onsdag, april 01, 2015

Voksen og bestemt

For år tilbage var tatoveringer et særsyn, så da de første ansatte på sygehuset dukkede op med tatoveringer på armene, blev de påbudt at bære uniformer med lange ærmer. Man skulle jo nødigt støde nogen. Det blev der så sat en stopper for af hensyn til hygiejnen. Så nu er tatoveringerne sprunget ud i fuld flor og til skue for alle.

Jeg er ikke vild med tatoveringer, jeg kan ganske enkelt ikke se det pæne i dem, men det må jeg åbenbart til at lære. For jeg synes jo, at min søn er en flot fyr, og der var en gang, hvor vi havde denne smsudveksling.  Jeg troede, at det så var det. Jeg tog fejl. Nu ser armen sådan ud

P1010982P1010983P1010984

P1010985

Korset var den første tatovering, resten er nytilkommet og er symbolet for Treenigheden. Og det er jo så der, at jeg finder respekten, det her betyder noget for ham, og jeg er glad for, at det ikke er overstrøet med farver. Det her er ikke bare en hurtig ide, der er blevet researchet på nettet for at finde det helt rette symbol til at omkranse korset. Og som indgangen til Påsken må man sige, at symbolerne er meget passende. God påske til jer alle.

22 kommentarer:

  1. Jeg har det lige sådan. En lille tattoo et diskret sted... OK... men hele overkroppen mm.. Nej, det er ikke min smag! Men sønnike synes det er en måde at udtrykke sin personlighed på.
    Første gang han kom med en ny tusch blev jeg overrumplet, men ikke mere... for det har det med at gribe om sig.
    Jeg holder af ham... også med tatoveringer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, vi holder af vores børn, også når de gør noget, som ikke er lige vores stil :-)

      Slet
  2. Hehe, man har et standpunkt osv...
    Det er utroligt, så tolerant, man kan blive, når det er ens børn, der pludselig forårsager, at man hopper i sædet. Jeg synes stadigvæk ikke, det er pænt, men jeg kan sagtens forstå, hvad du vil sige med dit indlæg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg er stadig ikke tilhænger af tatoveringer, men jeg har vænnet mig til sønnens og respekterer hans valg :-)

      Slet
  3. Jeg er blevet for gammel til at synes om tatoveringer. En enkelt af mine kyllinger har også fået en, - jeg elsker hende stadig uden grænser, men jeg bryder mig ikke om tatoveringen.
    Hvordan mon alle disse tegninger ser ud om 10 år?

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva,vi er enige og jeg tænker også over forfaldet af kroppen og tatoveringernes udseende :-)

      Slet
  4. Uanset hvad vi hver især syns om tatoveringer (har en lillebitte en selv som er 36 år gammel og meget lidt køn) styrer vores unger det jo helt selv. Og sådan en sort streg-tegning blir vist ikke så grim som de med farver.... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det er nemlig lige nøjagtig det. Jeg har helt sikkert også taget valg, som mine forældre ikke var enige i :-)

      Slet
  5. Min tatovør sagde til mig - Der er to ting man aldrig kan fortryde og det andet er at få børn.

    Det er en voldsom tattoo din søn der viser frem, men den er flot udført med sine mange cirkelbuer der ikke kan gemmes i motiv hvis de rammer skævt...

    Vi udtrykker jo personlighed på mange måder.. frisurer, smykker og tøj... Der er osse ting i folks selvvalgte udseende jeg ikke bryder mig om, men det er da folks eget valg mht disse ting. Det er heller ikke alle tatoveringer jeg kan lide, men respekterer andres valg og forventer ikke deres valg gemt af vejen.

    Og forstår ikke hvorfor tatoveringer skal dækkes hvis de i øvrigt ikke er decideret frastødende i vores kultur.. altså djævlehorn i panden og skeletdele på kinden vil nok ikke virke så godt i et erhverv hvor man skal servicere mennesker.. der er grænser. Men igen det er folks eget valg og træffer de valg om ekstreme tatoveringer må de også samtidig træffe ekstreme valg om deres omgangsform med andre mennesker.

    Og selvfølgelig skal vi tænke på hvordan det ser ud om 10-20-30 år.. det gjorde min tatovør osse den gang jeg kom med en skitse - der blev forkastet fordi den ikke ville "ældes" pænt med mig.

    ps... håber du fik løst dit e-reol problem.. jeg kunne ikke reproducere problemet og kom det derfor ikke nærmere...

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, jeg synes også den er flot udført og som sagt holder jeg af at den er i sort.
      Når tatoveringerne skulle dækkes og nok stadig skal i visse fag, så hænger det garanteret sammen med vores fordomme om dem. Hørte i en radioudsendelse hvor man skulle få unge i arbejdet, at et råd fra en erhvervsmand var at få fjernet tatoveringer omkring ansigt og hals.

      Slet
  6. Vi er nok en generation, der ikke rigtig kan vænne os til tatoveringerne. De hørte til hos sømænd og var nok lidt 'farlige'. Men de unge bruger dem ofte som 'statements', som din søn. Jeg har sågar set unge kvinder med garn og strikkepinde på armene ;-) Af en eller anden grund har ingen af mine unger tatoveringer, men masser af deres venner har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Benedicte, "statements" tror jeg også er ordet for hvorfor de unge får dem. Min niece har fået to, som begge er til minde om hendes storesøster, som døde 15 år gammel

      Slet
  7. Jeg tror, jeg har det som dig. Jeg forstår, at man gør sig mange tanker om motiv, så hver tatovering betyder noget for en selv. Men pænt synes jeg meget sjældent det er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, og nu har jeg så vænnet mig til den og tænker ikke over det, men havde det nu været et motiv, som på en eller anden måde stødte mig, så havde jeg nok haft selektivt syn, så jeg undgik at se den :-)

      Slet
  8. Jeg bryder mig ikke om tatoveringer, de forstyrrer. Jeg foretrækker man står ved sig som man er, men anerkender også at folk må gøre det der findes rigtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, og jeg tror at den unge generation ser helt anderledes på kropsudsmykninger end vi gør.

      Slet
  9. Jeg bryder mig heller ikke om tatoveringer og bliver stadig lidt trist, når jeg ser den Ditte fik lavet, da hun var på interrail sidste år og håber ikke hun får lavet flere ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg bliver ikke trist, bare der ikke kommer flere.

      Slet
  10. Jeg har det som de fleste, det hører sig ikke til. Min søn har ikke nogen,men mine 3 piger har, i sær yngste, det er både arme,ben, ryg, hænder og nakke. De har alle en betydning for min datter. Hun er ikke færdig, Heldigvis ser jeg dem ikke, det er hende jeg ser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde og det sidste er det vigtigste :-)

      Slet
  11. Jeg kan godt lide tatoveringer, men kun når de betyder noget, når der er tanker bag og beslutningen er taget efter moden overvejelse.
    For mange år siden var med nogle andre i en tatooshop. Der dukkede kunder op, som lige havde besluttet at ville tatoveres og kiggede mapper efter et passende billede. Sådan nogle er jeg ikke så vild med. For mig skal der lægge en historie bag :)

    SvarSlet