torsdag, marts 19, 2015

Lyse nætter

I går aftes til kor blev vi introduceret til Lyse Nætter af Alberte Winding. Den var ikke ukendt for os, nu skulle der så sættes stemmer på. Arrangementet var lavet af en af korlederens venner, og jeg elsker, når vi første gang efter at have øvet stemmerne hver for sig, sætter dem sammen.  Hver stemme lyder måske lidt kedelig, sopranerne kan ofte melodistemmen i forvejen og skal ofte fokusere på at få afkodet rytmen og tonerne fra den udgave, de har hørt i forvejen. Når så stemmerne lægger sig oven på hinanden, opstår der en helt ny oplevelse af sangen, toner, der lød lidt forkerte alene, føles helt rigtige at synge, nu hvor de lægger sig op ad andre toner. Således var det også i aftes med denne sang, og da så vores korleder fortalte, at det her faktisk ikke var en sang til ens elskede, men handlede om Alberte Windings mor, som var død, så fik sangen pludselig en anden betydning for mig. Og lige der midt i den smukke sang savnede jeg min mor og på samme tid følte jeg en glæde over at have kendt en dejlig kvinde, som på mange måder har sat sine spor i mig og min familie.

P1010847

Feriedagen i dag er dedikeret til strik og oprydning, og mens jeg strikker, får andre lov til at gøre mit hus rent. Det kan ikke siges tit og ofte nok, det ugentlig besøg af rengøringsselskabet er den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har givet mig selv. Hver måned, når regningen skal betales, tænker jeg godt nok, at det er dyrt, men jeg bruger jo ikke penge på boligindretning, tøj, tasker, sko, smykker, cremer, makeup og andet, som damebladene bugner med, så det her er min luksus. Og jeg elsker det! God torsdag til dig.

P1010853

18 kommentarer:

  1. Hvilket gospelkor synger du i? Jeg synger nemlig selv i Bislev... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg synger i Sing4joy, som hører ind under Jammerbugt musikskole :-)

      Slet
  2. Lyse nætter er smuk... den ville jeg gerne høre i koropsætning...
    Der er både de personlige relationer til en sang - og minder og savn kommer op på uventede steder- og så passer Lyse nætter specielt til Nordjylland, Lysets land. De lyse nætter er så vidunderlige. I morgen har jævndøgn... så går det hurtigt mod lyset.
    Hvor er det er skønt klitlandskab du er ude og trave i. Jeg holder meget af Tversted og Skagen Odde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, vi går en herlig tid i møde med netop de lyse nætter :-) Og jeg glæder mig til at synge sangen, den kommer til at passe perfekt, når vi forhåbentlig skal give udendørs koncert i juni :-)

      Slet
  3. Det er sådan en smuk sang, jeg vidste heller ikke den var til hendes mor. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, en meget smuk sang, og det er jo godt at vi kan dele viden :-)

      Slet
  4. Jeg er håbløst bagud. Tillykke med fødselsdagen, dejligt med dejlige dage.
    Albertes sang holder jeg meget af. Jeg holder også meget af at kende baggrunden for en sang. Jeg kendte ikke denne, det gør jeg nu, og jeg er sikker på den bliver afsindig smuk i samklang med et kor :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Pernille, du har så sandelig også nok at se til. Alle dine kreationer + arbejde kræver dit totale tilstedevær :-)

      Slet
  5. Åh, den dejlige sang, der minder mig om Anne og Anders på tur i Danmark (og andre steder).

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, nu har jeg ikke set den serie, så for mig minder sangen om sommertid og altså nu også min mor :-)

      Slet
  6. Et kor kan vel sammenlignes med et orkester, hvor de enkelte musikinstrumenter ikke kan stå alene. Nogle kan selvfølgelig, men der er jo også førstestemmer ... I hvert fald giver det først rigtig mening, når det hele går op i en højere enhed.
    Rengøringen ... jeg forstår dig SÅ godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det hele giver nemlig først rigtig mening, når alt samles i koret. Og jeg er glad for at du forstår mig mht rengøring :-)

      Slet
  7. Din beskrivelse af korsangens glæder er meget rammende! Og jeg savner det! Vi har ingen til at gøre rent, efter vi er flyttet til Kbh. Og det er træls! Vi bor og lever, så det ikke rigtigt kan fungere. Men det er faktisk svært at få en god rytme og at hjælpes. Selvom om vi bor 3 1/2 (den halve er datterbarnet, der nærmest er flyttet:-) voksne i lejligheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, jeg kan godt forstå du savner korsangen. Ja det liv I lever, hvor I ind imellem kan synge den gamle børnesang om at når min mor kommer hjem, så er min far lige gået, der er det svært at være sammen om rengøring :-)

      Slet
  8. Hvor er det en god ide med rengøringshjælp. Det har jeg også altid ønsket mig, men været for nærig. Jeg skulla da have tænkt som dig, for jeg bruger heller ikke penge på alt det andet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Benedicte, det tog mig en del år at overbevise mig selv om, at det måtte jeg godt. Og jeg har ikke fortrudt det på noget tidspunkt :-)

      Slet
  9. En meget smuk sang "Lyse Nætter" - Den kunne jeg godt tænke mig at hører det færdige resultat af, samt se hvordan alt stemmen ligger kontra sopran (melodistemmen). Er selv alt, har desværre ikke sunget i kor i flere år, Det kommer igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg glæder mig også til det færdige resultat :-) Du må i gang med at synge igen.

      Slet