Hverdagsglimt 3 - min efterårsferie
- Mit foretrukne læsested og seriekigningssted er blevet inde i det ene værelse, hvor mine forældres stol står. Det er som om den giver mig tryghed og ro, og her kan jeg forsvinde væk fra alt det, der har det med at fylde min hjerne, både privat og arbejdsmæssigt.
- I går morges læste jeg en bog færdig, hvor jeg endte med at hulke højt. Nok en kombination af min standby tilstand og bogens emne. Jeg havde ikke forventet mig så meget af bogen. Regnede med at den blot var en letlæselig feelgood bog. Jeg har før læst noget af Colleen Hoover, denne gang var det Det ender med os. Og den handlede om noget helt andet end det, jeg troede. Og efterskriften fra forfatteren satte punktum på en smuk måde. Så lad være med at læse den først, hvis du er sådan en, der læser slutningen først. Efterskriften skal du først læse til sidst. Og titlen på bogen får en smuk og beskrivende betydning i bogen. Den kan anbefales.
- I går havde jeg inviteret mig selv på formiddagste hos min svigerinde, som havde fødselsdag. Min svoger og svigerinde er kloge og vise mennesker, og de var lige det selskab, jeg trængte til i dag. Min svigerinde og jeg gik en lang tur gennem skovområderne bag mit sygehus og fik samtidig snakket om alt mellem himmel og jord. Mine svogre og svigerinder på min mands side er for de flestes vedkommende ældre end os, landmanden er jo nummer syv i rækken af ni. Og det betyder, at jeg har en lang række rollemodeller for, at livet op gennem 60erne og 70erne ikke behøver at være stillestående. Hver især fylder de hverdagen ud med masser af aktiviteter, om det er børnebørn, kurser, foredrag, koncerter, motion, udvikling eller genopfriskning af kreative evner. Jeg er så glad for at kende dem.
- I går morges efter landmanden var taget på jagt, gik der 11 fasaner på min gårdsplads. Det var nogle af dem, landmanden har sat ud. Jeg måtte så pænt gå ud og lige så stille få dem til at gå tilbage til markerne. Landmanden nyder at være færdig med kartoflerne, jeg har ikke set ham i tre dage. Han kommer først hjem til aftensmaden og så falder han i søvn bagefter på grind af alt det vandren og friske luft, han får med hundetræning og jagt.
- I dag er det frisørdag. Det sjove er at alle, som ikke ser mig hver dag, kommenterer min frisure lige for tiden. Jeg har da været korthåret siden før sommerferien, men sidste gang fik jeg hende til at lade det være lidt længere i toppen, og alle mine lyse striber er nu ude af håret. Min frisør og min datter synes stadig, der er spil nok i håret. Jeg kan dog godt blive lidt forskrækket, når jeg møder mig selv i spejlet, for de grå hår er ikke så dominerende og dermed er jeg mere mørkblond, end jeg har været i mange år. Jeg nyder det korte hår, det er dejligt nemt at tørre om morgenen.
- Indtil nu har jeg holdt mit løfte om at gå en tur hver dag i mine ferie. Der er andre løfter, jeg ikke har holdt, vi får se, om de når at blive indfriet, inden ugen er slut. Må du får en god dag, hvor dine løfter til dig selv bliver indfriet.
Det lyder som en skøn ferie, Lene! Og de bedste bøger er efter min mening også dem, hvor man fælder mindst et par tårer undervejs! ❤️
SvarSletMaude, jeg prøver at holde af min ferie, den er ikke blevet som jeg havde drømt om, men jeg får slappet af og gået ture, og det er også godt :-)
SletHvor skønt med vise familiemedlemmer, som man kan læne sig lidt op ad en gang i mellem :-)
SvarSletOg god dag til dig også :-)
Fruen i midten, det er nemlig skønt og tak :-)
SletVi nød bare samværet med dig. Du gjorde min dag til at blive en skøn og lærerig dag. Tak Lene.
SvarSletSelv tak skønne svigerinde :-)
SletDet lyder som de dejligste rolige dage, med masser af frisk luft og godt samvær. Nogle gange er det godt med lidt ældre familie, som bare kender dig, det giver mig en indre ro. Fortsat god dag til dig.
SvarSletTak, Marianne, og samvær, nærvær og frisk luft er en god kombination :-)
SletJeg kender godt det med at læse en bog, som lige præcis rammer, der hvor jeg har en masse føleleser og/eller erfaring, så kan jeg også sidde med tårerne løbende.
SvarSletJeg kender også det med at have nogle ældre rollemodeller, mine søskende er 10 0g 13 år ældre end mig, Lasses søskende er 10 - 18 år ældre, og vi har mest at gøre med Lasses storesøster på 73 - hun er både smuk, klog og i gang hele tiden.
Jeg kende faktisk også det med at skulle vænne sig til noget nyt hår :) jeg er holdt op med at farve, så jeg bliver stribet - nok mest grå - i toppen, Jeg har været til forundersøgelse på sygehuset ang. min allergi, og jeg er nu blevet nødt til at tage den alvorlig - på mange forskellige planer. Jeg har valgt, at se det positive i det, jeg tror, at det nok skal blive flot - bare på en anden måde end det røde - men jeg elskede mit røde hår, så jeg må nyde de sørgelige rester, mens det vokser ud, jeg regner med, at det er væk næste sommer.
Frisk luft, hygge og egenomsorg <3 sådan skal det være
Helle, du sætter så præcis ord på det, der sker med bøger og følelser. Dejligt at du også har ældre rollemodeller.
SletDet må virkelig være svært at skulle vænne sig til så markant en ændring. jeg håber vi snart kan ses, så jeg kan få se det :-)
Hvor må det være dejligt med ældre rollemodeller i familien, siger jeg, der er ældst. Jeg må smile over fasanerne, der har fundet hjem til et sikkert sted, mens jægeren og hundene er ude at jage :-) Det må være så skønt for din landmand at opleve frihed efter travle dage.
SvarSletBetty, og ja, på et tidspunkt bliver man den ældste. Det er jeg i min egen familie. Mon ikke du har gode venner, som inspirerer dig, omend I måske er samme alder? jeg lader mig også inspirere af mine børn, det er så en helt anden snak :-)
SletHan nyder friheden.
PS, det var nyt, at jeg kunne lægge en kommentar hos dig. Jeg har ikke kunne svare på kommentarer på min blog - eller hos andre med blogspot.com som platform. Måske kan jeg hos mig selv igen, håber jeg :-)
SvarSletBetty, der håber jeg virkelig, at du kan. Det er skønt at læse med hos dig, men også skønt at få kommentarer tilbage.
SletJeg har ingen rollemodeller - og jeg kan ikke helt finde ud af om det er godt eller skidt ... ikke mindst fordi jeg ikke kan finde ud af, om jeg i virkeligheden slet ikke VIL have rollemodeller, fordi jeg er alt for egenrådig :-)
SvarSletJeg er ked af på dine vegne, at du åbenbart har fået nogle private ting at slås med, så du ikke kan nyde din ferie, som den burde have været nydt. Jeg håber alt løser sig på bedste vis.
Ellen, jeg tror faktisk vi har haft den her snak før. Måske er det ordet rollemodel? Hvad med mennesker, som inspirerer dig?
SletJeg slås ikke som sådan, men der er ting, der fylder og de har det med at dukke op, når jeg har ferie, og altså også denne gang. Og det gør at jeg går på stand by og det irriterer mig, så det prøver jeg at gøre noget ved.