Den blå himmel, de hvide skyer, det rød-hvide flag, det søde lille pandebånd med hæklede blomster, som dåbsbarnet havde på. Solens stråler ind gennem kirkens vinduer, stearinlysets genskær gennem de smukke ikonmalerier, som konfirmanderne havde lavet på plexiglas. De smukke hvide blomster sammen med palmegrene ved hver kirkebænk.
Sangenes klang fyldte mit indre, det at synge lukker op for alle de låste rum i min krop. Jeg er fyldt med lys og glæde efter en skøn gudstjeneste. Vi har en præst, som bruger meget billeder og dagligdags ting til at understøtte budskabet i sin prædiken. I dag var det konfirmandernes ikoner, det levende lys og refleksarmbånd. Han står ikke stille på prædikestolen, han bevæger sig, gestikulerer og er i det hele taget et levende menneske, som ikke blot står og læser op af den skrevne prædiken.
Når vi går hen ad vejen i mørke med vores refleksbånd på, kan vi blive i tvivl, om bilerne nu kan se os. Selv når lyset rammer os, kigger vi ned og synes ikke, vi kan se noget. Det er, fordi vores synsvinkel er forkert, for bilen ser os, lyset fra bilen får vores reflekser til at lyse. Vi er alle små himmelreflekser. Og nu vil jeg gå ud i verdenen og håbe på, at min refleks kan reflektere lyset, så andre kan fyldes med glæde på denne skønne søndag.
Må din søndag fylde dig og dem, du møder, med lys og glæde. Glædelig Palmesøndag.
En gudstjeneste er en rigtig fin oplevelse, når præsten kan fange menigheden. Og sammenligningen med refleksen er rigtig fin. God søndag til dig..
SvarSletTak i lige måde Susanne. Jeg elsker, når det sker,når ord griber i mig og får mig til at tænke :-)
SletPræsten i Sorgenfri Kirke er også en meget levende mand, han står heller ikke stille når han prædiker, han er meget dygtig til at "fange" folk når han holder gudstjeneste. En god søndag til dig..:-D
SvarSletTak Annemarie, det er godt med en levende præst :-)
SletDet er så vigtigt - og dejligt - med en levende præst, der ikke bare læser op. En af vores præster her i Hvidovre er også helt fantastisk, og hun formår at få gudstjenesterne til at have sit eget liv. Jeg sov desværre for længe i dag, så jeg er gået glip af konfirmandernes påskespil, som er helt fantastisk. Det opføres hvert år Palmesøndag, og handler om hele påskeugen lige fra Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel til opstandelsen 1. påskedag. Det er den samme kvindelige præst, der står bag denne opførelse. Jeg holder meget af at gå i kirke, både når der foregår noget særligt, men også til den almindelige højmesse. Det giver mig en ro og åbner mit sind.
SvarSletHanne, ærgerligt at du sov over dig, men det er også først nu, at jeg faktisk kan overskue at komme af sted om formiddagen. Jeg gad nemlig godt at gudstjenester lå om eftermiddagen eller om aftenene, jeg værdsætter meget at jeg kan vågne stille og roligt om søndagen :-)Det lyder som en dejlig optaktstradition I har i din kirke.
SletEn god fortælling fra kirken. Du fik os næsten ind i kirkerummet - dejligt.
SvarSletTak Conny, det er jeg glad for at høre :-)
SletSmuk refleksion, den kan jeg lide.
SvarSletInge, den fangede også mig :-)
SletDet lyder som en kollega efter mit hjerte!
SvarSletCharlotte, I to er præster efter mit hjerte :-)
Slet