Løbeturen hjemme er lige ud ad landevejen, der er ingen muligheder for at lave ruter, så man ikke ser det samme på hjemvejen som på vejen ud. Så når jeg har mulighed for det og energi til det, smutter jeg op i sommerhuset, og det vil jeg til at gøre mere, også til hverdag, nu hvor lyset er vendt tilbage. Her får jeg variationer, jeg får højdeforskelle, jeg får forskelligt løbeunderlag og jeg får mange skønne udsigter.
Denne tidlig morgen havde jeg så lige glemt at tage chillfaktoren i ed, jeg løb med tynde arbejdshandsker, og da jeg kom ud til klitterne, hvor vinden kunne lege med, frøs mine fingre nærmest til is. Hold op som der var koldt, det hjalp, da jeg kom væk fra klitter og åben udsigt til havet. Pulsen kom op i det kuperede terræn, og jeg kom ned i fart, så tiden blev absolut ikke bedre af det. Der er ingen tvivl om, at flere løbeture skal løbes i sommerlandet inden forårets løb.
Vi har haft så travlt på afdelingen bl.a pga sygdom, så ingen har haft overskud til at være primus motor i at få os tilmeldt til forårets kvindeløb/gåture. Nu vil jeg prioritere at få lavet en plakat, så vi kan komme af sted, det er sjovere, når vi er flere om at stille op. Og alle løbene har også tilbud om 5 km gåture, så der er plads til alle.
Må du få en god lørdag med plads til det du har lyst til. Jeg ved, at min lørdag bliver god, for jeg skal være sammen med gode mennesker i aften, og det er lige det, jeg har lyst til.
Du er ski en sej kvinde, sådan at løbe ud i den bidende kulde..
SvarSletRigtig god lørdag.
tak Inge, jeg ved ikke hvad der sker, men det er som om lyset giver mig lyst til at løbe, også selvom det var koldere end jeg havde regnet med :-)
SletJeg er enig med Inge. Du må være sejere end de fleste.
SvarSletDet er godt nok ikke koldere nu end det var for en måned siden, men jeg synes det er meget mere irriterende, for nu vil jeg altså godt have forår, så vi rigtigt kan nyde det tilbagevendende lys.
Tak Laura, jeg længes også efter foråret, så kulden må gerne pakke sig sammen nu :-)
SletSuper start på dagen med sådan en løbetur, det er vejen til alt godt, selvom man nogen gange skal overvinde sig.
SvarSletDejligt I er et hold, det motiverer bare meget mere :-)
Rigtig god lørdag med gode venner.
Tak Nola, jeg tror også at tanken om sammenholdet på vores løb gør, at jeg kan tage mig sammen til at løbe alene :-)
SletFøj for at løbe i den kulde, Lene! Jeg er ikke misundelig på den tur, men jeg er misundelig på din evne til at få det gjort. Hatten af for det!
SvarSletPS - vi glæder os altså og meget :-)
Tak Liselotte, jeg ved heller ikke hvad der sker, for der er mange andre ting, som aldrig bliver til noget, men måske fordi det her gør mig glad :-) Ligesom tanken om dejligt besøg.
SletSikke en luksus at have et sommerhus i nærheden, som du kan tage til for at løbe i dejligt terræn. Det er nogle fine billeder fra din tur. Terrænet ser spændende ud.
SvarSletHav en god aften.
Tak Hanne, når man er gift med en mand, som kun kan holde 10 dages ferie og så lidt enkeltdage i løbet af året, så er det skønt at have et sommerhus i nærheden, hvor vi kan lege ferie :-)
SletDet er da en god ide at tage hen til sommerhuset at løbe, når det nu ligger tæt nok på. Der ser overordentligt flot ud der, og det må da også give lidt ekstra oplevelser - og i den sidste ende give dig lidt mere styrke og måske fart.
SvarSletMin tur i dag forløb heldigvis mest i skov, der kunne skærme godt af for vinden.
Conny, jeg satser også på at terrænet kna hjælpe mig i bedre form :-)
Slet