POSTKORT

Lige om lidt er der påske, og først på søndag kalder arbejdet.
Indtil nu har ferien været god.

Jeg har spist lækker mad på Strandingskroen.

Jeg har fået smukt glasfad af mine børn, kreeret af datteren.


Jeg har fået smuk taske af min landmand.


Jeg har været på galleri med mine forældre og forelsket mig i Marna Rix’ billeder.


Min mor forelskede sig i et færøsk maleri, og som hun siger, man skal ikke udskyde og udsætte det man har lyst til, så det har nu fået nyt hjem.



I ønskes alle en glædelig påske.

PÅSKEGLAD COUNTRYGIRL

Operation Påskeglad passer godt til det, der sker. I dag fik jeg en pakke ind af døren, og Katja skriver, at hun havde læst lidt med på min blog for at finde en passende gave. Du har ramt plet, Katja, tusind tak for de søde påskeæg, de små hønselys og lommetørklæderne, som jeg overhovedet ikke nænner at bruge.


Glæden forplantede sig i hele kroppen, så jeg satte en CD på med danseglad musik, og så gik rengøringen som en leg.


Landmanden har en meget varieret musiksmag, og noget af det, som vi i starten ikke var fælles om, var countrymusik. Jeg havde ellers fået en pæn dosis af det igennem min levetid, for lillesøster er også vild med countrymusik. Jeg syntes, disse langsomme, sørgelige melodier blot gjorde én trist. Næh hellere noget danseglad musik med tempo i, senere stødte jeg så også på country-rock musik, så da Tamra Rosanes skulle give koncert i nærheden, fik landmanden billetter til koncerten.

Det viste sig så at være 4 countrysangerinder, der gav den hele armen, og hvem kunne ikke sidde stille med fødderne? Fruen, som nu er sprunget ud som countrygirl. I dag fik den ikke for lidt med Tamra Rosanes nye linedanceCD, den er rigtig god til at støve af og lægge vasketøj sammen til.


Og billetterne? De ligger stadig et sikkert sted ;-) men det er jo godt at have en lokal bank, som sælger billetter og kan garantere koncertstedet, at jeg havde købt billetterne.

FERIE

Jeg har jo selv valgt, at der ikke skal være internet i sommerhuset, så de næste dage bliver der stille på bloggen.

Mine forældre holder miniferie sammen med mig, så lader vi de andre om at arbejde.

Jeg glæder mig til tid til at tale sammen, tid til at opleve noget sammen, tid til blot at være sammen.

Jeg håber, vejret arter sig, så vi kan komme ud og gå, ud og se udstillinger eller seværdigheder, ud og sanse livet.

Jeg tror, at min fars slægtsbog skal med, så vi sammen kan genopfriske historien om de 15 børn fra det lille husmandssted, og så skal vi også omkring min mor og snedkerværkstedet. Vi skal snakke om mine forældres sommerhus, som min far selv byggede hjemme i morfars værksted, jo jo skolelæreren kunne nok finde ud af det med træarbejdet. Det gav nok bonus hos svigerfar ;-)

Mon ikke min mor kan give mig nogle gode råd omkring montering af mine trøjer, så de kan blive færdige. Selv i dag er hun min vidensbank, når genstridige pletter skal fjernes eller andre husråd skal findes frem.

Mine forældre bliver i begge deres familier betegnet som dem, der samler familien. De sidste otte år har der været mange forhindringer på deres vej, men selv da holder de fast i glæden ved livet.


Jeg glæder mig.

GODKENDT

I familien er jeg kendt som den mærkelige kvinde, som ikke får købt tøj, med mindre gemalen er med.

Men i dag lykkedes det, sådan et modeshow inspirerer, så der blev købt lidt trøjer, toppe og en enkelt nederdel. Bukserne må vente, til landmanden har tid til at tage med ;-)


For år tilbage fik jeg lavet en farvetest, i dag huskede jeg kortet, som kunne fortælle mig, om farverne var gode til mig.

Nu skal der laves en indkøbsseddel, godt jeg kender et supermarked, der har længe åbent. Liselottes kardemommeboller, Annes rødbedekage og en eller anden slags lagkage skal bages i aften. Hvis ikke jeg finder en anden opskrift, bliver det lagkagebunde lagt sammen med flødeskum og jordbær.

SKRIDT FOR SKRIDT

Egentlig lyder det bedre på engelsk, step by step.

I min verden betyder det at tage en ting af gangen, ikke forsøge at overskue det hele på en gang.

Der er dage, hvor man vågner og det, som nagede én aftenen før, også er det, der dukker op som den første bevidste tanke. Man er træt, inden man svinger benene ud af sengen, alle småting (og det er oftest småting) fylder i hovedet, og så er der ikke andet for at kigge på sit trætte ansigt i spejlet og sige, step by step, en ting af gangen.

En telefonsamtale til morgen fik den første ting ud af verdenen, min dejlige datter så ingen problem i at farte Jylland frem og tilbage for at nå at fejre sin mor i morgen. Min fødselsdag er først dagen derefter, men hvis jeg skulle samle vore børn, min mand og mine forældre skulle det være i morgen.

Tænk at blive så glad over at høre en glad og frisk ung kvinde, som sad i venteposition på Langå banegård klokken tidlig morgen.

Jeg når slet ikke de ting, jeg gerne vil, det er der bare ikke noget at gøre ved. Jeg tager i stedet for til modeshow hos en dejlig kvinde, som forhandler Greenhouse. Her skal eftermiddagen bruges på at finde nyt tøj. Aftenen må så bruges på bagen og oprydning. Jeg har bestemt, at jeg køber mig fra aftensmaden i morgen, så morgendagen kan bruges til at nyde mine dejlige børn og mine forældre, de sidste har sagt ja til en miniferie sammen med mig i vores sommerhus.

Step by step når jeg det jeg når, og resten må vente.


og i morgen er det et år siden, jeg stod midt i Paris, 49 år og 364 dage gammel :-)

PIST BORTE

Det var ikke meningen! Jeg ville lige tage mig en lille lur efter arbejde. Og så vågnede jeg lige før x-faktortid.

For mig betyder det, at jeg er helt groggy, og jeg bliver ualmindelig lækkersulten, men heldigvis havde jeg ikke købt ind til gæstebudet søndag, så det blev i stedet toastbrød med sennep, skinke og ost gratineret i ovnen.

Nu prøver jeg at strikke mig ud af min trang til lakridskonfekt, bridgeblanding og vingummi, for jeg har før givet efter og kørt de 9 km ind til byen, og det har min krop ikke godt af!

Mon ikke jeg kan holde mig lidt vågen nu ;-)

DET LYSNER

Solen var gavmild til morgen, senere hen blev det regn og blæst på motorvejen til Århus. Jeg var kun passager, så jeg slappede af og fik lejlighed til en god faglig snak.

Dagen er gået med faglig inspiration, jeg har hørt om evidensbaserede retningslinier, altså retningslinier for sygeplejen for udvalgte problemområder som er baseret på den nyeste viden og ikke på plejer eller vi tror og mener.

Lige nu tror eller mener jeg ingenting, jeg strikker bare og ser sød familiefilm ;-)

I morgen kl.15 har jeg ferie i 8 dage, det lysner :-)

STRIK PÅ LANGS

Det går helt fint med at strikke liggende.


Vejret indbyder til levende lys, strikning, bloglæsning og tedrikning.


Ribstrikning med enkelt udtagninger fordrer ikke megen hjernevirksomhed, så jeg slapper af og undrer mig over, hvorfor jeg så sjældent tager fat i det strikketøj, når jeg nu nyder det sådan.

NOGEN ANDRE?

Det er sket flere gange, at nogle har foreslået af kærligt hensyn til mig, om ikke andre kan tage over, så jeg slipper for aften- og nattevagter. Sådan er virkeligheden på en sengeafdeling bare ikke.

Vi mangler personale, der er næsten daglig vikarer hyret til at få dagen til at glide. Sådan ser det ud på de fleste sengeafdelinger rundt om i Danmark, og vi er slet ikke så hårdt ramt som andre. Vi har bl.a. en bedre normering end mange medicinske og ortopædkirurgiske afdelinger. De, der er bedst normeret, er kræftafdelingerne og hjerteafdelingerne, og som en oversygeplejerske en gang sagde: ”dem med de stærkeste patientforeninger har de bedste normeringer” Mon ikke han har ret? Mange af de beslutninger, der i dag tages, sker typisk igennem medierne. Hvad medierne vælger at sætte fokus på, er afgørende for hvilke beslutninger, der oftest bliver taget af politikere.

Vi kender det vel selv, hvor mange har ikke prøvet at hidse sig op over noget, vi har set eller læst i medierne, indtil en med lidt mere viden om tingene får os til at falde ned? Andre gange har medierne netop været medvirkende til at sætte fokus på et overset problem, så det kan være svært at gennemskue tingenes tilstand.

Nå men det var lige et lille sidespor, det her indlæg skulle jo handle om vagtarbejde ;-)

Døgnet rundt skulle vi gerne have erfarne sygeplejersker til at være backup for de mindre erfarne, så derfor må alle tage en tørn med vagter. Vi er ikke så mange, at vi gamle (her tænker jeg på alder ikke erfaring) kan tages ud af vagtplanen. Flere af mine yngre men mere erfarne neurologiske kolleger har valgt at komme i ambulatorium, kunne jeg så ikke det? Jo måske, men den sidste chance overså jeg, så nu er det løb kørt. Der er ikke brug for flere, og jeg ved heller ikke, om jeg kunne trives med det.

Flere er søgt til kræftafdelingerne, fordi en sygeplejerske med neurologisk viden har en god ballast med de tunge emner i livet. Der er de ikke så presset, der er tid til fordybelse, og patienterne er ikke så tunge plejemæssigt som hos os ifølge mine kolleger, der er rejst.

Jeg er glad for mit arbejde, og de sidste gange har jeg haft aftenvagterne delt op, så jeg kun har to af gangen. Dermed bliver jeg ikke så træt, til gengæld kan jeg have svært ved at kapere skiftet fra aften til fri til dagvagt.

Som Liselotte skriver i et indlæg, vi skal passe på med at udråbe alt som stress. Stress er en tilstand, hvor man også kan se det på kroppen eks. højt blodtryk eller blodprøver som bliver skæve. Udbrændthed eller massiv træthed er noget andet, og vi skal passe på os selv. Det prøver jeg på, og takket være jeres kærlige kommentarerer vedbliver jeg med at have fokus på det.

I dag har jeg fri, mine aftenvagter de næste to dage er ændret til dagvagter, hvor den ene i morgen foregår i Århus til et møde. Min alder kan jeg ikke løbe fra, og om få dage er mit første år i 50erne slut, men jeg synes egentlig, det går meget godt :-)

GRÅT I GRÅT

Trætheden fra en travl aftenvagt sidder i benene, ryggen og hovedet. Selv ikke et frisørbesøg kan få energien frem, jeg gik som en gammel kone, da jeg skulle gå fra en stol til en anden.

Så jeg tager dagen i snegletempo, ikke noget med store forventninger om hvad jeg lige kan nå inden aftenvagten. Det, der skal nås, nås, så som den varme mad til middag, som vi alle trængte til.
Landmanden og sønnen er i fuldt sving med at klippe en hæk ned, rykke vildskud af hyldebær op og fjerne læssevis af grene. Hækken var blevet stor og grim, så nu skulle det være, så håber vi, at den skyder fra bunden af igen. Men der er koldt, regnfuld og blæsende udenfor, så en gang pasta bolognese er ikke så ringe endda.


Og når så solen pludselig bryder frem og sender sine dejlige stråler ind i huset, så får energipilen lige en tak opad.


Ha en god dag.

OM LIDT

Det er ikke meget, jeg har nået i dag, men lidt har også sin ret.

I dag husker jeg bollerne til mine kolleger, de er bagt og puttet i pose og ligger ved siden af min taske, jeg tager ingen chancer.

Vi har masser af små påskeliljer ude ved vejen, her bliver de plantet, når de har gjort gavn i krukker, så får vi glæde af dem i flere år.


Nogle stykker er kommet ind, så de kan glæde øjet. Jeg er vild med påskeliljer, måske fordi de er de første blomster, jeg kan tage ind.


Om lidt banker aftenvagten på, denne uge står i aftenarbejdets tegn, og bagefter er der ferie frem til påskesøndag, det bliver godt.

GID JEG VAR EN ELEFANT!

Det siges, at elefanter har en god hukommelse, det har jeg ikke, suk!

For to måneder siden fik landmanden i fødselsdagsgave af mig billetter til en koncert. Koncerten er om 8 dage, og jeg kan ikke huske, hvor jeg lagde billetterne. De blev gemt et sikkert sted ;-)

UNDSKYLD JEG FORSTYRRER.

Dette er en servicemeddelelse.

Den næste halve time vil jeg sætte etiketter på gamle indlæg, så hvis du får besked om nye indlæg fra mig, så er det altså gamle nyheder ;-)

DET KAN MAN SÅ OGSÅ

Normalt forløber en arbejdsdag tit på den måde, at jeg bruger hele min krop fysisk. Det er, når jeg skal vaske patienter, hjælpe dem med påklædning, sørge for at de får nok at spise, sørge for at de bliver forflyttet fra seng til bækkenstol, fra seng til kørestol, og derudover går jeg mange skridt frem og tilbage mellem stue og linneddepot, mellem stue og medicin rum, mellem medicin rum og kontor, mellem køkken og stue etc.. Det virker forståeligt, at jeg er træt efter sådan en dag.

I denne weekend har vi haft det roligt, og jeg har ikke været på de stuer, hvor der er tungt arbejde. Jeg har haft fire patienter, hvoraf to er helt selvhjulpne, to skulle have lidt hjælp. To skulle observeres efter vores apopleksiskema, dvs. jeg måler blodtryk, puls og hvordan de ilter deres blod. Jeg tjekker, om pupillerne er lige store, om de reagerer for lys, og om øjnene kan følge min lommelygte ud i yderpositioner. Patienterne bliver undersøgt for, om de har fuld kraft i arme og ben, om de kan give et ensartet håndtryk. De skal også fortælle mig deres CPR-nummer, hvilken måned vi er i, og hvor de er lige nu. Det er svært, når man er ramt med afasi, altså er ramt på enten det at kunne danne ord inde i hjernen eller hente dem frem eller er ramt på forståelsen af det der bliver sagt eller måske begge dele. Her skal der lidt opfindsomhed fra min side for at kunne bedømme, om patienten er orienteret i tid, sted og egne data, som det hedder i min terminologi.

Jeg har altså ikke haft brug for alle musklerne ;-) til gengæld har jeg observeret eks. hvordan en patient klarer sig i badet, tænkt over, om det at patienten begynder at tage tøj på uden at være ordentlig tør, kan skyldes manglende/ændret følesans i det område, eller om patienten er ramt i selve det at udføre vante handlinger.

Jeg har brugt mine talemuskler, jeg har informeret om nyt medicin, om planen for de næste par dage, om undersøgelser etc.

Jeg har brugt mine ører, jeg har lyttet til patienter og pårørendes spørgsmål og nydt, at der var tid til dette.

Vi har haft mange snakke, både faglige og private, personalet indbyrdes. Vi har snakket om, hvordan vi forebygger forstoppelse (obstipation) hos patienterne, hvilke midler der er gode, hvilken viden vi hver især går rundt med. Vi har snakket om, at det er stort problem for mange mennesker i denne travle verden, sygeplejepersonale inklusive, vi glemmer at mærke efter, udskyder toilettider, og resultatet bliver kronisk forstoppelse og store slappe blærer, som vil give os problemer med at holde på vandet, når vi bliver gamle.

Børn døjer med forstoppelse, fordi hverdagen er så fortravlet. Hvornår er der tid til at sætte sig i fred og ro på toilettet? Hvem kender ikke til følelsen af at sidde på et offentligt toilet og ikke turde presse, fordi mennesker står udenfor og snakker? Tænk hvis de hørte noget eller endnu værre lugtede noget?

Det har været en rigtig god weekend, og trods det, at jeg ikke har lavet noget hårdt fysisk, er jeg træt, meget træt. Nu er opvaskemaskinen tømt, og alt det snavsede service fra de sidste dage, som truede med at invadere gulvet, er nu sikker på plads i opvaskemaskinen. Flæskestegen er i ovnen, og der skal hentes kartofler til en gang kartoffelgratin med squash og tomater. Og i aften skal jeg på mørkevandring, for kroppen trænger til frisk luft.

Når man bliver brugt på den gode måde, så er livet herligt.

LYSERE TIDER

Helt lyst er det ikke, når jeg lukker døren kl. 6.15 og sætter mig ud i bilen, men det er det næsten, når jeg står foran sygehuset en halv time senere.

Vi havde en dejlig rolig dag på arbejde i går, vi snakkede om, hvordan det kunne være, og pludselig gik det op for os. Der var ingen elever og studerende med på arbejde, der var ingen vikarer eller nyansatte. Der var ingen, vi skulle vejlede, forklare, sætte i gang, vi vidste alle, hvad vi skulle gøre, og det gav en helt anden ro end normalt.


Vi kan slet ikke undvære vikarer, vi mangler sygeplejersker og social-ogsundhedsassistenter, som så mange andre afdelinger også gør. Vi skal også bidrage med at uddanne nye kolleger, men vi nød det i går, og dagen i dag bliver lige sådan.


Og så kunne jeg slet ikke lægge indlæg ind i går, så I får lige et par billeder fra min lille fotosafari rundt om gården ved 18 tiden, hvor der også stadig var lyst, det er en dejlig tid, vi går i møde.

PROBLEM LØST

Hvad gør man, når man køber mælk i litervis og glemmer, at man er den eneste, der bruger lidt mælk hver dag?

Tjah, når man samtidig er træt og har lidt ondt i halsen, så er løsningen nær:

Ka' du ikke sov' om natten
og du føler dig lidt slatten
er du træt og svag og udkørt klokken fem?
Er du ikke helt på toppen,
er du slap i hele kroppen
ka' du ikke finde hvad og hvor og hvem?
Så er det simpelthen fordi
at du har brug for ny energi:


Risengrød - det er den allerbedste kur
Risengrød - det er det eneste der dur
Risengrød - det er den bedste medicin
Øllebrøden er rent til grin - hvem har brug for en vitamin?
Risengrøden er fin!


Og sønnens smørkniv var selvfølgelig i brug.

EN GOD SÆLGER!

Jeg var træt og længtes efter at komme hjem. Først skulle jeg hente noget for sønnen, og så manglede der lige et par øreringe til datteren.

Da jeg kom ind i Body shop, kunne de ikke finde øreringene, og jeg lød nok lidt træt af det, for jeg havde jo fået besked om, at de var færdige.

Og så trådte lederen ellers i aktion, ”Hvad bruger du at rense din hud i?” ”Vand” ”Det kan jeg se, din hud er meget tør” så mens en ringede til designeren af øreringene, som ikke var på arbejde den dag, blev jeg placeret i en stol.

Jeg fik renset min hud med en lækker rensecreme, og så blev min hud fugtet med en tonic, og til sidst fik jeg en god dagcreme smurt på. Og alt imens holdt hun foredrag, hun var rar, jeg kunne godt gennemskue salgsteknikken, men jeg nød blot at få renset mit ansigt. Til slut fik jeg lige lidt pudder og lidt lipgloss på, så jeg var blødgjort, da ekspedienten kom og fortalte, at jeg var nødt til at kigge derind en anden dag.

Jeg gik ud af døren, ikke med øreringene, men med en pose med rensesager, som jeg endte med at købe. Jeg er nem, jeg ved det godt, men hun var en god sælger ;-)

EN SKOVTUR

Vil du med? Landmanden er med i et jagtkonsortium i en større nordjysk skov, og han har ansvaret for at fodre vildtet her i vintersæsonen.

Vi drog op med trailer fyldt med kartofler, og der blev travet rundt til foderstederne først, så vi kunne se, hvor vi kunne køre.

Jeg elsker at gå i en skov, her var små stier med lysindfald mellem træerne.


Her var endnu mindre stier med det blødeste mos, som dækkede vejen.


De større stier var mange steder helt kørt op efter folk, der havde været inde og rydde op blandt de faldne træer.


Vi kunne køre hen til et af stederne og måtte finde et andet sted til resten af kartoflerne. Mens landmanden læssede kartofler af, gik Laika og jeg lidt rundt i skoven.



Til sidst gik vi en lang tur, og jeg fik set meget af området. Jeg fik endda set ryggen af et stykke krondyr, jeg havde så travlt med at se, hvor jeg satte fødderne, så jeg nåede kun at se bagpartiet, men det havde en vældig fart på. Bagefter gik vi hen og fandt sporene efter dyret, så nu ved jeg at hinden(hun-krondyr) har spidse klove, og senere fandt vi også spor af hjorte(han-krondyret), den har runde klove.


Der var træer i alle størrelser, og landmanden viste mig, hvorfor skovridere er træt af krondyr. Mange af de mindre træer var helt afbarket, krondyret havde flænset barken af med tænderne. Jeg så også et sølehul, et vandhul, hvor hjorten ruller sig i, når den er i brunst for at gøre sig lækker ;-)


Vi så sjove svampe, der groede på faldne træstammer.


Nu er bentøjet træt, vi gik ca. 9000 skridt ~ 7,2 km. Der er te på kanden, rugbrødsmadder er smurt, og jeg kan vist lige nå at strikke lidt mere. Ha en god aften.

STILLE OG ROLIGT

Det er godt det her. Jeg har givet mig selv lov til at holde fri, så jeg strikker og slapper af. På min 50 års fødselsdag fik jeg et gavekort til garn til en trøje. Det ville være rart, hvis jeg kunne blive færdig med den til min 51 årsdag, men så skal tempoet godt nok op, for der mangler stadig to ærmer.


En smuttur ind på biblioteket er det også blevet til. Der lå to bøger og ventede på mig, så nu må vi se, om de får gode anmeldelser hos os.


Mariannes mørbrad smager endnu bedre koldt, så også på madfronten har jeg haft det stille i dag. Kartoffelkroketter, grønne bønner, stuvet spinat og gulerodsstave blev tilbehøret.

GÅ I SENG!

Jeg kender flere kvinder, som er irriteret over, at deres mænd sidder og sover i stolen/sofaen om aftenen i stedet for at gå i seng. Når de så er kommet til det punkt, hvor god skik betyder, at jeg skal falde ind i samtalen med anerkendende ord, så bliver de skuffet.

Jeg ELSKER at falde i søvn i sofaen! Selvom jeg er noget så træt og lige så godt kunne gå i seng, så ved jeg ikke noget bedre end at krybe under tæppet i sofaen og lade landmanden og hans fodbold i fjernsynet være lydbilledet, jeg falder i søvn til.

Min søvn er god lige for tiden, jeg sover faktisk igennem, så nu får vi at se, når jeg skal skifte til dagvagt i morgen, om det så går bedre denne gang.

Chayas Sencha Lime te er snart klar, der er hjemmebagte boller, som lige skal lunes, og så er jeg klar til en hurtig omgang støvsugning og en opvask.


Derefter er dagen min egen.

17.50

Maden er lavet og spist, det er skønt at blive inspireret til nye retter.


Opvasken venter på mig.

Koraften venter på mig.


Jeg ved godt, hvad der vinder.

EN FRAKKE

Kinderne gløder efter en dejlig lang tur i kulden, her er dog ingen sne, og solen, der skinnede så dejligt i morges, er også væk.

Både pandebånd, handsker og halstørklæde var i brug, og jeg priste mig endnu en gang lykkelig for min dejlige jakke. Siden jeg købte den, har den hængt på mig. Det er en lækker oilskinsfrakke med en lun vest indvendig, som kan tages af til sommer.

Store lommer til mobil, nøgler og kamera og en indvendig lomme i ryggen til de harer, jeg måtte skyde på min vej. Nu er det ikke lige jagt, jeg gør mest i, så min lomme bliver brugt til handsker og pandebånd, det giver mig sådan en lille fin popo.

Indtil nu er den blevet brugt ved alle lejligheder, for jeg har ikke andre, jeg kan bruge.

Jeg har en lækker frakke, tyk og ulden, smart og elegant, men jeg er blevet for lille til den, så nu har jeg bestemt, at jeg skal finde en skrædder, som kan sy den om.

Da jeg var barn, fik min mor af og til sine gamle frakker, som stadig var gode, syet om til min søster og mig. Det var så spændende at være hos skrædderen og få taget mål, og her var ingen sure miner over at få omsyet tøj. Vi syntes, vi var så smarte, når vi endelig fik dem på. Og så var det spændende at være i skrædderens stue, der var fyldt med stof i alle mulige farver, og der hang tøj, som ventede på at blive hentet. Det kunne være dejligt med sådan en personlig skrædder, som lige vidste, hvad der klædte mig ;-)

MORGENSTRÆK

Mens jeg langsomt vågner af mig selv, inden vækkeuret kimer, er det første, mine øjne ser, en blå himmel, der vidner om sol fra morgenstunden.


Min søvn er langsomt blevet bedre, og faktisk er den bedst, når jeg har været i aftenvagt, så jeg føler mig udhvilet i dag.

Med solen og den blå himmel følger også rimfrost i dag, det er vist ikke så godt for alle de træer og blomster, der allerede har leget forår.


Fuglene er i gang ved mejsekuglerne, så jeg ved allerede, inden jeg kommer ud i køkkenet, hvor jeg kan se foderbrættet, at der mangler mad.


Tevand over, en kiwi sammen med et glas vand, og så ud i den friske kølige luft med fuglefrø, så jeg og mine to landmænd kan nyde fuglegildet udenfor, mens vi drikker formiddagste.


Jeg skal allerede møde kl. 13 i dag, da jeg skal undervise i lejringer sammen med tre kolleger, bagefter er der personalemøde og som kransekagepynten en aftenvagt. Vi havde det roligt i går, så jeg tror, jeg vil bage boller til vore aftenste, mon ikke vi får tid til det?

PS nej det er ikke mig, der ikke kan holde kameraet lige, det er fuglehuset, der væltede i stormen og tog skade, men det er fugle heldigvis ligeglade med ;-)

SNER DET?

Forlydender om sne måtte undersøges.


Jeg kan hermed meddele, at her hos mig sner det ikke.


Fuglene synger, luften er frisk og god.


Træerne er endnu ikke sprunget ud.


Og Laika nyder, at jeg har genoptaget gåturene.

AFTENSTUR

En køretur er dejlig, men det giver jo ingen motion, så da jeg havde et ærinde i sommerhuset, tog vi os en rask travetur deroppe. Blæsten var kold, så vi valgte at gå oppe i skovområdet.


Blæsten havde leget mikado, og rundt om os svajede træerne, men så længe de knager, vælter de ikke. Er det ikke sådan, det lyder?


Ind imellem havde træerne dannet små broer og forhindringer, men luften var frisk, og det gjorde godt i min mave at trave til.


Ude ved klitten var solen ved at gå ned, og der var gang i bølgerne.



Vi tog en tur ned omkring havet i bilen. Stranden var noget mindre i dag, der var godt med skumsprøjt, og bølgerne var imponerende at skue.



Weekenden er over, sønnen nåede lige hjem omkring til en gang aftensmad, og moderen fik et knus og en omfavnelse, godt de aldrig gror fra det ;-)