AKTION–REAKTION

Lige da jeg fandt på overskriften, tænkte jeg, hvor har jeg det fra? Med det samme poppede svaret op, det er fra den skønne franske film Koret, hvor det var betegnelsen for børnehjemslederens ledelsesstrategi. Tærsk og afstraffelse hørte til hverdagens løsning på drengestreger, aktion – reaktion. Hvis ikke du har set den film, så skulle du tage at gøre det.

På mange måder minder jeg om min far, og måske derfor har jeg af og til haft angsten for at få Alzheimers som ham. Og så alligevel ikke, for jeg er jo en sammensmeltning af gener fra min far og mor, og jeg er vokset op under andre vilkår end ham.  Jeg kan ikke gøre noget ved det, hvis genet er der; jeg kan gøre noget ved det, som jeg ved, har betydning: kost, motion og hjernegymnastik. Så er der de områder, som irriterede mig, da jeg var yngre, især hvis det gik ud over mig, og som jeg kan se, at jeg også har fået med mig. Dem kan jeg da prøve at gøre noget ved.

Hvis min far mødte mennesker, som var meget kategoriske i deres udtalelser, hvis de mente at de havde svaret på alverdens problemer inklusive de politiske, ja så endte min far altid i en diskussion og med at have den modsatte politiske holdning (også selvom han var enig med dem). Han kunne ikke lade være, han skulle altid pirke lidt til det faste ståsted. Aktion – reaktion.

Jeg har haft det på samme måde, ikke så meget mere på det politiske område, men hvis mennesker er meget klare og (i mine øjne) meget kategoriske i deres udtalelser, så skal jeg lige … aktion – reaktion.

Ulempen er dog, at jeg ikke altid får mærket efter, hvad jeg egentlig selv mener, fordi jeg har så travlt med at reagere på andres meninger – og måske lige så meget deres måde at sige dem på. Så jeg øver mig i ikke at sige noget med det samme, men det er godt nok svært for en talende kvinde som mig, og det går ikke særlig godt ;-) Jeg øver mig også i at finde ud af, hvad jeg synes om, og det er faktisk også svært for mig. Hvis min mand eller mine børn spørger mig om, hvad vi skal lave, så begynder jeg med det samme i mit indre at tænke over, hvad det er, de kan lide, og ikke på hvad jeg kan lide. Så jeg øver mig i at mærke efter, men ofte kan jeg slet ikke mærke det, det er som om det er slettet. Mon ikke jeg kan finde den papirkurv det slettede er røget i? Mens jeg prøver at finde den indre papirkurv, vil jeg sætte mig på gulvet igen midt i en solstråle og få gået alle de papirbunker igennem, som jeg allermest har lyst til at kyle i en papirkurv, men som rummer mangt og meget fra mit arbejdsliv. Jeg læser, jeg tager stilling, jeg lægger i nye bunker. Aktion – reaktion.

PS Der er ikke redigeret i billederne, så som du kan se, har jeg valgt at vise dig både den smukke november-jule-januar-påskekaktus og mit rod.