Glæden ved at synge

Bilturen på vej til og fra arbejde gøres kortere og energigivende ved at synge. Selv om jeg er begyndt at lytte til bøger under kørslen, så vælger jeg faktisk ofte at synge i stedet. Det er en aktiv kørsel, hvor lytning bliver en passiv måde at komme fra et sted til et andet. Jeg vælger ofte at synge de samme sange, jeg synger aldrig alene, jeg har altid en kunstner med mig, og mens jeg synger, begynder dagdrømmene at fylde mit hoved. Hvor jeg før hen godt kunne være lidt flov over mine dagdrømme, ser jeg dem nu som måder at håndtere hverdagens mange opgaver på. Jeg flyver væk og kommer tilbage med fornyet energi og indimellem opstår der tanker/ideer midt i drømmene, som jeg tager med ind i hverdagen.

Onsdagens koraften er livgivende, vi får sunget, men vi får også grinet og snakket. Hold nu op som vi kan snakke, og nej det er ikke bare de 26 kvinder, de fire mænd kan ganske udmærket klare at overdøve alt andet. Næste onsdag deltager vi i et Syng-Dansk arrangement i Kollerup Kirke sammen med de andre voksne kor i Jammerbugt kommune. Til den lejlighed har vi skullet indøve en dansk sang til en fælles korsang, Den danske sang er en ung, blond pige. Den bekræftede mig i, at jeg godt kan synge traditionel korsang, men hvor er jeg dog glad for mit rytmiske/gospel kor. Da det jo er danske sange, der er på programmet, er vi så heldige, at der også findes danske gospelskrivere, at der findes nye danske samledigtere og at vi har en korleder, som også er sanger og komponist. Og så snyder vi lidt og sniger en ikke-dansk sang ind. Vi elsker den sang, vi får lov til at være pompøst gospelkor, vi er ikke så mange som på videoen, men sangglæden er den samme. Vi smiler mere end koret på videoen, for i dansk tradition er den sang lige “lidt for meget”, men det er netop derfor vi elsker den, og vores korleder ender som regel med at bryde sammen af latter til sidst, fordi hun elsker at få os til at give den hele armen.

Det er fridag i dag, der er bestilt smørrebrød, for uanset vi ikke bliver færdige i dag, så skulle vi kunne være færdige med kartoffeloptagning, når lørdag siger godnat. Og da jeg tager af sted i morgen tidlig i to dage på årsmøde i Dansk selskab for Apopleksi, så skal det være i dag, at traditionen opretholdes med smørrebrød til alle medarbejderne. Nu vil jeg få ordnet alle hængepartierne, så ferien fra søndag ikke skal startes med at være praktisk. God torsdag til dig.