Løvfaldssommersøndag

Jeg har nydt dagen i dag, den startede med, at jeg vågnede og skulle på toilettet. Der var bælgravende mørkt udenfor, og mens jeg i mørket listede ud på toilettet, håbede jeg på at kunne falde i søvn igen. Stor var min overraskelse, da øjnene faldt på uret på badeværelset. Klokken var syv! Jeg var gået i seng ved ti tiden, havde løst lidt sudoku og faldt ret hurtigt i søvn. Jeg havde sovet i mindst otte timer!

Der var ingen grund til at sove videre, så jeg fodrede hunde og åbnede døren ud til. Lidt senere vågnede landmanden og jeg lavede søndagsmorgenbord med lune boller, blødkogt æg og gode oste. Bagefter tog vi hver vores tekrus og satte os ud ved det lille bord langs huset. Og her blev vi siddende i lang tid.

Jeg var stadig iført nattøj, morgenhår og morgensøvn i øjenkrogene. Men lige der nød jeg solens spil med løvet i træerne. Jeg nød, da gæssene fløj formationsflyvning henover gårdspladsen. Landmanden og hundene forsvandt indimellem, men jeg blev siddende og nød det hele.

Dagen er gået med indkøb, tøjvask og mest af alt afslapning. Om lidt skal jeg tage mig sammen, for jeg har nogle små hængepartier, som skal klares inden i morgen. I morgen skal jeg ind ekstra i dagvagt. Vi får to kolleger tilbage fra barsel, der er mange erfarne på ferie, så jeg snupper en dagvagt, hvor jeg skal gå sammen med de to skønne kvinder. Hvad er der sket på det år? Af erfaring ved jeg at der er sket meget mere, end jeg lige kan komme i tanke om. Derfor er det også godt, at vi sammen får ansvaret for en flok patienter, så dukker alt det nye automatisk op.

På falderebet får I lige en boganbefaling. Jeg er startet igen i år i litteraturgruppen, dog måtte jeg undvære den første gang. I torsdags drøftede vi Løgnerens Hus af Katrine Nørregaard. Den dag jeg havde hentet den, var jeg træt og stresset, så jeg satte mig ind i det værelse, hvor mine forældres stol står. Den stol, der har været til stede lige så længe som jeg har. Her i en solstråle med en kande te ved min side begyndte jeg på bogen, og jeg blev siddende i stolen, indtil bogen var læst færdig.

Jeg var vild med bogen. Det var der flere af min gruppe, der ikke var. Flere syntes, de kunne mærke, at forfatteren er ung, hun var 22, da bogen blev udgivet. Jeg havde ikke tænkt over det, mens jeg læste. Bogens stil med at lade historien blive fortalt af tre Jeg personer, mor, datter, barnebarn gik rent ind hos mig. Men jeg elsker de drøftelser, vi har i gruppen, de udvider min horisont og da jeg kørte hjem, tænkte jeg meget over spørgsmålet: hvem er egentlig løgneren? Det troede jeg, at jeg havde ét svar på, men der er faktisk flere svar. Håber du har nydt søndagen.