EN HALV PELIKAN OG LIDT MERE

Det blæser kraftigt udenfor. Gåturen er udsat lidt, jeg har bedt landmanden om at købe ind ved fiskehandleren, så vi kan spise frokost sammen. Landmanden går til hundetræning søndag formiddag, jeg valgte så at tage i kirke. Det var godt, der falder en ro over mig, jeg får tænkt dybere ned i det, der fylder hos mig. Præstens ord, der knyttede sig til Marias måde at tage mod budskabet om, at hun skulle føde Guds søn, såede et frø i mig. Jeg beder til, at det er sået i god jord og vil blomstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For mig betyder en fødselsdag noget, jeg vil gerne synges for om morgenen, det er jeg blevet i dag. Jeg vil gerne have gaver og hilsener, det har jeg fået i rigeligt mål. Tusind tak for jeres kommentarer, det betyder meget for mig, meget mere end jeg tror, I aner. Jeg vil også gerne have flaget hejst på min fødselsdag, sådan noget er landmanden ligeglad med, gaver, flag og sang betyder ikke noget for ham, men han får det alligevel. Jeg sagde derfor til ham i morges, at jeg gerne ville have flaget op, ja ja sagde han og glemte det igen. Nu har jeg selv hejst det, men med den vind og mine manglende kræfter til at få snoren helt ind til flagstangen, så skal flaget vist ned igen, ellers går det da i stykker. Men nu har det været hejst!  :-)

Jeg vil også gerne lave noget, tage på udstilling, gå i biograf, spise på restaurant, men sneen og blæsten gør, at jeg faktisk ikke orker at køre nogen steder, så nu har jeg lejet film, købt lidt ind til aftensmad og så vil jeg krybe sammen i sofaen, invitere landmanden til hjemmebiograf og lav-mad-sammen-aften og bare nyde, at jeg har så meget at være taknemlig for.

DER VAR ENGANG

for 56 år siden klokken otte om aftenen. Jeg vejede 4000 gram som begge mine børn.

I går kom den smukkeste buket med et dejligt kort vedhæftet fra de børn, der som jeg er blevet voksne. I dag har jeg fået skønne Nikesko af gemalen, og Istvan var med til fødselsdagsang ved sengen, han var flagbærer. Dagen i dag har jeg ikke fået planlagt, jeg tror, jeg vil starte med en stille time i kirken.

God søndag til dig , må snestormene mandag og tirsdag forføje sig andetsteds hen, men det fødselsdagsønske får jeg nok ikke opfyldt.

SÅ KOM SNEEN

Mens vi sad i hyggeligt lag syd for Århus og fejrede en MCkammerats 60 års fødselsdag, væltede sneen ned udenfor. Undervejs fik jeg meldinger fra min søster, som kørte fra Hirtshals til Vestjylland i snestorm. Heldigvis havde sneen lagt sig, da vi først på aftenen begav os hjemad igen. Deres udsendte vejrrapportør kan fortælle om mere sne i Midtjylland end i Nordjylland, men der er kommet nok til, at gårdspladsen er hvid nu. Mon din verden også ser hvid ud nu?

GOD MORGEN, HER ER VEJRRAPPORTEN FRA DET VILDE NORD

Klokken syv er solen allerede oppe, skyerne prøver at få den gemt, men endnu får den lov til at skinne frit.

Jeg løber i modvind, så de fire graders frost føles som mere. Modsat andre dele af Danmark har vi ikke fået sne, men det kan jo nås endnu. Hjemturen foregår i medvind, og musikken er med til at få benene til at løbe fremad.

Hjemme er landmanden stået op, han har allerede lavet havregrød til sig selv. En god kammerats lovprisning af havregrød som et godt middel, hvis man døjer med megen mavesyre, og en kone, som sagde, at det kunne hun nemt lære ham at lave, har fået landmanden til at hælde havregryn og vand i en tallerken og sætte den i mikroovnen, nemt og bekvemt. I dag laver jeg også havregrød, men jeg blander groftvalsede gryn med bygflager, hirseflager og boghvedeflager. Mens mikroen gør sit arbejde, hakker jeg mandler og skærer svesker og abrikoser i små tern, sammen med kanelsukker udgør det en himmerigsmundfuld.

Landmanden sukker højlydt, han læser nyheder på sin iPad, DMI forventer, vinteren først slipper sit tag i Danmark i slutningen af april. Sådan er det, vi må nyde solens stråler om dagen, selv om skyerne havde fået magten, inden jeg var nået hjem.

Du ønskes en rigtig god lørdag hos dig ,og hvordan ser vejret ud hos dig?

VENTER PÅ FAR

Suk, så tager han af sted og lader mig tilbage med hende. Hun gør bare bil rent,og jeg må ikke være med. Suk

AKTION–REAKTION

Lige da jeg fandt på overskriften, tænkte jeg, hvor har jeg det fra? Med det samme poppede svaret op, det er fra den skønne franske film Koret, hvor det var betegnelsen for børnehjemslederens ledelsesstrategi. Tærsk og afstraffelse hørte til hverdagens løsning på drengestreger, aktion – reaktion. Hvis ikke du har set den film, så skulle du tage at gøre det.

På mange måder minder jeg om min far, og måske derfor har jeg af og til haft angsten for at få Alzheimers som ham. Og så alligevel ikke, for jeg er jo en sammensmeltning af gener fra min far og mor, og jeg er vokset op under andre vilkår end ham.  Jeg kan ikke gøre noget ved det, hvis genet er der; jeg kan gøre noget ved det, som jeg ved, har betydning: kost, motion og hjernegymnastik. Så er der de områder, som irriterede mig, da jeg var yngre, især hvis det gik ud over mig, og som jeg kan se, at jeg også har fået med mig. Dem kan jeg da prøve at gøre noget ved.

Hvis min far mødte mennesker, som var meget kategoriske i deres udtalelser, hvis de mente at de havde svaret på alverdens problemer inklusive de politiske, ja så endte min far altid i en diskussion og med at have den modsatte politiske holdning (også selvom han var enig med dem). Han kunne ikke lade være, han skulle altid pirke lidt til det faste ståsted. Aktion – reaktion.

Jeg har haft det på samme måde, ikke så meget mere på det politiske område, men hvis mennesker er meget klare og (i mine øjne) meget kategoriske i deres udtalelser, så skal jeg lige … aktion – reaktion.

Ulempen er dog, at jeg ikke altid får mærket efter, hvad jeg egentlig selv mener, fordi jeg har så travlt med at reagere på andres meninger – og måske lige så meget deres måde at sige dem på. Så jeg øver mig i ikke at sige noget med det samme, men det er godt nok svært for en talende kvinde som mig, og det går ikke særlig godt ;-) Jeg øver mig også i at finde ud af, hvad jeg synes om, og det er faktisk også svært for mig. Hvis min mand eller mine børn spørger mig om, hvad vi skal lave, så begynder jeg med det samme i mit indre at tænke over, hvad det er, de kan lide, og ikke på hvad jeg kan lide. Så jeg øver mig i at mærke efter, men ofte kan jeg slet ikke mærke det, det er som om det er slettet. Mon ikke jeg kan finde den papirkurv det slettede er røget i? Mens jeg prøver at finde den indre papirkurv, vil jeg sætte mig på gulvet igen midt i en solstråle og få gået alle de papirbunker igennem, som jeg allermest har lyst til at kyle i en papirkurv, men som rummer mangt og meget fra mit arbejdsliv. Jeg læser, jeg tager stilling, jeg lægger i nye bunker. Aktion – reaktion.

PS Der er ikke redigeret i billederne, så som du kan se, har jeg valgt at vise dig både den smukke november-jule-januar-påskekaktus og mit rod.

JAMEN JEG ER NAIV!

Havde man filmet, mens jeg læste det, kunne man nok se kæben falde ned og øjene blive vidtåbne. Her troede jeg, at jeg havde styr på den kritiske tilgang til medier. Hver gang landmanden hidser sig op over noget, fordi der har været en artikel i en avis eller et indslag i nyhederne, må jeg minde ham om, hvordan medierne forvrænger virkeligheden. Jeg må minde ham om, hvor vred han bliver, når landbruget fejlagtigt bliver beskyldt for dit og dat, hvordan medierne gang på gang ikke sætter sig ind i emner eller vælger kun at vise den del, der passer til folks fordomme/forforståelse af landbruget. Det samme gør sig gældende på sygehusområdet, jeg kan jo se, at den virkelighed, jeg er i, ikke altid hænger sammen med den virkelighed, medierne præsenterer. Så hvorfor er vi så villige til at tro på det, når det er andres dagligdag, der portrætteres? Måske fordi det passer godt sammen med vores egen forforståelse/fordomme om det erhverv/emne?

Ikke desto mindre må jeg være naiv, jeg havde ganske enkelt ikke forestillet mig, at det var så udbredt. Artiklen i Alt for Damer handlede om fotomanipulation eller som bladene kalder det: redigering. Alt for Damernes egne redaktører fortalte, at de ikke gjorde kvinder tyndere, men det var der mange andre blade, der gjorde, også uden accept fra de fotograferede. Men de kunne godt finde på at gøre de unge modeller lidt ældre ved at ændre på kæbepartiet og æblekinderne. De kunne også godt finde på at klone to billeder af en person, så de tog hovedet fra et billede og kroppen fra et andet, for det perfekte billede, hvor en person så godt ud, fandtes ikke. Der var to billeder af journalisten, som havde skrevet artiklen, et uden redigering, og så et hvor hendes ben var blevet gjort tyndere og længere, ansigtet var blevet mere markeret og taljen slankere. Journalisten syntes selv, det var uhyggeligt og kunne heldigvis bedst lide sig selv som den, hun var. Kald mig bare naiv, jeg er helt med på, at makeup og tøj kan gøre meget til, at det vi ser, ikke er sådan personen ser ud til hverdag, men jeg havde ganske enkelt ikke troet, at man i den grad manipulerede med billedet. Så nu kan jeg slet ikke tro på noget, hverken ordet, billedet eller filmklippet.

Nu vil jeg træde ind i min lille boble af dagdrømme, der kan jeg redigere, manipulere og klippe, så virkeligheden bliver lige, som jeg vil have den. Og der er jeg altid klog og vis, jeg ser brandhamrende godt ud og tager altid de rigtige valg. Det er faktisk lidt lige som bloggen, for hvis du tror, at alt kommer frem her, så er det dig, der er naiv ;-)

Nedenunder et klip af min virkelighed, må du få en dejlig dag.

MUSIK SKAL DER TIL

Musik når ind der, hvor andet ikke kan komme igennem. Musik gør glad og musik kan være med til at understøtte. Faktisk havde jeg mistet lysten til at synge i kor, måske fordi der har været flere aflysninger efter nytår og fordi jeg også selv har været syg. Men så i går kom følelsen igen af glæde af at være en del af et kor. Jeg nød at arbejde med rytmer og toner, jeg nød at grine sammen med de andre, jeg nød fællesskabet omkring musikken.

I morges havde jeg også helt mistet lysten til at løbe, men jeg vidste, at hvis jeg skulle løbe i dag, så skulle det være tidligt. Jeg diskuterede noget med mig selv, da mobilen vækkede mig klokken seks, men af en eller anden mærkelig grund får løbeLene altid overbevist trætteLene, så jeg trak i løbetøjet og satte musik i ørerne. I dag blev musikken i den grad min støttepædagog, jeg havde så svært ved at finde det rette åndedrag  og løberytme, her hjalp musikkens rytme mig. Hjemme igen kunne vores medhjælper fortælle mig, at jeg havde løbet i 12 graders frost.

Resten af dagen skal bruges dels i min fars hus, dels hos min far. I må gerne krydse fingre for, at det nu lykkes at få solgt huset, vi er nu alle klar til at sige farvel til huset. Snart kommer foråret og dermed en have, der skal holdes, så det ville være skønt, hvis andre kunne få glæde af den smukke have med mange forskellige blomster. Musik har altid været en del af min fars liv og nu er det måden, at personalet kan hjælpe min far på. Min far er ramt på mange ting, hans hukommelse, hans sprog, hans rum-retningssans, hans evne til at gøre dagligdags ting så som at spise, barbere sig osv. Min far kan godt spise selv, men hans hjerne kan ikke mere huske, hvordan man f.eks griber om et stykke brød, så han skal guides til at komme i gang. Når man er så ramt på sine evner, så kan man nemt blive bange og forvirret, når nogen vil have en i bad eller hjælpe en i tøjet. Her bruger de aktivt sangen og musikken; min far går med ind i sangen og synger med, og så kan de klare påklædning og bad, uden at han bliver angst. Jeg er så imponeret over personalets faglige evner, og vi bruger også musikken i vores samvær. I søndags spillede jeg klaver, mens min far enten nynnede eller spillede på mundharmonika.

Hvilke minder/oplevelser har du med musik som hjælp/støtte? Og må din dag blive god og dejlig.

HJERNENS OMMØBLERING

Nu håber jeg, du kan sove i nat, var min leders ord, inden jeg gik  fra arbejde. Ork ja selvfølgelig kan jeg det, jeg har seks fridage/ferie, som skal udnyttes, og når jeg vender tilbage, er jeg blevet et år ældre. Men jeg gjorde regning uden vært. Vi har haft så travlt på arbejdet, og det, at vi er gået over til elektronisk sygeplejejournal, har absolut ikke gjort arbejdet lettere. Jeg ved, det handler om tid, jeg ved, at på et tidspunkt bliver det rutine, jeg ved det. Men lige nu fylder det så meget, så kombineret med sygdom blandt kolleger og tværfaglige partnere + nye læger, som skulle guides ind i den praktiske verden på et nyt speciale, så var mit hoved fyldt op efter to hektiske dage.

Jeg drog videre til den traditionelle generalforsamling med gule ærter for bankens aktionærer. Vi kombinerede den med at mødes med gode venner, så mellem tal og ord om finanskrise og gode tal for vores bank, nåede vi også at hygge os sammen. Vi var hjemme en halv times tid før min vanlige sengetid, men “hey jeg har jo fri, så jeg må gerne falde i søvn i sofaen”. Hvornår lærer jeg det? Da jeg vågnede midt nat og gennede landmanden i seng, kunne jeg begynde at undersøge nattens fjernsynsprogram, og det blev efter min sædvanlige stå-op-tid, at jeg gik i seng og fik et par timers søvn. Tankerne kørte rundt, havde jeg nu fået dokumenteret, så mine kolleger forstod, hvad de skal tage sig af? Fik jeg mon noteret det de rigtige steder, og hvad er de rigtige steder? Og min søvnige hjerne fortsætter tankesporet i dag, så det ender nok med, at jeg må ringe ind for at få stoppet tankerne. Min trætte hjerne kan slet ikke overskue i dag, hvordan vi skal få kontinuation i plejen med det her nye redskab. Men jeg må holde fast i, at jeg er træt, min hjerne er træt, ikke blot pga manglende søvn men også fordi det har været to hårde dage. Så når vi når hen til foråret og varmere vinde ( ikke et ord om at jeg skal fejre fødselsdag i frostvejr og formentlig påske i samme slags vejr), så ser jeg forhåbentlig helt anderledes på det. Så har min hjerne fået ommøbleret og sat det hele i orden og på de rette hylder, så jeg kan finde ting i mørke og uden at tænke over hver eneste skridt jeg tager.

Uanset hvad så skinner solen i dag og jeg ønsker dig en dejlig onsdag med frostrøde kinder og smil på læben.

MOD LYSERE TIDER

I går morges var der sket en markant forandring i forhold til fredag morgen. Desværre synes jeg ikke, det er så tydeligt på billedet, jeg tog, men lyset havde i den grad taget magten i løbet af weekenden, og da jeg standsede på p-pladsen ved sygehuset, var der helt lyst. Jeg brokker mig ikke, jeg er bare glad.

Mandagens morgenbillede:

Reprise af fredagens morgenbillede:

God tirsdag til dig.

KAN MAN SIGE DET?

Hørt i radioen i forbindelse med valget i Kenya: “Det blev langt mere rolig end vi frygtede.”  Det skurrer i mine ører.

Sproget er en svær ting, vi fik en mail fra vores motorcykelforhandler: “Det er forår, så vi springer priserne” Hvor mon de priser springer hen, eller springer de mon over priserne? Nedenunder stod der: “Vi fejrer opstarten af MC-året med en regulær prisbombe” Så de sprænger nok priserne, men hvis priserne bliver sprængt, bliver det så gratis at få en motorcykel?

Jeg sprænger ikke i luften, selv om jeg følte mig højeksplosiv i dag. At sygdom kan vælte planlægning er jeg helt med på, men man behøver jo ikke at gå over i den anden grøft og så lave en idiotisk planlægning, og nej det er ikke min ledelse, jeg snakker om, men andre i det tværfaglige lag. Heldigvis var alle tværfagligt indstillet på at gøre deres bedste, så vi kom igennem dagen bedre, end jeg havde troet fra morgenstunden af. Nu er jeg kølet ned, lidt afslapning med eftermiddagsteen, en løbetur oppe ved sommerhuset, mens solen gik ned, et dejligt bad og nu tid til en kop te og lidt strik har hjulpet. Mit halstørklæde til gemalen lakker mod enden, og jeg vil gerne i gang med sjal og kjole til mig selv. Min strikkehastighed slår  ikke nogle rekorder(det skulle da lige være rekorden som den langsomste strikker), så jeg skal i gang nu, hvis kjolen skal kunne bruges denne sommer. Kan jeg blive løber, kan jeg vel også blive strikker :-)

TAKNEMLIGHED

På sådan en kold martsdag er det skønt, at der er varmt vand i hanerne, varme i radiatorerne og varmt tøj at tage på. Jeg fryser og skutter mig ved tanken om at skulle gå udenfor. Trætheden hænger i kroppen, så er det godt at tænke på, at der er varme i bilsædet, at der er musik i radioen, som jeg kan synge mig varm til, og at i den anden ende af bilruten er der gode kolleger, som kan fylde mig med varme og glæde over deres måde at være på.

God mandag morgen til dig.

DRØMMER JEG ELLER ER JEG VÅGEN????

Her nogle dage efter kan jeg stadig ikke fatte det, tænk at vi lod gå så lang tid, før vi handlede. Måske er det det med, at man ikke tænker over beløbene, fordi de er spredt ud over året, altså små bække gør en stor å? Nej egentlig ikke, for vi har længe været klar over, at det var alt for meget, vi betalte. Men overskuddet til at gå ind i junglen havde ingen af os. Så ringede en konsulent fra et andet firma og tilbød at komme ud til os og se på hele pakken. Ja tak sagde vi, for jeg har prøvet at få en mand fra nuværende firma ud for at se på de behov, vi havde, og komme med et tilbud, men det kunne ikke lade sig gøre. Konkurrenceloven forbød firmaet at gøre dette, vi skulle forhandle aftaler ind på hvert område.

Den dag tjente vi en fed timeløn! 1½ time brugte vi sammen med salgskonsulenten. Bagefter kunne vi blot smile og konstatere, at det møde gav os en stor del af pengene til vores sommerferie. Hold nu fast, vi tjente 15.000 kr ved at have ham på besøg! Det er helt vildt, vi havde regnet med 3-4.000 kr.

Vi er blevet kimet ned af telefonsælgere, der vil sælge os billige mobilløsninger, men vi bor i et område med dårlig dækning, og hvor vi skal have bredbånd, fordi alle andre netløsninger ikke dur, så vi har brug for vores fastnettelefoner. Vi har fire fastnetnumre, et bliver opsagt nu, det havde vi egentlig bestemt for længe siden, men ingen af os havde fået taget os sammen til at gøre det. Vi har fire mobilnumre, her gælder samme sang, et nummer skal opsiges. Vi har to bredbåndsforbindelser. Han regnede ud, hvad vi gav nu om året – alt for meget!! Og det lød værre, end når jeg betaler det kvartalsvis. Nu sparer vi så alle de penge, plus at vi hver især får en smartphone med i handlen til billige penge. Kære store telefonselskab, hvor vi har været kunde i 34 år, vi er dem, der er smuttet.

MORGENBRYGNING

Landmanden og Istvan skal til træning, jeg skal drikke formiddagste med min far, så der brygges te i stor stil, mens der ryddes op efter gæstebudet i aftes. Sådan en stille morgenstund efter en skøn aften tænkes der tanker. Hvorfor gør vi ikke det her oftere, hvorfor lader vi de travle perioder bestemme livets gang på gården i de rolige perioder? Der er jo ikke noget skønnere end at sidde ved et bord og lade snakken gå, mens man nyder maden. Vi nød snakken og samværet, og vi kom vidt omkring i emner, og iPaden var med til bords, for hvor var det lige, at Balmoral Castle lå, og hvor var det lige, at verdens største vejbro lå, og hvad var det nu lige den strandby ved Narbonne hed, osv osv? I min voksne levetid er vi gået fra at slå op i leksikon til at have den stationære computer, som lige skulle startes op, til nu at have verdenen liggende ved bordet.

Må din lille verden møde verdenen med smil og glæde i dag på denne kolde frostsøndag i marts. God søndag.

ÅRETS FØRSTE SOLBAD

Lykken er at sidde på terrassen i solen og næsten falde i søvn. Landmanden var ikke interesseret, han blev både budt på en gåtur og te på terrassen, men foretrak solens stråler i sofaen. Jeg gad godt, det var skønt.

GOD MORGEN KULDE

Løbeturen hjemme er lige ud ad landevejen, der er ingen muligheder for at lave ruter, så man ikke ser det samme på hjemvejen som på vejen ud. Så når jeg har mulighed for det og energi til det, smutter jeg op i sommerhuset, og det vil jeg til at gøre mere, også til hverdag, nu hvor lyset er vendt tilbage. Her får jeg variationer, jeg får højdeforskelle, jeg får forskelligt løbeunderlag og jeg får mange skønne udsigter.

Denne tidlig morgen havde jeg så lige glemt at tage chillfaktoren i ed, jeg løb med tynde arbejdshandsker, og da jeg kom ud til klitterne, hvor vinden kunne lege med, frøs mine fingre nærmest til is. Hold op som der var koldt, det hjalp, da jeg kom væk fra klitter og åben udsigt til havet. Pulsen kom op i det kuperede terræn, og jeg kom ned i fart, så tiden blev absolut ikke bedre af det. Der er ingen tvivl om, at flere løbeture skal løbes i sommerlandet inden forårets løb.

Vi har haft så travlt på afdelingen bl.a pga sygdom, så ingen har haft overskud til at være primus motor i at få os tilmeldt til forårets kvindeløb/gåture. Nu vil jeg prioritere at få lavet en plakat, så vi kan komme af sted, det er sjovere, når vi er flere om at stille op. Og alle løbene har også tilbud om 5 km gåture, så der er plads til alle.

Må du få en god lørdag med plads til det du har lyst til. Jeg ved, at min lørdag bliver god, for jeg skal være sammen med gode mennesker i aften, og det er lige det, jeg har lyst til.

SNAKKELISNAKKELISNAKKELISNAK!

Smilet har endnu ikke forladt mit ansigt, datteren er hjemme i hovedstaden igen, og vi talte sammen i over en halv time i aftes. Fem uger har vi måttet undvære at kunne sms og tale i mobil sammen. Det er blevet til en enkelt gang skype, men datteren har haft så travlt. Da hun var i praktik i efteråret, blev hun tilbudt en rolle i den film, som de lavede kostumer til. Det har været meget tys tys, så det eneste jeg ved, er at filmen er optaget i Frankrig, at den kommer i biografen engang, hvor mange biografer vides ikke og hvornår vides heller ikke, og så ved jeg, at min datter spiller med i filmen, hvad den handler om, ved jeg heller ikke. Men jeg ved, at nu er hun hjemme, og om få uger kommer både hun og lillebroderen hjem på påskeferie.

Jeg tror, jeg vil synge hele vejen på arbejde i dag. God fredag til dig.

Julerosen i marts 2007, i eftermiddag skal jeg da lige have kigget henne i det hjørne, hvor julerosen står.

OH WHAT A DAY

Allerede fra morgen af fornemmede jeg en vis hektisk stemning. Gårsdagen på arbejde havde været meget hektisk, og det forplantede sig. Jeg havde tre kasketter på, og sådan måtte det være, heldigvis hjalp min undervisningsansvarlige kollega mig meget. Patienter blev dårlige, mange af vores patienter havde brug for meget hjælp, der var kun en læge til stuegang pga. sygdom, vi var færre plejepersonale pga sygdom osv. Men dagen gik sin gang, alle blev vasket og fik mad, alle blev observeret, trænet og fik medicin.

Midt i det hele blev jeg ringet op af plejehjemmet, at min far var blevet dårlig. Lægen ønskede pårørendes stillingtagen til, om vi ønskede udredning og dermed sygehusindlæggelse. Det ønskede vi ikke, vi ønskede god og kærlig pleje, og det er de meget dygtige til på plejehjemmet. Men jeg måtte have gang i mobilen og ringe til mine søskende, og mine to jyske søstre tog ned til vores far. Min far er nu vågnet helt op, men efter hans ildebefindende var han tungt sovende i flere timer. Hvad det har været, ved vi ikke, alle værdier var normale, han havde blot en dårlig kulør og var som sagt meget langt væk bevidsthedsmæssigt. Jeg har lige fået en sms fra min søster, at de sammen synger I østen stiger solen op :-)

Oven i alt dette, så gik det elektroniske system ned en time, før vores arbejdsdag sluttede. Jeg havde ikke nået at få dokumenteret min pleje og stuegangshandlinger, så jeg måtte finde papir frem og skrive nødjournal. I morgen er der atter en dag, så er vi friske igen til en forhåbentlig gnidningsfri dag, men solopgangens første skær var flot, da jeg kørte på arbejde. Håber din dag har været god.

EN SKØN POSTDAG

Tirsdag eller onsdag er skønne postdage, da kommer mit Alt for Damerne nemlig. Selvom jeg af og til bliver irriteret over alle de unge modeller, og selvom jeg hastigt bladrer forbi modesiderne, boligsiderne og makeupsiderne, så nyder jeg stadig at læse gode interview og små tips til sundhed og mad. Jeg er ikke så god til at lade mig inspirere af madsiderne, vist nok fordi jeg altid bilder mig ind, at det er besværligt med alle de ingredienser, jeg ikke har. Men jeg er jo også en kvinde, som aldrig har prøvet at flå tomater (kommentar nr. 4),så det siger måske noget om min definition på let mad ;-)

I dag var der både bladet i postkassen og så min præmie fra en give-away. Da jeg så det smukke, lette design, Nola havde kreeret, fik jeg lyst til at deltage, og tænk så vandt jeg! Jeg er da bare heldig. Jeg har allerede bestemt ophængsstedet, det skal være i mit køkken-alrum ved spisebordet. Jeg vil nyde at tænde lyset til vores aftensmad eller om vinteren, når jeg sidder helt alene med min morgenmad i buldrende mørke. Mit billede yder slet ikke retfærdighed, så tryk på give-awaylinket, så kan du se den lille skønhed. Tusind tak, Nola, og jeg er glad for at posten ikke havde fået den forlagt, men blot var lidt sendrægtig med forsendelsen.

SÅ GIK DER TID MED DET

Det er da helt utroligt som jeg kan få mine fridage til at gå uden at nå det, jeg har sat på programmet. En skønne dag når jeg det nok.

Men løbeturen nåede jeg, egentlig var den programsat til i går eftermiddag, men jeg var træt, så løbetur i det strålende solskin kunne ikke overtale mig. Jeg forsvandt ned i sofaen sammen Elsebeth Egholms De døde sjæles nat  Løbeturen skulle have været i morges, men der var jeg stadig for træt og endnu ikke færdig med bogen. NU er jeg færdig med bogen og løbeturen er løbet i gråvejr. Bogen var god og spændende, og altså også lidt for spændende til at lægge fra sig. Hvad læser du lige nu?