GYLDNE DRÅBER

Morgenbordet er ikke af den sundhedspolitiske korrekte slags, men den er af den slags, som jeg har brug for i dag!

Jeg elsker rundstykker, jeg elsker kager, jeg elsker forskellige lækre oste, jeg elsker et søndagsmorgenbord med tid til at snakke, og det har vi haft i dag. Mangt og meget er vi kommet omkring, vores børn (et uudtømmeligt emne) som vi er så stolte af, ikke fordi de kan præstere tårnhøje karakterer, ikke fordi de er fejlfrie, ikke fordi de leverer fantastiske præstationer, men fordi de er mennesker, som vi, også nu hvor de er voksne, holder af at være sammen med, mennesker, der kan rumme andre mennesker, mennesker, som ikke kun tænker på sig selv, mennesker som er gode at grine og græde sammen med, mennesker som inspirerer.

Vi har snakket om livet med/som pension/ist, om livet som pludselig kan ophøre, om drømme.

Gyldne dråber i forskellige farver ledsagede den tunge morgenmad, hvid te med smag af fersken, æblemost fra Landkær, som blev byttet for vore egen æbler, og Dr. Nielsens bitter til at blødgøre min ømme hals.

Nu er det arbejdstid, jeg har en kollega, som venter på en mail med vedhæftet powerpointslides, så hun kan komme i gang med at øve sig. Lige nu er jeg i den fase, hvor jeg tænker, vi har prioriteret helt forkert i vores oplæg, men jeg ved, at jeg skal holde fast i dispositionen, og så senere, når jeg øver mig, kan jeg klippe og skære.

Vejret gider vi slet ikke at tale om, det kan passe sig selv, kan det! Jeg tænder levende lys, og senere får brændeovnen lov til at lyse med. Måske skulle netradioen for en gangs skyld få lov til at ledsage arbejdet.

Håber din søndag er af den skønne slags.