen og faderen kører hjem igen, fra byens parker dukker folk op med dannebrog på kinderne , nogle mere ædruelige end andre, vejret var med københavnerne til foldboldfest på storskærm.

Stemningsbillede 5

Regnen starter midt på Sjælland og mens fodboldkampen Tyskland –Portugal høres i radioen af bilens fører, falder medpassageren i søvn, hun registrerer musik af og til, vågner indimellem til kraftig regnvejr, tænker på de jyske og fynske storskærme. Ved Hobro må landmanden overgive sig, og mens regnen fortsat om end knap så kraftig siler ned af vinduesruderne, kører jeg hjem med en sovende landmand og god musik i radioen. Knap 20 timer efter, at jeg stod op, holder vi på gårdpladsen igen og bliver budt velkommen af Istvan.

Det har været en god lørdag.

Håber din søndag bliver god og dejlig. Her hygger vi os med computer, krimibøger og gensyn med fodboldkampen i går, du kan selv gætte, hvem der laver hvad :-)

HUSKER DU VOR SKOLETID?

Min far var den yngste af 15 børn, hans forældre havde et lille husmandssted og havde ikke mange penge at gøre med. Min bedstefar, som var uddannet tømrer, tog rundt på gårdene og lavede tømmerarbejde, som hjalp med til at kunne brødføde familien. Alle børnene kom tidligt ud at tjene, også min far, men læreren på min fars skole syntes, min far skulle på realskolen, og min bedstemor støttede min far, så sådan blev det. Som tidligere fortalt har min far nedskrevet ikke blot sin egen version af livet i familien, men også sine andre søskendes fortællinger, til stor glæde for deres efterkommere.

I dag vil jeg lade min far fortælle om skoletiden i den første skole:

“Vores skole var en fireklassers skole, hvor frk. Sørensen underviste de tre første årgange, altså 1. og 2. klasse. Lærer Krogh underviste de ældste årgange, 3. og 4. klasse. Jeg glædede mig meget til at begynde i skolen og havde tyvstartet, så jeg kunne bogstaverne og tallene. Dagen oprandt. Mor og jeg traskede de 1,5 km ind til skolen, der lå lige ved kirken. Frk. Sørensen havde den gode skik at invitere mødrene og deres børn op i hendes lejlighed. Jeg tror, at alle mødre på forhånd havde formanet deres børn til at sidde pænt og passe på ikke at spilde. Jeg syntes, frk. Sørensen boede fantastisk flot. Bordet var dækket med hvid dug og flotte kopper og desserttallerkner. Vi fik chokolade og vistnok boller og kringle. Selvfølgelig var der en uheldig sjæl, som spildte chokolade på den pæne dug, men frk. Sørensen sagde ikke noget. Efter kaffebordet skulle vi ned i klasseværelset, hvor frk. Sørensen anviste vores pladser ved skolebordene. Efter hvilket system? Jeg mener, jeg senere har fundet systemet. Vi blev placeret efter forventet dygtighed. Havde man en ældre søster eller bror, ja, så var det deres dygtighed eller det modsatte, som var rettesnor for placeringen. De, der var dårligst til skolefagene, blev placeret nederst i klassen. I dag gør vi det snarere det omvendte.

Jeg var glad for at gå hos frk. Sørensen. Dagen startede med, at vi sang en salme, og bagefter bad frk. Sørensen Fadervor. Meget tydeligt husker jeg frk. Sørensen som en god fortæller, specielt i bibelhistorie. Så god, så jeg stadigvæk oplever mange af beretningerne både i det gamle og det nye testamente så levende, som om jeg havde været tilskuer. Jeg elskede at synge, så frk. Sørensen lod mig af og til synge ”for”. Jeg husker en af salmerne, jeg bl.a. sang for: Med strålekrans om tinde… Når vi var færdige med skoledagen, stillede vi op på række igen og sang: Nu er timen til ende og fra skole vi gå… Og så gik vi pænt forbi frk. Sørensen og bukkede til farvel. Pædagogikken var nok gammeldags, i hvert fald set med 1990-er øjne. Jeg blev engang sat en side tilbage i regning, fordi der var et stykke, som jeg ikke selv kunne finde ud af. Jeg har senere som lærer spekuleret på de elever, som havde besvær med regning. Blev de sat tilbage gang på gang?

Frk. Sørensen opfordrede os til at gå i søndagsskolen i missionshuset i byen, hvor hun og Fru Mortensen fortalte og sang med os børn. Negerdrengen på et lille bord glemmer jeg aldrig. Når vi lagde en mønt ned i hans skød, bukkede han som tak for pengene, som skulle være en hjælp til børnene i Afrika.

Jeg kom i de store klasser hos førstelærer Krogh. Også her var jeg glad for at gå. Vi havde flere fag end i de små klasser. Krogh var dygtig til at undervise i regning. Mens vi hos frk. Sørensen havde skrevet på tavler, så skulle vi nu skrive med blyant i hæfter. Vi havde fælles hovedregning, men i skriftlig regning måtte vi regne så meget som muligt og kunne altid få hjælp, hvis der opstod et problem. Enkelte elever nåede at komme gennem alle regnebøgerne. Lærer Krogh syntes, at jeg skulle på Realskolen. Han lod mig rykke op i 4. klasse et år før mine jævnaldrende klassekammerater, sådan at jeg skolemæssigt stod godt rustet ved starten på Realskolen.”

SÅ ER REGNEN KOMMET

Den har truet hele dagen, nu er den her, men jeg fik gået tur inden, medarbejderen fik slået græs og landmanden fik fældet nogle træer. Så må vi vist godt holde weekend.

God fredag aften med eller uden fodbold ;-)

FERIE

Pludselig i går gik det op for mig, hvorfor der er så koldt. Jeg har ferie fra i dag, 10 dages fridage og feriedage, det er dog ikke sommerferie, men derimod vinterferie. Egentlig skulle jeg have haft ferie fra i går og være på vej til Stockholm på motorcykel, men landbruget ville det anderledes, så jeg har byttet et par dage og er så endt med  de 10 dage frem for de 8 dage. Det er heller ikke så ringe enda, men vejret behøvede jo ikke at skele til navnet på min ferie. Stockholmturen må vi så se, om vi kan tage en anden gang.

Jeg havde rundstykker og brunsviger med til formiddagsteen i går, vores sekretær havde også rundstykker med, så der blev rigtig spist igennem. Vores sekretær havde lige haft fødselsdag, 67 år! Og hun har heldigvis ikke planer om at stoppe, hun er guld værd, så vi fryder os over hver dag, hun fortsætter med at arbejde.

Jeg sagde det højt på arbejde, at jeg ikke ville lave arbejde i min ferie, for jeg ved jo godt, at den er gal. Jeg synes, det er sjovere at læse arbejdsmail, tænke ideer og læse artikler end at ordne have, strikke, rydde op, lave mad osv. Det skal stoppe nu, jeg skal have fundet noget, som interesserer mig lige som landmanden og hans hundetræning. Istvan er så dygtig, at andre får ambitioner på deres vegne. Lige nu træner de 3 gange om ugen sammen med andre, men hver dag træner de ude på plænen. Istvan elsker det, han hopper rundt, så snart han ser landmanden i jagttøjet. Hver træningssession slutter med leg, og jeg bliver glad af at se på de to, der har noget ganske særligt sammen.

Fredagens regnvejr er endnu ikke startet her, der er gråt, men luften mærkes dejlig frisk. Må din fredag blive frisk og fyldt med ting, du synes er interessant.

MIDT UNDER AFTENSMADEN

Hvad er det for en fugl? Landmanden rejste sig, og mens han studerede fugle, der var nemlig to, hentede jeg kameraet. Det var ikke de mest fotointeresserede fugle, men lidt fik jeg da ud af fotograferingen.

Er det en sjagger?

Landmanden har utallige gange hørt nattergalen her, han siger, at jeg også må have hørt den. Jeg er så dårlig til fugle og fuglestemmer, så jeg må vist på nettet for at finde nogle lydprøver på nattergalen.

Denne arbejdsdag bliver lidt anderledes end ellers, en kollega har sølvbryllup og har indbudt os til morgenkaffe. Mange skal dog arbejde, men på en afdeling er der altid nogen, der er på arbejde og nogen der har fri, så der kommer alligevel en del og synger parret op. Jeg har specialedag og har fået lov til at rykke min arbejdsdag, så jeg kan nå morgensang og en kop te inden.

Må solen skinne på sølvbrudeparret og alle andre.

FRIGØRENDE FRIDAG

Tidligere når jeg havde fri, gik jeg altid i mine aflagte bukser og t-shirts. De var godt forvaskede og ind imellem også hullede. Efterhånden er den tøjstil blevet lagt på hylden og tages kun frem, hvis jeg skal sortere kartofler eller arbejde i haven. I stedet for afprøves alle mulige varianter af tøj, som tillader kroppen at føle sig fri. Derfor fravælges bukser ofte, da jeg har haft svært ved at finde højtaljede bukser, og de andre af slagsen har det med at sende overskydende hud ud over sidelinjen.

I dag er hjemmedresset et par leggings, som er knaldlilla og med blondeeffekt, det er sjældent, de bliver luftet uden for matriklen, men de sidder godt og lader maven boltre sig inden for tøjet med følelsen af frihed. En lige så knaldlilla top og en sartere lilla ærmeløs kjole er hoppet udenpå. Kjolen fik til gengæld mormorhuden til at blafre lidt for rigeligt, og gåsehuden meldte også sin ankomst, så en skøn striktop med antydning af ærme gav varmen og lidt mindre udsyn til mormorhuden. Jeg mangler en lille bolero til at tage over ærmeløse trøjer og kjoler, men først skal den der strikketrøje til sønnen færdiggøres. Jeg nærmer mig afslutningen, jeg mangler dog at vinde mere garn op. Det får vente, jeg nyder følelsen af friheden og har nydt formiddagen med en god krimi.

Det lilla look måtte i eftermiddag vige for de sort/røde farver, som er korets farver, der var dog stadig plads til kroppen med en rød kjole, sorte leggings, sort top og sort bolero. Grundlovssangen gik godt, det var blæsende, og jeg trænger til en kop varm te nu.

Hvad er dit yndlingsdress hjemme eller er du altid klædt på til gæster?

HVOR JEG SLAP

Sidste indlæg sluttede med forhåbningerne om en aftensgåtur, den blev til virkelighed. Og virkelighed er også en fridag i dag. Grundlovsdag!

Jeg har aldrig været til et grundlovsmøde, men i dag skal jeg. Mit kor er hyret til at synge udendørs to gange 15 minutter. Det bliver spændende af to årsager: vejrmæssigt og lydmæssigt. Vi er vant til at synge i kirkerum med god akustik. I dag vil himmelrummet sluge meget af lyden, men vi skal synge i gården på Bratskov, så vi håber på, at de omkringliggende bygninger vil sende lidt lyd tilbage.

Håber du får en god grundlovsdag med sol på næsen og en god fornemmelse i kroppen.

Billederne er fra aftenens gåtur i den fredede del af Store Vildmose

HVAD LAVER DE DOG?

Ja indimellem stiller jeg mig også det spørgsmål, når jeg går hjem fra arbejde efter 9 timer og stadig synes jeg, at jeg mangler noget. Hvad er tiden dog gået med?

I dag har jeg for at få en overflytning til at gå op i en højere enhed talt i telefon med pårørende x flere, lagt beskeder på telefonsvarer, derudover talt med overflytningsstedet x flere, og så sandelig også en frisør, sig ikke, at jeg ikke tager alle faktorer med i planlægningen af en god overflytning.

Det meste af min sygepleje i dag har bestået i at informere, i at tale med patienter, i at tale med pårørende, i at tale med læger og alt det der talen skal så dokumenteres på papir, så andre forstår det og kan tage over, når jeg nu holder fri i morgen. Og det er netop det sidste, der fylder i hovedet lige nu. For på arbejde har jeg ikke mulighed for at formulere mig, rette lidt, gå lidt fra det skrevne og så læse igennem igen, sådan som jeg gør med blogindlæg. Og min erfaring viser mig, at selv når jeg tror, at jeg er tydelig i mit sprog, så kan det stadig misforstås, for vi mennesker lægger hver vores forståelsesramme ned over det, vi læser, ser og hører og tolker derudfra. Heldigvis skal min gode makker i dag på arbejde i morgen, så hun kan tage sig af, at overflytningen klapper perfekt.

Men det har været en god dag, jeg har fået glade smil, jeg har set fremgang hos en patient, som jeg har fået lov at passe de sidste tre dage, og vi fik en gave fra en tidligere patient, som kiggede op til os. Mit hoved er tungt, min krop er træt, men solen skinner og jeg er ved at samle mig sammen til at gå en tur med vandkanden udenfor og forhåbentlig giver det så energi til at gå videre ud på vejen og bare gå og gå.

SØNDAG MORGEN

Udenfor skinner solen, solens stråler passer til min påklædning, nederdel, kortærmet bluse og sandaler, men jeg ved fra i går, at når jeg åbner døren, vil kulden få mig til at gispe. Tæerne vil krumme sig sammen, og huden vil rejse sig i håb om at skabe lidt varme. I går morges var der 3 grader udenfor, og alligevel kan mine tæer ikke finde tilbage i sko med strømper. Det er juni, det er sommer, jeg har varme i mit bilsæde, og indenfor i bilen vil der være lunt og godt. Der er nok at se til på arbejde, så jeg skal nok få varmen.

Må din søndag blive fyldt med varme.

DU DANSKE SOMMER JEG ELSKER DIG

skønt du så ofte har sveget mig. På denne første sommerdag blev Thøger Larsens sommervise nynnet, mens jeg gik tur. Teksten kan du læse her, jeg kunne kun de første to linjer, men sangen er en del af min bagage fra skoletiden, så melodien kunne jeg.

Som landmandskone er jeg vant til, at der tjekkes på DMIs radarbilleder for byger, og der tjekkes på den norske vejrtjeneste for mere detaljeret vejrudsigt for vores område ( jeg elsker det norske sprog, en laber brise lyder da skønt). Derfor vidste jeg, at der ville komme byger snart, så det var med at komme ud og gå, hvis det skulle foregå i tørvejr.

Himlen truede med enkelte dråber, men jeg nåede dog de 5 km uden at blive våd. Vinden var kølig, så jeg havde en vindjakke på, den måtte agere sjal til sidst, for den var for tæt til at bruge som jakke. Trods de kølige vindpust var der lummert, så jeg fik sved på panden.  Det gør ikke noget for mig, at det regner og lufter i dag, men det er ikke efter planen for landmanden. Nu ligger han og tager en lille lur, han kørte til tæt på midnat i går aftes og startede ved 4 tiden i morges, men måtte så stoppe pga. vinden, der tiltog i styrke.

Jeg har planlagt, at der SKAL ryddes op i skabe, så jeg kan finde plads til de ting, der kom hjem fra min fars hus. Det her hus er fyldt op med ting og sager, og jeg er så dårlig til at smide ud, så jeg ved, at jeg får hovedpine, kvalme og ondt i maven, inden jeg er færdig. Det kan ikke nytte noget at sætte mine børn til det, for de har arvet selvsamme egenskaber. Det er nemlig deres ting, der fylder op i de skabe, jeg går til angreb på i dag. Nu bliver der ryddet op og så må noget af det i kasser og op på loftet til alt det andet, de kære børn en gang skal kigge igennem og sortere.  Men jeg skal lige tjekke mail, lige drikke en kop te, lige kigge på strikketøjet, lige … Jeg er så god til at finde på undskyldninger, åh ja der er da også noget kontorarbejde. Jep, mon jeg overhovedet når ned til de skabe i dag? Vi får se!

Uanset hvad, må du have en rigtig god dag, du er garanteret meget mere strukturet end jeg og har derfor helt styr på indholdet i dine skabe.