Hverdagens trummerum

Det er højsæson for kartoffeloptagning, og det betyder lange arbejdsdage. Dog kan jeg godt mærke, at landmanden har tilrettelagt sit arbejdsliv på en anden måde, og derfor er hele folkeholdet ikke på arbejde om lørdagen. Der sorteres der kartofler, når der er bestilling og ellers bruges lørdagen på at flytte kasser fra lager til kølehuse, at smøre maskiner, at flytte indlagringsgrej, at slå græsplæner, at træne med sine hunde, at passe sine høns osv. Der er altid noget at gøre for en landmand.

Oveni det har landmanden været syg, men det afholder ham ikke fra i dag at sidde ude på traktoren. Vejret var heldigvis med hans sygeplejerskekone i går, så der kunne han adlyde lægens anbefaling om at have benet mest muligt oppe. Det, vi troede var influenza, viste sig at være en hudinfektion i benet, som så søndag blev til betændelse i lymfesystemet. Så det er antibiotika, smertestillende, støttebind og hævet ben, når muligt.

Og sygeplejerskekonen må erkende overfor sig selv, at hun er brugt og slidt, selv om jeg kan komme med alle mulige argumenter om, at det ikke kan passe, for jeg laver kun det mest nødvendige herhjemme og slet ikke det jeg gjorde før. Og at min søster, der kun er 21 måneder yngre end mig, kører på med fuld damp og at min landmand også kører på med fuld damp. Det hjælper ikke, jeg er slidt, og jeg mærkede det i weekenden. Jeg kunne ikke finde omsorgsgenet frem, jeg blev bare irriteret på min mand, irriteret over at jeg skulle gøre det ene og det andet, fordi han ikke selv kunne, samtidig med at jeg havde arbejdsweekend.

Mandagens arbejdsdag gik med at hænge på, så hængepartier kunne hægtes af. Der var møder om det ene, om det andet og om det tredje. Der var intro-samtale med kollega, og der var en hulens masse planlægning. Jeg er virkelig Koordinator med stort K, og det kan synes som ingenting for mig selv og andre (måske mest mig selv), men det tager bare tid. I morges kunne jeg mærke, at denne ene fridag ikke ville blive god, hvis ikke jeg fik elimineret flere hængepartier.

Derfor blev hundene fodret af, der blev smurt madpakker til landmanden og brygget te tidligt i morges. Og så satte jeg mig foran computeren i nattøj i den tro, at jeg kunne nå det på en halv time. Det tog mig godt to timer, før jeg satte autosvar på min mail*. Nu er der indkaldt til introsamtaler, nu er der sendt mail om evaluering af tiltag, vi har sat i værk, nu er andre sat på til at finde patienter til torsdagens studieaktivitet, nu er der printet materiale ud til morgensdagens heldagsmøde i Odense og nu er der redigeret i et dokument og sendt til godkendelse. Derudover er der svaret på de mails, hvor jeg har brug for gensvar til næste uges arbejdsdag. De to af mine tre arbejdsdage i næste uge foregår nemlig i plejen, der er jo efterårsferie og dermed er også mange af de erfarne kolleger med skolebørn på ferie.

I uge 43er det min tur til at holde ferie og jeg glæder mig. Jeg gad dog godt at kunne tage til København på fredag og opleve kulturnatten, den oplevelse i 2011 står stadig for mig som en skøn aften. Lige nu nyder jeg, at jeg har fået massage hos min fys og at jeg om lidt vil indånde frisk landluft, mens jeg får plantet nogle efterårsblomster i mine højbede. God efterårstirsdag til dig.

* og min leder har sagt, at så skal jeg holde fri på et andet tidspunkt. Det er jeg med på, det er godt at kunne møde lidt senere eller gå lidt tidligere nogle dage.

te og ostemadder er hverdagens små glæder