fredag, maj 15, 2009

DEN STILLE ANGST

Jeg hader det

- når jeg ikke kan finde en ting, jeg ved, jeg havde i går
- når jeg mærker, panikken breder sig
- når landmanden kigger på mig og siger, jamen sagde du ikke, at du havde købt det i går?
- når så jeg endelig finder det, så kan jeg ikke finde min bilnøgle, som jeg havde i hånden, da jeg begyndte at lede efter tingen
- når jeg lader være med at ringe ud til landmanden for at høre, om han har set bilnøglerne, fordi jeg tænker, at han tænker, nu er hun vist startet med Alzheimers symptomer.

For jeg ved jo, at når man har mange ting om ørerne, når man får for lidt søvn og når man tænker på mange ting på samme tid, så ryger korttidshukommelsen sig en tur.

Jeg fandt nøglen, og landmandens bil er pakket med alle tingene til træffet, så nu kan jeg køre til temadag på mit arbejde, mens landmanden kører i marken, solen skinner, fuglene kvidrer og så videre.

Ha en god dag.

19 kommentarer:

  1. Lene...det kræver øvelse, hvis man da overhovedet kan, at få sorteret i de ting man skal og de ting man gerne vil...for i mange tilfælde kan man ikke det hele...Uhh som jeg kender det med ikke at kunne finde ting og sager...lige nu leder jeg efter olien til min symaskine...og olien er IKKE i symaskine-tilbehørs-kassen ØV ( men jeg har altså ikke bilnøglerne i hånden) :-)
    God weekend

    SvarSlet
  2. Jeg tror den lille angst sidder i os alle, der har haft Alzheimers tæt inde på livet.

    Ha' en rigtig dejlig dag.

    Knus fra engen ;-)

    SvarSlet
  3. I perioder er det nok slik for oss alle, når ein har mange ting som skal gjerast på kort tid.
    Håper du får ei fin helg og eit bra treff.

    SvarSlet
  4. Synes jeg kan genkende din beskrivelse...men det er som du skriver, fordi man ofte har for meget igang på een gang, og man er lidt presset.
    Min bror lavede engang for mange år siden en seddel til min mor om hvor hun skulle lede først efter hendes briller, og steder hvor hun ikke måtte lægge dem og steder hvor de absolut ikke måtte lægges, fordi der hele tiden lød: Hvor er mine briller...?
    Det virkede efter hensigten, og nu har hun dem kun et par bestemte steder - belært af hans ord...
    god weekend til dig.

    SvarSlet
  5. Hvor jeg kender det !
    Ha en dejlig dag :-)

    SvarSlet
  6. Godmorgen der på landet.

    Jeg har selv haft alt for meget om ørene og det får mig til konstant at glemme et eller andet. Det er som om at hjernen bare ikke kan huse alle de opgaver og ting der ligger.

    Hvor dejligt at det hele alligevel endte med at gå op. :-)

    Håber du får en god fredag og en dejlig weekend.

    SvarSlet
  7. Jeg tror nu ikke at nogen tror man får Altzheimers af at være et ar de mennesker der normalt kan lave 7 ting på een gang og der så en gang imellem går kuk i maskineriet når man prøver at lave 9 ting på een gang. Jeg leder da ofte efter ting til mine børn eller mand og de leder efter ting til mig. Man kan sommetider stå og kigge på det uden at man ser det. Så er det jo bare godt at vi kan hjælpe hinanden.Jeg har lagt mærke til det sker når man ikke er her og nu men faktisk i bevidstheden er et andet sted f.eks. ude i bilen inden man er gået derud.

    SvarSlet
  8. Kære Lene
    Den følelse kender jeg, og angsten lurer ofte, min bror siger, at det er noget vrøvl, og at jeg ikke skal spekulere på det, når jeg fortæller ham det, og han siger, at han på vej ud i køkkenet, kan glemme hvad pokker det var han skulle hente eller gøre, især de dage hvor der er mange andre tanker i hovedet.
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  9. Ha ha.... du beskriver min hverdag i en nøddeskal. Det værste er når jeg har været sammen med nogen og vi har hygget snakket i et par timer og jeg ikke kan huske hvad vi talte om....Sådan reagerer hovedet når der ikke er mere lagerplads :-)

    SvarSlet
  10. Puha, kan sagtens følge dig. Ikke at jeg bliver decideret angst, me jeg bliver trist. Frygtelig trist fordi jeg så ved, at jeg igen har glemt at lytte til mig selv og sige fra, inden hjernen slog fra i informationsoverload.
    For mig plejer tegnene - udover svigtende korttidshukommelse - at være trykken for brystet/kortåndethed (som om jeg kun trækker vejret overfladisk) og manglende evne til at stave. Når jeg når dertil, så ved jeg, den er gal.

    SvarSlet
  11. Ja
    Når man leder efter ens bilnøgler........og ikke kan finde dem.
    Kikker i tasken og finder en liter mælk ...... som ikke er lagt på køl!
    Sætter mælken på køl ....og finder bilnøglerne i køleskabet!

    Nogengange er det nok fordi man har formeget at se til - andre gange fordi man tænker på alt mulig andet........og ikke har fokus eller konsentrationen om lige det man gør.

    Nogle gange er det fordi jeg TROR min hjerne kan huske jeg lige stiller det hér - indtil det kommer på den rette plads.......... og bagefter kan jeg ikke huske det!

    Sidste gang var det et glas nutella der var væk!

    Hmmm den hjerne men også det liv man lever der gør det!?

    SvarSlet
  12. Ja den korttidshukommelsen er ikke helt god her heller alltid nei.
    Var en tur på legekontoret i dag. Skulle ha en ny time, ta en blodprøve og få en resept. Klarte å måtte gå i luka to ganger fordi jeg glemte jo å få resepta.
    Ja det er ikke bare bare, men vi får lære oss å skrive lapper på det vi skal huske.
    Ha ei flott helg :)

    SvarSlet
  13. Tusind tak til jer alle for kommentarerne.

    Min far har Alzheimers, klarer det faktisk forbavsende godt, men det gør, at jeg ind imellem får den her lille angst, især, når jeg lige har haft fat i tingene. I dag gav jeg mig til at vande blomster, og så fandt jeg nøglerne, da jeg gik tilbage :-) og det er jo vores hjerne som siger fra, eller måske snarere at vi ikke er opmærksomme, koncentreret fordi vi netop som flere af jer skriver er et andet sted i tankerne.

    Solen skinner så dejligt her i Nordjylland, og jeg håber I alle får en god weekend :-)

    SvarSlet
  14. Indimellem får jeg også forlagt et eller andet men det plejer at dukke op igen ret hurtigt. Ønsker jer et godt træf og god week-end.

    SvarSlet
  15. Din beskrivelse kender vi vidst alle.
    God weekend til dig

    SvarSlet
  16. Øv, Lene, jeg tror, vi alle kender det, når vi er presset - men jeg håber, det kun er i ny og næ, du har det sådan.

    SvarSlet
  17. Ja, det sker forhåbentlig ikke for ofte?
    Vi har nok alle prøvet det, men der skal vist flere symptomer til end de beskrevne for at det kan diagnosticeres som Alzheimers?
    Jeg siger bestemt ikke, at jeg ikke roder eller glemmer, for det gør jeg, men visse ting, som f.eks. (bil)nøgler og briller, lægges ALTID på samme sted, for der er visse ting, jeg simpelthen er nødt til at have 100% styr på. Men den med at komme ind i et rum og så ikke have den ide om, hvorfor jeg gik derind... uha, det sker lidt for ofte i perioder...

    SvarSlet
  18. pyyyha dejligt at du også gør den slags. :-)

    SvarSlet
  19. Kære alle.

    Tak for jeres kommentarer

    Næh jeg gør det ikke altid :-) Og jeg må helt klart øve mig i at prøve at være tilstede nu og her og så slå andre tanker ud af hovedet imens :-)

    SvarSlet