Bil-kabalen i dag ville bedst gå op, hvis jeg kørte datteren på arbejde i dag, hun skulle åbne bagerbutikken, så det var tidligt. Jeg skal i aftenvagt, så jeg skyndte mig hjem, smed mig på sofaen med et dejligt varmt tæppe over mig og faldt i søvn.
Jeg drømte, at afdelingen var flyttet, mens jeg havde fri, og alt var så forvirrende, da jeg mødte. Undervejs i rapporten strøg de andre ud og ind, og pludselig opdagede jeg, at jeg sad i mit private tøj. Det gik jo ikke, så jeg gik hen for at klæde om, men jeg kunne ikke finde omklædningsrummet.
Jeg kunne heller ikke forklare mit problem til andre, alt var så genkendeligt og så alligevel ikke. Midt i det hele kimede klokkerne, og jeg troede det var mine patienter, men jeg kunne ikke finde dem, og når jeg fandt stuen, hvorfra det kimede, kunne jeg ikke finde ud af at slukke klokken.
Angsten greb mig mere og mere, og jeg tænkte, du er ved at blive dement Lene.
Så vågnede jeg, men følelsen sidder stadig i kroppen, jeg tror faktisk, at det er sådan, det kan føles med en begyndende demens, det med at tingene er genkendelige og så alligevel ikke, at man ikke kan få ting til fungere, at andre menneskers tale lyder som det rene vrøvl. Jeg ved det jo ikke, men den forvirringens angst jeg følte i min drøm, den har jeg set i øjnene på mennesker med demens, der bliver indlagt med en apopleksi.
Godt jeg vågnede.
Godt du vågnede, Lene - det var væmmeligt, men også forståeligt, at netop du drømmer, hvad dine patienter føler. En empatidrøm ....
SvarSletElla, drømme er nogle underlige størrelser, og normalt kan jeg ikke huske dem, men den her var så tydelig og kropslig, så den kunne jeg huske.
SvarSletDrømmene er jo fyldt med det vi har i "maven" og der er sikkert en forklaring på hvorfor du lige skulle have det her sat på plads. Godt det kun var en drøm! God vagt til dig herfra ....
SvarSletDet var noget af en drøm, Lene! Det er sikkert rigtigt at man drømmer hvad underbevidstheden arbejder med - men hvor ér det bare typisk dig at du straks "fører" den ubehagelige oplevelse, det må have været, over til at prøve at sætte dig i demens-patienters sted. Du er uden tvivl et menneske med usædvanlig stor empati - dine patienter må være dybt taknemmelige for dig - det ville jeg være!
SvarSletfru koch, men "maveindholdet" realiserer sig åbenbart ikke altid i drømme med det samme, for jeg har jo holdt fri i mange dage :-)
SvarSlettak et cetera, jeg kan ikke lade være med at se den personlige oplevelse i et større perspektiv, jeg håber, det kan hjælpe mig til at forstå mennesker med forskellige livsvilkår.
Lene, det må være dejligt for dine patienter, at møde en som dig, når de befinder sig midt i kaos.
SvarSletDet håber jeg, Helle, og tak for tilliden :-)
SvarSletHar lige opdateret mig lidt på alt det, du har skrevet, og hvor er det spændende læsning. Både om livet på landet med alle de opgaver, der knytter sig til det, men også hvordan du virkelig lever dig så meget ind i dine patienters situation, at der kommer drømme om det. Og så de dejlige billeder der krydrer indlæggen om koret og den glæde, der tilfører dig - det er dejlig læsning! :O)
SvarSletJeg kender også til at drømme om jobbet - hvor rum, arbejdsgange og teknik er skiftet ud, siden jeg var der sidst. Én gang drømte jeg, at mine studier var flyttet ned under fortovet på Rosenørns Allé, en anden gang at alt apparatur var skiftet ud med noget, jeg slet ikke kunne betjene. Mon det er en stress-reaktion? Eller bare oprydning i vores følelser?
SvarSletTak Nina :-)
SvarSletMadame, man siger at søvnen er med til at hjælpe vores hukommelse, så det "at sove på noget" slet ikke er så dårlig en ide.
Måske er drømmene en form for oprydning, en sætten på plads, en form for bearbejdning?
Jeg er disponeret for demens, og selvom jeg laver sjov med det, så spøger det måske alligevel, hvem ved.