De første kartofler fra Store Vildmose lander i butikkerne sidst i juli, så det er her kartoffeloptagningen starter. Resten af juli og i august måned bliver der taget kartofler op i takt med efterspørgslen. Først i september går så selve optagningssæsonen i gang og slutter typisk lige før efterårsferien. I de mange år jeg arbejdede med i kartoffellandbruget, havde vi ikke de fine traktorer og indlagringsgrej som nu, så der var vi altid først færdig i slutningen af efterårsferien og var det år med dårligt vejr, trak det længere ud. I år kom vi i gang for tre uger siden, helt nøjagtig d. 21.september. Landmanden har ikke haft en eneste fridag siden og arbejdsdagene har typisk varet fra 6.30 – 22. Han har ikke turdet holde søndag fri, fordi erfaringen fortæller, at vejret ofte slår om omkring efterårsferien enten med meget regn eller med frost. Frosten skader ikke kartoflerne i jorden, men hvis man begynder tage op om morgenen, hvor alt er meget koldt, vil kartoflerne få skader, så derfor vil det give korte arbejdsdage og dermed endnu flere dage, før vi er færdige. Søndagene er derfor blevet brugt på at sortere kartofler, så der ikke skal bruges hverdage på dette. Hvis alt går vel, kan vi være færdige om 14 dage, men det afhænger jo helt og aldeles af vejret.
Vejret lige nu kan vi ikke klage over, der var den skønneste himmel, da jeg kørte ind efter rundstykker i morges, og dagen i går gav også lyspåfyldning i sjælen. Egentlig burde jeg sove nu, aftenvagtens travlhed satte sig som uro i min krop, så jeg har kun sovet tre timer i nat. Jeg satser på at gåtur, støvsugning og strikketøj kan give mig ro til en middagslur inden sidste aftenvagt. Imens kan du komme med mig på min tur i går i kartoffellandet.
På min vej møder jeg landmand og medarbejder, som er ved at tage kartofler op
Til ære for fruen i midten er her den ide, landmanden kom på: Jorden er så blød pga de store vandmængder, at kartoflerne havde tendens til at skride ud af kammene, når optageren kørte og dermed mistede vi for mange kartofler. Landmanden kom så på, at vi havde en “pakker”, det er den røde maskine med hjul foran traktoren. Den bruges, når der sås korn, til at pakke jorden, så jorden bliver fastere, inden der sås. Den passede perfekt til kartoffelkammene, hjulene trykker let på kammene og holder dermed kartoflerne inde i kammene, så de alle bliver taget op.
Kartoffeloptageren sørger derefter for, at kartoflerne kommer op og over i vognen, mens det meste jord og kartoffeltoppe sorteres væk undervejs og kommer retur på marken. De to traktorførere skal hele tiden sørge for at koordinere kørslen, så kartoflerne falder blødt og med meget kort afstand ned i vognen.
Kamera forskellige steder på optageren gør, at landmanden kan følge med inde fra traktoren.
De nye GPSstyrede traktorer gør, at landmanden kan koncentrere sig om optager, da traktoren kører af sig selv, når først den er kørt ind i rækken.
Man sidder godt i traktoren, også når man er medpassager ( og nej, selv om Istvan ofte er med, må den ikke sidde på sædet)
Kartoffelrækker så langt øjet rækker
Jeg hoppede af i den anden ende af marken, der var en aftenvagt, der skulle passes, og landmændene kørte videre.
Må din søndag fyldes med sol og glæde.
Solen skinner her hos mig. Træerne bevæger sig i den lette vind. Der er planer om en gåtur...
SvarSletTak for et godt indblik i kartoflens rejse fra jord til bord... og det arbejde, der ligger bag!
Må vejrguderne være nådige over for både landmænd og børn på efterårsferie.
God aftenvagt.
Tak, Anne, og vejrudsigten ser ud til at være med feriefolket og landmændene :-)
SletHer har vejret været solrigt og ganske lunt og tørt, så jeg har været ude at trave skoven tynd ;-)
SvarSletJeg ser mange landbrugsmaskiner, med meget cumputerteknik, og ved det er fine og dyre luksusmaskiner, men jeg kender intet til kartoffeloptagning, udover den der sker med spade eller greb, så tak for et lille indblik i det arbejde.
Selv tak, Pia og weekendens vejr har da indbudt til gåture, hos mig blev det så mest på arbejdet :-)
SletFin efterårsdag.
SvarSletVi sår stadig hvede, og fortsætter sikkert ugen ud. Sår I hvede efter kartoflerne?
Det var smart med den frontpakker!
Farmer, der er sået efterafgrøder, men ikke hvede. Vi har ikke vinterkorn, hvis det da hedder det ;-) I år høstede vi byg og havre, fordi loven nu vist siger at man skal have tre afgrøder?
SletOg ja jeg synes også det er smart, to andre landmænd herude tog ideen til sig med det samme.
Jeg er desværre syg, så vejret har for en gangs skyld ingen interesse her. Til gengæld forsøgte jeg at kurere sygdommen med langtidsstegt and og Vildmosekartofler. Det hjalp ikke helt, men det smagte dejligt.
SvarSletStakkels dig, Eva, hvor er det dog træls, at du skal være syg i din ferie. Tænk at du orkede at lave så lækker mad.
SletHvilken udvikling der er sket siden jeg som barn og ung var på ferie hos min faster og onkel, der var kartoffel landmand. Har fortalt om det før.
SvarSletDog mindes jeg vi stod og sorterede ude på marken, altså en maskine der var efter en traktor, en traktor der skulle styres (hihi). Det har været i perioden 68 - 75 jeg hjalp til efter bedste evne og alder :-)
Abildjyde, vi har også haft en maskine hvor man kunne stå på, men vi brugte det aldrig. Måske fordi vi ikke havde særlig mange sten og jordklumper med ind?
SletTak for en fin traktortur, Emil ville ha' elsket at være med.. :-)
SvarSletInge, selv tak, åh ja de traktorer er en ren magnet for mange drenge :-)
SletTak for et kig ind i et moderne landbrug KH Anette
SvarSletSelv tak, Anette
SletJa, fagre ny verden er også kommet til kartoffelverden.
SvarSletConny, sådan er det jo, vi udvikler os heldigvis alle sammen :-)
Slet