STILHED

Faktisk tror jeg, jeg altid har haft aversion mod baggrundsstøj (musik, radioprogrammer etc.), når jeg var hjemme. Jeg kan huske, når min ældste lillesøster besøgte mig, før vi fik børn, så var det første, hun gjorde om morgenen at tænde for radioen, og det var mig der skruede ned eller slukkede for den, når vi skulle snakke.

Måske havde jeg allerede dengang en hørenedsættelse, og derfor instinktivt filtrerede baggrundsstøj fra. Noget tyder på det, da min søn netop har fået konstateret samme type hørenedsættelse, da han var på session.

Da jeg fik børn, så syntes jeg, at jeg gik glip af en masse oplevelser, hvis jeg havde musik kørende. Mine børn havde en livlig fantasi, og en dag sad der måske en pige midt i stuen med to stykker græsstrå, og så gik snakken, stråene var mor/datter, og jeg fik ind imellem nogle sandheder serveret om mig selv , når jeg lyttede med. Hvis hun opdagede, jeg lyttede, så var det slut, så jeg blev mester i at se ud, som om jeg lavede noget, men havde et meget stor øre.

Så lød der vældige råb udefra, og en fomummet skikkelse med bælte om livet kom omkring hjørnet slæbende på grene og hjemmelavede sværd, og der blev udkæmpet drabelige kampe. Var jeg rigtig opmærksom, kunnne jeg se drager, krokodiller, onde mennesker, men bange det var jeg aldrig, for jeg havde jo altid en helt boende.

Faktisk så boede Zorro mere end et år hos os, det står der ikke i nogen af legenderne. Lige nu er jeg ved at læse Isabel Allendes udgave af Zorro, måske har hun fornemmet det, hvem ved. I hvertfald havde børnehaven et problem, for legetøj hjemmefra var kun tilladt en gang om måneden, og de syntes kappe, maske og kården (lavet efter tegning af landmanden) var legetøj. Zorro var ikke helt enig med dem, men nu har han jo altid været en damernes mand, så de lavede en aftale om, at i børnehaven blev Zorro transformeret om til sønnike, indtil hans mor kom.
Zorro holdt aftalen, men han strøg ud gennem stuen, ud på legepladsen, hen i hjørnet hvor der var et hul ind til nogle træer, og her var der grene i massevis, og så erobrede Zorro og alle hans venner børnehaven, der var heste, taggrygge at klatre på, drabelige slag blev udkæmpet, åh jo det var en herlig tid.

Hjemme skulle jeg passe på, når jeg åbnede døre, for man vidste aldrig, hvad der gemte sig bag. Gik jeg forbi reolen og så den var tømt for bøger, så vidste jeg, at Barbies palads var rejst i vores gang. Lademans dyreleksikon i 18 bind er rigtig god til trapper, og så lidt stof fra mors skab, jamen så blev Barbie og venner klædt på til fest. I samme gang kunne turtlerne også være på færde, duplo var rigtig gode til at blive til turtlebilen med alle de finesser, der skulle til.

Blev der helt stille, var det som regel fordi søster og bror havde tændt for videoen, fundet en tegneserie og sat den på stille, så tegnede søster figurer derefter, som de malede og klippede ud, og brugte oceaner af tid til at lege med. Nogle af de tegninger blev først smidt ud her for nylig.

Jeg synes egentlig ikke, vi er en stille familie, men når jeg har haft børnenes kammerater med i bilen, som skulle fortælle alt, hvad de havde oplevet, så kunne jeg mærke i mit hoved, at det var jeg ikke vant til. Vi har ind imellem præsteret at køre flere timer, uden at nogen siger noget, vi nyder hver især at have ro til at tænke og fundere.

Denne weekend har indbudt til gåture, i går herhjemme og i dag oppe ved Kryle Klit. Her kan vi også gå, landmanden og jeg, uden at tale sammen, vi ser mange ting, især landmanden, som også er jæger, er god til at få øje på ting i naturen. Nu er vi så klar til en ny uge, hvor vi bliver færdig med kartoffeloptagningen. Skønt !!