Hverdagsglimt 1 - min efterårsferie

Det fungerer godt for mig at skrive i punktform. Førhen har jeg gjort en dyd ud af at flette de forskellige emner sammen til ét helstøbt indlæg med overgange og afslutninger. Det synes jeg, at jeg har sværere ved nu.Så min efterårsferies bloggerier vil komme i punktform.

• I dag har vi afholdt vores lille høstfest som afslutning på kartoffeloptagningen. Vi var kun os tre, som til daglig har vores arbejdsgang på gården. Vikarbureauets folk er stoppet for flere dage siden. De er dyre folk at have, men det er nemmere end at skulle finde sæsonarbejdere for halvanden måned, som kan varetage arbejdet. Det havde vi ikke problemer med før, det har vi til gengæld haft de sidste år: de kan ikke det, de siger, de kan, de møder ikke op, og de melder sig heller ikke syge, de bliver bare væk. Og det kan vi ganske enkelt ikke overleve på. Kartoflerne skal op, når tid og vejr er til det. Høstfesten bestod i rundstykker og kage til formiddagskaffen/teen og lækre smørrebrød fra den lokale Meny til frokost. Nu kan vi vist alle trille hjem.

antal skridt på sidste arbejdsdag før ferien

bunddækket ved min arbejdsplads

• Farmers indlæg i dag fik mig til at klukke lidt, jeg elsker den sidste sætning: "Det er lidt pudsigt, at tredøgns vejrudsigter med særdeles høj fejlprocent kommer fra samme institut og mennesker med den samme grunduddannelse, som mener sig i stand til at forudse klimaet 50 år frem." 

blomsterne lyser op når jeg går ud af døren fra min arbejdsplads

• Landmanden var kommet alt for sent i seng i går aftes, kom til at overvære Debatten på DR 2 om kødspisere versus plantespisere. Han manglede faglighed, han manglede blandt andet at en eller anden spurgte til, hvordan man skal gøde jorden, hvis dyrehold skal væk. Jeg har googlet lidt, fordi jeg syntes, det var et interessant spørgsmål. Jeg blev ikke så meget klogere på det faglige i kun at basere sin gødning af jorden på grøngødning. For jeg ved fra interview med en økologisk landmand, at han oplevede mere nitratudvaskning fra jorden, da han gik over til grøngødning fra gylle (som jo gerne må være fra konventionel landbrug, det er der dispensation for). Jeg må erkende, at jeg ikke orker at sætte mig ind i problematikken, så det forbliver blot et hverdagsglimt i min hverdag.

morgenstund

• Første feriedag startede godt med en gåtur, mens solen stod op. Jeg håber, at den takt kan holdes resten af ferien, for det gjorde godt i krop og sjæl.

• Solskin og det at jeg var i god tid til afhentning af smørrebrød fik mig til at gå ad små veje hen til biblioteket. Jeg nyder at gå rundt på biblioteket og kunne sagtens se mig selv sidde med en kande te og en stabel bøger midt i det skønne rum. Det er der forbavsende få, der gør. Nærmest kun forældre til legende børn. En sad dog og læste avisen med en kop kaffe ved siden af.

• "jeg kan slet ikke kende dig med tøj på" Sætningen ligger lige på læben, når man møder kolleger fra sygehuset, ikke mine egne kolleger, udenfor sygehuset. Jeg har kun sagt det højt en gang, men heldigvis kunne den kvindelige kollega og jeg grine højt sammen. Folk ser bare anderledes ud, når de kommer i uniform, og med uniformen kommer også deres fagidentitet, begge dele spiller ind, når man lærer dem at kende i faglige sammenhæng. Derfor gik der lidt tid, før jeg midt i en reklame for et program på kanal 4 (Velkommen til Verden) pludselig indså, at den unge nervøse far, som bed negle, faktisk var en tidligere kollega, som er en superdygtig læge. Han lignede jo en skoledreng, selvom jeg godt ved, at det vist er nummer 3 og 4, at de fik (hvis ikke det er 4 og 5). Jeg må være gammel, når alle under 40 ligner skolebørn i deres almindelige tøj. På arbejde tænker jeg aldrig over alderen, hvis jeg fornemmer, at de kan deres arbejde.

•  Nu vil jeg finde min barndomsstol og få gang i strikning af en strømpe, som har ligget længe. Det kan måske få mig videre til min strikkede kjoles færdiggørelse. Hvem ved? Alt kan ske, når man holder oktoberferie. Du ønskes en god fredag.