Jeg glemte alt om lektier, jeg glemte alt om træthed efter første dag på studiet, jeg glemte alt om kontorarbejde, jeg bare læste og læste, til sidste side kunne vendes.
Hvorfor greb den mig?
Den er letlæst, den er godt skrevet, den handler om en kvinde på min alder, som er professor i psykologi ved Harvard University. Alice begynder at glemme, tilskriver det overgangsalderen, alt bliver analyseret og forklaret , hun er en dygtig underviser, en dygtig forsker, en kvinde med styr på alting, rejser verdenen rundt og holder foredrag, har skrevet en velanset bog sammen med sin mand, som også er forsker.
Efterhånden kan hun ikke forklare sine symptomer væk og går til en neurolog, hun har Alzheimers sygdom, en tidlig form kaldet præsenil, som blot betyder, at den er debuteret, før hun er blevet gammel.
Gennem bogen følger vi Alice, mens sygdommen får mere og mere tag i hende, vi følger hendes families reaktion på sygdommen, hendes mand der stædigt undersøger alle muligheder for forsøg, hendes lægesøn, som også tager forskerbrillerne på, hendes dygtige advokatdatter, som har svært ved at acceptere, at hendes mor er syg, hendes skuespiller datter, som er den, der først lægger mærke til symptomerne, og som er den, der på de sidste linjer i bogen fik mig til at græde.
Hvorfor? Fordi hun formår selv i det stadie, hvor Alice ikke længere kan kende sine døtre og omtaler dem som moderen og skuespillerinden, at fokusere på hvad Alice kan og bruger dette i deres samvær.
Den gik lige ind under huden, den rørte mig i den grad, som det er længe siden, at jeg er blevet rørt af en bog.
Læs den! Den hedder Stadig Alice og er skrevet af Lisa Genova.
Jeg fik en klump til halsen, bare af din beskrivelse.
SvarSletDet lyder som en flot bog på mange måder. Rørende og berørende! Dejligt med gode bøger :-)
SvarSletJeg forstår godt den gør indtryk - jeg så en film for en del år siden, som omhandlede det samme - den husker jeg stadig, meget tydeligt.
SvarSletDesværre har jeg glemt filmens titel.
Der er en ganske særlig glæde ved at blive så grebet af en roman.
SvarSletDer er en ganske særlig glæde ved at læse med hos en blogger, der skriver så levende om sin læseoplevelse, at jeg bliver klar over jeg MÅ læse den bog.
Tak for det Lene.
Jeg læste den i min sommerferie, lånt af en ven, der sagde: Du bliver nødt til at læse den her! Det var hårdt, men meget godt at læse den. Min mor forsvandt mentalt de sidste år af sit liv. Dejligt, at du har læst bogen. Den måde at fortælle om, hvordan sygdom opleves minder om "Ro uden årer" af den svenske tv-journalist Ulla-Carin Lindqist, der døde af ALS, og som fortalte om den korte tid, fra hun som 50'årig får diagnosen, til hun ikke længere kan skrive, og hendes mand afslutter med at forælle om hendes død.
SvarSletJeg har også lige læst den, Lene og du beskriver så godt hvordan den sætter spor. Det er en bog man bare må læse.
SvarSletAlle,der har haft Alzheimers inde på livet, må vist læse den bog - plus alle de andre, der sikkert vil få en god oplevelse, efter din beskrivelse at dømme.
SvarSletMiri, jeg kan stadig blive varm om hjertet ved tanken om den gode oplevelse jeg havde :-)
SvarSletMegan, gode ord du sætter på, rørende og berørende , Tak :-)
Lone, jeg har ikke set film om Alzheimer. Der var en film, der hed En sang for Martin, måske var det den?
Velbekomme Hanne, jeg håber du synes om den :-)
Charlotte, "at ro uden årer" er også en ualmindelig smuk og lærerig bog. Jeg har også læst en af en svensk præst, som fik Alzheimer, den var også god. Jeg har anmeldt den her på bloggen for nogle år siden.
Ella, jeg ved det jo :-), det var dit billede af bøger du skulle eller var i gang med at læse, der mindede mig om, at jeg en gang havde læst om bogen, tak for det :-)
Conny, uanset om man kender nogen med Alzheimer, så tror jeg at man vil få meget ud af den, jeg skal helt sikkert have anbefalet den til mine søskende :-)
Det var en super flot beskrivelse af bogen , så jeg gik direkte på bibliotekets hjemmeside og bestilte den....nu er det så bare at vente, er nr 39 i køen. Mange hilsner fra joanM.
SvarSletÅh, det minder mig i den grad om filmen 'En sång för Martin' af Bille August - har du set den, Lene? Vi har haft den skrækkelige sygdom inde på livet i mange år, fordi min svigermor blev ramt.
SvarSletJoan, jeg var heldig, ingen kø her, god læselyst :-)
SvarSletMadame, jeg har aldrig set den, desværre. Min far har jo Alzheimer og højst sandsynlig havde 6 af hans søstre det også, dengang kaldte man det, at de var forkalket,så jeg er vist disponeret for den sygdom!
Jeg er heldig at være "mellem to bøger", så jeg tjekkede i går aftes, at den var hjemme på biblioteket, printede omtalen ud, tog på biblioteket efter arbejde i dag...... og nogen havde lånt den lige for næsen af mig!! ØV. Heldigvis kunne jeg så reservere den på stedet, så nu kan der ikke gå så lang tid. Låneren må jo ræse igennem den, hvis hun/han har det lige som dig :-)
SvarSletKære Lene. Du beskriver den fantastisk flot og omhyggeligt. Jeg måtte opgive at kunne læse hele bogen uden pauser. Den greb mig nemlig, så jeg glemte virkeligheden. Nu er jeg færdig - og giver dig ret i, at slutningen er kærlig og på en eller anden måde lykkelig.
SvarSletConny, og hvis de er ligesom mig, så glemmer de at aflevere bogen ;-) håber du har fået bogen.
SvarSletTak Johanne, jeg har stadig billedet af slutningen i mit hoved :-) Og jeg øver mig i at være netop der hvor min far er :-)