OVERSKUD

Nogle gange når man er færdig med en ferie med megen aktivitet, kan man godt tvivle på, om opladeren var slået til.

Det var den. Det var skønt at møde på arbejde og mærke, at overskuddet var der til at takle de forskellige opgaver som udfordringer og ikke belastninger.

Overskuddet fik en tak opad, da den unge kollega fortalte mig, det langt om længe var lykkedes, og nu skulle hun være mor til to små spirende liv.

Opgaverne i dag kørte ikke på rutinen, for jeg var flyttet ned i den almene neurologiske afdeling, så mine patienter i dag havde Parkinson og epilepsi. Men det gjorde bare overskuddet større, det var godt at mærke, at jeg stadig kunne finde ud af det.

De mål, jeg satte for mig selv i morges, nåede jeg, det var med en god fornemmelse jeg kørte hjem. Hjem for at køre to trætte studenter videre til næste fest, de nyder det i fulde drag.


Og så er der oven i købet solskin nu, så solen har fået lov til at varme min krop og give mere overskud.

Håber der også har været solstrejf på din vej

GOD MORGEN 3

Lige nu kan feriefolket og landmænds ønsker godt forenes: sol og tørvejr.

Morgenstunden lover noget, den ikke kan holde, for mens solen skinner dejligt ind ad køkkenvinduet, afslører fliserne udenfor, at det regner lige så stille.

Vi kan ikke gøre noget ved vejret, så derfor nyder jeg solens stråler og lader stille op til en arbejdsdag. Efter mange fridage er det altid spændende at komme ind og se, hvad arbejdsdagen kan byde på.

Ha en god lørdag.

BRUGT FERIE TIL SALG

Nå men vi måtte jo kun holde to ugers sammenhængende ferie i højsæsonen, så jeg tog nogle dage i sidste uge, og kombineret med fridage har det givet mig fri frem til i dag.

Det har været godt ikke at skulle stresse over de forskellige gøremål, vi har haft her i ugen, så det må jeg huske på, når min egentlige ferie starter om 1 uge. En arbejdsweekend og fire aftenvagter, så får sommerhuset besøg af mig, og der er ingen internet, men plads og fred til at slappe af. Landmanden kan arbejde herhjemme, uden at jeg kan se det, og så er jeg fri for dårlig samvittighed ;-)

Datteren skal debutere som Roskilde festivaldeltager i år, jeg har aldrig prøvet at være på festival, det må jeg gøre, når jeg bliver gammel.

Men naboerne ved sommerhuset har inviteret til fest med levende folkmusic, måske skulle jeg få sat strenge på guitaren, så kunne vi lave vores egen mini festival.

Sønnen gav den hele armen til dimissionen i dag, vi fik nummeret nok engang.

Og så manglede vi en tale fra 25 års jubilarerne, mon de havde festet for meget?

Nu må det godt holde med at regne, jeg titter ud en gang imellem i håb om, at det snart er gåvejr.

JEG VANDT!

Længe førte sofaens magelighed, men så så Laika og jeg hinanden dybt i øjnene og sagde nok er nok, og gik ud i verdenen. Målet var et skridt ad gangen, men vi endte med 5 km som i de gode gamle dage, hvor vandreturen var en fast bestanddel i ugeprogrammet.

Laika fik spist en masse græs og lugtet til masser af spor.

Kartoffelmarkerne står nu grønne igen efter frostens skader, og planterne gror, så man kan se det hver dag.


Indtrykket er grønt i grøftekanterne, men snart dominerer den lilla farve, når gederamsen folder sig ud.



Undervejs fik jeg følgeskab af en smuk ung kvinde, som kom løbende og gik med mig hjem.


Skyer og solen kappedes om at lave smukke billeder hen over himlen, og luften og blæsten blæste al træthed og mathed ud af hovedet.



Det gjorde godt.

UNGDOMMEN NU TIL DAGS

Klumpen i halsen dukkede pludselig op, da lastbilen trillede ind på gårdspladsen, så der blev blinket med øjnene og synkebevægelserne var hurtige, ikke noget med en tudende mor, det ville være pinligt.


Glade unge mennesker, som nu kan holde en velfortjent ferie, indtog vores stue, og heldigvis var alle med, lige til det sidste var sønnen i tvivl om en af kammeraterne, men han var der med hue på.


Nu har jeg masser af brownies, slik, sodavand og frugt, for selvfølgelig kunne de ikke spise ret meget, sådan er det.


To år i rap har vi nydt besøget af unge mennesker, unge som ikke lever op til de negative udtalelser om ungdommen nu til dags, men derimod skønne unge mennesker med mod på livet.

Og nu har vi så ikke flere børn, men to unge voksne mennesker, som vi vil følge spændt på deres vej ud i uddannelse og arbejde, måske derfor at klumpen dukkede op:-)

Og der blev tørvejr, overskyet, blæsende, men tørt!

DET REGNER

Og det bliver ved, regnen holdt dog stille i går et stykke tid, men ikke nok til at vi turde satse på grilning under åben himmel. Garageporten ind til laden blev åbnet, og så stod landmanden og grillede der.

Det blev en dejlig aften, studenten strålede glad, og huen klædte ham, datteren mindedes et år tilbage, hvor hun stod med huen, og vi to gamle nød vore to voksne børn i samvær med deres venner, kæreste, kusiner, fætre, mostre/fastre, onkler og morforældre.

Vi var 40, og menuen lød på grillstegt kalkunbryst vendt i en shake and bake mel/raspblanding samt marinerede mørbrad. Dertil traditionel kartoffelsalat og en kartoffelsalat med kartofler vendt i citronolie med rucola og pinjekerner. Tilbehøret var en salatbuffet. Vi sluttede af med kage, frugt, slik og kaffe/te.

Jeg håber, regnen stilner af til i morgen, prognosen lige nu ser god ud, det ER sjovere at køre rundt til forældre i tørvejr. Sønnen har bestilt brownies, egentlig ville han have nachos med ost og kødsovs, som datterens kammerater fik sidste år. Men klassen kommer hos os ved 10 tiden og sidste år var det om eftermiddagen, så vi blev enige om, at nachos nok ikke var sagen så tidligt på dagen.

Det er skønt med opvaskemaskine, engangsservice, støvsugere og vaskemaskine. Og så lidt musik til arbejdet, så er vi snart klar til besøg igen.

PR. AUTOMATIK

Hjernen kan ikke rigtig få kontakt til det øverste lag, kroppen lever sit eget liv, og jeg går rundt med følelsen af, at jeg jo har travlt, der er meget der skal nås, men hvad?

Der er ikke andet at gøre end at gå i gang med automatiserede handlinger, så jeg tømmer opvaskemaskine og sorterer vasketøj, det kan kroppen og de dybere hjernefunktioner godt finde ud af uden at indblande hjernebarkens højere luftlag. Jeg er så gammel, så jeg behøver ikke ringe til far eller mor for at få gode råd om dette. Nu er det min tur til at blive ringet til og være oraklet fra Delhi udi pletter, vaskeråd, opskrifter der ikke passer etc.

Jeg vasker op, den ene hånd skrubber, den anden holder fast, jeg tørrer af, jeg behøver ikke at tænke, og netop i det tomrum får hjernen plads til at vågne op, så der lidt efter lidt kommer lidt tankevirksomhed.

Er din hjerne vågnet eller kører du også på automatikken?

BERIGENDE

Da landmanden besluttede at gøre drømmen om endnu engang at blive motorcyklist til virkelighed, havde ingen af os tænkt på alle de nye mennesker, vi ville møde derigennem.

Da jeg begyndte at blogge, havde vi ikke forestillet os, hvor mange nye mennesker vi ville stifte bekendtskab med.

Jeg sidder her, træt efter en god dag, og føler mig så rig.
I dag var de fleste mennesker, som var med på motorcykelturen, folk vi har mødt rundt omkring på ture, træf her eller i udlandet. Deres lyst til at besøge os og være med på vores tur gør mig glad og ydmyg.

Mange i blogverdenen kender jeg jo ”kun” gennem deres kommentarer hos mig og/eller via deres egne blogs, men alligevel føler jeg, at min verden er blevet udvidet, at min horisont er blevet bredere og højere. Og oven i købet har jeg fået lov til at møde nogle af disse mennesker i virkeligheden. Også her er der en imødekommenhed, som gør mig glad.


Solen varmer helt ind i stuen, jeg har det godt.

SÅ ER JEG KLAR

Skyerne kommer og går, indimellem virker de truende, men så ombestemmer de sig, så indtil nu ingen regn her.



Vi bliver 8 motorcykler fra klubben, de kommer fra Thyholm, Brabrand, Århus,Grenå, Års, Farsø og Pandrup, måske dukker der flere op, men der er kage nok. Jeg er altid bange for, at de skal gå sultne hjem :-)




Hvad mon jeg har glemt, for så klar så tidlig har jeg ikke prøvet før.

JEG HYGGER MIG

Musikken i radioen understreger den gode stemning, jeg har inden i mig. Ting bliver lavet stille og roligt uden stress. Der er bagt banankage og kardemommeboller er i ovnen. Vinduerne er vasket udvendig, og der er købt nye duge til bordene udenfor.


Er der godt vejr efter turen i morgen, skal MCfolket placeres udenfor, og de skal også nok få lagkage, den bliver lagt sammen i morgen tidlig.



Eftermiddagsteen er nydt udenfor, det er for sjældent, at vi sætter os udenfor, i dag var der en behagelig temperatur uden klæger og fluer.


Ha en god Sct. Hans aften

MAD OG BLOGLAND

Lizelottes morgenboller er prøvet med succes, Liselottes kardemommeboller, bananmuffins og applepie er også sikre vinder, derudover kan vi nu tilføje Catarinas chokoladekage.

Jeg havde ikke nødder eller chokolade, men to poser gløgg mix blev brugt med succes, og glasuren blev en flødeostglasur, men ikke som vanligt med citron, i stedet for kom jeg vanille og kanel i.

Vi skal have gæster både søndag og tirsdag, så der skal bages, kokkereres, gøres rent(er næsten færdig) og handles ind. Ja det sidste er vist forudsætningen for de første to punkter, så nu skal jeg have skrevet lister, ellers glemmer jeg halvdelen.

GRÆNSEN

Hvor går grænsen mellem arbejde og privat? Jeg kommer tæt på mennesker i et lille stykke af deres liv, de er af og til i mine tanker i form af ”hvordan mon det går dem?”

Nogle følger jeg mere, fordi de var hos os i lang tid af en eller anden årsag.

Lige nu er jeg ked af, at jeg aldrig tog ud og besøgte en tidligere patient og ægtefælle, trods det at ægtefællen pointerede, at hun mente invitationen til at kigge ind, når jeg var på de kanter.

Jeg har tit været på kanterne, men jeg havde svært ved at overskride grænsen, for ville jeg ikke bare minde dem om sygehus og var det ikke bare på sygehuset at hun mente invitationen osv.

I dag synes jeg, at de undskyldninger er ubrugelige, men det er for sent nu, i hvert fald for patientens vedkommende.

Af og til var det rart med en facitliste i livets spørgsmål.

VED DAGENS ENDE

Der blev gjort rent, men jeg fandt også på så meget andet, vaskede tøj, bloggede, bagte kage og gik tur. Og så sluttede jeg aftenen af med nok en motorcykeltur.

Ella opklarede lige et lille mysterium for mig, da hun skrev om vildroser. Nu må jeg så afgøre om min vilde rose skal klippes væk, jeg tror jeg venter og ser om den kommer i blomst.


Højmosen, markerne og grøftekanterne skifter hele tiden, her er altid noget nyt at kigge på, hvis man kigger efter.




På søndag skal vi være turguide for vores MCklub, så turen blev lige gennemkørt nok en gang, og vi tilføjede en lille omvej til Vennebjerg kirke, for her ligger en gravhøj, hvorfra der er en herlig udsigt, og så er der et lille hårnålesving på vejen derop :-)

BRUG DIN MOR!

På sønnens nye T-shirt er der en ganske almindelig vaskevejledning, men nedenunder står der:

"Or give it to your mother; she knows how to do it."

EN NY DAG PÅ VEJ

Ja den har jo været på vej et stykke tid nu, men jeg sidder stadig ved computeren med en kop te og læser og funderer.

En ny dag kan virke truende eller som optakt til noget rart. Solen er ikke fremme, det er lidt mørkt, men når man som jeg skal i gang med den store rengøring, så er det den perfekte dag. Hvis altså jeg lige kunne komme i gang :-)


En kop te mere, og så må jeg finde energiknappen og skrue op for fuld volumen, måske skulle jeg for en gangs skyld sætte musik til arbejdet.


Ha en god dag

AFTENSTUR

I aften valgte vi at køre med MC entusiaster fra Brønderslev. Første del af turen foregik i kendt land, vores "baghave" mod havet. Vi kørte mod Saltum, forbi Fårup Sommerland, igennem Hune, mod Rødhus, forbi Tranum Strand og til Slettestrand


Men så hørte kendskabet også op, vi kom ud af en grusvej med to betonlagte striber, som vi så balancerede os hen ad gennem skoven og ud til havet.



Vi holdt nu på Svinklovene, en helt speciel natur med dejlig udsigt og de smukkeste små lilla blomster.





Det var en skøn aftentur, og vi mødte nok engang nye mennesker og fik en god snak om at rejse langt på motorcykel.

FRYNSEGODE

Jeg er en heldig lille sygeplejerske, jeg har min egen lille sauna på arbejde.

Hver morgen, når min patient trænger til et bad, træder vi ind i den. Et brusebad i et lille lukket rum med dårlig ventilation tilsat et styk personale i semisyntetisk uniform og blå plastikfutter kombineret med en patient, som har brug for varmt brusebad for ikke at komme til at fryse, det giver dejlige høje temperaturer med en god luftfugtighed.

Tempoet skal gerne være lidt kvikt, ellers kommer patienten til at fryse. Og en lam arm eller ben er rimelig tung at arbejde med, så vi har fået varmen, når patienten er tørret og kommet i lidt tøj, så jeg kan køre ham anstændigt på stuen.

Her begynder så virkningen af saunaen at sætte ind, det er lige før jeg skal bruge håndklæder til mig selv, men jeg prøver at duppe mig diskret med små servietter, imens patienten får resten af sit tøj på, får børstet tænder og bliver barberet.

Herefter kan jeg godt vinke farvel til en pæn frisure, og det er her, jeg overvejer en ny frisure, meget kortklippet.

Men skidt pyt, jeg har haft en dejlig dag. God kontakt med mine patienter, tid til snak og refleksioner med mine kolleger.

Og aftensmaden bliver koldskål med jordbær, og måske en lille bitte motorcykeltur bagefter.

Livet er dejligt. Jeg kan gå med bare fødder på min terrasse og vande blomster. Og landmanden har sat vore tre Agaver ud, de ser ud til at have klaret overvintring uden vand OG en frue, der havde glemt, at de eksisterede.

MANGELVARE

Jeg er en eftertragtet vare, kan jeg læse i avisen, vi har heldigvis ikke været nødt til at lukke senge pga. manglende besatte stillinger, endnu.

Jeg funderer meget over fejl, ikke de fatale fejl, men de fejl, hvor man ikke får informeret, glemmer at videregive informationer, så undersøgelser bliver udskudt etc. Fejl, som patienter og pårørende med rette bliver vrede og irriterede over.

Efterhånden er jeg kommet dertil, at jeg beklager, og jeg giver dem ret i deres vrede, men jeg kommer ikke med undskyldninger/forklaringer, for som en mor en gang sagde ” At der er sygeplejersker syge eller kun en læge etc., det er jeg egentlig ligeglad med, mit barn skal bare ha sin behandling til tiden, så vi kan komme hjem”

Og kvinden, der var rasende over, at vi havde udskrevet hendes mor uden at informere hende, hun vidste godt, at moderen snart skulle udskrives til sit vanlige plejehjem men ikke hvornår og hvad planen var blevet. Den kvinde kunne ikke bruge, at den unge læge prøvede at forklare, at der havde været sygdom hos personalet. Faktisk tror jeg, hun havde været bedre tjent med ” du har ret, det er for dårligt, og det er vi kede af, vi beklager” og så ikke mere.

I dag fik mine patienter at vide, at lægen ikke havde glemt dem, men stuegangen ville vare til kl. 15, så de måtte have tålmodighed. Det kunne de forholde sig til, og så koncentrerede jeg mig ellers om at få en patient overflyttet på trods af Falck strejken. Det betød lige 4 timers overarbejde til en kollega, som måtte tage med transporten.

DET PYNTER

”er det ikke for sent” men nej selv landmanden er enig i, at krukkerne med blomster pynter. Det tog mig lang tid til at få det gjort, men nu står de der og kan være med til at fejre sønnen, når han bliver student.




Landmanden og medarbejderne har også været flittige, de har fået forbundet haven med marken ned til søen, så nu har vi 60 nyplantede rhododendroner, blommetræer, kirsebærtræer og et enkelt æbletræ.



Det er lidt underligt, at alt det, vi planter lige nu, kun bliver os til del i nogle år, for vi bliver ikke boende her, når landmanden ikke vil være kartoffelavler mere. Vore børn vil ikke være landmænd, så det skal vi ikke tænke ind i vore fremtidsplaner.

Der er overskyet, og på radarbillederne kan vi se, at regnen rammer os ca. kl. 12 og så siger prognosen, at den fortsætter til i morgen formiddag, men det gør ikke noget. Vand må der til både for mennesker og planter.

VIND, VEJR OG LANDMÆND

Regnen er ikke kommet til os endnu, men til gengæld fik landmændene her i mosen sig en slem forskrækkelse i morges. Der har nemlig været frost i nat med det resultat, at alle kartoffelplanter har fået sig et svirp, og dermed er sat to – tre uger tilbage i vækst.

Hvad kan man gøre? Ingenting, sådan er landmandsliv, uforudsigeligt og totalt afhængig af vejr og vind.

Det her sker af og til, og koster det udbytte, så er vi alle i samme båd, og så vil I kunne mærke det på kartoffelpriserne til efteråret.

FRIDAG

Landmanden tog en frieftermiddag sammen med mig, og så drog vi på oplevelse i det østjyske. Vanen tro drejede vi på motorvejen og kørte derud af på motorcyklen, indtil vi kom i tanke om, at vi ikke skulle nå noget, og så kom vi hurtig af motorvejen igen og tog Hobrovej ind gennem Randers by og videre ned til Århus.

Her gik vi rundt og nød gågadernes mangfoldighed, og NEJ jeg købte ikke noget, for der er jo det med det manglende shopping gen :-)

Til gengæld nød vi Åen og cafelivet, de skyhøje priser på fadøl kunne godt hamle op med priserne i Norge, men vi holdt jo fri, så nachos og fadøl blev indtaget midt i gadebilledet.




Kloge Åge Måge vidste godt, hvordan poser skulle tømmes, så den kunne få sin frokost.


Dagen sluttede med en køretur sammen med vore motorcykelvenner i det østjyske.

Vi kom rundt på alle mulige små veje syd for Århus og så forskellige små byer: Svorbæk, Torrild, Hovedgård, Åkær Gods, Amstrup. Til sidst kørte vi over dæmningen til Alrø, hvor en bil med kaffe og lagkage ventede på en rasteplads med udsigt ud over Horsens fjord og Hjarnø.





Det blev et rart gensyn med venner, som blev overrasket over, at vi kunne finde på at køre ned til deres ugentlig tirsdagstur. Klokken slog tolv, da vi landede herhjemme på gårdspladsen, en dejlig dag var slut, og nu må jeg hellere se at komme op i omdrejninger.