fredag, marts 01, 2013

HVAD SKYLDES HVAD?

En kommentar til et gammelt indlæg fik mig til at tænke over fænomenet igen, mens jeg løb. Man sover dårligere, når det er fuldmåne! Der fødes flere børn ved fuldmåne! Når det bliver dårligt vejr, kan gigtramte mennesker mærke det i gigten! Osv. Vi mennesker vil så gerne kunne se sammenhænge. Men når forskere sætter sig for at undersøge det, så er det ikke altid, der kan findes en sammenhæng. Eksemplet med fødsler og fuldmåne viser i store studier, at der fødes ikke flere børn ved fuldmåne, men både jordemødre, læger og alle vi andre tænker, at når der er sammenhæng mellem fuldmåne og tidevand, så er der nok også sammenhæng mellem fostervand og fuldmåne. Fuldmåne og dårlig søvn, mener forskere, skyldes mere lyset fra fuldmånen, som forstyrrer dem, der sover let. For når det er overskyet og fuldmåne, mærker folk ofte ikke noget.

P1050321

Jeg sov dårligt natten til tirsdag, der var fuldmåne, MEN jeg sover dårligt hver nat til tirsdag efter en aftenvagtweekend, så det skyldes nok mere mit døgnrytmeskift. Forandringerne i gigten ved tordenvejr er der heller ikke et entydigt bevis på, at det holder stik. Når en kvinde er gravid, så synes hun pludselig, verden vrimler med gravide kvinder og barnevogne. Vi lægger mærke til det, der optager os. Når landmanden og jeg læser avis, så skulle man tro, vi havde læst to forskellige aviser. Når vi ser den samme udsendelse, som behandler et emne, vi er uenige om, så mener vi begge, at udsendelsen dokumenterer, at vi har ret!

P1050324

Jeg har fået høreapparater, to små ørehængere med en lille prop ind i øregangen. Jeg bruger dem mest på arbejde, de generer mig lidt, jeg føler, jeg har en prop i øret hele tiden (det har jeg jo så også), og da jeg var forkølet, kunne jeg slet ikke holde ud at have dem på. Nogle af mine kolleger kan mærke forskel, jeg synes ikke selv, at jeg mærkbart hører bedre, og så dog. Jeg hører tekandens hvislen, jeg hører skratten med papir, lige nu hører jeg mine anslag på tastaturet som høje lyde. Jeg har ikke høreapparaterne skruet op til der, hvor de egentlig skulle være, fordi det føltes vildt højt den dag, jeg fik dem udleveret. Nu har jeg bedt om en tid, så jeg kan få dem skruet op. Det kan jeg ikke selv gøre, da jeg har valgt den mindste model. Her til morgen besluttede jeg mig til at løbe med høreapparaterne på, og der var da en fuglesang og fugleskrig uden lige. Men det kunne jo også skyldes, at solen var ved at stå op, at foråret er på vej osv. Men høreapparaterne bliver i på denne smukke fridag. Nu vil jeg hælde dagens første kop te op og nyde et kapitel eller to i en bog, før jeg går i lag med dagens arbejde. God solskinsdag til dig.

P1050325

15 kommentarer:

  1. Har tid på høreklinik i næste uge, spændende om fjernsynets decibel så skal reduceres her.... Go weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Bedste ;-)

      Slet
  2. Jeg tror, at den dårlige søvn optræder på alle tidspunkter i månens faser, når man så lægger vågen og ser fuldmånen, tænker man: "Det er fuldmånens skyld". Ingen siger: "Det er halvmånens skyld" selv om man måske også var vågen den nat ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, lige nøjagtig, det er også det forskerne siger, men gider vi høre på dem ? ;-)

      Slet
  3. Jeg har aldrig tænkt på det med fuldmånen - nyder den bare, når jeg ser den.
    Men interessant hvis man kunne finde en påvirkning på vores liv.
    Også interessant med dine høreapparater. Før man har mistet noget af en evne, tror jeg ikke, man forestiller sig overhovedet, hvordan det er ikke at have den. Jeg tænker mest på synet nu, hvor jeg har brug for briller til at læse mv. Jeg bliver stadig, efter mange år, overrasket, når jeg ikke kan se en sk.. på min telefon fx. Hørelsen må også være på retur, for pigerne påstår, at fjernsynet altså larmer helt vildt, når de kommer hjem til os. Og fra husbonden ved jeg, at nok hjælper høreapparater, men man får ALDRIG den samme oplevelse tilbage. Heldigvis går udviklingen af høreapparater vist ret stærkt i disse år, men alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg har brugt briller siden jeg var 18, og glidende overgang kom ind i mit liv for 10 - 11 år siden, så jeg er imponeret over, at det først er nu, at du ikke kan læse noget :-) Jeg læste et interview med Uffe Ellemann-Jensen, han havde fået en helt vild god oplevelse af at have fået høreapparat. Det har jeg endnu til gode, med mindre fuglesangen i morges kan tilskrives mit høreapparat, for det var dejligt :-)

      Slet
  4. Jeg har sovet elendigt i denne uge, men slet ikke tænkt i forhold til fuldmåne, men måske...hvem ved. Det kan dog ikke være lyset, der generer for vi har mørklægningsgardiner i soveværelset.

    Håber du får finjusteret dine små nye venner, så de passer perfekt til dig og du får stor glæde af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak moster Tulle, forskere ville nok sige, at der er mange andre ting, der kan skyldes den dårlige søvn, du har jo lige været igennem nogle hårde måneder og har stadig infektion i kroppen :-)

      Slet
  5. Det er ikke selve fuldmånen der generer mig, men lyset fra den..Håber du vænner dig til dine høreapparater..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, tak og må du sove godt i nat :-)

      Slet
  6. Jeg har heller ikke meget fidus til, at fuldmånen kan tage skylden for søvnløse nætter - mine kommer, når ting brænder på, og det kan de gøre på en hvilken som helst månedsdag.
    Men som du og andre siger, så hører og opfatter vi det, vi helst vil høre og opfatte.

    Jeg var en gang på en kort ferie sammen med min daværende svigerinde (og andre fra John familie, som var helt okay), men hende her var ret irriterende. Da det gik op for hende, at vi ikke syntes hun var særlig behagelig at omgås, sagde hun: "Ej altså, det må I virkelig undskylde, men sådan har jeg det altid, når det er fuldmåne. Jeg bliver helt umulig."
    Jeg kiggede demonstrativt ud ad vinduet og sagde: "Så holder det godt nok længe, for månen er præcis halv lige nu!"
    Hun tog det næsten pænt, og hun opførte sig bedre resten af den ferie :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak for en herlig historie, og du er åbenbart en, der kan finde de rigtige ord på det rette tidspunkt. Jeg finder dem først lang tid efter :-)

      Slet
  7. Jeg håber, du får indstillet dine høreapparater rigtigt og at du bliver glad for dem. Jeg forestiller mig, at det at få hørelsen igen, må være en stor gave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, problemet er at mit høretab ikke er så stort, men det tab jeg har generer mig når jeg taler med andre. Det synes jeg ikke høreapparatet har hjulpet mig med men jeg håber når der skrues op :-)

      Slet
  8. Som gift med en mand, der har gået med høreapparat i ca. 15 år, vil jeg gerne prøve at gøre mig klog på dette hjælpemiddel. Da Allan fik sine syntes han heller ikke de hjalp så meget. Vi andre var ikke i tvivl, for vi kunne sænke stemmen, nu skulle vi ikke råbe mere, men bare tale tydeligt. Apparaterne blev justeret nogle gange. Han har med tiden fået flere nye apparater, og han er som du måske har læst hos mig, er han testperson hos GN og har været mange år.
    Historier om fuldmånen kender jeg også, og ind imellem synes jeg også den plager mig. Når jeg har ligget vågen det meste af en nat, og opdager, at det er fuldmåne, får den skylden, men hvilken forklaring, skal jeg mon bruge om alle de andre søvnløse nætter!

    SvarSlet