lørdag, september 04, 2010

SOLSKINSMORGEN

Udenfor skinner solen, herinde er der countrymusik på computeren.

Udenfor rødmer æblerne og sender løfter om æblemost og æblekage.

 IMGP1283

Udenfor blomstrer høstanemonerne stadig, høsten er udsat til næste uge, i dag er det for vådt, og i morgen holder vi fri.

IMGP1285

Udenfor rødmer busken ved huset, høsttiden er fyldt med røde nuancer; først ser jeg alt det grønne, men så dukker de røde pletter op. Hortensiaen har skiftet farve fra hvid til rød.

IMGP1286

IMGP1289

Og midt mellem dens blade og blomster stikker en lille uanselig blomst op, den ser smuk og enkel ud, men får den lov tilraner den sig al plads. Pileurten var en af de første ukrudtsplaner jeg lærte at kende, da jeg flyttede op til Vendsyssel og blev landmandskone. Vi har dem i rigeligt mål, i vikingetiden blev deres frø til god grød i vikingemænds maver, i dag bliver de ryddet væk, så snart jeg ser dem.

 IMGP1290

Den her fik lov at stå lidt endnu, for Laika skulle hele tiden blande sig i fotograferingen.

 IMGP1293

Ha en god lørdag, her står der rengøring på programmet i dag.

10 kommentarer:

  1. Og når du har gjort rent, så må du ud i det gode vejr Lene :-)
    Det er så smukt i dag.

    SvarSlet
  2. Anne, det når jeg ikke, jeg tager revanche i morgen :-)
    Tro mig mit hus er så beskidt!

    SvarSlet
  3. Uhm, æblemost og æblekage. Jeg er så klar! :-)

    Ha' en fin dag og nyd det. Rengøringen går ingen steder, men disse flotte sensommerdage i september forsvinder lige pludselig. De skal nydes nu og her!

    SvarSlet
  4. Megan, jeg er stor tilhænger af at nyde :-) men lige nu nyder jeg tanken om et rengjort hus når jeg starter med studierne på mandag :-)Så jeg øver mig i at nyde hverdagen med sol udenfor og rengøring indenfor :-)

    SvarSlet
  5. Sådan et rent hus er bare det skønneste - så jeg kan godt følge dig i det :) men bagefter lene så venter en lørdag med det vidunderligste vejr - hvis dit vejr er som mit :)
    God fornøjelse :)
    og en æblekage kunne overvejes, selvom ældste ville blive sur over, at jeg ikke ventede til hun kom hjem - hun elsker sådan en gammeldags æblekage :)

    SvarSlet
  6. Tak Helle, jeg skynder mig for jeg skal også ud i det dejlige vejr, æblekagen må vente, vores æbler er ikke klar :-)

    SvarSlet
  7. Så smukke billeder med det der helt fantastiske Septemberlys !

    SvarSlet
  8. Miri, septemberlys er nemlig noget ganske særligt :-)

    SvarSlet
  9. Sikke nogle helt fantastiske billeder. Dejligt at fornemme at selvom efteråret er begyndt, så er der stadig sensommer fornemmelse :) Dejlig blog du har!

    SvarSlet
  10. Tak Gowry og velkommen her. Sensommeren er skøn, god læselyst, mon ikke der bliver tid til cafebesøg :-)

    SvarSlet