og tidligt i seng, det er godt for en lille dreng
ja man kan også sige, at det er godt for en lille pige.
Om det er lige sådan den lød, når bedsteforældre lagde deres børn i seng, da jeg var barn, husker jeg ikke, men meningen er der vel?
Jeg prøver stadig at holde fast i de regelmæssige sengetider og de 7 timers søvn, og det betyder så, at jeg sidder her på min studiedag, det er mørkt udenfor,og foran ligger en dag med masser af læsning. Jeg skulle gerne forstå meningen med det jeg læser, så pauser må der til.
Landmanden har været oppe og tjekke regnmåleren, 25 mm er der kommet, siden regnen satte ind i går eftermiddags. Om de kan køre i marken, kan han først bedømme, når lyset bryder frem, indtil da må de sortere kartofler.
Inden regnen satte ind i går, nåede jeg at tage billeder af svampene på græsset; hvor de før lignede små hytter, er de nu blevet til flade pandekager; en af dem er endda blevet spist af. Om de er spiselige for mennesker ved jeg ikke, det er en viden, jeg aldrig har sat mig ind i, til gengæld skal jeg nu til at sætte mig mere ind i viden om videnskabsteorier og forholdet mellem videnskab, kundskab og praksis i sundhedsvidenskab.
Jeg håber for dig, at du kan møde dagen med mod, lyst og evnen til at se små glæder i hverdagen.
Rigtig god dag til dig, Lene. Stearinlys, te og bøger er hyggeligt, tænker jeg. Pauser og en lille snak ind imellem giver energi, så jeg tror, at du er godt rustet til dagen :-)
SvarSletTak Liselotte, jeg nyder også tanken om en dag med tid til både læsning og snak :-)
SvarSletMin bedstefar lod mig selv bestemme ALT - også sengetiden :)
SvarSletJeg har netop tænkt på, at jeg føler mig rigtig glad og veltilfreds med mit liv... på trods osv - ikke sådan ydre omstændigheder, men mere sådan en følelse inden i :)
God dag til dig :)
Tak i lige måde Helle, og den følelse er det værd at holde fat i! Vi jagter sommetider det uopnåelige og kan ikke se det gode omkring os, jeg nyder også min tilværelse lige nu og her :-)
SvarSlet