Hverdagsglimt 4, min efterårsferie

• I går morges gjorde jeg det - skyndte mig at tage traveskoene på, inden jeg fortrød, og så gik jeg ud i mørket. Der er noget ganske særligt ved at gå, mens nattens sidste favntag slippes og dagens lys breder sig. Ikke som en fantastisk morgenhimmel som i fredags, men som en grålys himmel, som alligevel indgyder håb for dagen. 

• I dag er jeg startet langsomt, har læst en bog, strikket et par pinde, nydt min knækbrød med cheddarost. Søvnen drillede mig i nat, så jeg nyder, at jeg har ferie og ikke skal håndtere en arbejdsdag. Generelt er min søvn blevet meget bedre, så de nætter, hvor det driller både at falde i søvn og at jeg vågner efter få timer, vælger jeg at nyde som ekstra timer i døgnet. 

• Landmanden var af sted det meste af dagen i går til et møde langt nede i landet. Det blev udnyttet til, at jeg gav den maks gas i stuen flere gange med fuld volumen på musikken, dansen og sangen. Jeg følte mig lidt dum, da jeg pludselig opdagede ham midt i stuen, hundene havde svigtet mig og ikke givet lyd fra sig. Men hvor var det bare skønt at danse, og skridttælleren nåede da også op på 16000 skridt.

• I dag står den på bytur. Jeg skal tappes for plasma og på vores personalemøde kommer en intensiv sygeplejerske og fortæller om organdonation. Det vil jeg gerne med til. Jeg håber, vi bliver klogere på, hvad vi skal gøre, når en patient HAR taget stilling og ønsker at donere sine organer, hvis vedkommende dør. Det kan nemlig nemt komme til at handle mere om det AT tage stilling, det er også vigtigt, men det er mere vigtigt at tage med sine pårørende.
• I går diskuterede jeg med mig selv og fiktive diskussionspartnere om min egen stillingtagen til organdonation. Jeg er stadig ikke sikker. Jeg synes, man frarøves den sanselige oplevelse af livets udånding og måske dermed en vigtig brik i det at sørge. Det at få lov til at holde sin kære i hånden og mærke livet forsvinde, har jeg selv følt som godt og rigtigt. Samtidig ved jeg også, at for andre har det været godt at vide midt i sorgen, at deres kæres organer blev brugt til at redde et andet liv. Og så har de kunnet acceptere at skulle tage afsked, mens kroppen stadig var varm, og organerne blev holdt i live af en maskine. I forhold til mig selv kan jeg mærke, at jeg har brug for at snakke om det med mine pårørende, så den snak må vi finde tid til.

• Egentlig havde jeg tænkt mig at tage tidligt ind til byen og se på vintertøj. Jeg mangler støvler, trøjer, nederdele og en farvestrålende vinterfrakke, jeg gad godt at finde en rød frakke. Det bliver så ikke i dag, jeg orker i forvejen ikke shopping, så tanken om shopping med træthed i hjernen udmatter mig på forhånd.

• I stedet for vil jeg sætte musik på og få startet på opgaven med at få tørret støv af, støvsuget og vasket vinduer i de tre værelser og kontor, som rengøringsselskabet ikke tager. Så er hele huset rent, når de har været her i morgen. Nu betaler jeg dem nemlig også for at vaske mine vinduer indenfor. Det er bedre end at bruge penge på nyt tøj :-)

• God onsdag til dig.