HJERNENS OMMØBLERING

Nu håber jeg, du kan sove i nat, var min leders ord, inden jeg gik  fra arbejde. Ork ja selvfølgelig kan jeg det, jeg har seks fridage/ferie, som skal udnyttes, og når jeg vender tilbage, er jeg blevet et år ældre. Men jeg gjorde regning uden vært. Vi har haft så travlt på arbejdet, og det, at vi er gået over til elektronisk sygeplejejournal, har absolut ikke gjort arbejdet lettere. Jeg ved, det handler om tid, jeg ved, at på et tidspunkt bliver det rutine, jeg ved det. Men lige nu fylder det så meget, så kombineret med sygdom blandt kolleger og tværfaglige partnere + nye læger, som skulle guides ind i den praktiske verden på et nyt speciale, så var mit hoved fyldt op efter to hektiske dage.

Jeg drog videre til den traditionelle generalforsamling med gule ærter for bankens aktionærer. Vi kombinerede den med at mødes med gode venner, så mellem tal og ord om finanskrise og gode tal for vores bank, nåede vi også at hygge os sammen. Vi var hjemme en halv times tid før min vanlige sengetid, men “hey jeg har jo fri, så jeg må gerne falde i søvn i sofaen”. Hvornår lærer jeg det? Da jeg vågnede midt nat og gennede landmanden i seng, kunne jeg begynde at undersøge nattens fjernsynsprogram, og det blev efter min sædvanlige stå-op-tid, at jeg gik i seng og fik et par timers søvn. Tankerne kørte rundt, havde jeg nu fået dokumenteret, så mine kolleger forstod, hvad de skal tage sig af? Fik jeg mon noteret det de rigtige steder, og hvad er de rigtige steder? Og min søvnige hjerne fortsætter tankesporet i dag, så det ender nok med, at jeg må ringe ind for at få stoppet tankerne. Min trætte hjerne kan slet ikke overskue i dag, hvordan vi skal få kontinuation i plejen med det her nye redskab. Men jeg må holde fast i, at jeg er træt, min hjerne er træt, ikke blot pga manglende søvn men også fordi det har været to hårde dage. Så når vi når hen til foråret og varmere vinde ( ikke et ord om at jeg skal fejre fødselsdag i frostvejr og formentlig påske i samme slags vejr), så ser jeg forhåbentlig helt anderledes på det. Så har min hjerne fået ommøbleret og sat det hele i orden og på de rette hylder, så jeg kan finde ting i mørke og uden at tænke over hver eneste skridt jeg tager.

Uanset hvad så skinner solen i dag og jeg ønsker dig en dejlig onsdag med frostrøde kinder og smil på læben.