mandag, oktober 29, 2018

Ny uge - ny tid

Jeg har nydt at skrive hyppigere på bloggen, men nu banker hverdagen på med travlhed, træthed, tankemylder og tidlige morgener. Måske skal jeg prøve at fortsætte traditionen med at skrive indlæg om aftenen og så udgive det næste morgen?

I går (som jo egentlig er i dag, mens jeg skriver, men i går, når du læser det) klappede jeg mig selv på skulderne, jeg havde været utilpas og træt hele dagen og havde absolut ikke lyst til at lave mad. Tankerne gik på fast food mad og hvilken type, pizza, grillmad, macdonaldfritter eller vietnamesisk mad, jeg ville hente inde i byen. Jeg endte dog med at holde fast ved det, jeg havde købt ind til. Et eksperiment, hvor jeg yderlig skulle eksperimentere selv, fordi jeg ikke havde fået taget oksefars op af fryseren. Det smagte godt, og nu er jeg spændt på, hvordan den kolde version i min madpakke smager (sæt kryds i kalenderen, det er yderst sjældent jeg har madpakke med på arbejde, køber altid salat i kantinen).


Udgangspunktet var en grøntsagsversion af den ret, der kaldes Big Mac roulade.  I min version blev den lavet med to bakker coleslaw, som der også foreslås i linket. Kødet blev erstattet af en dåse linser og en rød peber, som sammen med rødløg fik selskab på panden af paprika, cayennepeber, oregano, hvidløgspulver og ketchup. Ellers blev den bygget op på samme måde som i linket, og jeg var tilfreds og mæt.

Nu jeg var i gang med nye retter, nye vaner, så tog jeg mig sammen til at lave et madpakkekit til landmanden. Jeg plejer at smøre mad om morgenen, mens teen brygges. En tallerken med franskbrød til formiddagsteen og en tallerken med rugbrødsmadder til frokost. Formiddagtallerkenen er nu smurt og står i mandskabsrummets køleskab. Ved siden af står en plastkasse med små plastbokse, hvor der er rugbrød, æg, hjortespegepølse i skiver og pate. Der er også asier, mayonaise og remoulade. På bordet står tallerken, kniv og gaffel. Så nu kan landmanden hurtigt smøre sin mad, og jeg får frigivet tid om morgenen, hvor jeg kan hygge mig med nyhedslæsning, morgenmad og opladning til arbejdsdagen.

Når jeg skriver, bliver jeg indimellem inspireret til at tage mig sammen og således måtte jeg lige tage en pause i skrivningen. Min ømme hals havde haft godt af stillesidning med tedrikning, men hele kroppen skreg på mere bevægelse. Mørkeræd kvinde lærer at bevæge sig i mørke, det jeg tidligere hat kaldt alternativ cirkeltræning. Det blev til 4500 skridt blot ved at gå rundt og rundt på vores gårdsplads og pladsen foran kartoffelhusene.


Må mandagen møde dig blidt og give dig en god start på en ny uge, nu i vintertid.






14 kommentarer:

  1. Jeg bliver helt lækkersulten, trods kl. kun er 7.15 ;-)
    Dejligt med rutiner der fungere. Jeg er også typen der foretrækker alt er parat til den efterfølgende morgen.
    God arbejdslyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det smagte også godt :-) Tak og jeg øver mig på at blive sådan en type, jeg er nemlig mere til det spontane

      Slet
  2. Den roulade ser vældig lækker ud - men opskriften var godt nok lang. Den er lige lagt på lager til min dosmerseddel i eftermiddag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, men faktisk tager det ikke ret lang tid, så du må prøve det en gang :-)

      Slet
    2. Faktisk prøvede jeg den i går aftes - med stor succes. Og du har ret, det tager ikke længere tid end så meget andet; især ikke når man benytter sig af de færdige salatpakker.

      Slet
    3. Conny, det er jeg glad for at læse :-)

      Slet
  3. Big Mac roulade lyder ikke særlig rart, men din version uden kød ser lækker ud :-)

    Tak, min mandag startede meget - ahem - mandags-agtigt .. Heldigvis er det gået bedre siden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, godt at mandagen artede sig, da den først vågnede :-)
      Faktisk tror jeg også at den smager godt med kød. Jeg tror versionen og navnet er kommet af at man ville lave noget, der ikke indeholdt brød og som smagte lidt som burger uden alt for meget kød :-) Den version jeg linker til er så med mange flere grøntsager end den oprindelige

      Slet
  4. Din roulade lyder ret lækker. Vi skal også have roulader i aften - i form af Daloons forårsruller, hhv. med oksekød og med grønsager. Jeg elsker forårsruller, men vi får det meget sjældent, for i princippet er jeg imod fastfood, men i dag skulle det ikke være maden, der tog min tid.
    Stor respekt for, at du gider spadsere rundt på gårdspladsen. Det ville jeg ALDRIG kunne tage mig sammen til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, forårsruller er bare sagen, når det skal gå lidt hurtigt og med en salat ved siden af så mener jeg også det er et sundt valg :-)
      I går fik jeg mig ikke overtalt, der var en bog, der trak :-)

      Slet
  5. Det er sejt, hvis du kan lave nye vaner og dermed få frigivet tid (og få sundere mad).
    Jeg synes, det er sådan en god ide at gå i cirkler. Jeg har en veninde, som så gerne vil gå langt, men hendes blære vil ikke være med. Så jeg har foreslået hende at gå langt i mindre cirkler, så hun lige kan besøge et toilet et par gange på ruten. Dét virker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi får se om det lykkes med de nye vaner, nu er vi startet.
      God ide med cirkelturene, det er med at være kreativ, så vi får rørt os.

      Slet
  6. Jeg har lige afprøvet rouladen med hakket oksekød og traditionelt burgergrønt - jeg lavede dog dejen med fintrevet blomkål, gulerødder og nogle skefulde husk. Det var en kæmpesucces hos den kød- og burgerglade, sultne smed her i huset og slet ikke svært eller krævende, så tak for den opskrift :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Henriette, godt at høre om jeres erfaringer. Det er helt sikkert noget, vi skal have igen. Jeg har spist resterne til frokost de sidste to dage :-)

      Slet