mandag, marts 11, 2013

KAN MAN SIGE DET?

Hørt i radioen i forbindelse med valget i Kenya: “Det blev langt mere rolig end vi frygtede.”  Det skurrer i mine ører.

Sproget er en svær ting, vi fik en mail fra vores motorcykelforhandler: “Det er forår, så vi springer priserne” Hvor mon de priser springer hen, eller springer de mon over priserne? Nedenunder stod der: “Vi fejrer opstarten af MC-året med en regulær prisbombe” Så de sprænger nok priserne, men hvis priserne bliver sprængt, bliver det så gratis at få en motorcykel?

Jeg sprænger ikke i luften, selv om jeg følte mig højeksplosiv i dag. At sygdom kan vælte planlægning er jeg helt med på, men man behøver jo ikke at gå over i den anden grøft og så lave en idiotisk planlægning, og nej det er ikke min ledelse, jeg snakker om, men andre i det tværfaglige lag. Heldigvis var alle tværfagligt indstillet på at gøre deres bedste, så vi kom igennem dagen bedre, end jeg havde troet fra morgenstunden af. Nu er jeg kølet ned, lidt afslapning med eftermiddagsteen, en løbetur oppe ved sommerhuset, mens solen gik ned, et dejligt bad og nu tid til en kop te og lidt strik har hjulpet. Mit halstørklæde til gemalen lakker mod enden, og jeg vil gerne i gang med sjal og kjole til mig selv. Min strikkehastighed slår  ikke nogle rekorder(det skulle da lige være rekorden som den langsomste strikker), så jeg skal i gang nu, hvis kjolen skal kunne bruges denne sommer. Kan jeg blive løber, kan jeg vel også blive strikker :-)

P1050398

12 kommentarer:

  1. Hihi.. Nej det kan man da ikke sige.. Det er roligere end vi havde turdet håbe på, giver mere mening for mig.. :-)
    God strikkeaften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, ja håber er et langt bedre udtryk :)

      Slet
  2. Jeg kommer til at tænke på Møllehaves sætning om skuffelserne der ikke gik i opfyldelse.
    Strik skal ikke slå rekorder, det skal nydes.
    God aften til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sigrid, åh ja Møllehave er altid god for en sproglig finurlig sammensætning :-) Og jeg nyder også strik, når jeg får fundet det frem ;-)

      Slet
  3. At strikke en hel kjole, det er da noget. Spændende planer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, og nu er det sagt højt, måske bliver det bare til en tunika ;-)

      Slet
  4. Løb, the og strikketøj - i en eller anden rækkefølge - det er godt! Og sprogforurening er noget skidt! Jamen, hvad de dog siger i radio og tv! I dag var der noget med et tog, der var kørt ind i en betonpille og blevet afsporet! Det må da være omvendt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det er nemlig godt og rækkefølgen er slet ikke underordnet :-)

      Slet
  5. Ja den danske sprog er en svær én!..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie. meget svært og af og til uforståeligt :-)

      Slet
  6. Faktorernes orden er ikke altid ligegyldig (Charlottes kommentar), og sikke da noget sludder i Kenya-rapporteringen.
    Nu er det vel også snart tid for 'springløgene', så hvorfor ikke også springende priser? ;-)
    Jeg glæder mig til at se din strikkede kjole :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja springløg og springende priser hører helt sikkert foråret til ;-) Og kjolen bliver en realitet - en dag :-)

      Slet