Oktober måned

Det er som om tålmodigheden pludselig, ved udsigten til at det snart er slut, bliver mindre, og dagene føles længere og kroppen mere træt. Dette gælder ikke for landmanden, han kører bare derudad, jeg har før tænkt på, om han bruger duracelbatterier, hvor mine kører hurtigere træt.Vejret har i den grad været med os i oktober. Hvor andre syntes, at efterårsferien brillerede med dårligt vejr, ja så skinnede solen mange dage heroppe. Verdenen har tendens til at skrumpe ind, når dagenes arbejde intensiveres, den ene læser nyheder på nettet, den anden ser nyheder i fjernsynet. Jeg kan ikke svare for fjernsynseeren, men spørger du mig, kan jeg ikke genkalde det læste.

Istvan får hundemad fra dyrlægen, det fungerer han godt på, men der bliver spist en del, så jeg køber 20 kgs poser. I dag på vejen ud fra dyrlægen med favnen fuld, mødte jeg en af datterens folkeskoleveninders mor. Da hun hørte, at mine børn boede i København, sagde hun; så skal jeg ikke klage over, at min den ene bor i Århus (eller var det Randers?) Næh sagde jeg, og når jeg sukker lidt, så kigger min svigerinde bare på mig med et sigende blik, hendes eneste søn bor i Paris. Og da hun gik på arbejde, fik hun blikket fra en medarbejder, hvis barn  boede i Australien. Tjah, det giver mere tid i hverdagen, her kommer ingen børn dumpende ind og håber på aftensmad eller en tom vaskemaskine. Det ændrer ikke på, at jeg savner at se dem lige nu. Og så grinte jeg lidt, da jeg kørte hjem, vi undgik begge behændigt at få sagt navne, det var din og min datter. Først herhjemme er jeg nogenlunde sikker på hendes datters navn, jeg var jo FDFleder for hende en gang.

Batterierne er flade, det må jeg erkende. Jeg kan mærke, at jeg er lettere antændeligt, når der er noget, der går mig på arbejdsmæssigt, så jeg øver mig i at trække vejret dybt og ikke sige noget, før jeg har tænkt mig om. Folk der kender mig, vil vide at det ikke er min spidskompeteance, altså ikke det med at sige noget, der sårer, men det med at tie stille. Forhåbentlig er kartoflerne taget op, inden jeg tager til konference længere nede i Jylland fra fredag til lørdag ( vi skal jo have smørrebrød her hjemme) og efter konferencen venter en uges ferie til mig. Jeg glæder mig.

God onsdag til dig.