fredag, oktober 19, 2007

DET VAR KATTENS

Jeg siger jo så frejdigt, at jeg ikke er katteejer, men der var en gang.

Vi kendte en ung mand, der hentede kartofler til en butik 14 km fra os, han og kæresten havde fire katte, men de to hankatte kunne ikke sammen.

Landmanden lovede, at vi godt kunne tage den yngste på 6 måneder, så den blev installeret herinde, for vi turde ikke lade den løbe frit til at begynde med.

Da der var gået to dage, lukkede jeg den ud i haven, og den kom pænt ind igen lidt efter. Anden gang kom den ikke ind, vi kaldte og ledte, og børnene græd, og da der var gået en uge, måtte landmanden overfor den unge mand bekende, at vi havde mistet katten.

To uger efter kom den unge mand igen efter kartofler og kunne så fortælle, at aftenen før var katten pludselig dukket op hos dem, 14 km væk fra os, og nu kunne de ikke nænne, at den skulle væk fra dem.

Det kunne vi godt forstå, og vi var lykkelige over, at den var fundet, men den dag i dag undrer det mig, at en lille bykat, som bliver kørt væk i bil, på tre uger finder tilbage til sit forrige hjem. Det er da godt gået ;-)

14 kommentarer:

  1. Det er jo næsten Pelle Haleløs "in real life"... den første rigtige bog jeg læste selv. Desværre hader vores hund katte, jeg ville ellers gerne have en kat igen - jeg kan godt lide deres selvstændige natur.

    SvarSlet
  2. Jeg ville gerne ha en gårdkat, men jeg er ikke så vild med, når de gnider sig op af mig ;-) men vi har haft dårlig oplevelse med en jagthund og killinger, så katte findes heller ikke her mere.

    SvarSlet
  3. Det var da utroligt, Lene! Jeg vidste ikke, at katte går så langt og har så fin en stedsans.

    SvarSlet
  4. Madame, jeg er også dybt imponeret.

    SvarSlet
  5. Jeg har før ladet mig fortælle at katte kan noget med at finde vej, og denne fortælling tyder da på at det er helt korrekt:)

    SvarSlet
  6. Absolut Pia :-) men hvordan?

    SvarSlet
  7. Det bekræfter jo da også "myten" om at katte er mere knyttede til husene/hjemmet - end til menneskene, selv om det sandelig var et godt stykke vej - og helt utroligt at den fandt frem!

    SvarSlet
  8. Det bekræfter vel, at kattens veje er uransalige, og at det lille kræ gik sine egne veje!

    SvarSlet
  9. Katte er fantastiske til at "finde hjem". Min mand arbejdede hos en tømrermester her i byen, de gav en kat væk til en familie 10-12 km. herfra, de holdt den inde i 14 dage, men så snart den kom ud, så gik den hjem og det gjorde den altså to gange - så lod de den blive her, hvor den helst ville være.
    Jeg tror ikke, at alle katte er mere knyttede til huset/hjemmene, vi er flyttet med katte flere gange og vi har bare taget dem med i sidste flyttelæs og har lukket dem ud at tisse, og de er altså altid blevet hos os...
    Lene, måske kunne katten mærke, at du ikke var sådan rigtig vild med den ;-)

    SvarSlet
  10. et cetera, den myte vidste jeg slet ingenting om, men nu er jeg jo heller ikke kattemenneske ;-)

    rimkoger, også i den grad :-)

    Helle, jeg var god ved den, det var jeg altså, jeg kan også sagtens kæle for en kat, jeg vil bare helst selv bestemme hvornår ;-)

    SvarSlet
  11. Ja, se det har jeg også tænkt flere gange, kan det være noget med lugtesans? Selv om det måske lyder lidt søgt, men hvad filen sku det ellers være?

    SvarSlet
  12. Utroligt og facsinerende.

    SvarSlet
  13. Hej alle.
    For et par år siden var der en historie i Århus Stiftstidende om en familie som flyttede fra nord Djursland til Silkeborg eller Skanderborg...eller deromkring. De tog naturligvis katten med, men den løb hjem igen! Jeg kan ikke lige overskue hvor mange kilometer det mon er? Katte er gode til at finde vej, men denne historie var alligevel så usædvanlig at den havnede i avisen. Katte er nogle intelligente og viljestærke dyr.
    Mvh.

    SvarSlet
  14. Velkommen her Jens. Det var da en utrolig historie, katte må jo være noget særligt ;-)

    SvarSlet