Det blæser kraftigt udenfor. Gåturen er udsat lidt, jeg har bedt landmanden om at købe ind ved fiskehandleren, så vi kan spise frokost sammen. Landmanden går til hundetræning søndag formiddag, jeg valgte så at tage i kirke. Det var godt, der falder en ro over mig, jeg får tænkt dybere ned i det, der fylder hos mig. Præstens ord, der knyttede sig til Marias måde at tage mod budskabet om, at hun skulle føde Guds søn, såede et frø i mig. Jeg beder til, at det er sået i god jord og vil blomstre.
For mig betyder en fødselsdag noget, jeg vil gerne synges for om morgenen, det er jeg blevet i dag. Jeg vil gerne have gaver og hilsener, det har jeg fået i rigeligt mål. Tusind tak for jeres kommentarer, det betyder meget for mig, meget mere end jeg tror, I aner. Jeg vil også gerne have flaget hejst på min fødselsdag, sådan noget er landmanden ligeglad med, gaver, flag og sang betyder ikke noget for ham, men han får det alligevel. Jeg sagde derfor til ham i morges, at jeg gerne ville have flaget op, ja ja sagde han og glemte det igen. Nu har jeg selv hejst det, men med den vind og mine manglende kræfter til at få snoren helt ind til flagstangen, så skal flaget vist ned igen, ellers går det da i stykker. Men nu har det været hejst! :-)
Jeg vil også gerne lave noget, tage på udstilling, gå i biograf, spise på restaurant, men sneen og blæsten gør, at jeg faktisk ikke orker at køre nogen steder, så nu har jeg lejet film, købt lidt ind til aftensmad og så vil jeg krybe sammen i sofaen, invitere landmanden til hjemmebiograf og lav-mad-sammen-aften og bare nyde, at jeg har så meget at være taknemlig for.
Jeg synes det lyder som en dejlig måde at fejre dagen :)
SvarSletPernille, det synes jeg også :-)
SletTillykke med dagen, og tak for besøg på min blog!
SvarSletTak Elin og tak i lige måde :-)
SletTillykke med dagen. Selv om det er dejligt at komme ud, kan man jo også have det råhyggeligt derhjemme. Jeg synes tit, det er hyggeligt at være inde, når vejret er barsk. Så kan man sætte ekstra pris på, at huset er hult.
SvarSletTak Henny, ja huse bliver hyggelige at at være i, når vejret rusker udenfor :-)
SletKære Lene! Så er vi lige gamle nogle måneder:-)
SvarSletStort til lykke og Guds fred og alt godt i det nye år. Jeg er glad for at have lært dig at kende og forstår ikke helt, at det ikke er mildt forårsvejr med sol og blomster!
Kære Charlotte, tak for dine ord, og jeg er også glad for at have lært dig at kende, du inspirerer mig :-)
SletTillykke. Her skinner solen, men jeg har ikke været uden for en dør i dag. Træt af sne har jeg fået ryddet et par opgaver af vejen.
SvarSletJeg tror, I får noget godt ud af dagen, - det lyder i hvert fald sådan. God aften med flag på bordet.
Tak Eva, og her fik vi uventede , men dejlige gæster, så vi nød hele dagen :-)
SletDet lyder til at blive en god dag - også selvom du har måttet lægge planerne om. Vi har også blæst, men stadig høj sol og ingen sne.
SvarSletConny, solen var også her, og heldigvis kom der ikke mere sne :-)
SletStort tillykke med din fødselsdag. Må du få en god og rar dag!
SvarSletJeg kan godt forstå, at du hejste flaget selv. Når man har fødselsdag, skal der selvfølgelig være flag hejst; du skriver, at du ikke er god til at hejse flag. På billederne ser det da helt perfekt ud.
Tak Hanne, jeg kan sagtens hejse flag, men i går blæste det sådan, så min spejderære gik mig lidt for nær, jeg vil have at snoren sidder tæt til stangen ;-) men flaget holdt til landmanden tog det ned ved solnedgang.
SletHjertelig til lykke med dagen. Vi har ellers ikke været ramt - men NU nåede blæsten også her til øen.
SvarSletØnsker dig en hyggelig og fredfyldt aften...for mig lyder det som den perfekte fødselsdag. Knus.
Tak Johanne, det blev en dejlig dag trods blæst, men heldigvis ikke mere sne :-)
SletKære Lene.. Tillykke med dagen. Det er så dejligt at blive fejret, det lyder til at du har haft en dejlig dag :)...Den halve pelikan er også kommet her hos mig, jeg bliver så ør i hovedet af den blæst ;)
SvarSletTak Anne, blæsten er der stadig her til morgen, jeg håber sneen bliver væk :-)
SletEt varmt tillykke med fødselsdagen, Lene :-) Håber du har nydt den selvom den var noget stormfuld. For mig er de også altid en speciel dag....tror at det er følelsen.
SvarSletkh Nola
Tak Nola, jeg nyder fødselsdage, og i går var ingen undtagelse :-)
SletRigtig hjertelig tillykke. Det lyder som om du har haft en fin dag.
SvarSletHvor er det et flot billede - der hvor flaget er foldet ud, så man kan se, det blæser ;-)
Tak Betty, ja der skal helst være lidt blæst, når et flag er hejst, så viser det, hvor smukt det er :-)
SletDu skulle være kommet til København og hold fødselsdag herovre.. Solen har skinnet og himlen var blå.. Tak for det :-)
SvarSletVi havde nu også kulde og blæst, men det er vel ikke din skyld også. ;-)
Selv tak Inge, her var der også sol, men megen blæst, men så hyggede vi os indendøre med gode uventede gæster :-)
SletSTORT tillykke med f.dagen. Godt, du så bare selv kunne få flaget hejst :-) Har man flagstand, hører det sig altså til at flage, når der er noget at flage for. Nemlig! Håber, du fik det ned igen i et stykke, for det har da godt nok været en strid pelikan her i eftermiddags og til aften.
SvarSletTak Fruen i midten, flaget holdt hele dagen, og landmanden tog det ned ved solnedgang, jeg elsker muligheden for at flage :-)
SletRigtig hjertelig tillykke med dagen. Hvis jeg havde en flagstang skulle flaget ogsaa op. Jeg har altid elsket at flage, det er saa festligt. :)
SvarSletTak Tina, et flag gør dagen festligere, helt enig :-)
SletTillykke med fødselsdagen i går :) Jeg håber, at du fik en dag lige efter din smag.
SvarSletTak Helle, dagen blev lige efter min smag :-)
SletLige et forsinket TILLYKKE her fra østjylland. Her sneer det lige nu, men tror ikke vi får alle de problemer der har været talt så meget om. Søndag aften måtte gemalen to gange indenfor en time ud og trække fastkørte billister fri,i den ene bil var 4 unge fyre som lige var hentet i Billund, de kom fra Tennerifa, og var stadig i shorts. Og dagen før var der fra den nærliggende højskole flere som var ude og løbe, og der var det lige jeg gik helt i stå: DER KOM EN I BARE FØDDER....
SvarSletTror måske jeg var lidt rystet :O) Håber du får en go´ dag, sne eller ej. Hilsen Joan M.
Tak Joan for lykønskningen. Uha bare fødder og shorts, jeg kommer helt til at fryse :-)
Slet