Hverdagsglimt 1 - min efterårsferie

Det fungerer godt for mig at skrive i punktform. Førhen har jeg gjort en dyd ud af at flette de forskellige emner sammen til ét helstøbt indlæg med overgange og afslutninger. Det synes jeg, at jeg har sværere ved nu.Så min efterårsferies bloggerier vil komme i punktform.

• I dag har vi afholdt vores lille høstfest som afslutning på kartoffeloptagningen. Vi var kun os tre, som til daglig har vores arbejdsgang på gården. Vikarbureauets folk er stoppet for flere dage siden. De er dyre folk at have, men det er nemmere end at skulle finde sæsonarbejdere for halvanden måned, som kan varetage arbejdet. Det havde vi ikke problemer med før, det har vi til gengæld haft de sidste år: de kan ikke det, de siger, de kan, de møder ikke op, og de melder sig heller ikke syge, de bliver bare væk. Og det kan vi ganske enkelt ikke overleve på. Kartoflerne skal op, når tid og vejr er til det. Høstfesten bestod i rundstykker og kage til formiddagskaffen/teen og lækre smørrebrød fra den lokale Meny til frokost. Nu kan vi vist alle trille hjem.

antal skridt på sidste arbejdsdag før ferien

bunddækket ved min arbejdsplads

• Farmers indlæg i dag fik mig til at klukke lidt, jeg elsker den sidste sætning: "Det er lidt pudsigt, at tredøgns vejrudsigter med særdeles høj fejlprocent kommer fra samme institut og mennesker med den samme grunduddannelse, som mener sig i stand til at forudse klimaet 50 år frem." 

blomsterne lyser op når jeg går ud af døren fra min arbejdsplads

• Landmanden var kommet alt for sent i seng i går aftes, kom til at overvære Debatten på DR 2 om kødspisere versus plantespisere. Han manglede faglighed, han manglede blandt andet at en eller anden spurgte til, hvordan man skal gøde jorden, hvis dyrehold skal væk. Jeg har googlet lidt, fordi jeg syntes, det var et interessant spørgsmål. Jeg blev ikke så meget klogere på det faglige i kun at basere sin gødning af jorden på grøngødning. For jeg ved fra interview med en økologisk landmand, at han oplevede mere nitratudvaskning fra jorden, da han gik over til grøngødning fra gylle (som jo gerne må være fra konventionel landbrug, det er der dispensation for). Jeg må erkende, at jeg ikke orker at sætte mig ind i problematikken, så det forbliver blot et hverdagsglimt i min hverdag.

morgenstund

• Første feriedag startede godt med en gåtur, mens solen stod op. Jeg håber, at den takt kan holdes resten af ferien, for det gjorde godt i krop og sjæl.

• Solskin og det at jeg var i god tid til afhentning af smørrebrød fik mig til at gå ad små veje hen til biblioteket. Jeg nyder at gå rundt på biblioteket og kunne sagtens se mig selv sidde med en kande te og en stabel bøger midt i det skønne rum. Det er der forbavsende få, der gør. Nærmest kun forældre til legende børn. En sad dog og læste avisen med en kop kaffe ved siden af.

• "jeg kan slet ikke kende dig med tøj på" Sætningen ligger lige på læben, når man møder kolleger fra sygehuset, ikke mine egne kolleger, udenfor sygehuset. Jeg har kun sagt det højt en gang, men heldigvis kunne den kvindelige kollega og jeg grine højt sammen. Folk ser bare anderledes ud, når de kommer i uniform, og med uniformen kommer også deres fagidentitet, begge dele spiller ind, når man lærer dem at kende i faglige sammenhæng. Derfor gik der lidt tid, før jeg midt i en reklame for et program på kanal 4 (Velkommen til Verden) pludselig indså, at den unge nervøse far, som bed negle, faktisk var en tidligere kollega, som er en superdygtig læge. Han lignede jo en skoledreng, selvom jeg godt ved, at det vist er nummer 3 og 4, at de fik (hvis ikke det er 4 og 5). Jeg må være gammel, når alle under 40 ligner skolebørn i deres almindelige tøj. På arbejde tænker jeg aldrig over alderen, hvis jeg fornemmer, at de kan deres arbejde.

•  Nu vil jeg finde min barndomsstol og få gang i strikning af en strømpe, som har ligget længe. Det kan måske få mig videre til min strikkede kjoles færdiggørelse. Hvem ved? Alt kan ske, når man holder oktoberferie. Du ønskes en god fredag.

Strøtanker nummer et eller andet

• Jeg havde det på fornemmelsen, så jeg havde forberedt mig mere, end jeg plejer. Søgt svar hos en læge til dybere svar end jeg vanligvis bruger at give til børnesamtaler. Og det var godt. De fire unge mennesker i alderen 16 - 22 havde mange spørgsmål om deres forælder, som var blevet ramt af en blodprop i hjernen. Vi var omkring årsager, bivirkninger, hvorfor medicin, hvad med dem, skulle de tjekkes osv. Jeg tror, jeg fik givet dem svar på det meste, også selv om en startede med at spørge, om jeg var læge og måske blev lidt skuffet over at skulle tale med en sygeplejerske.
• Jeg skulle introducere en kollega til dagafsnittet, hun var så syg, så jeg tog tjansen alene. Der var nok at se til, og jeg var helt ærgerlig over, at jeg ikke kunne nå at afslutte alle tre, fordi jeg skulle have børnesamtale. Det føles forkert, når jeg har været tovholderen hele dagen på deres undersøgelsesprogram. Det var mig, de havde fortalt hvordan de havde det. Det var mig, der i løbet af dagen havde lært dem at kende og kunne se, da jeg kom ud fra samtalen, at den ene pårørende var brugt og træt.
• Det kan være svært for patienter og pårørende at forstå, at vagtskiftet gør, at alt det ikke akutte går i stå, indtil næste vagthold har sat sig ind i, hvad de skal gøre.
• I dag fik jeg min bil igen. Det viste sig, som jeg havde frygtet, at jeg havde mærker efter stenslag over hele bilen, ikke bare på forruden. Jeg håber inderligt, at mit forsikringsselskab kan argumentere, så lastbilens forsikringsselskab påtager sig betalingen og jeg ikke skal betale selvrisiko.
• Aftensmaden her i huset blev pizza fra fryseren til landmanden og A38 med frugt og mandler til fruen. Jeg er for træt til at tænke i sundere baner.
• Jeg havde den dejligste aften i går sammen med Liselotte, Ella og alle de andre skønne strikkekvinder til sæsonens første strikkecafe i Garnudsalg.dk. Min kjole ligger lige så fint i sin taske, jeg mangler at montere og strikke et knaphul, men min hjerne har fået bildt mig ind, at det kan jeg ikke finde ud af. Jeg satser på at feriens snarlige tilsynekomst kan få hjernen overbevist om det modsatte.
• Og de andre strøtanker fandt jeg her, længe leve min blogs søgefunktion.

Håber du har haft en god og meningfyldt onsdag, det har min været.

Løvfaldssommersøndag

Jeg har nydt dagen i dag, den startede med, at jeg vågnede og skulle på toilettet. Der var bælgravende mørkt udenfor, og mens jeg i mørket listede ud på toilettet, håbede jeg på at kunne falde i søvn igen. Stor var min overraskelse, da øjnene faldt på uret på badeværelset. Klokken var syv! Jeg var gået i seng ved ti tiden, havde løst lidt sudoku og faldt ret hurtigt i søvn. Jeg havde sovet i mindst otte timer!

Der var ingen grund til at sove videre, så jeg fodrede hunde og åbnede døren ud til. Lidt senere vågnede landmanden og jeg lavede søndagsmorgenbord med lune boller, blødkogt æg og gode oste. Bagefter tog vi hver vores tekrus og satte os ud ved det lille bord langs huset. Og her blev vi siddende i lang tid.

Jeg var stadig iført nattøj, morgenhår og morgensøvn i øjenkrogene. Men lige der nød jeg solens spil med løvet i træerne. Jeg nød, da gæssene fløj formationsflyvning henover gårdspladsen. Landmanden og hundene forsvandt indimellem, men jeg blev siddende og nød det hele.

Dagen er gået med indkøb, tøjvask og mest af alt afslapning. Om lidt skal jeg tage mig sammen, for jeg har nogle små hængepartier, som skal klares inden i morgen. I morgen skal jeg ind ekstra i dagvagt. Vi får to kolleger tilbage fra barsel, der er mange erfarne på ferie, så jeg snupper en dagvagt, hvor jeg skal gå sammen med de to skønne kvinder. Hvad er der sket på det år? Af erfaring ved jeg at der er sket meget mere, end jeg lige kan komme i tanke om. Derfor er det også godt, at vi sammen får ansvaret for en flok patienter, så dukker alt det nye automatisk op.

På falderebet får I lige en boganbefaling. Jeg er startet igen i år i litteraturgruppen, dog måtte jeg undvære den første gang. I torsdags drøftede vi Løgnerens Hus af Katrine Nørregaard. Den dag jeg havde hentet den, var jeg træt og stresset, så jeg satte mig ind i det værelse, hvor mine forældres stol står. Den stol, der har været til stede lige så længe som jeg har. Her i en solstråle med en kande te ved min side begyndte jeg på bogen, og jeg blev siddende i stolen, indtil bogen var læst færdig.

Jeg var vild med bogen. Det var der flere af min gruppe, der ikke var. Flere syntes, de kunne mærke, at forfatteren er ung, hun var 22, da bogen blev udgivet. Jeg havde ikke tænkt over det, mens jeg læste. Bogens stil med at lade historien blive fortalt af tre Jeg personer, mor, datter, barnebarn gik rent ind hos mig. Men jeg elsker de drøftelser, vi har i gruppen, de udvider min horisont og da jeg kørte hjem, tænkte jeg meget over spørgsmålet: hvem er egentlig løgneren? Det troede jeg, at jeg havde ét svar på, men der er faktisk flere svar. Håber du har nydt søndagen.

En god dag

At arbejde sammen, at føle man gør en forskel, at udfordre sig selv, at mindes fordums tider. Alt sammen blev bundet i dagens buket.

morgenstund

Landmanden havde brug for hjælp. Vikarbureauets folk har vi kun i hverdagene til kartoffeloptagningen, og så plejer landmanden og medarbejderen at sortere kartofler om lørdagen. I dag skulle der ikke sorteres og sådan en skøn efterårsdag skulle da udnyttes. Ergo tog de to landmænd to læs kartofler op ad gangen, før de kørte hjem til den anden gård, hvor jeg så hjalp med at læsse dem af. Sådan fortsatte vi hele dagen i det skønneste vejr.

Indimellem fik jeg vasket tøj, handlet ind og tjekket gårdens mail. Jeg mindedes, dengang jeg var fuldtid i landbruget, hvor vores maskingrej ikke var så avanceret som nu. Jeg mindedes det år, hvor der kom så meget jord med hjem, og det hele skulle skovles op i kasser. I dag kunne jeg nøjes med at stå ved rullebåndet og tage jordknolde fra.

Sådan en skøn efterårsdag med grader, der gjorde, at jeg måtte smide jakken, selv om vi stod udenfor. Lige om lidt er vi færdige med årets høst. Og det giver en særlig stemning. Glæden ved at komme tilbage til almindelige hverdage sniger sig ind og blander sig med glæden over gode høstdage.

Aftensmaden blev pizzaer fra butikkens fryser, og temperaturen var til at sidde udenfor og nyde en kop aftente, mens hundene nød at være sammen med os. Dexter er nu højere end Ayla, men de har det stadig godt sammen.

Nu er alle faldet sammen, der slappes af over hele linjen. Det har været en god dag.

Tusmørketur

En lille snak med en kollega, om hvordan vores gode motionsvaner var gået i stå, fik mig mentalt til at tage hatten skeen i den anden hånd. Jeg fik gået 35 minutter og 4900 skridt. Kroppen har det godt, og jeg nød bare at gå til. Og så endda uden at blive mørkeræd. Jeg er vist ved at være voksen.

Høstens tid

Høstanemonerne blomstrer på rette tid. Jeg har lært, at det ikke nytter at tage dem indenfor. Jeg får langt større glæde af dem udenfor min terrassedør.

Vi havde et godt møde i Odense, men det er slut med at køre selv. Fra nu af vælger jeg toget, om jeg så skal nok så tidligt af sted. Jeg var smadret i går aftes, da jeg kom hjem kvart over syv. Og oveni det fik jeg stenslag plus slag i lakken på min bil, fordi en lastbil ikke havde presenning over hele sit læs stabilgrus eller hvad det nu var, der kom ned i min bil på motorvejen. I følge mit forsikringsselskab skulle jeg have taget billede af læsset. Hvordan kan man lige nå det, når man er ved at overhale og først opdager det, da småsten rammer forruden? Vi tog bilnummer og ringede til firmaet. Så nu får vi at se, om jeg kommer til at betale selvrisikoen eller vognmandsfirmaets forsikringsselskab accepterer mit selskabs krav. Eller om de vil påstå, at det er sten fra motorvejen, der via hjulene blev hvirvlet op på min bil.

Billederne blev taget i bare tæer på min terrasse, og det bliver vist det frisk luft jeg får, for jeg vil nå at slappe af i sofaen inden aftensmad og litteraturkreds i aften. Og så skulle jeg meget gerne sove til tiden i aften. I går fik jeg bildt mig selv ind, at den der underlige følelse jeg havde i min krop og hoved nok skyldtes en blodprop i hjertet i stedet for reaktion på en lang dag med langt møde i et meget solvarmt mødelokale og for lidt væske. Så kunne jeg da slet ikke sove, men til sidst kom den gode søvn til mig. Tåbeligt som man indimellem kan bilde sig selv noget ind.

Huset er blevet gjort rent, mens jeg har været på arbejde. Landmændene har haft en god arbejdsdag uden maskiner, der gik i stykker ( måtte stoppe i tre timer i går). Solen skinner herligt, og i morgen har jeg projektdag sammen med to skønne kolleger.  God start på weekendforventningsglæden. God torsdag aften til dig.

Hverdagens trummerum

Det er højsæson for kartoffeloptagning, og det betyder lange arbejdsdage. Dog kan jeg godt mærke, at landmanden har tilrettelagt sit arbejdsliv på en anden måde, og derfor er hele folkeholdet ikke på arbejde om lørdagen. Der sorteres der kartofler, når der er bestilling og ellers bruges lørdagen på at flytte kasser fra lager til kølehuse, at smøre maskiner, at flytte indlagringsgrej, at slå græsplæner, at træne med sine hunde, at passe sine høns osv. Der er altid noget at gøre for en landmand.

Oveni det har landmanden været syg, men det afholder ham ikke fra i dag at sidde ude på traktoren. Vejret var heldigvis med hans sygeplejerskekone i går, så der kunne han adlyde lægens anbefaling om at have benet mest muligt oppe. Det, vi troede var influenza, viste sig at være en hudinfektion i benet, som så søndag blev til betændelse i lymfesystemet. Så det er antibiotika, smertestillende, støttebind og hævet ben, når muligt.

Og sygeplejerskekonen må erkende overfor sig selv, at hun er brugt og slidt, selv om jeg kan komme med alle mulige argumenter om, at det ikke kan passe, for jeg laver kun det mest nødvendige herhjemme og slet ikke det jeg gjorde før. Og at min søster, der kun er 21 måneder yngre end mig, kører på med fuld damp og at min landmand også kører på med fuld damp. Det hjælper ikke, jeg er slidt, og jeg mærkede det i weekenden. Jeg kunne ikke finde omsorgsgenet frem, jeg blev bare irriteret på min mand, irriteret over at jeg skulle gøre det ene og det andet, fordi han ikke selv kunne, samtidig med at jeg havde arbejdsweekend.

Mandagens arbejdsdag gik med at hænge på, så hængepartier kunne hægtes af. Der var møder om det ene, om det andet og om det tredje. Der var intro-samtale med kollega, og der var en hulens masse planlægning. Jeg er virkelig Koordinator med stort K, og det kan synes som ingenting for mig selv og andre (måske mest mig selv), men det tager bare tid. I morges kunne jeg mærke, at denne ene fridag ikke ville blive god, hvis ikke jeg fik elimineret flere hængepartier.

Derfor blev hundene fodret af, der blev smurt madpakker til landmanden og brygget te tidligt i morges. Og så satte jeg mig foran computeren i nattøj i den tro, at jeg kunne nå det på en halv time. Det tog mig godt to timer, før jeg satte autosvar på min mail*. Nu er der indkaldt til introsamtaler, nu er der sendt mail om evaluering af tiltag, vi har sat i værk, nu er andre sat på til at finde patienter til torsdagens studieaktivitet, nu er der printet materiale ud til morgensdagens heldagsmøde i Odense og nu er der redigeret i et dokument og sendt til godkendelse. Derudover er der svaret på de mails, hvor jeg har brug for gensvar til næste uges arbejdsdag. De to af mine tre arbejdsdage i næste uge foregår nemlig i plejen, der er jo efterårsferie og dermed er også mange af de erfarne kolleger med skolebørn på ferie.

I uge 43er det min tur til at holde ferie og jeg glæder mig. Jeg gad dog godt at kunne tage til København på fredag og opleve kulturnatten, den oplevelse i 2011 står stadig for mig som en skøn aften. Lige nu nyder jeg, at jeg har fået massage hos min fys og at jeg om lidt vil indånde frisk landluft, mens jeg får plantet nogle efterårsblomster i mine højbede. God efterårstirsdag til dig.

* og min leder har sagt, at så skal jeg holde fri på et andet tidspunkt. Det er jeg med på, det er godt at kunne møde lidt senere eller gå lidt tidligere nogle dage.

te og ostemadder er hverdagens små glæder

Du glemmer vist din alder,

du tror, du stadig er 25, var den skarpe besked i dag til mig fra en ung kollega, som kender mig godt. Og det var sagt med varme og blink i øjet. Årsagen var, at jeg sagde, at jeg ikke kunne forstå, at jeg var helt færdig i går efter dagene som kursusleder.

Nå men det afholdt mig ikke fra at få travlt som trombolysesygeplejerske. En af mine nyere kollega grinte, for vi har før snakket om, at når jeg får trombolysetelefonen, så sker der ting og sager. I dag blev det nu ikke til trombolyse, men jeg fik travlt, fordi den ene patient frembød andre symptomer, som der skulle handles på.

Jeg elsker disse weekendvagter, indimellem kan jeg godt mærke, at jeg ikke er 25 år længere. Trods min erfarenhed bliver jeg af og til bragt så meget ud i tovene pga travle vagter med mange og meget dårlige patienter, så jeg er helt færdig i flere dage efter. Men jeg vil ikke undvære dem. Så længe jeg føler, at jeg er skarp og kan håndtere sygeplejen i et akut afsnit, så blæser jeg på, at mit hår indimellem står helt op og kinderne blusser lidt rigeligt.

Bagedysten er slut for i dag, rødvinen er drukket, isen er spist, der er vist bare tilbage at sige god nat og sov godt.

Vi brokkede os ikke over at gå op til Brocken - motorcykeltur i Harzen 2018, dag 5

Sidste dag i Harzen var sat af til vandretur til Brocken (Bloksbjerg). Vi havde fået anbefalet en tur fra Goslar til Brocken af turistkontoret. Og kvinden havde ret. Det var en smuk tur med klipper, sving og søudsigt.

På turistkontoret i Schierke anviste de os den stejle rute på godt 5 km og en lidt længere rute, men knap så svær at gå, på ca 7 km tilbage til byen. Vi parkerede motorcyklen i et parkeringshus tæt på vandrestierne, og her klædte vi os om. Motorcykeltøj er ikke kompatiblel med vandreture. I begyndelsen gik vi rask til, men så skal jeg love for, at der kom stigning på, og stierne blev udskiftet med klippesten

Også her så vi alle de døde træer, som skulle forsvinde af sig selv.

Indimellem kom vi forbi små kilder. Der var ikke meget vand i dem, men jeg havde svært ved for en gangs skyld at følge med landmanden i tempo. Så hvor jeg kunne stoppe op og tage billede, benyttede jeg mig af chancen. Lige der lovede jeg mig selv at få gået flere ture med variation i omgivelserne , det er så ikke blevet til så meget ( der var jo for varmt herhjemme)

Oppe på Blogsbjerg var der køligt og blæsende, så vi var glade for vores jakker. Udsigten fejlede ikke noget og vi nød både  udsigt og kage med varm kakao.

Vi diskuterede, om vi skulle tage en hestevogn eller lokomotivet ned igen, men vi blev for nærige. Togets pris var det samme om vi skulle de 7 km til Schierke eller til Wernigerode. Og vi blev enige om, at vi kunne komme lige så hurtigt ned på gåben som i hestevogn. Det kom faktisk til at holde stik. Vi tog nemlig genvejen, hvor de måtte følge den snoede vej ned ad bjerget. OG de måtte stoppe hver gang hestene havde leveret en omgang gødning på vejen. Det blev pænt skrabet op og taget med.

Undervejs i skoven kom vi til et nærmest magisk sted. Det føltes, som om vi kom i alfernes land. Vi kender godt til det at bygge varder, at lægge en sten ovenpå en andens sten, når man er på vandring. Det så vi også i Norge. De kunne ofte blive høje og er oprindeligt tænkt som markering af vejen.

Her var det anderledes. Som billederne viser, var de overalt. Og det gav en ganske særlig virkning med træernes indvirkning på lyset i skoven.

Nede igen trak vi i motorcykeltøjet og kørte hjem ad en anden vej, men her har jeg været for træt. Der er i hvert fald ikke flere billeder fra den dag. Jeg husker dog at vi holdt ind i en by og fik købt væske og gode kager, fordi vi trængte til at blive tanket op efter en god travetur.

Billederne nedenfor er fra turen på vej til Brocken.

Det er fridag før arbejdsweekend, så jeg må hellere komme i gang med hængepartierne. Landmanden har været/er syg, men i dag har han ikke feber. I går tog han kartofler op hele dagen og hvilede hovedet og kroppen i de få minutter, der gik fra den ene traktor var kørt hjem med læs til den næste traktor holdt ude ved ham.

I dag holder alle folkene fri, fordi der var meldt regn fra morgenstunden af, det er så ikke rigtig blevet til mere end det, der var da vi stod op. Han ærgrer sig lidt over, at han aflyste arbejdsdagen i morges, jeg tror det er godt for hans krop at tage den lidt med ro i dag. Jeg har ondt i halsen og har været lidt kuldskær i dag og i går aftes. Jeg satser på, at det mere er kroppens reaktion på kursusdagene. Derfor tager jeg den også lidt med ro.

God weekend til dig.

Sådan lige i forbifarten

De næste par dage er rimelig hektiske, så jeg husker at trække vejret ned i maven og nyde min te. Men også at nyde at jeg kan.

• At jeg stadig kan føle mig rimelig skarp i forhold til at sætte mig ind i emner (indrømmet, der er også tidspunkter, hvor jeg ikke fatter en bønne)
• at jeg kan hoppe rundt og danse, mens jeg tømmer opvaskemaskine
• at jeg kan smile over synet af små sarte lilla blomster, jeg ser i forbifarten
• at jeg kan nyde hverdagens små øjeblikke som den lille dreng, som nok ved hvad han vil, og det er ikke det samme, som det hans far og mor vil der midt på gaden i Aalborg.
• at jeg stadig kan finde ud af at bage boller, som jeg nu skal have med til aftenmøde på afdelingen
• at jeg har overskud til at rumme andre mennesker, selv om jeg føler mig lidt slidt
• at jeg nyder det sted i livet, hvor jeg er, og kan kigge kærligt på mig selv i spejlet

God aften til dig

weekendmandag

Det føles som weekend, selv om landmændene er i gang derude. Datteren kom hjem i går og rejser i morgen tidlig, så vi har hygget os i dag.

Turen gik til Aalborg, hvor vi fik hilst på det nye Magasin, opdaget at Bog og Ide nu var andre steder end vanligt, nydt lækre rødbedewraps på Baresso og oplevet Salling Roof Top. For en kvinde med højdeskræk kom suget, med det samme jeg satte foden ud på glasgulvet. En anden besøgende klukkede lidt, men det måtte han gerne gøre, det er svært at sætte sig ind i den skræk, der fysisk fylder mig.

Lidt senere tog jeg datterens hånd, lukkede øjnene og trådte ud på gulvet og åbnede øjnene og så ned på fliserne 32 meter under mig. Den klukkende besøgende anerkendte mit forsøg, mens han stadig klukkede lidt. Udsigten udover Aalborgs tage kunne jeg derimod sagtens nyde med en glasfront som beskyttelse.

Det har været en skøn dag. Håber du også har haft en god mandag.