tirsdag, oktober 11, 2011

MÅNESKINSTUR

Mens landmanden satte sig til rette foran fjernsynet for at se fodbold, tog jeg de røde sko på og gik ud i mørket.

Mørkt er det nu ikke i aften, fuldmånen lyste op hele vejen, så jeg fik slet ikke brug for min lommelygte. Emnet for tankerne i aften var systematik og struktur, jeg ynder at se mig selv som ikke-struktureret, jeg synes ikke, jeg har system i min dagligdag, og alligevel ser andre mig som meget systematisk og struktureret. Måske fordi jeg sætter system i den viden, vi har om sygepleje til mennesker med apopleksi. Måske fordi det er min opgave at holde fast i, at vores tjeklister er til for at sikre, at alle patienter får tilbudt den behandling, udredning og pleje, som, der er viden om, er den bedste.

Jeg elsker, når hverdagen pludselig bryder den vante rytme/rutine, men når jeg arbejder med patienterne, er jeg hele tiden bevidst om, hvornår jeg bryder systematikken og hvorfor jeg gør det. Jeg prøver at få dokumenteret min argumentation for at afvige fra normen, så andre kan se mine bevæggrunde for dette. Men systematikken og strukturen skal være til stede først, før man kan begynde at bryde den, begynde at ændre på den. Jeg har med mennesker at gøre, og hvert menneske er unikt og alligevel del af noget fælles. Jeg skal møde det enkelte menneske, der hvor det er, og samtidig skal jeg bruge den tilgængelige viden om bedste pleje og behandling til mennesker med blodprop/blødning i hjernen.

Egentlig er det lidt som at lave mad. For at det skal lykkes, skal man have grundviden om hvordan man eks. bager brød, hvordan man laver kartoffelmos, hvordan man steger kød og derefter kan man begynde med at bruge den viden på en anderledes måde.

Lad mig give et eksempel, et lille bitte eksempel: når vi undersøger patienterne neurologisk, skal vi bl.a teste, om de har lammelse af øjenmuskler, sådan at begge øjne ikke kan bevæge sig ud til yderstilling i den ene side. Det tjekker vi ved at holde en lommelygte op foran ansigtet, patienten skal følge den med øjnene uden at bevæge hovedet. Nogle gange kommer en kollega og fortæller, at patienten ikke kan bevæge øjnene ud til siden. Så går vi ind sammen, og de får vist et trick. Mange patienter med apopleksi kan især i starten have svært ved at forstå, hvad de skal gøre, og her kan man prøve at stå på hver sin side af sengen oppe ved patientens hoved og tale til dem/kalde på dem på skift, og så vil vi ofte se, at øjnene automatisk kommer ud til siden for at se på os. Keine Hexerei, nur Behändigkeit. Jeg laver ikke øvelsen på den foreskrevne måde, men jeg finder ud af, om der er blikparese, og det er det væsentlige i den her sammenhæng. Ligesom vi skal være kreative, når vi skal finde ud af, om mennesker med afasi (manglende evne til at udtrykke sig) er orienteret i tid, sted og egne data, hvilket vil sige, ved de, hvor de er (at de er på et sygehus og ikke hjemme), ved de, hvilken måned vi er i og ved de, hvornår de er født.

Alt det og meget mere nåede jeg at tænke på, mens jeg gik.

DSC04466

10 kommentarer:

  1. Man tænker så godt mens man går. Og det ser ud til at have vært en smuk tur i måneskinnet.
    Det er godt klaret at du får motioneret stabilt, i stedet for at falde om på sofaen efter arbejde og pligter derhjemme.

    SvarSlet
  2. Luka og jeg har også lige været på en lille måneskinstur.
    Uden lygte:)

    SvarSlet
  3. Det er svært at tage gode måne-billeder, men dit er godt!
    Sjovt, du lige skriver om struktur og mangel på samme - jeg har tænkt næsten de samme tanker idag. Jeg er kreativ og spontan og opfatter mig selv som ustruktureret - men jeg har faktisk ganske faste rutiner - noget jeg har tillagt mig, for at kunne være kreativ og spontan, på de rette tider og steder, tror jeg. Håber jeg!

    SvarSlet
  4. Kloge tanker på en smuk aften. Lige nu (tidligt om morgenen) står månen lige ind af vinduet og er meget påtrængende.
    God onsdag til dig.

    SvarSlet
  5. Det var en meget smuk aften du var ude og tænke kloge tanker i Lene. Struktur gør ofte det uforudsete nemmere at håndtere og dokumentere.

    SvarSlet
  6. Spændende tanker på en dejlig travetur. Faktisk så opklarede du samtidig et spørgsmål, der af og til har puslet i hovedet på mig i godt og vel 34 år ☺.
    En rigtig dejlig dag til dig deroppe nordpå.

    SvarSlet
  7. Ja det var en super smuk aften Lene....både på grønsværen og ude i landskabet ;0)

    Den meget klare "stjerne" der står til venstre for månen i østlig retning først på aftenen er Jupiter :0)

    Med en stjerne kikkert kan man se 3-4 af af jupiters 65 måner sådan en smuk aften ;0)Måske endda også med en almindelig kikkert hvis man er heldig.....så du må ud igen i aften ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  8. Du får tænkt mange gode tanker - også på dine gåture.
    Hvor er det rigtigt, det du skriver om at en god struktur er basis for at improvisere.
    Da jeg begyndte undervise nu og da for mange år siden, skrev jeg alting ned. Det gav en sikkerhed for at det hele var med (ligesom i en madopskrift), men med tiden blev det sådan, at kun stikord var nødvendige. Og så spiller rutinen en stor rolle. At gøre det tit.

    SvarSlet
  9. Betty skrev så godt, hvad jeg også gerne ville have sagt...
    Du er god til at sætte ord på dine tanker og få os andre til at forstå, hvad det egentlig er, dit arbejdsliv går ud på.
    Du fik, med dine velkendte tyske ord, mig til at tænke på Miraculix' vending af udtrykket:
    "Det kræver slet ingen behændighed; kun lidt hekseri".
    Sådan tror jeg også, du arbejder lidt en gang imellem ;-)

    SvarSlet
  10. Tak Laura, jeg forsøger at prioritere det frem for sofa eller husarbejde ;-)

    Hanne, min lygte forblev slukket :-)

    Charlotte, jeg fandt gemalens gamle videostativ frem ;-)Dine ord vækker genklang her :-)

    Tak Eva og nu står den stadig og skinner fuld og rund :-)

    Inge, aftenen var nærmest magisk :-)

    Tak i lige måde Anette, og det var godt nok længe du har grublet, jeg er glad for at du fik det løst :-)

    Dorthe, jeg gad godt i aften, men min dag er strøget af sted med arrangementer, og nu skal jeg i seng ;-)

    Betty, rutine og forberedelse giver nemlig plads til spontanitet :-)

    Tak for tilliden og ordene Ellen :-)

    SvarSlet