Min afdelingssygeplejerske og jeg har bestemte “kodeord”, vi er begge to nogen, der taler meget, og mens den ene eller den anden taler, får vi begge associationer, og så skifter vi emne. Nu til noget helt andet eller jeg skifter lige er ofte den måde, vi markerer et skift i emne, nogle gange siger vi slet ikke noget, og det kan af og til give sjove meningsmisforståelser. Andre kan have svært ved at følge vore tanke/ordstrøm, for os går det helt fint.
Sådan kan jeg ikke tale hjemme hos min far, hans sygdom gør nu, at jeg skal være konkret og sørge for, at jeg ikke skifter emne konstant. Der er dage, hvor jeg husker det, og andre dage, hvor jeg, fordi jeg vil nå så meget hos ham, glemmer det, og så ender vi begge trætte og forvirrede, så jeg øver mig i at få ro på.
I går slog min far græsplæne, mens jeg nussede lidt i staudebedet, jeg har ingen forstand på stauder, så jeg turde ikke gøre noget voldsomt indgribende. Jeg håber, at anlægsgartneren, der skal give tilbud på træfældning, kan hjælpe min far og jeg til, hvordan det bed kommer til at fremstå smukt, som dengang min mor levede.
I løbet af aftenen kom vi tilfældigt ind på programmet kanonføde, og de spiste pandekager! Vi kom begge til at savne pandekager, så jeg lovede pandekager til aftensmad, jeg har nemlig også hverdagsbesøget i den kommende uge. Vi glæder os begge til pandekager med syltetøj, det må gerne snart blive torsdag :-)
Hos mennesker med afasi, altså manglende evne til at tale eller forstå, gælder det også, at man skal markere tydeligt, når man skifter emne. Her gælder også ro på, korte sætninger, pauser, lytning, lade den anden tale ud, synliggørelse af det man siger med kropssprog og som sagt ikke for mange emneskift.
Så jeg ved det jo godt, jeg skal bare øve mig ;-) Ha en god søndag.
He he.. jeg kender godt de der emneskift, som kun giver mening for de få, og efter lader flertallet helt lost.. :-)
SvarSletLyder som om du tackler afasien godt, det er ikke altid lige nemt.. når han/hun siger ja og mener nej.. tonelejet gør forskellen.. :-)
Hav en dejlig søndag aften Lene.
Tak Inge, og jeg kan se, at jeg formulerede mig forkert, for min far har ikke afasi, men ligesom hos mennesker med afasi skal jeg tænke på ikke at skifte emne midt inde i samtalen :-)
SvarSletOg du har ret med ja/nej og tonefald, man kan nemt gå galt i byen.
Jeg er imponeret over den tålmodighed og ro, du må beherske, når du er hos pt'erne .... det ville jeg vist have svært ved :-/
SvarSletHa' en god aften
tak i lige måde Ditte. Tænk det går op for mig lige nu, at jeg savner at være hos patienterne :-)
SvarSletNogle gange er det godt at have en professionel tilgang til tingene, men jeg må indrømme, at jeg har mødt sygeplejersker, der hele tiden skal diagnostisere alt og alle. Kors, hvor kan det være anstrengende at høre på den slags 'professionalisme'.
SvarSletMisforstå mig endelig ikke - det var ikke en kritik af dig - tværtimod - du benytter dig af din viden uden at misbruge den, og det er noget helt, helt andet...
Der er i øvrigt også andre faggrupper, der er repræsenteret i ovennævnte kategori ;-)
Jeg vil tænke over dine ord, når jeg er sammen med min far. Han er ikke ramt nær så hårdt som din far, men han bliver 90 om en god måneds tid, og så er man altså ikke så hurtig mere, som man var engang.
...eller også har jeg ikke læst det ordentligt :-)) man læser det man tror der står, ikke nødvendigvis det du har skrevet :-)Jeg havde en svigermor i mange år, som havde afasi, vi havde mange sjove timer sammen, med både forståelse og det modsatte.. når jeg var for hurtigt i alle retninger ;-))
SvarSletEllen, den med at tage sygeplejebrillerne på hele tiden kender jeg, jeg kan godt selv gøre det :-) Min fars Alzheimers sygdom udvikler sig forbavsende langsomt, men jeg kan se og mærke, når jeg går for hurtigt frem, og det gør ingen af os noget godt.
SvarSletInge, næh jeg tager den på mig :-) Og du har da helt klart udviklet nogle kompetencer i forhold til kommunikation på anden måde end blot det talte sprog. Og hvor bliver man lettet, når man finder frem til det, der var meningen, for netop der kan man også sige, at man søger der hvor man tror man skal lede :-)
:-) Og vores gudstjeneste havde TÅLMODIGHED som tema i dag!
SvarSletCharlotte, passende ord :-) og tålmodigheden går altså begge veje hos min far og mig :-)
SvarSletJeg sidder stadigvæk og griner - sikke en tur ud i samtalens kunst:-)
SvarSletAL, velkommen her og latter er en god ting :-)
SvarSlet