Solskin kan man altid finde

bare der er en, man holder af!

Dagen i går sluttede anderledes end planlagt, midt i bagning af boller, opvask og klargøring af madpakker ringede min fars kontaktperson, at min far var blevet syg, havde feber og da vagtlægen kort efter tilså ham, konkluderede lægen en begyndende lungebetændelse. Jeg fik gøremålene gjort færdig og så drog jeg af sted efter penicillin og landede halvanden time efter nede hos min far. Han sov tungt, var indimellem vågen, men ikke tilstede som han plejer at være. Vejrtrækningen var dog pæn og rolig, han hostede indimellem, men alt i alt var tilstanden stabil. Jeg blev dernede fire timer, og jeg nød at sidde i den gamle lænestol ved siden af min fars seng, mens han sov trygt og godt. I dag har min søster besøgt vores far, og meldingen er, at han har det meget bedre.

Hos min far

Dagen i dag er brugt i kartoffelhuset og solen er nydt i pauserne på vej ind i stuehuset. Nu er vi færdig med sortering, medarbejderen er sendt hjem. Vi snuppede en kop te, en ostemad og et stykke hjemmebagt gulerodskage, en lille hyggestund, før vi gik videre med dagens gøremål. Nu har jeg gået 4 km, lavet og sat vildtpie i ovnen og skal til at lave rødkålssalat. Bagefter står det på kontorarbejde og forberedelser til morgendagens vejledning i vores projekt. Ting, der skulle have være ordnet i går, men tingene går ikke altid, som vi planlægger. Angående planer så håber vi her i huset, at vejrudsigten tager fejl, så regnvejret først kommer fredag i stedet for onsdag, for så kommer kartoffelhøsten i hus inden næste weekend.

God søndag aften til dig

Der er ikke meget sol

over dagen i dag, det er koldt udenfor, jeg kan se det på den påklædning alle medarbejderne og landmanden har på nu. I går måtte holdet dele sig, nogle sorterede kartofler, andre tog op, det betød så også, at der kom halvt så mange kartofler op som de andre dage, og at anlægget stod tomt, da jeg gik min mørke morgentur i går. I dag har jeg sovet syv timer med afbrydelser, men når man først kommer i seng klokken et, så er lyset brudt frem, når man står op.

Trucken står til opladning, så den er klar til en lang arbejdsdag

Indlagringsbåndet venter på at blive fyldt med kartofler

Sorterbåndet, hvor jord, sten og moderkartofler bliver sorteret fra, venter på tre medarbejdere

Maskinen sørger for at de små kartofler kommer i kasser for sig, så de hurtigt kan findes frem, hvis bestillingen lyder på små kartofler.

Kassefylderen for enden af sorterbånd er gjort klar.

Der er plads til flere kartofler i kølehuset.

Og da lyset og jeg nåede tilbage til gården, var der fuld aktivitet ved kartoffelindlagringsgrejet. Det er der også i dag, en lastbil holder og bliver læsset med store bigbags med kartofler ved siden af traktoren med kartofler. Dagen i dag skal nydes med strik, LOOP (er klaret), kagebagning og tøjvask, det er skønt med en rolig dag, for aftenvagten var hektisk og i morgen står den på kartoffelsortering for en medarbejder, landmanden og mig.  Jeg vil sætte høretelefonerne på og lytte til en bog, mens dagens gøremål bliver klaret. God dag til dig.

Solen står op

Siger man ikke det? Men det hedder en solopgang, så hedder det i virkeligheden, at solen går op? Vi siger jo, at solen går ned og det hedder en solnedgang. Se det her er typisk for mine blogindlæg, jeg sætter mig ved computeren, har ordene klar og når de første ord skrives, bliver jeg pludselig i tvivl, om det hedder sådan. Og så går googlesøgningen i gang samtidig med at sproget.dk besøges. Jeg kan konkludere ud fra min uvidenskabelige søgning, at det hedder sol står op. Almanakken Danmark skriver, at solen står op og solen går ned og en gammel sang med Skousen og Ingemann har et omkvæd, der lyder Sol står op, sol går ned, vi længes efter fred.

Fred og ro var der, da jeg tog traveskoene på klokken syv i morges, der var også mørkt, skæret fra solen var knapt begyndt at farve himlen. De fem kilometer fik ben at gå på, jeg nød den kolde luft og at tankerne kunne flyve vidt omkring uden at blive forstyrret. At der var koldt vidnede rimlaget på græsset om. 

Forstyrret blev to rådyr ude på marken, vi kiggede først på hinanden, men da jeg prøvede at liste kameraet op uden at forstyrre, synes de alligevel det blev for meget og stak af. Oppe på himlen stak et fly også af, jeg så kun luftstrømmen fra den og funderede kort over hvor mon den skulle hen.

De 50 minutter som turen varede, blev i følgeskab med en lysere og lysere himmel, og hjemme igen var det ikke nødvendigt med refleksvesten, alle kan se mig.

Dagen i dag byder på en aftenvagt, så jeg vil nyde formiddagen med strik og husmoderlige forpligtelser på en gård, som summer af travlhed. Må du få en dejlig dag.

Solen er gået ned

Dagene er kortet meget af, der er stadig mørkt, når jeg parkerer bilen ved sygehuset kvart i syv om morgenen. Og inden aftensmaden er spist, mørkner det uden for vinduet. I aften skyndte jeg mig ud og gik en tur på vejen, jeg nåede lige at se det smukke himmellys efter aftensmaden.
I dag tog jeg tjansen med at ringe til  nogle patienter fra en bestemt gruppe af vores patienter, dem med forbigående blodprop (TCI eller TIA), og som altså ikke har nogle blivende symptomer. I studier er det dog gentagne gange påvist, at også i den gruppe er der mennesker, som især i tiden efter lider af hjernetræthed. Det genkender vi også, når vi taler med dem, ligesom vi hører om både nogen, der forsøger at negligere diagnosen og nogen, der er i chok over beskeden, og som bliver så bange for at de får en ny blodprop, som denne gang vil give blivende symptomer. Det er dog sjældent, at jeg decideret møder nogle, som vælger ikke at tro på diagnosen og stopper med den forebyggende behandling. Men det sker, og det er jo deres valg, min opgave bliver så at forklare, hvorfor lægen er endt med denne diagnose, som jo ofte ikke kan ses på en scanning. Det er dels den måde symptomerne opstod på, dels risikofaktorer, som er kendte i forhold til det at få en blodprop. Hver gang jeg taler med en patient, lærer jeg noget. Jeg elsker disse telefonsamtaler, og måske kunne jeg få sådan en tjans, når jeg er blevet for gammel til det her job.

Pyha

Knapt var jeg nået ind af døren, før jeg sendte sms til min korleder, at jeg blev forsinket, men at jeg ville komme så hurtigt som muligt. Tankerne var allerede i gang med at planlægge madlavning, oprydning til rengøringen i morgen og de røg også tilbage til dagen i dag på arbejde og hvad jeg havde nået. Kort efter kom en sms: Lene, vi har efterårsferie

Det lettede, nu slapper jeg af med teen og griner lidt af to hunde udenfor mit vindue. Præsten har fået hund, nu hvor familien bor på en præstegård. Hunden kommer med herop, når præsten og søn er på jagt. Istvan synes, det er voldsomt irriterende, at han ikke kan komme ind til sådan et hunkønsvæsen. Mille agerer ligeglad, men kigger dog efter den ivrige hanhund. jeg lader dem hygge sig og vil nyde, at jeg pludselig fik tre timer foræret. God aften til dig (og som du kan se, har vi solskin heroppe)

Jeg trækker lige tiden lidt

Mandag aften blev fyldt med latter og snak sammen med mine kolleger, der blev også strikket, og værtinden denne aften havde lagt op til græskarudhulning for dem, der ikke strikker. Det var en succes, de var fire, der hyggede sig ved køkkenbordet, mens vi andre hyggede os med strik og hækling. Vi tre gamle hæklede/strikkede håndklæder og vaskeklude (og jeg tog et par pinde på kjolen indimellem), de unge var i gang med hæklede aber, hæklede tæpper og hæklede hemmeligheder. Kaffebordet med en kæmpehindbærsnitte som ”kagemand” gjorde lykke, inden jeg listede af sted i mørket. Et andet sted, nærmere betegnet på det mørke Nørrebro sad fire mennesker og nød aftensmaden sammen, der gad jeg også have været. Sønnen har tiltrængt ferie fra lærerjobbet, svigerdatteren skriver bachelorprojekt som sygeplejestuderende, svigersønnen har gang i Barbershoppen på Møllegade på Nørrebro og datteren holder efterårsferie, hun er gået i gang med en ny bacheloruddannelse i håb om at kombinere drømmen om det visuelle design/kommunikation og et job. Så nu slår hun sine folder til hverdag i Haderslev, hvor skolen for Visuel Kommunikation holder til. Landmanden nød, at vores elev, som er i gang med en kombineret gymnasie/landmandsuddannelse, holder efterårsferie og gerne vil arbejde. Det betød, at de seks medarbejdere stod for kartoffeloptagning og landmanden kunne få ordnet alt det, han indtil nu har gjort om aftenen, når de andre tog hjem, om dagen.

Min faste morgenrutine er overstået, det er tid til at være koncentreret og fokuseret. Det er som om at tempoet trækkes helt ud af mine fridage, jeg når ikke det, jeg drømmer om, og slår mig til tåls med, at det også er helt i orden, for det er jo en travl tid både på sygehuset og i landbruget. Men andre fridage, hvor jeg er presset, når jeg rigtig meget, og hver gang tænker jeg, tænk alt det jeg kunne nå, hvis jeg altid havde dette fridagstempo. Sådan er det ikke, jeg er rigtig god til at lade tiden gå, uden at jeg går med. Og jeg skønner på den egenskab, jeg er overbevist om, at den er sundere end holdningen om et rent køkken, et ryddeligt hjem og aktiviteter (selvfølgelig udfordrende og inspirerende) i døgnets vågne timer. Nu vil min tekop og jeg flytte os fra fritidscomputeren til arbejdscomputeren og få regnskabet gjort endeligt færdigt.

God tirsdag til dig.

PS Nyhederne siger, at regnen og solen har delt Danmark i dag, Nordvestjylland får sol og tørvejr, resten af Danmark får blandet vejr. For en kartoffelwoman i Nordjylland er det helt ok, jeg håber dog, at solen også skinner hos jer.

Mandagsfridag

Bilagene til regnskabet ligger klar, jeg er dog startet dagen med at slappe af med strik og fjernsynskigning. Mens jeg strikker, funderer jeg over, hvordan andre mon prøver deres trøje/kjole undervejs? Jeg er vel nødt til at sætte rundpinde med stor nok omkreds i både ærmegab og kjole. Hvis alt flasker sig med kartoffeloptagning i dag, stikker jeg af et par timer i aften til strikkeklub sammen med mine kolleger. Lige nu smådrypper det dog, men radarbilleder viser, at det er byger, der kommer og går. Smørret er taget ud af køleskabet, der skal bages en bradepandekage med æbler til folkeholdet. Aftensmaden skal der handles ind til, jeg vil have fisk på menuen, men jeg er ikke den store fiskespiser, og mens jeg skimmer opskrifter, kan jeg mærke, hvordan jeg slet ikke har lyst til de varianter, jeg finder. Det bliver vist fiskefrikadeller, gode kartofler og spinat, der kommer på bordet i aften. Men har du en nem og lækker fiskeopskrift, hører jeg gerne fra dig. Nu må jeg heller tage mig sammen, skære et æble i skiver, lægge mandler ved siden af og et enkelt stykke chokolade. Mon ikke det kan give energi til dagens arbejde? Teen er brygget, den er min tro følgesvend gennem fridagen. God mandag til dig.

Kartoffelferie

De første kartofler fra Store Vildmose lander i butikkerne sidst i juli, så det er her kartoffeloptagningen starter. Resten af juli og i august måned bliver der taget kartofler op i takt med efterspørgslen. Først i september går så selve optagningssæsonen i gang og slutter typisk lige før efterårsferien. I de mange år jeg arbejdede med i kartoffellandbruget, havde vi ikke de fine traktorer og indlagringsgrej som nu, så der var vi altid først færdig i slutningen af efterårsferien og var det år med dårligt vejr, trak det længere ud. I år kom vi  i gang for tre uger siden, helt nøjagtig d. 21.september. Landmanden har ikke haft en eneste fridag siden og arbejdsdagene har typisk varet fra 6.30 – 22. Han har ikke turdet holde søndag fri, fordi erfaringen fortæller, at vejret ofte slår om omkring efterårsferien enten med meget regn eller med frost. Frosten skader ikke kartoflerne i jorden, men hvis man begynder tage op om morgenen, hvor alt er meget koldt, vil kartoflerne få skader, så derfor vil det give korte arbejdsdage og dermed endnu flere dage, før vi er færdige. Søndagene er derfor blevet brugt på at sortere kartofler, så der ikke skal bruges hverdage på dette. Hvis alt går vel, kan vi være færdige om 14 dage, men det afhænger jo helt og aldeles af vejret.

Vejret lige nu kan vi ikke klage over, der var den skønneste himmel, da jeg kørte ind efter rundstykker i morges, og dagen i går gav også lyspåfyldning i sjælen. Egentlig burde jeg sove nu, aftenvagtens travlhed satte sig som uro i min krop, så jeg har kun sovet tre timer i nat. Jeg satser på at gåtur, støvsugning og strikketøj kan give mig ro til en middagslur inden sidste aftenvagt. Imens kan du komme med mig på min tur i går i kartoffellandet.

På min vej møder jeg landmand og medarbejder, som er ved at tage kartofler op

Til ære for fruen i midten er her den ide, landmanden kom på: Jorden er så blød pga de store vandmængder, at kartoflerne havde tendens til at skride ud af kammene, når optageren kørte og dermed mistede vi for mange kartofler. Landmanden kom så på, at vi havde  en “pakker”, det er den røde maskine med hjul foran traktoren. Den bruges, når der sås korn, til at pakke jorden, så jorden bliver fastere, inden der sås. Den passede perfekt til kartoffelkammene, hjulene trykker let på kammene og holder dermed kartoflerne inde i kammene, så de alle bliver taget op.

Kartoffeloptageren sørger derefter for, at kartoflerne kommer op og over i vognen, mens det meste jord og kartoffeltoppe sorteres væk undervejs og kommer retur på marken. De to traktorførere skal hele tiden sørge for at koordinere kørslen, så kartoflerne falder blødt og med meget kort afstand ned i vognen.

Kamera forskellige steder på optageren gør, at landmanden kan følge med inde fra traktoren.

De nye GPSstyrede traktorer gør, at landmanden kan koncentrere sig om optager, da traktoren kører af sig selv, når først den er kørt ind i rækken.

Man sidder godt i traktoren, også når man er medpassager ( og nej, selv om Istvan ofte er med, må den ikke sidde på sædet)

Kartoffelrækker så langt øjet rækker

Jeg hoppede af i den anden ende af marken, der var en aftenvagt, der skulle passes, og landmændene kørte videre.

Må din søndag fyldes med sol og glæde.

Dengang da jeg var …

Mens jeg snitter spidskål og river gulerødder til dagens salat, mens jeg holder øje med skinketærtestykkerne i ovnen og resterne af suppen på kogepladen, ryger tankerne pludseligt tilbage til sygeplejeelevtiden og en uge på Fur. Jeg har valgt i disse dage at byde landmanden på varm mad til frokost, så kan han selv bestemme, om han vil smøre madder eller varme rester om aftenen, når den lange arbejdsdag er over. Jeg er jo i aftenvagt i denne weekend. Hvis ikke landmanden kom ind til mig i sine pauser men holdt dem sammen med medarbejderne, ville vi slet ikke få snakket sammen i denne weekend.
Sygeplejeelevuddannelsen sidst i 70erne var kendetegnet ved mange forskellige uddannelsessteder. Vi fik prøvet lidt af hvert og jeg tror, det var helt bevidst, at skolegangen typisk lå forår og efterår, så kunne vi nemlig være på afdelingerne om sommeren og i julen; dengang var det normalt, at vi fik mange af helligdagene og tog en god tørn i ferietiden. Jeg startede som ”lille” elev på medicinsk og kirurgisk sengeafsnit, så var jeg kortere tid på fødeafdelingen, operationsafdelingen, børneafdelingen, gynækologisk afdeling, neurologisk afdeling. Jeg var også på henholdsvis en åben og en lukket afdeling på psykiatrisk sygehus. Jeg var en dag på et plejehjem og fulgte en sundhedsplejerske en dag. Til slut var jeg igen 3 måneder på henholdsvis en kirurgisk og en medicinsk afdeling. Mellem alle disse afsnit var indlagt en uge, hvor jeg skulle følge en hjemmesygeplejerske. Det blev på Fur, jeg husker ikke så meget om de mennesker, jeg besøgte eller de sygdomme de havde, jeg husker noget om at forsøge at drikke kaffe og så husker jeg, at hjemmesygeplejersken havde arrangeret, at jeg fulgte den praktiserende læge på øen en dag. Og det var den dag, der pludselig dukkede op i mine tanker, da jeg sørgede for varm mad til landmanden midt på dagen. Jeg husker, at det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med en læge, der kunne manipulere. Altså ikke manipulere som i : ændre i data el. resultater på en vildledende måde, især til egen fordel , men manipulere som i : behandle lidelser ved brug af særlige greb og tryk med hænderne på kroppen. En ældre mand kom ind i klinikken med et ”hekseskud” (smertefuld blokering af lændemuskulaturen som hindrer at man kan rette sig ud). Han kom op på briksen og så tog lægen fat, der lød et knæk og manden så helt forundret ud og rettede sig op, smerterne var væk og han kunne gå helt rank ud fra klinikken. Så var det spisetid, jeg havde taget en madpakke med, men lægen bød mig indenfor i privaten, hvor hans hustru havde lavet lækker suppe, som jeg blev budt på. Jeg nød at sidde der i det hyggelige køkken og suppen smagte utroligt godt. Jeg tænkte, det var hyggeligt at have sit arbejde lige ved siden af sit hjem og således kunne tage en lille pause fra arbejdslivet. Om hans hustru var hjemmearbejdende husker jeg ikke, men hun kunne lave suppe, der smagte.
Tiden flyver af sted, så det er tid til at gøre mig klar til aftenvagten. God tirsdag  lørdag til dig.

At gå i søvne

kender jeg til, jeg selv praktiserede det som ganske lille en kort periode. Jeg havde været indlagt på sygehus i tre uger som 1½ år efter en skoldningsuheld. Her måtte forældrene kun besøge deres barn ½ time onsdag og søndag. Jeg græd mig gennem den halve time, og de første 14 dage efter udskrivelse gik jeg altså i søvne.

Men nu går jeg, mens jeg får massage. Fysioterapeuten og jeg var begge lige forundrede, for vi ville begge mene, at jeg havde ligget musestille under hele seancen. Ikke desto mindre havde min fancy skridttæller gået knap 1000 skridt i den time, hvor jeg fik udspænding og massage af hæl og ryg/skulder/arm. Jeg kan også gå, mens jeg sidder. Forrige søndag gik jeg over 12000 skridt, mens vi sorterede, det var da ret imponerende i betragtning af, at jeg maks gik 100 skridt mellem hver sæk, der blev fyldt med 1000 kg kartofler. Og vi sorterede altså ikke 1200 sække men kun 24. Så måske går jeg slet ikke så meget på arbejde, som jeg regner med; jeg tror, jeg skal have fundet den gamle skridttæller frem og dobbelttjekke.

Gårsdagens arbejde bestod i en temadag om forskning, og hvordan man ledelsesmæssigt kan være med til at få koblet forskning og klinisk praksis. Det varede fra 8.30 – 16.30, og inden da havde vi på afdelingen et møde med en ekstern underviser.  Hvor man før tænkte forskning som noget, der absolut skulle være uafhængigt af hverdagens praksis, tænker man mere i dag, at den forskning der begås, skal have sit udspring i praksis og gerne skal tilbage til praksis med resultaterne. I sygeplejen kan det være svært at udføre forskning med den metode, der kaldes den gyldne standard, nemlig randomiserede, blindede forsøg. Dvs. hvor deltagerne bliver tilfældigt delt i to grupper, hvor ingen ved hvilken gruppe, der får den aktive behandling. Når jeg undrer mig over, hvordan patienter egentlig har det efter de er udskrevet fra os, så kan det være svært at undersøge med den gyldne standardmetode? Førhen var patienter indlagt længere tid, nu kommer de hurtigere hjem, de har været ude for en akut indlæggelse, de har fået besked om at de har haft en blodprop i hjernen, heldigvis med minimale følger, de har fået information om at de livslang skal være i medicinsk behandling, og der er blevet snakket med dem om forhøjet blodtryk, kolesteroltal, der skal sænkes, rygning, der skal stoppes, overvægt, der skal reduceres, motion, der skal optimeres osv. Så kommer de hjem, og måske er det først der, det går op for dem, at de faktisk har haft en blodprop i hjernen og at dette kan ske igen. Måske er det også derhjemme, de først opdager de skjulte handicap, trætheden, problemer med koncentration og opmærksomhed. men der er de alene, hvordan håndterer de det? Hvordan oplever de det? Sådan et område kan ikke undersøges med den gyldne standardmetode, her skal der andre forskningsmetoder til, og hvilken man vælger afhænger af spørgsmålet man vil undersøge.  Nu kom jeg lidt ud af et sidespor, for det jeg egentlig ville demonstrere var, at dette er et emne, som udspringer af praksis og som praksis kan bruge, når svaret foreligger. Da jeg for to år siden undersøgte, hvordan vores patienter, som havde haft en forbigående blodprop, oplevede det at komme igennem et hurtigt udredningsforløb på typisk 4- 6 timer, så måtte jeg jo konkludere, at de faktisk fint kunne håndtere det og ikke så noget problem i den hurtige udredning og information, men jeg fandt også i min analyse af data, at der var ting, de ikke kunne huske eller misforstod. Dette var en kvalitativ undersøgelse, dvs. jeg undersøgte få patienters oplevelse. Jeg kunne også have valgt at sende et spørgeskema ud til mange patienter og så undersøge emnet på den måde, men ville jeg spørge om de rigtige ting? Der kan sådan en undersøgelse, som jeg udførte, være en vejledning, hvis jeg ville gentage undersøgelsen med mange patienter og et spørgeskema. Det har jeg så valgt ikke at gøre, i stedet for har vi forbedret vores skriftlige udskrivelsesark. Næste skridt er at kigge på vores opfølgningsark, som vi bruger som guide til telefonsamtalen en uge efter patienterne er blevet udskrevet. Der er nok af sygeplejefaglige emner, der kan undersøges, og hver undersøgelse starter med en systematisk litteratursøgning, for hvad ved vi, hvad ved vi ikke og hvad vil vi gerne vide? Først derefter ved man, om det man undrede sig over, allerede er undersøgt og det derfor mere handler om at omsætte den allerede eksisterende viden til konkret praksis eller om man skal igangsætte et projekt med henblik på at udvikle ny viden, der kan bruges i praksis.

Puha jeg blev helt træt ved at skrive om dette, så nu vil jeg fokusere på formiddagens gerninger, før jeg skal omsætte i praksis al min sygeplejefaglig viden, jeg skal nemlig i aftenvagt de næste tre dage. Her har jeg ikke tænkt mig at gå i søvne, men skridt får jeg helt sikkert gået.  God fredag til dig.

Det er efterår

også sådan for alvor, det rusker, det regner, solen skinner indimellem, men hovedindtrykket af dagen er rusk og regn. Arbejdsdagen har været god, jeg nåede ikke det, jeg ville, men det jeg gjorde i stedet for det planlagte, havde jeg det rigtig godt med. Hjemme gjorde jeg som vanligt, satte mig ned med te og surfede rundt i blogland, men kommenterede ikke, jeg lod bare ord og fortællinger fylde mig. Så fandt jeg strikketøjet og lidt hyggetv frem og har hygget mig ind i skumringen. Dagen er sluttet med korsang, hvor den første julesang er fundet frem. Og aftensmaden passede selvfølgelig til vejret.

Nogen gange

• kan jeg godt føle mig i symbiose med småbørnsmødre, der længes efter deres nattesøvn, men også kun nogen gange. For hvor de har et lille barn omkring benene hele dagen, har jeg kun mig selv til at spænde ben for mig. Egentlig går det med søvnen ret godt, jeg går åbenbart bare mod strømmen, så hvor andre kan nøjes med mindre søvn, når de bliver gamle, er jeg tilsyneladende ikke gammel nok eller ? Jeg har i hvert fald brug for mere søvn.
• undrer jeg mig over kroppen, den ter sig mærkeligt. Min hud valgte at takke for deltagelsen ved sorterbordet søndag med et kæmpe irritationsudslæt på maveskindet. Lægetjek og blodprøvetjek konkluderede, at det måtte være tryk/gnidrelateret. Jeg skal helst have stolen helt tæt på sorterbordet for at kunne nå de fjernesttrillende kartofler på rullebåndet. Det betyder, da stolen ikke er til at flytte med, når først man sidder på den, at jeg skal mase mig ind mellem sorterbord og stol og konstant har tæt kontakt med sorterbordets kant. Det er der ikke noget nyt i, det har jeg altid haft i alle de år, jeg sorterede kartofler fra september til maj. Min hud er åbenbart blevet sygeplejerskesart.
• kan sådan en træt tirsdag morgen alligevel få smilet frem. Jeg bagte boller og fik besøg. Det er arbejdsrelateret, min projektgruppe mødtes for første gang, og jeg har ledelsens velsignelse til at vi mødtes her, her var mere ro end på arbejde. Jeg havde egentlig fridag og konverterede den til arbejdsdag, det samme gjorde min anden kollega og tredje kollega blev taget ud af dagholdet (bare rolig, vi får vores løn for dagen).  Vi har haft en god dag sammen og fået sat ord på de næste måneders arbejde
• drømmer jeg om at sætte mig i frisørstolen og sige: bare klip mig helt korthåret. Sådan går det nok ikke her om en time, det bliver vist mere: bare som det plejer at blive klippet.

Nogen gange er hverdagen sådan lidt småkedelig, men det er faktisk en gave jeg skal huske at skønne på. Småkedelige hverdage er der andre, der ville ønske, at de havde.  God tirsdag til dig.

Kartofler på køl

Egentlig var vi færdige med dagens arbejde i går aftes, da landmanden kom i tanke om, at der skulle termostatfølere i kartoffelkasserne i kølerummet. Jeg gik med og således fik jeg et indblik i kølerummets opbygning. Kartoflerne kommer i kasser, når de lægges ind fra marken. Kasserne bliver stillet i kølerummet og stables med plads mellem rækker, så luften kan cirkulere. Her opholder de sig i 2- 4 grader hele vinteren og er lige så gode som nye, når vi begynder at sortere af dem efter jul. Vi har to kølehuse og derudover et kartoffelhus, hvor kartoflerne også står i kasser, og hvor man kan blæse luft udefra gennem huset. Hvis vinteren bliver lige så lun som sommeren, har man her ikke mulighed for at holde kartoflerne kølet ned, derfor byggede vi for et par år siden et nyt kølehus, så nu kan vi styre temperaturen på de kartofler, der først skal sorteres og sendes af sted i 2016..

Stabel efter stabel af fyldte kartoffelkasser

Blæserne, der sørger for luftventilation

Følere sættes i de øverste kartoffelkasser

Fridagen i dag er strøget af sted, jeg har hjulpet lidt med at lægge kartofler ind, jeg har handlet ind, jeg har ryddet op og vasket op efter hyldebærproduktionen i weekenden. Jeg har snakket lang tid med min datter, hold da op som jeg savner hende Og hendes bror og deres kærester, men ingen københavnertur foreløbig til landmandsparret. Normalt plejer vi at være færdig med kartoffeloptagning, når efterårsferien for skolebørn og lærere starter, det bliver vi overhovedet ikke i år. Jeg har svaret på arbejdsmail, jeg har byttet vagter for at kunne få mine egne planer til at gå op i en højere enhed. Det eneste, der ikke er rørt ved, er regnskabet. jeg må vist hellere oppe mig og komme i gang. God mandag til dig.

Jeg vælger

at sætte mig ved kontorets computer, mens jeg spiser min frokost. Landmanden og medarbejderen spiser nede i frokoststuen, men jeg trænger til at være mig selv i den halve time, vi holder pause. Vi sorterer kartofler, så der kan tages kartofler op på hverdagene. Det er i orden med mig, jeg har også fri fra sygeplejen i morgen, og hvor dette kvartals landbrugsregnskab skal ordnes. Jeg drikker grådigt af sollyset, som nu langt om længe er brændt igennem tåge og skyer.  Humøret har fået et skud energi efter feber og forkølelse er sendt af sted, og oktober måned har valgt at sende solskinsstråler på min vej.
Heldigvis kan min mobil hurtigt sende et billede til computeren, så den lille hare og jeg kan ønske dig en god søndag.

Oktoberlørdag

De unge instruktører i LOOP holdt lyserød lørdag, så eftermiddagskagen til medarbejderne blev dette i dag, så kan min kage godt vente til mandag. Det blev nemlig tømfrugtkurvenkage, så den er svampet af de små pære og æblestykker, der kom i.

Dagens friske luft blev turen hen til læbæltet med hyldebær,  jeg nød egens små “frugter”, grøftekantens pynt og markens rigdom.

Nu er første hold hyldebær sat over, jeg skulle gerne nå hen i et andet læbælte og plukke lidt mere til andet hold. I morgen står der nemlig kartoffelsortering på programmet.

Et par enkelte pinde er det også blevet til, men jeg har også sovet og slappet af. Håber din lørdag har været lige som du gerne ville have den.

Det er helt tydeligt

oktober er kommet, september har sagt farvel. Luften er koldere om morgenen, og her til morgen har lyset end ikke sendt sin første stråle klokken syv, da bilerne med medarbejderne kører ind på gårdspladsen. Mine fridage i løbet af ugen er ikke forløbet som planlagt, jeg har ikke nået det jeg gerne ville, fordi krop og sjæl hellere ville være langsomme og hygge med te og lækkerier. Denne lørdag må derfor gerne blive en af de effektive af slagsen.

Mine tanker kredser både om alt det jeg ikke kan gøre noget ved, og så om min egen lille hverdag. Så der er tanker om livet i det store perspektiv, der er tanker om troen, der er tanker om hverdagslivet og om sygeplejelivet. Der er tanker om kroppen og om den ændrede fedtfordeling efter overgangsalderen, der er tanker om hvordan kiloene lige så langsomt sniger sig på, og  at jeg registrerer dem men ikke gør noget ved det. Der er tanker om forskningsprojektet og om at vores vejleder har stor tillid til mig, hun har rost min synopsis, hun siger at jeg langt hen ad vejen kan vejlede mine kolleger, men jeg er glad for at have de to forskningsvejledere med og at der er prioriteret mange vejledningstimer undervejs (forskningsenheden skal jo også kunne stå inde for den forskningsmæssige kvalitet, lige som de bliver medforfattere).  Jeg er også glad for, at jeg har fået bevilget supervision i forhold til min nye funktion, for jeg vil alt og jeg kan ikke alt.

Jeg er rigtig god til at tænke tanker (og drikke te), jeg kan også være rigtig god til at være effektiv, sidste egenskab lader jeg op til nu. Hyldebærrene er klar til at blive plukket, der mangler boller og kage til medarbejdernes madpakke i dag, og jeg skal have styr på de løse ender, der blafrer og generer mit udsyn.

Lørdag morgen har nu fået lys, jeg krænger den varme hyggesweater af og tager arbejdstøjet på, god lørdag til dig.

 

Det læser jeg

Jeg har før lyttet mig gennem en bog, da var det på computeren og kun når jeg strikkede. Sådan startede jeg også denne gang, men så ville jeg stryge og lytte, og det blev besværligt med den bærbare, for jeg er nødt til at have høretelefoner på, ellers forsvinder for meget af lyden for mig. Så fik jeg lært at downloade bogen til mobilen, og så gik det derudad, jeg hørte bog, mens jeg kørte bil, mens jeg strøg og mens jeg vaskede op. Nu er jeg færdig med Fra hus til hus af Krístin Marja Badursdóttir, det har været en god oplevelse. Som andre bruger forfatteren rengøring både som et bogstaveligt emne, men også i overført betydning for hovedpersonen. Bogen havde indimellem en snert af chiklit- genre over sig, men den har en overraskende slutning, den er morsom, tankevækkende og spændende, så den kan jeg varmt anbefale.

En sms tikkede ind med besked om at hente en bestilt biblioteksbog, Alt det lys, vi ikke ser af Anthony Doerr. Jeg har den kun i 14 dage, men med fridage foran mig og en spændende bog, som allerede har grebet mig, så skal den nok blive læst. Samtidig er jeg startet på Olive Kitteridge af Elisabeth Strout som lydbog, den har også fanget mig. Tænk at jeg nu er i gang med bøger igen, herligt. God aften til dig

Hvis du læser, hvad læser du så nu?