tirsdag, maj 26, 2009

MORGENGYMNASTIK

Det kunne da være dejligt at kunne skrive at jeg lige var kommet hjem fra løbetur eller at jeg have lavet et fitness program på stuegulvet, men næh gymnastikken her til morgen består i noget helt andet.

Jeg starter langsomt med at varme op, brygger te, spiser morgenmad, rydder lidt op, tænder levende lys, mens regnen langsomt begynder at dryppe udenfor.


Computeren er tændt, bogføringsmappen er klar, kuglepennen til at skrive bilagsnumre ligger ved siden af, for regnskabets time er kommet, det gør det jo med ufravigelig sikkerhed hver 3. Måned. I anledning af finanskrisen blev det dog udskudt en måneds tid, og som det altid går, så udsætter jeg også arbejdet en måned, så i dag skal det gøres færdig. Jeg smugstartede dog i går aftes mens landmanden var ude i marken, det er første gang siden jeg fik det nye regnskabsprogram, at jeg skal klare det alene uden landboassistenten.

Som med al ny indlæring skal de små grå hjerneceller på arbejde, der skal tænkes over hver eneste tryk på tastaturet, for hvordan var det nu jeg fik oversigten over kontoplanen frem, hvordan var det nu jeg brugte regnemaskinen i det her program, hvordan var det nu, at jeg laver kontokoblinger osv.?


Tekoppen er fyldt, jeg er klar, og så smiler jeg lidt ved synet af mine gamle dækkeservietter, som min mormor hæklede til mig, mens jeg gik på sygeplejeskole. Min elevkammerat syntes, farverne var gyselige sat sammen, jeg har altid godt kunnet lide dem, og i dag minder de mig meget om de forskellige slumretæpper, som folk hækler rundt om i blogland.

10 kommentarer:

  1. Det er et dejligt minde, du har om din mormor - ja, faverne minder meget om de moderne bølgetæpper ;o)
    God fornøjelse med regnskaberne - her skinner solen, og jeg håber, at du også får glæde af den i dag!

    SvarSlet
  2. Jeg har lagt mærke til, at det er sådan med flere ting; man skal bare gemme dem og så vente på, at de bliver moderne igen. Sådan har det også været med fx. trompetbukserne, så kom hækletøjet og nu er gulerodsbukserne så kommet tilbage igen :-)

    Rigtig god arbejdslyst med regnskabet :-)

    SvarSlet
  3. Holder af din form for morgengýmnastik :-)

    SvarSlet
  4. Det kalder jeg morgengymnastik, at skulle bruge hjernen til regnskab så tidlig på dagen, ville for mig, være umuligt!
    Omkring middag kan vi tale om det, men absolut ikke før.
    God fornøjelse!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Tak Madame, jeg kan se på radarbillederne, at regnvejret er stærkt på vej, her drypper det kun og lige nu er solen brudt frem :-)

    Tak Anita, alt godt kommer til dem, der venter ;-)

    Miri, jeg hygger mig også :-)

    Tak Vibeke, det går nu meget godt :-) og så håber jeg at jeg er færdig til middag :-)

    SvarSlet
  6. Her styrter regnen ned - ærgerligt at jeg ikke har et regnskab der skal gøres op - men så er der andet der skal klares. Smuk smuk dækkeserviet og så med historie det gør det bestemt ikke værre. Klem fra vest...

    SvarSlet
  7. Rigtig, rigtig god fornøjelse, og kan godt følge dig i det ikke lige, at kunne huske, hvordan og hvorledes, når der går måneder i mellem. Beundringsværdigt, at du "gider", vi havde revisor, som stod for alt det, da Jens havde sit firma. Hun er heldigvis ved at afslutte hele den historie nu. Dejligt.

    SvarSlet
  8. Et klem tilbage til dig fru koch :-) Lige nu regner det ikke, men jeg kan læse i blogland at lyn og torden huserer over Fyn. Ting med minder er herlige at have :-)

    Tak sister, jeg har vist en lille bogfører i maven :-) jeg kan faktisk godt lide det, hvorimod rengøring og andre huslige pligter netop er PLIGTER.

    Åh ja sådanne regnskaber tager sine år at få afsluttet.

    SvarSlet
  9. Sikke fine dækkerservietter - specielt historien bag :-) Jeg kan godt lide farven på dem, retro eller ej!

    SvarSlet
  10. Tak Stine, det kan jeg også :-)

    SvarSlet