DEN ER GOD NOK

I går viste Tina en dejlig blå himmel, jeg ønskede at vejret kom her til Danmark, og nu er det her, i hvert fald i Nordjylland.


Det mørke vejr og fridage har fuldstændig vendt op og ned på dag og nat, så her tøffer jeg rundt i morgenkåbe, men nu skal jeg i aktion.

Frem med støvsugeren, gang i vaskemaskinen og et bad kunne vist også være tiltrængt. Så er jeg snart klar til en travetur i solen.


Dette er den anden sidste dag i 2007, håber I har tid til at nyde den.

UNDSKYLD VI RODER

Datteren synes altså, at min side så kedelig ud, så hun fik lov til at lege lidt, men så havde hun ikke mere tid ;-), så nu sidder jeg her og kigger på det billede, som jeg har fået lov til at låne til mit bloghoved.
Billedet er jeg glad for, det er datterens værk fra gymnasietiden, for hvilket hun fik en pris på dimissionsdagen. Fisker i paradis hedder billedet.

Det er lidt for stort, men jeg er ked af at beskære det, så nu får det lov til at pynte lidt i overgangen til det nye år, og hvem ved, måske bliver jeg et projekt på designlinien? ”Hvordan jeg ændrer min mors kedelige blog udseende”

Dagen i dag bød på jagt efter et par støvler, som datteren havde ønsket sig. Jeg havde fundet dem i Salling, men et nummer mindre end ønsket, så jeg har søgt hist og pist, men tilsyneladende er det kun Salling, som har haft modet til at købe røde Vagabond støvler. Til sidst gav jeg op, datteren fik et gavekort på et par nye støvler, og det var i dag kortet skulle indløses.

Det endte med TO par støvler, for de ønskede støvler kunne hun faktisk passe i et nummer mindre, og de var nu til halv pris, så vi gik lidt længere op af gaden og fandt et par støvler mere, også til halv pris! Helt ærligt, jeg føler mig lidt til grin, når vi køber dyrt tøj eller sko til vore børn dagen før juleaften, og så kan vi komme efter helligdagene og finde det hele til halv pris, men sådan er det åbenbart.

Der er også blevet købt te i lange baner, og landmanden spurgte, om han skulle gå i bad først, før han drak den fra bloggen så berømmede te. Jeg tror ikke, det var den, jeg drak hos Liselotte, eller måske var jeg bare så optaget af det gode selskab, at jeg ikke noterede mig teen, jeg skal i hvert fald lige vænne mig til kanel i min te. Datteren har fået lovning på dåsen, når teen er drukket, Kusmidåsen er jo trendy og samtidig flot design, så den kommer helt sikkert til at pynte på værelset.

Udenfor min dør hænger et par skøjter med grangrene i, det var nyt dørpynt i et blad, og med det samme huskede datteren på mine gamle skøjter, så nu er de kommet i brug.

Mon ikke jeg stadig bliver holdt lidt i ørerne, hvis jeg bliver lidt stillestående i indretningen? Jeg læste om en designer, som tog hjem og julepyntede sin mors og sin søsters hjem. Hvem ved, måske jeg også en skønne dag får mig en personal shopper, som indretter mit hjem og mig ;-)

DET ER HYGGE

Lysene bliver tændt rundt om i huset, et levende lys med dens smukke flamme og dens bløde skær signalerer mere end hygge, jeg føler også nærhed, varme og tryghed. Måske et levn fra meget gamle dage, hvor ilden betød et samlingssted, gav varme og holdt vilde dyr væk.


Tiden lige nu er en tid for forventninger, en tid for ændrede vaner for vores familie. Datteren skal starte på højskole, skal arbejde med grafisk design. Sønnen flytter i lejlighed, skal dog stadig arbejde sammen med landmanden, mens han finder ud af, hvad det næste skridt bliver. Og forældrene skal finde ud af, hvordan vores liv skal være fremover. Helt sikkert er dog, at motorcyklen bliver en del af vores fællesskab. Den har givet os så mange gode oplevelser, og vi har fået lov til at møde så mange dejlige mennesker.


Nu vil jeg krybe sammen i sofaen og nyde lysene, samværet, teen og julegodter.

Ha en god aften.

KØNT SYN

De sidste 3 dages intense nydelse af slik og konfekt samt anderledes madvaner end vanligt har medført en demonstration.

Maven nægter at lade sig lukke ind bag cowboybuksernes lynlås.

Så jeg fører mig frem i lang løs nederdel, jagtsokker på fødderne til at holde på varmen og en trøje. Håret har lavet sin egen frisure, der er dømt afslappende stil.

Der vaskes tøj, ryddes lidt op, kontorarbejde bliver ordnet, mens jeg tøffer rundt.

Lyset vil ikke rigtig bryde frem, men jeg hygger mig inden døre. Her i huset holder vi fast i de tolv juledage, så det betyder, at juletræ og julepynt først pakkes væk d. 7. januar efter Helligtrekonger. Jeg nyder det.

FRIDAG

Man kan nå meget, når kroppen pludselig ikke synes, man skal sove. Så nu er der ryddet op, vasket op, tømt opvaskemaskine og bagt småkager til eftermiddagens familiesammenkomst.


Juledekorationerne får lov til at sende et varmt skær over en skiftende dag, hvad angår sollys. Her har både været solskin og totalt overskyet, men det ser ud til at solen vinder.


Jeg trænger til en rask travetur i naturen, men det må vente til næste fridag.


Motion skal jeg nok få i morgen på arbejde. Sådan set mener min mand og min lillebror, som er jurist, at jeg burde betale skat af det, motion på arbejde må være et frynsegode! Hvor er jeg heldig :-)

NATTESTUND

Jeg nyder, at jeg først skal møde i aftenvagt i dag. Det at kunne være længe oppe juleaften har lige fra jeg var barn været noget af det bedste, jeg vidste. Mens lysene brænder ned, har vi hygget os.

Selv da vore børn var små, kunne de være længe oppe. Mange juleaftener er jeg vågnet i en stol, og på sofaen lå min mand, min søn var faldet i søvn på to stole med legetøj omkring sig, og ude i gangen lå datteren midt blandt Barbiedukkerne. Alle blev gennet i seng, og næste morgen var det bare op og ind til legetøjet igen.

Vi er stadig oppe alle mand, men en ting er vi blevet dårlige til, vi kan simpelthen ikke spise de mængder slik, konfekt og småkager, som vi kunne engang.

Godt jeg meldte mig til at tage slik og småkager med til 2.juledags familiekomsammen.

Og så har vi spillet Æsel, årets mandelgave, valgt fordi landmanden og jeg pludselig blev helt nostalgiske ved synet af spillet i butikken. Det var SPILLET hjemme hos mine forældre. Mange lørdagsaftener er gået med dette spil, og i aften fik vi genopfrisket reglerne.

VI NÅR DET

Juleaftensdag slentrer lige så stille af sted, vi skal som sædvanligt være hjemme, og i år er det første gang i fire år, vi bliver os fire alene. Men vi hygger os, det eneste, der ligger fast, er kirkegang kl.16.30. Alle de andre faste traditioner gør vi, når det passer os.

Fjernsynet kører med juleprogram på DR1, radioen kører på P4, og børnene pynter juletræ, far sætter lys på, mor laver risalamande, og på et eller andet tidspunkt skal vi have frokost med frugtsalat som punktum.

Gaverne skal vel også pakkes ind, men vi har ingen hast, vi har endda nået at lave pebermyntepastiller, for det havde vi glemt forleden dag.


I ønskes alle en glædelig jul.

SKILSMISSEGRUND

Utallige er de familieskænderier, som altid dukker op i ferietid og ved højtiderne rundt om i familier. Vi har alle så høje forventninger om, at nu skal vi hygge os, og skabelonen ligner til forveksling alle de romantiske idylliske julefilm med julegave indkøb, julebagning, konfektkreationer, julepyntning, juletræsfældning osv. Det kan kun skabe frustrationer.

Kunsten er at være glad i nuet med det, som vi formår netop nu, og så sker det, at virkeligheden af og til alligevel kommer til at ligne julefilmen.


Vi har nået så meget i dag, der er blevet gjort rent i hele huset, min julekrybbe fik nyt gran lagt omkring sig og vi nåede endda at spise frokost sammen alle fem (datterens kæreste er på weekendbesøg).


Kursen blev herefter sat mod Aalborg, hvor de sidste ting blev købt, og byens julebelysning blev beundret.


Hjemme igen samledes vi først om en lækker vildtpie, bagefter var det Far til fire, vi måtte gense.

Nu er konfekten lavet, bondeklejner er kogt og nydt sammen med en kop gløgg. Alle fem har nydt at være i køkkenet, og Laika fik lov til at komme ind og være en del af hyggen.



Nu er jeg træt som et helt alderdomshjem, så de unge rydder op i køkkenet, mens jeg slapper af ved computeren.

JULEFRED OG JULEFERIE

Freden har sænket sig over mig og mit hjem, alt for længe har jeg haft følelsen af ikke at slå til, men nu er der fred indeni, og det føles godt.

Arbejdsdagen blev noget mere hektisk, end det så ud til fra morgenstunden. Vi havde ikke mange apopleksipatienter i går, det er der lavet kraftigt om på, og når der bliver indlagt 5 i løbet af et døgn, og tre var meldt i modtagelsen, da jeg tog hjem, så skal det give uro. Mit juleønske for afdelingen må være, at der bliver ro resten af julen. Det er mere hyggeligt at være på arbejde i julen, når der er tid til samvær og hygge med både patienter og kolleger. For tre år siden havde jeg min første og eneste juleaften på arbejde. Jeg har en gammel garvet aftenvagts ord for, at hun heller aldrig har prøvet noget lignende.

Vi lå vandret, og jeg havde 1½ times overarbejde. Der var overhovedet ikke tid til nogen form for samvær med de få patienter, som var oppegående. Jeg havde drømt om, at mine børn skulle komme ind og synge for og sammen med patienterne, det blev ikke til noget. Til gengæld gav min familie den smukkeste julegave, jeg nogensinde har fået.

Da jeg kom hjem lidt over 1, var al elektrisk lys slukket i huset, og huset var oplyst af masser af levende lys. Jeg blev budt indenfor med ordene, nu begynder juleaften. Min familie havde ikke sunget julesange, ikke gået omkring juletræet, ikke læst evangeliet, ikke pakket gaver op, de havde spillet spil og hørt julemusik. Juleaften startede, da jeg kom. Vi lavede lidt om på rækkefølgen, så mens min kære mand læste juleevangeliet, fik jeg lov til at sidde ned, nyde en sodavand og slappe lidt af, inden vi gik omkring juletræet.

Jeg kan stadig i dag blive helt rørt og fælde en tåre, når jeg skal fortælle om den juleaften.

I dag vil jeg fokusere på det halvfyldte glas i stedet for det halvtomme. Jeg har nu en lille miniferie på tre dage, så er der tre dage med arbejde, fri, arbejde, herefter en lille miniferie igen, før nytåret startes op med arbejde d. 31. og så fremdeles i godt en uges tid afbrudt af en enkelt fridag, men så er der mange fridage bagefter. Det er slet ikke så ringe endda.

Og jeg har tre gode oplevelser i dag, som giver mig en god fornemmelse i maven.

Jeg gjorde en forskel for en dame, som ikke taler dansk, da jeg gik med over til en lidt pinefuld oplevelse. Hendes øjne og hendes hånd, der hele tiden søgte min, vidnede om, at jeg havde set rigtigt, da jeg gik med.

En kollega gav udtryk for, at jeg var god at snakke med.

Og så bestemte jeg mig for midt i Storcenterets inferno, at jeg ville prøve at handle ind til julen sådan en fredag aften, hvor jeg normalt går i sort og glemmer halvdelen. Og det vel og mærke uden indkøbsseddel. Jeg købte en kage og en kop varm kakao, satte mig ned, trak vejret stille og roligt, gennemgik de næste fem dage, og så gik jeg i gang. 2½ time senere gik jeg ud derfra med en stolt mine, en fyldt indkøbsvogn, og jeg tror kun, jeg glemte tre ting.

Jeg glæder mig til julen.

STJERNEN I NATTEN

Smukt hænger mine tre stjerner, jeg ser dem hver morgen, når jeg kommer ind i stuen på vej til køkkenet. Når lampen tændes, sender den et blødt lys op til stjernerne, og jeg mindes en stærk pige.

Jeg mindes den sidste jul med dig, min smukke niece, jeg mindes den dag i efteråret, hvor jeg besøgte dig og din familie. Du sad i kørestolen, synet var blevet kraftigt reduceret pga. svulstens tryk på synsnerven, din tale var meget utydelig af samme tryk på nerverne til talemusklerne, din ene side var lammet, men alligevel udstrålede du en livsvilje, og der sad du og lavede de fineste perlemotiver. Jeg, som var rask, kunne nærmest ikke finde ud af mønstrene, mine fingre fumlede med perlerne, men du satte dem sikkert og præcist på plads. Din mor og du forstod hinanden nærmest uden ord, der var megen latter og kærlighed tilstede, og jeg nød at være en del af jeres samvær.

Julegaven til os det år var de tre smukke stjerner, og jeg er så glad for dem, de er noget af det, jeg glæder mig til at pakke ud hvert år til december.

I dag kunne du være blevet 18 år, men sådan skulle det ikke være, dit liv sluttede, da du var 15½ år. Stadig i dag er det svært at fatte, at en så stærk og livsglad pige kun fik så kort tid her på jord.

I dag er det tid til en stille tanke og en bøn med tak, fordi vi fik lov til at kende dig.

I dag tænker jeg på din far, din mor og din lillesøster, som formår at leve med savnet af dig side om side med livsglæden.

RET RYGGEN!

Utallige gange har jeg fået den besked, min danselærer satte oven i købet sit knæ ind i min ryg for at få mig til at rette mig op.

Selv når jeg tror, at ryggen er ret, afslører billeder, at jeg står lettere krumrygget.

Apopleksipatienter har også tit en dårlig holdning, men de hælder mere til den ene side pga. lammelse, og da de samtidig ofte har en dårlig kropsfornemmelse, så kan de ikke selv rette op på det. Når ben og arm er lammet, er musklerne i den ene side af kroppen det også tit. Og i fagsprog taler man om dårlig truncuskontrol, at man har svært ved at holde kroppen oprejst, og dermed får man også svært ved at bruge arm og ben. For hvis man ikke har balance i kroppen, så kan man f.eks. ikke vaske sig og bruge begge arme på en gang. Den ene arm må hele tiden støtte kroppen. I kender det sikkert, hvis man er svimmel, der skal hele tiden ekstra støtte til, så man skal helst sidde ned.

I starten satte jeg en masse puder til den side, hvor patienten hældte, men nu ved jeg, at det ikke er der, indsatsen skal gøres. Kig på bækken og hofter, lød fysioterapeutens råd. Ofte har patienten vægten mest over på den ene balle. I det øjeblik vi retter på det og får hofter og bækken til at have ligevægt, så har patienten også en helt anden holdning. Keine Hexerei, nur Behändigkeit.

Se det råd kom jeg til at tænke på, da min blomst hældte faretruende til den ene side i den store urtepotte, og ganske rigtig potten vippede til den ene side, så et stykke køkkenrulle ned og støtte, så potten ikke tippede, og jeg havde en ret blomst.


Jeg skal vist bruge mere end et stykke køkkenrulle, jeg har en god kollega, en fysioterapeut, når hun går forbi mig, giver hun et tryk ind mellem mine skulderblade, og så retter jeg mig op. Dårlig truncuskontrol er hendes diagnose, og da jeg jo ikke har apopleksi, må jeg til at gøre noget ved det, så jeg overvejer Mensendieck gymnastik i håb om at få en bedre kropsfornemmelse.

Har du erfaring med Mensendieck eller andre træningsformer, der giver en god kropsbevidsthed?

POSTEN SKAL UD

Typisk mig, julekortene er endnu ikke skrevet, så de må blive til nytårskort, for jeg har først tid i morgen.

Endnu mere typisk mig, jeg havde helt glemt, at jeg havde sagt ja til at undervise ved den tværfaglig introduktion til apopleksiafsnittet, ja sådan set var det vist mig selv, der forslog for lang tid siden, at vi da lige kunne klare det, inden jeg skulle i aftenvagt i dag ;-)

Nå men der har været rolig på afdelingen, det håber vi også, der er i aften.

Jeg er den, der er smuttet. Ha en god dag.

BAMBI PÅ GLATIS

Hvis du nu tror, du skal se et kanonbillede af et rådyr på isen, så tager du gruelig fejl. En stor flok agerhøns i vores have lettede, da Laika og jeg drog ud på en lille gåtur, mens julebollerne stod og hævede, og det var det eneste vildt, vi så.


Laika sprang af sted som vanligt, og det kom bag på hende, at der var is på vandpytterne, så et kort splitsekund troede jeg, at hun ville gå i spagat, men hun blev på benene og tog den herefter mere med ro, når vandpytterne skulle inspiceres for lidt vand.


Alt skal snuses til og rimfrost er åbenbart dejlig at rulle sig i, så både hun og jeg fik brugt vore sanser.


Der er mange, som synes, at Store Vildmose er et gudsforladt sted, fladt, fladt og atter fladt. Jeg elsker at bo her, jeg elsker de store vidder, at jeg kan se langt, og når sneen falder, er der det smukkeste vinterlandskab. I dag var her også smukt, men billederne bliver mørke i det her vejr, så det er svært at fotografere markernes smukke hvide pudrede look.



Den vilde kørvel(tror jeg nok) bliver smuk med små iskrystaller på, og tågen giver et helt specielt eventyragtig skær, og kulden bider lidt i kinderne, lige tilpas til at det er skønt at komme indenfor i varmen og nyde en kop te.


Aftenvagten kalder, det er altid spændende at se, hvordan afdelingen ser ud, vi nærmer os jo jul og kan begynde at danne os et overblik over, hvor travlt det bliver. Ha en god dag.

SÅ GIK DEN WEEKEND

Dagene er strøget af sted, aftenvagten i går sluttede hektisk, men så kunne jeg slappe af med en kop hyggelig te hos svigerinde og svoger, inden datteren kom med nattoget til Aalborg. Paris havde været lige så smuk, som hun havde forventet.

Til gengæld måtte landmanden agere Falck, da sønnens nyindkøbte bil gjorde knuder midt om natten, så nu er den leveret tilbage, så får vi at se, om det kan laves.


Tågen lagde sig som en dyne omkring os, men hvad gjorde det, træer og buske hjalp på julestemningen.


Og julestemningen blev i den grad hjulpet på gled, da vi drog til Stenum til Oslo Gospel Choirs julekoncert. Gamle som unge nød musikken, sangen og hinandens samvær.


Nu er mine forældre kørt ud i natten, heldigvis er tågen lettet, og vi andre må finde sengen, for i morgen er atter en arbejdsdag.

HAN KAN TRO NEJ!

Både i radio og avis er formand for Danske Regioner, Bent Hansen, citeret for, at sygeplejerskerne på deltid bare kan arbejde 2,43 timer mere om ugen, så er alle vores problemer med sygeplejerskemangel løst.

NÅ!

Jeg skal ikke på fuldtid, i går aftes spurgte en af vore speciallæger bekymret, om jeg kunne finde på at rejse, hun kan jo godt mærke, når 6 erfarne sygeplejersker er rejst, men nej jeg har ikke tænkt mig at rejse. Og grunden til at jeg har et overskud, er jo bl.a. at jeg ikke er på fuldtid. Jeg er så træt, når jeg går på arbejde, så hvis jeg ikke havde de ekstra fridage, så var jeg nødt til at stoppe på den afdeling.

Andre kolleger vælger en fast aftenvagt eller nattevagt på deltid, på den måde får de mere fritid og næsten samme løn som fuldtidsdagvagt. De kan heller ikke holde til fuld tid i de vagter.

Jeg tror, det er en meget lille del af dem, der er på deltid, som vil op i tid. Bent Hansen mener, at når politiet kan klare psykisk hårde belastninger og masser af vagter på fuld tid, så kan sygeplejerskerne også. Så vidt jeg ved, er politiet et af de fag med størst skilsmisseprocent, og endnu er det et typisk mandefag og mit et typisk kvindefag, og jeg tror at kvinder prioriterer anderledes i deres liv.

For år tilbage, da jeg ville på nedsat tid på børneafdelingen, kunne jeg ikke det, de havde kun de faste aften- og nattevagter på deltid. Jeg skiftede afdeling, blev træt af at være sygeplejerske og sagde op, nu er jeg så tilbage i sygeplejefaget. Til januar har jeg været 8 år på neurologisk afdeling, jeg er glad for specialet, jeg er rigtig glad for at arbejde med apopleksipatienter, og jeg er glad for de 30 timer, så jeg beklager hr. Bent Hansen, mig får du ikke på fuld tid.

SHHH

Jeg har altid haft dage, hvor humøret ryger nedad, og de dage prøver jeg på at gå stille med døren.

Med alderen kommer også erfaringen, så nu kender jeg dagen, jeg passer på, jeg prøver at finde små detaljer i hverdagen, som er dejlige. I en halv time har jeg siddet ved morgenbordet og betragtet fuglelivet på foderbrættet, de små mejser, gråspurvene, grøniriskens flotte gule stribe og dompappens tilsvarende røde pragt. Der er noget meditativt beroligende i at kigge på fuglenes forskellige tilgang til foderbrættet. Nogle flyver hurtigt fra træets beskyttende grene hen og henter frø og hurtigt tilbage igen. Andre tager sig god tid, jager andre væk og nipper maven fuld af frø og kerner.


Inde i stuen er næste blomst i fuld gang med at gøre opmærksom på sig selv. Se, det er faktisk bloggeriets skyld, for jeg så den rundt omkring sidste år, og så måtte jeg også have en, og i år har jeg to, hvad kan det dog ikke ende med? Til gengæld har jeg ikke en eneste julestjerne eller alpeviol, de to har ellers altid hørt til min jul, den første hos mine forældre, den anden hos min mormor. Men der er jo hele 10 dage til jul, jeg har prøvet to dage før jul at købe julegaver, bage pebernødder, sy juletøj til mine små børn og lave juledekorationer, så der er masser af tid endnu.


Småkagerne er bagt, juledekorationerne er lavet, tøjet sørger de unge mennesker selv for, julegaverne er jeg begyndt på, og julen med dets budskab om håb og kærlighed er vel ret beset totalt ligeglad med alt det materielle, og mit job minder mig dagligt om, at vi får større gaver end dem vi selv kan købe. Vi skønner dog ikke altid på dem og forvalter tit den største gave, nemlig livet, på en meget lemfældig måde.

Endnu en gang når jeg frem til, at min blogs navn stadig er et af de mest sigende citater, jeg kender.

For underet ER, at vi er til, ikke at vi er rige, raske, mænd, kvinder, succesfulde etc., og trods min indledning, så er der ikke noget jeg hellere vil end at være til.

Ha en god dag.

HVILKEN FARVE JULETRÆ ER DU?

Hos Pollyanna og Tina har jeg fundet denne lille leg, og jeg er som dem, hvad mon du er?

You Should Have a Blue Christmas Tree

For you, the holidays represent a time of calm, understanding, and peace. You avoid family fights, and you don't get too stressed out - even when things are crazy! You like to make Christmas about making everyone's life a little bit better. You don't get caught up in greed or commercialism. You're too sincere for that. Your blue tree would look great with: Lots of silver tinsel You should spend Christmas Eve watching: It's a Wonderful Life What you should bake for Santa: Chocolate chip cookies

What Color Christmas Tree Should You Have?

LYSETS ENGEL

For en uge siden var jeg på langfart i bil, og radioen kørte med P4, Ann-Mette Elten blev interviewet i anledning af en ny CD med danske salmer. Hun synger godt, og salmerne var lige min musik den dag.

”Lysets engel går med glans” blev spillet, og jeg røg tilbage i tiden til 1.real. Min far var skoleinspektør, og han foreslog min veninde og jeg, at vi skiftedes med nogle af lærerne til at spille klaver til morgensang. Min veninde var bedst til at spille sange, jeg havde lidt besvær med pauser og pedaler, men min far øvede troligt med mig derhjemme, og ”lysets engel” den kunne jeg spille, jeg syntes, den lød så godt ;-) så den salme elskede jeg.

Ann-Mette Elten har også et specielt forhold til den sang, for det var i et børnekor, hvor hun hørte en anden pige synge den så smukt, at hun blev klar over, at det var sang, hun ville beskæftige sig med. Den dag sang vi duet, det var dog kun mig, der vidste det. Vi lød godt sammen, når jeg nu selv skal sige det ;-)

Jeg er stadig vild med den salme, og sådan er det jo tit, at de situationer, hvor vi havde succes/ en god oplevelse, smelter sammen med musikken vi hørte, tøjet vi havde på, vores opfattelse af hvad vi er gode til osv. De to afdelinger, hvor jeg klarede mig rigtig godt som elev, var også de specialer jeg gik efter bagefter. At jeg så i dag er i et helt tredje speciale og er glad for det, det er en helt anden historie :-)

RODEKASSEN

Mens der laves risalamande til sønnens julefrokost, og ribbenstegen sprutter på panden sammen med kartofler i skiver til forældrenes aftensmad, så tænkes der tanker om stort og småt.
Selleri, gulerødder og rødløg ryger i ovnen og skal være garant for lidt sundt til aftensmaden.
Foodprocessoren er uundværlig, den har lige hakket dej sammen til vanillekranse og chokoladespecier efter Annes opskrift. Nu hviler dejen i køleskabet, og jeg hviler her ved computeren.


Julegaveindkøbene er startet, det var nu lettere, da mine niecer og nevø var i legetøjsalderen, ind i en legetøjsbutik og ønskesedlen op, så var det overstået i løbet af no time.

Parkeringspladser er nærmest umulige at opdrive i Aalborg, efter det store parkeringshus er rakt ned, men vi har fundet ud af, at der næsten altid er plads ved Aalborghallen, og så hellere få en rask gåtur end at cirkle rundt i hvad der føles som timer.

I dag var jeg inde i en sjov butik, den ligger blandt alle mærkevarebutikkerne i en af gågaderne, og den er fyldt med alle mulige udgåede stel, glas og andet sjovt. Jeg fandt desværre ikke det, jeg søgte, men en anden god dag skal den vist kigges lidt nærmere efter i sømmene.


Galleriet ved nedgangen til parkeringspladsen havde udstilling af en kunstner Anette Andersen, som jeg vist før har set billeder af over ved Ella. Jeg synes, de skæve huse er charmerende og i farver, der gør mig i godt humør.

I VENTETIDEN

Mens jeg venter på, at jeg får skrevet julekort, og at andre skriver til mig, kan Liselottes julekort pynte på mit julekortsenglebånd.


Og rulle pølsen smagte rigtig god,


sylten mangler krydderi, men med sennep og rødbeder kan den gå an,


og så havde jeg lige glemt at bage leverpostej, så der måtte færdigkøbt pålæg på den sidste mad ;-)