Efterårsferie

er det ikke endnu, men om få timer kan landmanden melde høsten i hus. Smørrebrødet blev spist i går, og jeg havde bestilt rigeligt belært af andres års meget sultne medarbejdere. Så sultne var de ikke i år. Landmanden ser frem til at nyde lækre madder til sin formiddags og frokostpause, og jeg er klar til afhentning; min chef gad godt køre ud i kartoffellandet for at samle mig op. To dage med faglige input og så har jeg ferie, jeg glæder mig. Selv om landmanden ikke holder ferie, så bare det, at vi er færdige med det hårde slid og de lange dage, gør at det vil føles som feriedage herhjemme. Her til morgen stirrede jeg på en seddel i min arbejdstaske med en mailadresse og et navn, jeg var total blank. jeg kunne huske en hånd, der skrev sedlen, men jeg kunne ikke huske hvem det var og hvad det var, jeg skulle sende til vedkommende. Google blev min ven, heldigvis dukkede der et billede op af personen og en titel, og så vidste jeg hvad det var, jeg skulle sende: søgeord til vores litteratursøgning til bibliotekaren på medicinsk bibliotek. Det kan vente til efter min ferie, nu vil jeg nyde en lang biltur med snak om fag og alt muligt andet. God fredag til dig.