fredag, oktober 23, 2015

Efterårsferie

er det ikke endnu, men om få timer kan landmanden melde høsten i hus. Smørrebrødet blev spist i går, og jeg havde bestilt rigeligt belært af andres års meget sultne medarbejdere. Så sultne var de ikke i år. Landmanden ser frem til at nyde lækre madder til sin formiddags og frokostpause, og jeg er klar til afhentning; min chef gad godt køre ud i kartoffellandet for at samle mig op. To dage med faglige input og så har jeg ferie, jeg glæder mig. Selv om landmanden ikke holder ferie, så bare det, at vi er færdige med det hårde slid og de lange dage, gør at det vil føles som feriedage herhjemme. Her til morgen stirrede jeg på en seddel i min arbejdstaske med en mailadresse og et navn, jeg var total blank. jeg kunne huske en hånd, der skrev sedlen, men jeg kunne ikke huske hvem det var og hvad det var, jeg skulle sende til vedkommende. Google blev min ven, heldigvis dukkede der et billede op af personen og en titel, og så vidste jeg hvad det var, jeg skulle sende: søgeord til vores litteratursøgning til bibliotekaren på medicinsk bibliotek. Det kan vente til efter min ferie, nu vil jeg nyde en lang biltur med snak om fag og alt muligt andet. God fredag til dig.


12 kommentarer:

  1. Dejligt,at kartoffelhøsten blev så meget nemmere end kornhøsten. Tillykke med, at den er i hus (stort set, næsten) :-) Og så et par interessante dage med masser af fagligt input og en god ferie derefter. Det er slet ikke så ringe endda ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fruen i midten, jeg vil ikke sige den blev nemmere, det har indimellem været med snilde og erfarring at de fik taget kartofler op :-) men skønt er det at være færdig.

      Slet
  2. Tillykke med den næsten færdige kartoffelhøst og god ferie, når du når så langt.
    En skam, at din landmand ikke kan holde ferie - Den Stråtækte ville da godt kunne lide et besøg fra det nordjyske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, åh ja det kunne være hyggeligt :-)

      Slet
  3. Veloverstået næsten-høst... Dejligt at få ro på og lidt mere tid i hverdagen. Det er jo næsten ferie efter det store slæb.
    God tur med det faglige...
    God ferie til dig om snart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, vi slappe af i dag, og det efter gode dage med kloge ord og en skøn aften med venner :-)

      Slet
  4. Det er simpelthen så træls, når man ikke kan huske, hvad ens huskesedler handler om :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, træls er det rette ord :-)

      Slet
  5. Man skal aldrig gå ned på smørrebrød, - det er virkelig en god spise.

    Hvor er du heldig med ferie (om lidt). Og det hårdeste slid er overstået, så mon ikke der bliver tid til gode stunder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, smørrebrød er vist ved at vinde frem igen. Jeg hørte om et ungt par, der valgte det til menu ved deres barns barnedåb (morforældrene havde så selv lavet pålægget og en vaskeægte smørrebrødsjomfru anrettede brødet)
      Det er så godt at have ferie, og jeg krydser fingre for at vi ikke bliver syge som dig, håber du er ved at være ovenpå igen

      Slet
  6. Hvor er det skønt Landmanden har fået høsten i hus. Nu er det vintersæd, og ellers den daglige to do der skydes i gang,
    Håber det kursus var godt. :-)

    SvarSlet
  7. Hvor er det skønt Landmanden har fået høsten i hus. Nu er det vintersæd, og ellers den daglige to do der skydes i gang,
    Håber det kursus var godt. :-)

    SvarSlet