lørdag, marts 16, 2013

GOD MORGEN, HER ER VEJRRAPPORTEN FRA DET VILDE NORD

Klokken syv er solen allerede oppe, skyerne prøver at få den gemt, men endnu får den lov til at skinne frit.

P1050427

Jeg løber i modvind, så de fire graders frost føles som mere. Modsat andre dele af Danmark har vi ikke fået sne, men det kan jo nås endnu. Hjemturen foregår i medvind, og musikken er med til at få benene til at løbe fremad.

P1050428

Hjemme er landmanden stået op, han har allerede lavet havregrød til sig selv. En god kammerats lovprisning af havregrød som et godt middel, hvis man døjer med megen mavesyre, og en kone, som sagde, at det kunne hun nemt lære ham at lave, har fået landmanden til at hælde havregryn og vand i en tallerken og sætte den i mikroovnen, nemt og bekvemt. I dag laver jeg også havregrød, men jeg blander groftvalsede gryn med bygflager, hirseflager og boghvedeflager. Mens mikroen gør sit arbejde, hakker jeg mandler og skærer svesker og abrikoser i små tern, sammen med kanelsukker udgør det en himmerigsmundfuld.

P1050431

Landmanden sukker højlydt, han læser nyheder på sin iPad, DMI forventer, vinteren først slipper sit tag i Danmark i slutningen af april. Sådan er det, vi må nyde solens stråler om dagen, selv om skyerne havde fået magten, inden jeg var nået hjem.

P1050435

Du ønskes en rigtig god lørdag hos dig ,og hvordan ser vejret ud hos dig?

30 kommentarer:

  1. Åh så smuk en morgen :-)

    Her sov jeg længe. Først halv otte vågnede jeg. Tror jeg, for jeg er stadig lidt omtumlet af at sove så "længe" ;-)

    God lørdag til jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liselotte, vi har haft rigtig mange smukke morgener, dem må vi skønne på, når frosten nu har bidt sig fast :-) Jeg var heller ikke vågnet, hvis ikke uret havde ringet, vi skal gøres pæne, det tager jo sin tid ;-)

      Slet
    2. Det tager efterhånden LANG tid at blive pæn ;-)

      Snestormen venter lige om hjørnet, Lene. Landmanden er sikkert ikke tilfreds, men denne gang gider jeg faktisk heller ikke :-(

      Slet
    3. Liselotte, meget lang tid ;-) Vi gider heller ikke snestormen og da slet ikke frost i april måned, vi skulle jo gerne på ferie med marken tilsået og godt i gang, men der er ikke så meget at gøre ved det.

      Slet
  2. Du er SÅ sej. Go weekend til dig. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette og i lige måde :-)

      Slet
  3. Jeg er ikke noget morgenmenneske (desværre), så jeg sidder her med morgenteen endnu. Men solen skinner, kan jeg se, så jeg må hellere få opvasken af vejen og gå en tur, mens vejret er der... :-) God lørdag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mia, det er skønt at have tid til morgenteen :-) Håber du fik en god gåtur.

      Slet
  4. Hvor dejligt at løbe ind i dagen med sådan et morgensyn, det kan da kun blive en god dag. Hvor er du bare sej at stå tidligt op for at løbe!
    Her er der knaldblå himmel, vindstille og ca. 6 grader.......og jeg kan mærke at det bliver en fin dag med løb, hjemlige gøremål og lidt forårsforberedelser i haven.
    God lørdag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nola, tænk 6 grader, så er foråret da på vej, håber du fik en god løbetur :-)

      Slet
  5. Lyder som en dejlig morgen - og fin morgenmad. Jeg læser aviser, det bæser og er koldt, men jeg vil løbe om ikke længe, for det blæser op. Jeg har en rute, hvor vinden skulle være til at klare. Og musikken hjælper forunderligt godt. Husbond er til møde i Århus og kommer først hjem til aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, blæsten kan hurtigt gøre det koldt, håber du kom ud inden det begyndte at sne :-)

      Slet
  6. Her skyer det efterhånden til efter en smuk morgen. vi har desværre heller ikke noget sne nogen steder, så det er ved at være barskt for vintersæden.
    Omsåning?

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, mon I har fået sne nu? Vi har et pænt lag. Det ville være træls hvis I skal til at så om.

      Slet
  7. Her i Vestfold snør det for øyeblikket. Send litt sol nordover da Lene. Det trenger vi.
    Jammen er du sprek som er ute å løper på morgenkvisten.

    God helg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elisabeth, håber der kom lidt sol til dig :-)

      Slet
  8. Jeg gik så sent som i går og rev visne blade og samlede nedfaldne grene sammen i strålende solskin ved indkørslen hvor der vokser rigtig mange Erantis og Vintergækker.

    Mærkeligt at tænke på at fra mandag vil det hele være dækket af sne igen og snestormen vil rase!
    Det er begyndt at blæse og himlen den er grå! Jeg skal ud og samle løsøre og trillebøre ind i skuret så de ikke blæser ud på søen ligesom sidst vi havde storm. Her går det godt!
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Elin, mon ikke du har fået din sne allerede nu, vi var syd for Århus og der kom masser af sne :-)

      Slet
  9. Dejlige billeder af en smuk morgen nordenfjords.. Her var vi også beriget med sol.. nu har skyerne lukket af, og rygterne siger at der er sne og mere frost på vej.. Jeg gider ikke mere vinter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, og sneen spørger os desværre ikke om den må komme ;-)

      Slet
  10. Her har det også været sol det meste af dagen, selvom det ser ud til at blive lidt mere overskyet, men her er bidende koldt og jeg siger lige som Inge: Jeg gider heller ikke mere vinter!..Fortsat god lørdag..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, nej ikke om vi gider vinter, men vinter er det alligevel :-)

      Slet
  11. Sikken dejlig morgen, du har haft. Din morgengrød lyder rigtig dejlig, men en anelse omstændelig, selvom det nok bare er en vanesag.
    Her har solen skinnet hele formiddagen. Datteren, der er i Fredericia i weekenden, meldte dog allerede om sne ved 11-12-tiden. Vi er blevet lovet sne ved 19-tiden, og solen er da også ved at være skjult af skyer, nu kl. 14.53. Og så er vi jo blevet lovet snestorm tirsdag. Der må de altså gerne tage fejl!

    Ingen løb til mig i dag, men bodypump, som er min "besættelse" i øjeblikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det der bodypump lyder som noget voldsomt noget :-) Sneen begyndte ved 13 tiden i Århus, så mon ikke I har fået noget også

      Slet
    2. Jeg vil lige forsvare bodypump :-) Man bruger vægtstænger med den vægt, man selv synes er passende (og det er ikke nødvendigvis vildt), man bruger håndvægte, og man bruger sig selv. Der er musik til de ca. 8 øvelsesrunder, hvor man når hele kroppen rundt; og når timen er færdig, har jeg det bare godt hele dagen.
      p.s. stadig ingen sne her (frokosttid, søndag)

      Slet
    3. Conny, jeg er helt sikker på at det er godt, og jeg elsker, når der er musik til :-) Og I er da heldige med ingen sne.

      Slet
  12. Dejlige - omend kolde - morgenstemningsbilleder. Her har det sneet siden middag. Med større og større intensitet. Om lidt bliver jeg nok nødt til at skrabe min lille bitte stump fortov, og det gider jeg ikke. Den oplysning fra DMI læste jeg bare slet ikke!! Også god lørdag til dig; jeg formoder sneen har nået dig nu?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten. Da jeg har været nede på dine breddegrader har jeg set på sne hele eftermiddagen og heldigvis tog min mand køretjansen hjem, for der var godt nok meget sne på de midtjyske motorveje :-)

      Slet
  13. Sikke nogle fine billeder. Her er billederne snehvide, og det siges, at der kommer mere... Vi skal nok ikke vente at sidde ude i gårdhaven i påsken i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, i så fald skal I vist have termotøjet på :-)

      Slet