morgenstund |
Landmanden havde brug for hjælp. Vikarbureauets folk har vi kun i hverdagene til kartoffeloptagningen, og så plejer landmanden og medarbejderen at sortere kartofler om lørdagen. I dag skulle der ikke sorteres og sådan en skøn efterårsdag skulle da udnyttes. Ergo tog de to landmænd to læs kartofler op ad gangen, før de kørte hjem til den anden gård, hvor jeg så hjalp med at læsse dem af. Sådan fortsatte vi hele dagen i det skønneste vejr.
Indimellem fik jeg vasket tøj, handlet ind og tjekket gårdens mail. Jeg mindedes, dengang jeg var fuldtid i landbruget, hvor vores maskingrej ikke var så avanceret som nu. Jeg mindedes det år, hvor der kom så meget jord med hjem, og det hele skulle skovles op i kasser. I dag kunne jeg nøjes med at stå ved rullebåndet og tage jordknolde fra.
Sådan en skøn efterårsdag med grader, der gjorde, at jeg måtte smide jakken, selv om vi stod udenfor. Lige om lidt er vi færdige med årets høst. Og det giver en særlig stemning. Glæden ved at komme tilbage til almindelige hverdage sniger sig ind og blander sig med glæden over gode høstdage.
Aftensmaden blev pizzaer fra butikkens fryser, og temperaturen var til at sidde udenfor og nyde en kop aftente, mens hundene nød at være sammen med os. Dexter er nu højere end Ayla, men de har det stadig godt sammen.
Nu er alle faldet sammen, der slappes af over hele linjen. Det har været en god dag.
Wouw, en flot morgenstart I havde. Det er dejligt, når man kan se nytten og sammenhængen i det, man gør. I må sove godt i nat alle sammen.
SvarSletMette L
Mette, den morgenstart var der vist mange, der fik. Og nytten og sammenhængen har vi alle brug for, nogle gange går der bare længere mellem det, man arbejder med og så indsigten i at det faktisk har en betydning. Og tak, jeg har sovet 8 (OTTE) timer i træk :-)
Slet8 timer! hold da op :) Det lyder rigtigt dejligt.
SletMette L
Mette, så skønt :-)
SletSkønt, at kartoffelhøsten flasker sig :-)
SvarSletFruen i midten, det er så dejligt :-)
SletDen følelse, når høsten er slut og alt er inde, kan ikke beskrives. Det er en dyb tilfredshedsfølelse, der ikke helt kan sammenlignes med andre former for tilfredshedsfølelser. Jeg er sikker på, at du ved lige præcis hvad jeg mener :-)
SvarSletDet glæder mig på jeres vegne, at det er gået så smertefrit i år.
Måske kan der oven i købet blive tid til en tur til Den Stråtækte? Det ville jo være fantstisk!
Ellen, jeg ved præcis hvad du taler om :-) Kartoflerne er præget af tørken, men optagningen er gået godt. Åh jeg gad godt at min kære mand kunne overtales til en tur til Sjælland, snart, så vi får se :-)
Slet