Til gengæld er himlen gavmild, den er smuk over tagene, men ude på vejen er alt bare endnu smukkere.
Jeg er blevet vild med himlens farvespil på mine gamle dage ;-)
torsdag, januar 31, 2008
DEN DEJLIGSTE MORGEN
Jeg har måttet melde mig syg i dag, det huer mig ikke, men sådan bliver det nødt til at være.
Til gengæld er himlen gavmild, den er smuk over tagene, men ude på vejen er alt bare endnu smukkere.
Jeg er blevet vild med himlens farvespil på mine gamle dage ;-)
Til gengæld er himlen gavmild, den er smuk over tagene, men ude på vejen er alt bare endnu smukkere.
Jeg er blevet vild med himlens farvespil på mine gamle dage ;-)
onsdag, januar 30, 2008
MUSEFÆNGER
Nu er det sket fire gange(de sidste tre gange i dag), at jeg træder ud i mit køkken, og så går en lille museunge rundt, som om det er dens køkken. Glem det!
Landmanden udstyres med en kost og så er den mus udenfor!
Men hvor er musereden?
Jeg skal jo lave regnskab, men først skal der ryddes ud i to skabe, hvor jeg dog hader mus indendørs.
Sådan en dag måtte der godt være en kat på matriklen.
Landmanden udstyres med en kost og så er den mus udenfor!
Men hvor er musereden?
Jeg skal jo lave regnskab, men først skal der ryddes ud i to skabe, hvor jeg dog hader mus indendørs.
Sådan en dag måtte der godt være en kat på matriklen.
SORTERINGSARBEJDE
En del af landmandslivet er sortering af kartofler, det har jeg vist før beskrevet, men kort handler det om at sortere de grønne, de grimme og de revnede fra spisekartoflerne. Affaldet henter landmænd til deres kreaturer.
At der også skal sortereres ved grisene skulle ikke være meningen, men efter vi stoppede selv med at have søer og dermed smågrise, så køber vi nu smågrise fra en anden svineavler. Nye smågrise kommer hver 14. dag, de står i hold på lastbilen og kommer ind i stalden som sådan.
Sådan et hold skal gerne være nogenlunde ligeværdig, altså ca. samme størrelse og statur, for ellers sætter kampen ind. Dvs. de små i sådan et hold får sværere ved at komme til truget og til vandet, her er der ingen kære mor, den stærke vinder. Så landmanden og sønnen bruger tid på at sortere, de kigger på grisene, flytter rundt i stierne, indtil holdene hver især er af samme størrelse. Det er noget af et arbejde, og egentlig ville det være lettere, hvis den anden landmand lod være med at blande sine kuld ved læsning, men det er ikke lykkedes endnu at få det forklaret, så der sorteres stadig.
Dengang vi havde smågrise, oplevede jeg, at landmanden af og til byttede rundt på smågrisene, og jeg var i vildt oprør over, at de blev flyttet fra deres mor. Så viste landmanden mig, hvordan en lille gris i et kuld blev holdt væk fra soen, ikke fik mælk, skrantede og hvis ikke landmanden gjorde noget, ville den dø.
Så han lavede ammesøer, en so, hvor grisene var blevet store nok til at klare sig uden hende, fik et kuld grise eks. 2uger gamle, de var af samme statur og størrelse. Den so, hvorfra de blev taget, fik så et kuld et ugers grise, og den so, som de var fra, fik så de små nyfødte skrantende grise, som ellers var dømt til at gå ved hver deres so og blive mobbet af de andre i kuldet. Kunne du følge med? ;-)
Fandt søerne sig i det? Ja når bare de kunne komme af med deres mælk, så accepterede de hurtigt de nye grise. På den måde sørgede landmanden for, at alle grisene fik mad og drikke og voksede sig store og stærke. Godt for dyrene og for os, som jo lever af, at så mange grise som muligt er sunde og raske til at komme på slagteriet.
Det var dog et kæmpe arbejde at have søer, og det harmonerede ikke med et kartoffelbrug som vores, så vi måtte sætte søerne ud og har nu kun slagtesvin. Men de bedste grise, vi har haft, var dengang, hvor vi havde begge dele.
At der også skal sortereres ved grisene skulle ikke være meningen, men efter vi stoppede selv med at have søer og dermed smågrise, så køber vi nu smågrise fra en anden svineavler. Nye smågrise kommer hver 14. dag, de står i hold på lastbilen og kommer ind i stalden som sådan.
Sådan et hold skal gerne være nogenlunde ligeværdig, altså ca. samme størrelse og statur, for ellers sætter kampen ind. Dvs. de små i sådan et hold får sværere ved at komme til truget og til vandet, her er der ingen kære mor, den stærke vinder. Så landmanden og sønnen bruger tid på at sortere, de kigger på grisene, flytter rundt i stierne, indtil holdene hver især er af samme størrelse. Det er noget af et arbejde, og egentlig ville det være lettere, hvis den anden landmand lod være med at blande sine kuld ved læsning, men det er ikke lykkedes endnu at få det forklaret, så der sorteres stadig.
Dengang vi havde smågrise, oplevede jeg, at landmanden af og til byttede rundt på smågrisene, og jeg var i vildt oprør over, at de blev flyttet fra deres mor. Så viste landmanden mig, hvordan en lille gris i et kuld blev holdt væk fra soen, ikke fik mælk, skrantede og hvis ikke landmanden gjorde noget, ville den dø.
Så han lavede ammesøer, en so, hvor grisene var blevet store nok til at klare sig uden hende, fik et kuld grise eks. 2uger gamle, de var af samme statur og størrelse. Den so, hvorfra de blev taget, fik så et kuld et ugers grise, og den so, som de var fra, fik så de små nyfødte skrantende grise, som ellers var dømt til at gå ved hver deres so og blive mobbet af de andre i kuldet. Kunne du følge med? ;-)
Fandt søerne sig i det? Ja når bare de kunne komme af med deres mælk, så accepterede de hurtigt de nye grise. På den måde sørgede landmanden for, at alle grisene fik mad og drikke og voksede sig store og stærke. Godt for dyrene og for os, som jo lever af, at så mange grise som muligt er sunde og raske til at komme på slagteriet.
Det var dog et kæmpe arbejde at have søer, og det harmonerede ikke med et kartoffelbrug som vores, så vi måtte sætte søerne ud og har nu kun slagtesvin. Men de bedste grise, vi har haft, var dengang, hvor vi havde begge dele.
tirsdag, januar 29, 2008
UDTØRRET
Jeg føler mig som et udtørret flodleje, der er ingen ord i mig, i hvert fald ingen, jeg synes, der er interessante nok til at nedfælde på papir.
Udenfor er der ingen problemer med udtørring, der er kommet rigeligt med vand. De dage uden regn men med sol har været dejlige, dem må vi godt få flere af.
Min krop får også den væske, den skal have, jeg får den mad, jeg har brug for og sommetider lidt mere end det.
Håret blev klippet noget kortere end vanligt i går, måske røg ordene med ud der?
Har man udtørret hud, må man smøre sig med god nærende creme. Jeg tror min ”creme” skal være at lave ingenting, sidde ved computeren og falde i staver, ligge i sofaen og stirre ud i luften, og får jeg energien, så kan jeg strikke lidt eller gå en tur.
Men lige nu går jeg på blogvandring, ha en god dag.
Vildmosen by night for et år siden
Udenfor er der ingen problemer med udtørring, der er kommet rigeligt med vand. De dage uden regn men med sol har været dejlige, dem må vi godt få flere af.
Min krop får også den væske, den skal have, jeg får den mad, jeg har brug for og sommetider lidt mere end det.
Håret blev klippet noget kortere end vanligt i går, måske røg ordene med ud der?
Har man udtørret hud, må man smøre sig med god nærende creme. Jeg tror min ”creme” skal være at lave ingenting, sidde ved computeren og falde i staver, ligge i sofaen og stirre ud i luften, og får jeg energien, så kan jeg strikke lidt eller gå en tur.
Men lige nu går jeg på blogvandring, ha en god dag.
Vildmosen by night for et år siden
søndag, januar 27, 2008
KROPPENS SPROG
Jeg er ikke den sygeplejerske, som trives med det akutte, intensive tempo, desto mere koncentration kræver det, når jeg så skal op i det tempo. Hele tiden skal jeg koncentrere mig hundrede procent, det er ikke rutine for mig, og det kommer der en reaktion på bagefter.
Jeg nåede hjem til te, kage og håndbold i fjernsyn, jeg klarede at se første halvleg, og så gik jeg ud.
Nu prøver jeg at komme op til overfladen igen, manglende søvn kombineret med en travl afdeling sætter sine spor. Aftenvagterne i går havde fundet en fast vagt, men trods det havde de haft en aftenvagt, som de aldrig ønsker sig mere. I dag fik vi heldigvis fat i ekstra hænder til i aften, så jeg håber, de får ro i aften. En sygeplejerske havde sovet hele dagen i dag, en anden havde slet ikke kunnet sove, alt havde hvirvlet rundt i en stor centrifuge, og sådan er reaktioner meget forskellige. Men det er vigtigt at få snakket om sådanne aftener, det er vigtigt at få observationer og handlinger vendt og drejet.
Min værste aftenvagt er stadig den juleaften, jeg var på arbejde. Sådan en vagt ønsker jeg ikke at opleve igen. Her var det ikke en enkelt patient, der blev akut dårlig og krævede intensiv behandling, men derimod mange dårlige patienter, som bare krævede så megen hjælp, som vi konstant var bagud med.
Min reaktion dengang var sygdom i fire dage (på fridage selvfølgelig, man er vel en god medarbejder), det ville ikke undre mig, hvis mine unge kolleger får en kropslig reaktion af en eller anden slags.
MEN tag ikke fejl, jeg er stadig vild med mit arbejde, og hver eneste dag oplever jeg en holdindsats som er langt bedre end håndboldherrernes, så i dag vil jeg tildele mine kolleger en flot guldmedalje for at være de bedste kolleger, jeg kunne ønske mig!
Jeg nåede hjem til te, kage og håndbold i fjernsyn, jeg klarede at se første halvleg, og så gik jeg ud.
Nu prøver jeg at komme op til overfladen igen, manglende søvn kombineret med en travl afdeling sætter sine spor. Aftenvagterne i går havde fundet en fast vagt, men trods det havde de haft en aftenvagt, som de aldrig ønsker sig mere. I dag fik vi heldigvis fat i ekstra hænder til i aften, så jeg håber, de får ro i aften. En sygeplejerske havde sovet hele dagen i dag, en anden havde slet ikke kunnet sove, alt havde hvirvlet rundt i en stor centrifuge, og sådan er reaktioner meget forskellige. Men det er vigtigt at få snakket om sådanne aftener, det er vigtigt at få observationer og handlinger vendt og drejet.
Min værste aftenvagt er stadig den juleaften, jeg var på arbejde. Sådan en vagt ønsker jeg ikke at opleve igen. Her var det ikke en enkelt patient, der blev akut dårlig og krævede intensiv behandling, men derimod mange dårlige patienter, som bare krævede så megen hjælp, som vi konstant var bagud med.
Min reaktion dengang var sygdom i fire dage (på fridage selvfølgelig, man er vel en god medarbejder), det ville ikke undre mig, hvis mine unge kolleger får en kropslig reaktion af en eller anden slags.
MEN tag ikke fejl, jeg er stadig vild med mit arbejde, og hver eneste dag oplever jeg en holdindsats som er langt bedre end håndboldherrernes, så i dag vil jeg tildele mine kolleger en flot guldmedalje for at være de bedste kolleger, jeg kunne ønske mig!
lørdag, januar 26, 2008
PIST VÆK
Det spændebånd, jeg havde om hovedet, da jeg kom hjem fra arbejde, og som ikke lod sig fordrive med en eftermiddagslur, blæste væk under mini gåturen.
Herude kan jeg jo kun gå frem og tilbage, så heldigvis huskede jeg, at frem var i medvind, for tilbage blev en hård affære. Til gengæld nød jeg himlens forskellige mørke farver og lyset, der strålede mig i møde herhjemme.
Det er dejligt at have lys forude, modvind og modgang klares nemmere. Mine kolleger i aftenvagten havde ikke lige et lys forude i dag, jeg kunne ikke skaffe en fast vagt til dem, det havde jeg det træls med. En vagt kan være hård at komme igennem, hvis man samtidig med det vanlige arbejde med at sørge for patienterne også har et par urolige patienter, som har svært ved at ligge alene. De kan jo komme til skade, hvis de forsøger at komme ud af sengen. Jeg håber, den sidste mulighed, vi havde, lykkedes, det får jeg at vide i morgen.
Herude kan jeg jo kun gå frem og tilbage, så heldigvis huskede jeg, at frem var i medvind, for tilbage blev en hård affære. Til gengæld nød jeg himlens forskellige mørke farver og lyset, der strålede mig i møde herhjemme.
Det er dejligt at have lys forude, modvind og modgang klares nemmere. Mine kolleger i aftenvagten havde ikke lige et lys forude i dag, jeg kunne ikke skaffe en fast vagt til dem, det havde jeg det træls med. En vagt kan være hård at komme igennem, hvis man samtidig med det vanlige arbejde med at sørge for patienterne også har et par urolige patienter, som har svært ved at ligge alene. De kan jo komme til skade, hvis de forsøger at komme ud af sengen. Jeg håber, den sidste mulighed, vi havde, lykkedes, det får jeg at vide i morgen.
BEVISET!
Det gjaldt, da damehåndboldholdet var på toppen, og det gælder også nu ved herrerne. Jeg skal ikke være inde i stuen! Så snart jeg forlod stuen og begyndte at vaske tøj, rydde op og kun en gang imellem kiggede forbi stuen, så vendte det.
Jeg lover, at jeg sidder i køkkenet under hele finalen i morgen.
Jeg lover, at jeg sidder i køkkenet under hele finalen i morgen.
fredag, januar 25, 2008
INDENDØRE
På arbejdet i dag mærkede vi ikke meget til blæst og regnen, men det skal jeg lige love for, jeg gør nu. Der er en konstant lyd af blæst udenfor, og ind imellem stiger den til højder, hvor jeg ikke kan undgå at lægge mærke til det.
Indkøbene til weekenden mangler stadig, for en vis frue havde glemt sin pung i dag, så nu sidder jeg og prøver på at tage mig sammen til at gå ud til bilen igen.
Det er meget mere hyggeligt inden døre, og i dag er mit fagblad kommet, det er altid garant for godt læsestof, bl.a. den lille klumme om den udbredte søvnløshed blandt kvinder og skribentens påstand om at man ville have forsket mere i dette, hvis det havde været mænd!
En god kop te (og nu har jeg fundet den rette dosering af min Kusmite, så jeg kan lide det), en skål blandet slik, et tæppe og et godt blad. Sådan skal min fredag aften være.
Ha en god aften.
Indkøbene til weekenden mangler stadig, for en vis frue havde glemt sin pung i dag, så nu sidder jeg og prøver på at tage mig sammen til at gå ud til bilen igen.
Det er meget mere hyggeligt inden døre, og i dag er mit fagblad kommet, det er altid garant for godt læsestof, bl.a. den lille klumme om den udbredte søvnløshed blandt kvinder og skribentens påstand om at man ville have forsket mere i dette, hvis det havde været mænd!
En god kop te (og nu har jeg fundet den rette dosering af min Kusmite, så jeg kan lide det), en skål blandet slik, et tæppe og et godt blad. Sådan skal min fredag aften være.
Ha en god aften.
torsdag, januar 24, 2008
KYLLING UDEN LÆSESTOF
Hvad skal jeg nu læse, jeg troede, der var en bog mere af Jo Nesbø. Men Snemanden er den foreløbig sidste i serien om den norske kriminalkommissær Harry Hole.
Hold da op, hvor var den spændende, og jeg skal nok lade være med at skrive mere om handlingen, men blot konstatere at kombinationen af en forfatter, der kan sit kram, og min livlige fantasi gjorde, at jeg udsatte læsningen af slutningen indtil flere gange. Og at det var en dårlig ide at læse lige før sovetid ;-)
Vil du læse nogle anmeldelser, så kig her, her eller her
Hold da op, hvor var den spændende, og jeg skal nok lade være med at skrive mere om handlingen, men blot konstatere at kombinationen af en forfatter, der kan sit kram, og min livlige fantasi gjorde, at jeg udsatte læsningen af slutningen indtil flere gange. Og at det var en dårlig ide at læse lige før sovetid ;-)
Vil du læse nogle anmeldelser, så kig her, her eller her
KLAR, PARAT, START
De første år som landmandskone skulle der ikke meget til at vælte mig. Jeg ville gerne vide i god tid, hvis planer blev ændret, og de, der kender til landbrug, ved jo, at vejrets omskiftelighed også betyder ændringer i planlaget aktiviteter. Så det er sket mange gange, at jeg troede, at vi nu skulle på besøg, og så skulle landmanden i marken, for ”har du ikke hørt vejrudsigten?”
De første år fik medarbejderne eftermiddagskaffe, de sørgede selv for frokost, så inden jeg tog på arbejde, havde jeg smurt brød eller skåret kage ud til dem.
Jeg husker stadig en dag, jeg havde arbejdet sent og efterfølgende havde handlet ind til hakkebøffer om aftenen. Vel hjemme pakkede jeg ud, og så kom landmanden ind og sagde, at han og medhjælperen kom ind om 15 minutter og spiste aftensmad, så fik jeg travlt, bøfferne røg på panden, vand blev kogt til spaghetti, for kartofler kunne jeg ikke nå at skrælle, salat blev snittet, og bordet blev dækket. Bagefter fik landmanden skældud, men han var jo vant til, at lige meget hvornår, så kunne hans mor diske op med varm mad.
Efterhånden har jeg vænnet mig til at ringe hjem i de travle perioder og spørge, hvor mange bliver vi i aften. Her er mobiltelefonen en god opfindelse :-)
Vi har ikke travlt i dag, så jeg lavede varm mad til kl. 12, vildtragout med kartoffelmos, og hvem kommer ind et kvarter før, fordi vognmanden har ringet, at de kommer efter grise tidligere end beregnet? Så fik jeg alligevel travlt ;-)
Og udenfor står julerosen parat til at springe ud, mens hyacinterne og lyngen i krukkerne næsten ser helt forårsagtige ud.
De første år fik medarbejderne eftermiddagskaffe, de sørgede selv for frokost, så inden jeg tog på arbejde, havde jeg smurt brød eller skåret kage ud til dem.
Jeg husker stadig en dag, jeg havde arbejdet sent og efterfølgende havde handlet ind til hakkebøffer om aftenen. Vel hjemme pakkede jeg ud, og så kom landmanden ind og sagde, at han og medhjælperen kom ind om 15 minutter og spiste aftensmad, så fik jeg travlt, bøfferne røg på panden, vand blev kogt til spaghetti, for kartofler kunne jeg ikke nå at skrælle, salat blev snittet, og bordet blev dækket. Bagefter fik landmanden skældud, men han var jo vant til, at lige meget hvornår, så kunne hans mor diske op med varm mad.
Efterhånden har jeg vænnet mig til at ringe hjem i de travle perioder og spørge, hvor mange bliver vi i aften. Her er mobiltelefonen en god opfindelse :-)
Vi har ikke travlt i dag, så jeg lavede varm mad til kl. 12, vildtragout med kartoffelmos, og hvem kommer ind et kvarter før, fordi vognmanden har ringet, at de kommer efter grise tidligere end beregnet? Så fik jeg alligevel travlt ;-)
Og udenfor står julerosen parat til at springe ud, mens hyacinterne og lyngen i krukkerne næsten ser helt forårsagtige ud.
onsdag, januar 23, 2008
SÅ SYNG DA DANMARK
2008 er udnævnt til Sangens År for at få os alle til at synge mere, ikke optræde med sang, men synge sammen med hver vores stemme.
Sang forløser, men man kan også tydelig høre, hvis vi er nervøse, anspændte, vores sangstemme viser det med det samme. Måske derfor synger så få, mener Majbritte Ulrikkeholm.
Jeg har fået ny energi, latter og sangglæde har fyldt min aften nok engang. Bilen blev fyldt med de Cd’er, som har sange med hurtigt tempo og som er nemme at synge, for den fik hele armen på vej til kor. Jeg var så træt, at jeg tænkte på at melde afbud, men heldigvis virker sang for fuld udblæsning i bilen altid. Og to timer sammen med en sprudlende gospelkorleder, som altid formår at forene sine professionelle krav til sangen og sin sans for det legende element i sangen, gør underværker.
I 7 år var jeg FDF leder, og noget af det bedste var sangbøgerne, som blev fornyet hvert år med gode og ind imellem også svære sange. Der var altid nogle, som fængede ved første møde, andre tog lidt længere tid, men blev ofte dem, der hang ved.
Jeg blev spejder i det Danske Pigespejderkorps som 8-9 årig, og noget af det, jeg stadig husker, er lejrbål med guitar og sang. Jeg kunne kun få akkorder, men det var nok, det behøvede ikke at være perfekt.
Som FDFleder blev jeg udfordret til at tage guitarspillet op igen, og der kom lidt flere akkorder på, men stadig var glæden ved fællesskabet, som musikken og sangen skabte, det vigtigste.
Jeg synger hver dag – i min bil – synger du?
Sang forløser, men man kan også tydelig høre, hvis vi er nervøse, anspændte, vores sangstemme viser det med det samme. Måske derfor synger så få, mener Majbritte Ulrikkeholm.
Jeg har fået ny energi, latter og sangglæde har fyldt min aften nok engang. Bilen blev fyldt med de Cd’er, som har sange med hurtigt tempo og som er nemme at synge, for den fik hele armen på vej til kor. Jeg var så træt, at jeg tænkte på at melde afbud, men heldigvis virker sang for fuld udblæsning i bilen altid. Og to timer sammen med en sprudlende gospelkorleder, som altid formår at forene sine professionelle krav til sangen og sin sans for det legende element i sangen, gør underværker.
I 7 år var jeg FDF leder, og noget af det bedste var sangbøgerne, som blev fornyet hvert år med gode og ind imellem også svære sange. Der var altid nogle, som fængede ved første møde, andre tog lidt længere tid, men blev ofte dem, der hang ved.
Jeg blev spejder i det Danske Pigespejderkorps som 8-9 årig, og noget af det, jeg stadig husker, er lejrbål med guitar og sang. Jeg kunne kun få akkorder, men det var nok, det behøvede ikke at være perfekt.
Som FDFleder blev jeg udfordret til at tage guitarspillet op igen, og der kom lidt flere akkorder på, men stadig var glæden ved fællesskabet, som musikken og sangen skabte, det vigtigste.
Jeg synger hver dag – i min bil – synger du?
LANDEPLAGE
Lige om lidt står der gospel på programmet, så jeg kan lige nå at være med på 31 spørgsmål og kun et ord til hvert svar:
1. Hvor er din mobil? køkkenbordet
2. Din kæreste? mandfolk
3. Dit hår? tungt
4. Din Mor? viljestærk
5. Din Far? håndelag
6. Din favoritting? Computeren
7. Hvad drømte du om i nat? glemt
8. Hvad drikker du helst? te
9. Drømmebilen? ingen
10. Hvilket rum er du i nu? fjernsynsstue
11. Din eks? ?
12. Din største skræk? demens
13. Hvad vil du være om ti år? børnesygeplejerske
14. Hvem var du sammen med i går aftes? landmanden
15. Hvad er du ikke? voldelig
16. Det sidste du gjorde? madlavning
17. Hvad har du på? strømper
18. Din favoritbog? Stilhedens barn
19. Det sidste du spiste? frikadeller
20. Dit liv? dejligt
21. Dit humør? træt
22. Dine bedste venner? familien
23. Hvad tænker du på lige nu? sang
24. Din bil? grå
25. Hvad gør du lige nu? skriver
26. Din sommer? motorcykelture
27. Civilstatus? gift
28. Hvad er der på dit TV lige nu? håndbold
29. Hvornår lo du sidst? i dag
30. Hvornår græd du sidst? glemt
31. Skole? gerne
Leg bare med, hvis du har lyst.
1. Hvor er din mobil? køkkenbordet
2. Din kæreste? mandfolk
3. Dit hår? tungt
4. Din Mor? viljestærk
5. Din Far? håndelag
6. Din favoritting? Computeren
7. Hvad drømte du om i nat? glemt
8. Hvad drikker du helst? te
9. Drømmebilen? ingen
10. Hvilket rum er du i nu? fjernsynsstue
11. Din eks? ?
12. Din største skræk? demens
13. Hvad vil du være om ti år? børnesygeplejerske
14. Hvem var du sammen med i går aftes? landmanden
15. Hvad er du ikke? voldelig
16. Det sidste du gjorde? madlavning
17. Hvad har du på? strømper
18. Din favoritbog? Stilhedens barn
19. Det sidste du spiste? frikadeller
20. Dit liv? dejligt
21. Dit humør? træt
22. Dine bedste venner? familien
23. Hvad tænker du på lige nu? sang
24. Din bil? grå
25. Hvad gør du lige nu? skriver
26. Din sommer? motorcykelture
27. Civilstatus? gift
28. Hvad er der på dit TV lige nu? håndbold
29. Hvornår lo du sidst? i dag
30. Hvornår græd du sidst? glemt
31. Skole? gerne
Leg bare med, hvis du har lyst.
tirsdag, januar 22, 2008
DAGENS DONT
Dagen har budt på lidt af hvert. Jeg havde en sygeplejerske med fra den anden gruppe, hun skulle introduceres til apopleksi gruppen. Vi havde tid til at sætte os ned og tale sammen, og vi får endnu en dag i morgen. Ofte kommer informationen ellers tit til at foregå på vej til en opgave.
Men i dag nåede vi vidt omkring, og vi nåede endda at være med til at lejre en patient i neutralstilling. Igen så vi hvordan, at patienten falder til ro, mens vi lejrer ham, det er altså en nydelse at være med til. Jeg har altid godt kunnet lide at se mennesker arbejde med deres hænder, og jeg elsker den fornemmelse efter at have lejret en patient at træde et skridt tilbage, nikke til hinanden og tænke, det blev godt.
For nogle sygeplejersker er det akutte, det uforudsete, det der gør en dag god. For mig kan en god forflytning, et lille fremskridt, et klap på kinden, en urolig patient der finder hvile, være det, der gør min dag god.
Sådan er vi heldigvis så forskellige.
Trætheden lige nu er til at føle på, jeg sidder nærmest og sløver hen her ved computeren, men så er det godt, at herrerne kan score i håndbold, for landmanden giver et brøl fra sig hver gang, så jeg vågner op ;-)
På vej hjem kom jeg i kø på Limfjordsbroen, så her var jeg nødt til at lave noget for at holde mig vågen. Så måne, det særprægede overvågningstårn og himlens sjove mønstre blev foreviget.
Men i dag nåede vi vidt omkring, og vi nåede endda at være med til at lejre en patient i neutralstilling. Igen så vi hvordan, at patienten falder til ro, mens vi lejrer ham, det er altså en nydelse at være med til. Jeg har altid godt kunnet lide at se mennesker arbejde med deres hænder, og jeg elsker den fornemmelse efter at have lejret en patient at træde et skridt tilbage, nikke til hinanden og tænke, det blev godt.
For nogle sygeplejersker er det akutte, det uforudsete, det der gør en dag god. For mig kan en god forflytning, et lille fremskridt, et klap på kinden, en urolig patient der finder hvile, være det, der gør min dag god.
Sådan er vi heldigvis så forskellige.
Trætheden lige nu er til at føle på, jeg sidder nærmest og sløver hen her ved computeren, men så er det godt, at herrerne kan score i håndbold, for landmanden giver et brøl fra sig hver gang, så jeg vågner op ;-)
På vej hjem kom jeg i kø på Limfjordsbroen, så her var jeg nødt til at lave noget for at holde mig vågen. Så måne, det særprægede overvågningstårn og himlens sjove mønstre blev foreviget.
mandag, januar 21, 2008
SÅ LÆNGE SIDEN
Jeg burde gå i seng, men Harry Hole og Snemanden har slækket min tidsbevidsthed.
Det er 14 dage siden, jeg sidst mødte kl. 7, 14 dage siden jeg sidst skulle op kl. 5.
Fridage, aftenvagter, mødedage og fridage har gjort mig til B- menneske, det skal der laves om på nu.
Oven i købet skal jeg arbejde 9 timer i morgen, for de unge sygeplejersker syntes, de mistede overblikket, når de mødte kl. 8-16, så nu møder vi 7-16 og dagen efter 7-14. Det skal jeg lige vænne mig til, men mon ikke det går?
De mange fridage har været godt for mig, og jeg længes ikke efter arbejdet, heldigvis ved jeg dog, at når jeg træder ind af døren i morgen og bliver hilst god morgen af smilende kolleger, så er jeg apopleksisygeplejerske igen.
Det er 14 dage siden, jeg sidst mødte kl. 7, 14 dage siden jeg sidst skulle op kl. 5.
Fridage, aftenvagter, mødedage og fridage har gjort mig til B- menneske, det skal der laves om på nu.
Oven i købet skal jeg arbejde 9 timer i morgen, for de unge sygeplejersker syntes, de mistede overblikket, når de mødte kl. 8-16, så nu møder vi 7-16 og dagen efter 7-14. Det skal jeg lige vænne mig til, men mon ikke det går?
De mange fridage har været godt for mig, og jeg længes ikke efter arbejdet, heldigvis ved jeg dog, at når jeg træder ind af døren i morgen og bliver hilst god morgen af smilende kolleger, så er jeg apopleksisygeplejerske igen.
EN EFTERMIDDAG
Høj himmel
solen som lyser men ikke varmer
en glad hund
røde kinder og kolde hænder
gåture er godt for sjælen
solen som lyser men ikke varmer
en glad hund
røde kinder og kolde hænder
gåture er godt for sjælen
DEN FØRSTE KOP
Bollerne er i ovnen, opvasken er taget, og det er tid til den første kop te.
Andre er afhængig af kaffe i alle varianter, jeg har aldrig fået lært at drikke det. Jeg forsøgte ihærdigt den uge, jeg som elev var med hjemmesygeplejersken på Fur. Her blev jeg budt på kaffe flere steder, men jeg måtte opgive, og te var ikke noget, man brugte den gang.
Du lærer nok at drikke kaffe, når du bliver sygeplejeelev, var kommentaren tit. Men teen holdt sit indtog på de danske sygehusafdelinger i provinsen, da jeg startede i 77, så jeg lærte det aldrig.
Jeg husker endnu min første kop te. Min veninde var blevet træt af, at jeg aldrig skulle have te eller kaffe, når vi var ved hinanden. Vi var kun 15, men dengang drak alle vennerne kaffe og te undtagen mig. Så hun lavede te, købte isvafler og dækkede bord oppe på loftet i mellemrummet mellem hendes lillebror og hendes værelse. (hedder det hendes eller sit?)
Og så fik jeg en kop te i hånden, en isvaffel i den anden hånd og så drak jeg en lille slurk te og tog en stor bid af vanilleisvaflen. Således kom min første kop te ned ;-)
Siden er jeg blevet stordrikker af te, også for meget, jeg slukker gerne tørsten i te. Har jeg fri, kan jeg nemt drikke 2,5 liter te. Jeg øver mig i at vælge et glas vand først, men min første kop te om morgenen er en nydelse.
Andre er afhængig af kaffe i alle varianter, jeg har aldrig fået lært at drikke det. Jeg forsøgte ihærdigt den uge, jeg som elev var med hjemmesygeplejersken på Fur. Her blev jeg budt på kaffe flere steder, men jeg måtte opgive, og te var ikke noget, man brugte den gang.
Du lærer nok at drikke kaffe, når du bliver sygeplejeelev, var kommentaren tit. Men teen holdt sit indtog på de danske sygehusafdelinger i provinsen, da jeg startede i 77, så jeg lærte det aldrig.
Jeg husker endnu min første kop te. Min veninde var blevet træt af, at jeg aldrig skulle have te eller kaffe, når vi var ved hinanden. Vi var kun 15, men dengang drak alle vennerne kaffe og te undtagen mig. Så hun lavede te, købte isvafler og dækkede bord oppe på loftet i mellemrummet mellem hendes lillebror og hendes værelse. (hedder det hendes eller sit?)
Og så fik jeg en kop te i hånden, en isvaffel i den anden hånd og så drak jeg en lille slurk te og tog en stor bid af vanilleisvaflen. Således kom min første kop te ned ;-)
Siden er jeg blevet stordrikker af te, også for meget, jeg slukker gerne tørsten i te. Har jeg fri, kan jeg nemt drikke 2,5 liter te. Jeg øver mig i at vælge et glas vand først, men min første kop te om morgenen er en nydelse.
søndag, januar 20, 2008
STRØTANKER
Når tempoet er sat ned
når der er tid til travetur
når der er tid til samtaler mand og kone imellem
når mørket falder på
når levende lys bliver tændt,
så får jeg vendt tankemylderet inde i mit hoved.
Alderen kan trykke på mange måder, og der hvor jeg er, ser jeg nu, hvad fremtiden måske kan bringe. Skavankalderen kalder flere af mine bekendte tiden efter de 50, og der er noget om det. Det man før kunne arbejde væk, har tendens til at genere lidt længere, noget sætter sig som slidgigt, noget sætter sig som bekymring for fremtiden.
Det er godt med sådan en stille søndag.
Og udenfor har svanerne fløjet mig om ørerne, men kameraet kan ikke fange dem, før de er fløjet væk. De er så smukke med halsen og næbbet godt strakt frem, de store vinger slår elegante slag i luften, og deres karakteristiske lyd signalerer, at her kommer de.
Og rådyrene samles i flokke, eller som det korrekt hedder i spring, hvor det hos krondyrene hedder i rudel. Hver dag lærer jeg noget nyt, indtil i går havde jeg ikke vidst, hvordan man kan tænke tillægsordet frodig og bogstavet B sammen. Jeg synes, det er så sjovt at se datterens billeder, og jeg glæder mig til næste gang, vi får projektopgaver at se.
Aftensmaden er klar, vi venter bare på sønnen, der er kartofler, rucola, pinjekerner vendt med citronolie og bønnesalat med fetaost, røde snackpebre, rødløg og majs i en olie-eddikedressing. En stor hakkebøf bidrager med proteiner, og det gode vand fra vandhanen sørger for, at vi ikke bliver udtørret.
Ha en god aften.
STILLE SØNDAG
Ingen gad rydde op, tømme opvaskemaskine etc. i går, så mens landmanden er i stalden, går jeg rundt og nyder det stille tempo.
Søvnen har været sammenhængende og god de sidste nætter, men jeg tror ikke, jeg skal forsætte med rødvin hver aften ;-) Som med sovepiller vænner kroppen sig jo til virkningen og vil have mere, så jeg må finde en anden løsning.
En travetur tror jeg mere på, der er mildt udenfor, så det må være mit selvforkælelses projekt i dag.
lørdag, januar 19, 2008
PRØVEKLUD
Familien måtte nok engang prøve en ny opskrift af, men det var vellykket.
Helstegt hjortebov fyldt med hakkede svampe blandet med hvidløg og karry. Som sædvanlig lavede jeg lige lidt om, så kartofler, gulerødder, rødbeder og rødløg blev lavet på vanlig vis, skåret i passende stykker, ned i en plasticpose, olie og salt tilsættes, alt blandes godt og så ud på bagepapir og ind i ovnen.
Jeg var spændt på sovsen, for karrysovs forbandt jeg ikke lige med vildt, men det smagte så godt.
Nu slår vi mave, før fastelavnsbollerne og jordbærlagkagen skal på bordet.
Og der hygges, de unge mennesker snakker musik, film og design, og vi nyder samværet.
Børnenes fødselsdagsgave til faderen var to billetter til Oslo Gospel Choir koncert, og da jeg også gav ham billetter til Tamra Rosanes koncert, så skal vi rigtig have os en musikoplevelse i marts måned.
Helstegt hjortebov fyldt med hakkede svampe blandet med hvidløg og karry. Som sædvanlig lavede jeg lige lidt om, så kartofler, gulerødder, rødbeder og rødløg blev lavet på vanlig vis, skåret i passende stykker, ned i en plasticpose, olie og salt tilsættes, alt blandes godt og så ud på bagepapir og ind i ovnen.
Jeg var spændt på sovsen, for karrysovs forbandt jeg ikke lige med vildt, men det smagte så godt.
Nu slår vi mave, før fastelavnsbollerne og jordbærlagkagen skal på bordet.
Og der hygges, de unge mennesker snakker musik, film og design, og vi nyder samværet.
Børnenes fødselsdagsgave til faderen var to billetter til Oslo Gospel Choir koncert, og da jeg også gav ham billetter til Tamra Rosanes koncert, så skal vi rigtig have os en musikoplevelse i marts måned.
LYKSALIGE LØRDAG
Solen var på vej ned, da der blev tid til en travetur, mens fastelavnsbollerne hævede.
Vinden luftede lige tilpas på vej væk fra gården, men den ruskede godt i kinderne på vej hjem i strid modvind.
Jeg tænker så godt, når jeg går, og når jeg ælter dej. Det er sjældent, at jeg bruger røremaskinen til dej, jeg elsker at røre i dejen, og når jeg kan komme til at ælte med hænderne. Der bliver slået nogle slag i dejen, når jeg er irriteret.
Det er jeg ikke i dag, datteren har fortalt og vist billeder af sine projekter, og jeg forundres over, hvor ideerne kommer fra. Og så dog, vore børn har altid haft en livlig fantasi og skal jeg rose mig for noget i forhold til vores børn, så er det, at jeg har ladet dem udfolde deres fantasi herhjemme. Utallige gange er møbler blevet vendt rundt for at være sørøverskibe. Alle hynder og puder er hevet ned fra senge og sofaer for at agere skillevægge i en turtle/barbie by ude i gangen.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange rengøring blev droppet eller udsat til om aftenen, fordi vi var nødt til at bygge, klippe eller tegne en eller anden rekvisit til legen.
Jeg har elsket disse timer, og vore børn har været fantastiske til at sætte sig selv i gang med lege, men de har jo heller ikke haft en legekammerat lige om hjørnet.
Nu står hjorteboven i ovnen med en champignonblanding indeni sammen med kartofler, gulerødder, rødbeder og broccoli. En god middag sammen er slet ikke så ringe endda.
Vinden luftede lige tilpas på vej væk fra gården, men den ruskede godt i kinderne på vej hjem i strid modvind.
Jeg tænker så godt, når jeg går, og når jeg ælter dej. Det er sjældent, at jeg bruger røremaskinen til dej, jeg elsker at røre i dejen, og når jeg kan komme til at ælte med hænderne. Der bliver slået nogle slag i dejen, når jeg er irriteret.
Det er jeg ikke i dag, datteren har fortalt og vist billeder af sine projekter, og jeg forundres over, hvor ideerne kommer fra. Og så dog, vore børn har altid haft en livlig fantasi og skal jeg rose mig for noget i forhold til vores børn, så er det, at jeg har ladet dem udfolde deres fantasi herhjemme. Utallige gange er møbler blevet vendt rundt for at være sørøverskibe. Alle hynder og puder er hevet ned fra senge og sofaer for at agere skillevægge i en turtle/barbie by ude i gangen.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange rengøring blev droppet eller udsat til om aftenen, fordi vi var nødt til at bygge, klippe eller tegne en eller anden rekvisit til legen.
Jeg har elsket disse timer, og vore børn har været fantastiske til at sætte sig selv i gang med lege, men de har jo heller ikke haft en legekammerat lige om hjørnet.
Nu står hjorteboven i ovnen med en champignonblanding indeni sammen med kartofler, gulerødder, rødbeder og broccoli. En god middag sammen er slet ikke så ringe endda.
Abonner på:
Opslag (Atom)