Æblerne i toppen af træet er nu nede. Sønnen og jeg hjalp hinanden, jeg skulle stå på stigens nederste trin, for jeg var tungest ;-) og så klatrede han til vejrs.
Hurtigt blev han enig med sig selv om, at det var skønnere at klatre i træet, og så gik det ellers løs. Han overskred sine grænser, har højdeskræk, men det trodsede han, for alle æbler skulle ned.
Nedenfor stod Laika og fulgte med, og på et tidspunkt råbte sønnen, grib Laika, og sekundet efter stod Laika med et æble i munden og så helt benovet ud. Desværre havde jeg ikke kameraet med ude, men det blev hentet, så sønnens færd kunne dokumenteres.
Nu regner det, og der er mørkt herinde, men der er lunt og trygt at være her. En ny kæmpekande te er brygget, sønnen sidder og slapper af ved fjernsynet, landmanden og storebror hygger sig over frokosten ude i køkkenet, og jeg sidder her og nyder det hele.
Jeg kan goddt forstå ham, at kravle ud på grenene selv og så legen med Hunden. Hvor er det godt at de æbler sad så højt så alle fik noget ud af det også mutter på nederste trin :-)
SvarSletHold da op, som han har været til vejrs. Det er godt gået med en højdeskræk, synes jeg :-)
SvarSletGod aften til jer allesammen :-)
Marianne, han nød det især med moderens bekymrede mumlen, så rystede han lige en gren eller to :-)
SvarSletLiselotte, det synes jeg også, og også godt for ham selv. Også en god aften til jer.
Det må have været en sejr for ham bagefter, han kunne gennemføre det. Godt gået, synes jeg. Ville absolut ikke selv bryde mig om at kravle rundt og lege "abe" som han gjorde. Joker med, jeg ikke kan kravle højre op end tagrender.
SvarSletDet tror jeg også Puk :-)
SvarSletHerfra bliver det et 'godmorgen Lene'.
SvarSletDet var flot, at Laika kunne gribe æblet i luften. Og rigtig dejligt at sønnike ville hjælpe dig med at få æblerne ned.
Ja, Lene, det kræver sin mand at klatre rundt højt oppe i træet med en spand. Heldigvis fik du både sønnen og æblerne ned i fin stand. Leika fik en smagsprøve ;-). Mon ikke hun lagde æblet fra sig, da benovelsen havde lagt sig ?.
SvarSletVores hund kunne ikke lide frugt.
Jeg er imponeret over både sønnen som overvandt højdeskrækken, Leika som greb æblet - OG mor'en som kunne nøjes med at se bekymret og mumlende til - men selvfølgelig ville direkte forbud jo nu nok heller ikke have hjulpet - og alt gik jo også på bedste vis:-D
SvarSletJeg er i hvert fald imponeret. Har Du nogen sinde været i stand til at gå ind i min blog for at, se, hvad jeg er for en størrelse?
SvarSletDejligt, så er jeg mere rolig ;o)
SvarSletMadame, vi hyggede os sammen, og det nød vi begge to.
SvarSletAnne T, laika spiser faktisk æbler, men ellers har vi fasaner og fugle der elsker frugten på jorden :-)
Et cetera, vi skulle jo ha de æbler plukket. Og jeg kan godt følge sønnen, som syntes han var bedre beskyttet af grene end frit stående på stigen :-)
Puk, jeg kan ikke komme ind på din side, den kommer ikke frem, når jeg trykker på dit navn og kommer videre til beskrivelsen af dig. Ville ha skrevet det i går aftes, men nåede det ikke.
Sister bonde, det var godt. Vi kan ikke ha at du skal bekymre dig om mig midt i feriepakningen ;-)