Du glemmer vist din alder,

du tror, du stadig er 25, var den skarpe besked i dag til mig fra en ung kollega, som kender mig godt. Og det var sagt med varme og blink i øjet. Årsagen var, at jeg sagde, at jeg ikke kunne forstå, at jeg var helt færdig i går efter dagene som kursusleder.

Nå men det afholdt mig ikke fra at få travlt som trombolysesygeplejerske. En af mine nyere kollega grinte, for vi har før snakket om, at når jeg får trombolysetelefonen, så sker der ting og sager. I dag blev det nu ikke til trombolyse, men jeg fik travlt, fordi den ene patient frembød andre symptomer, som der skulle handles på.

Jeg elsker disse weekendvagter, indimellem kan jeg godt mærke, at jeg ikke er 25 år længere. Trods min erfarenhed bliver jeg af og til bragt så meget ud i tovene pga travle vagter med mange og meget dårlige patienter, så jeg er helt færdig i flere dage efter. Men jeg vil ikke undvære dem. Så længe jeg føler, at jeg er skarp og kan håndtere sygeplejen i et akut afsnit, så blæser jeg på, at mit hår indimellem står helt op og kinderne blusser lidt rigeligt.

Bagedysten er slut for i dag, rødvinen er drukket, isen er spist, der er vist bare tilbage at sige god nat og sov godt.