mandag, februar 09, 2015

Midt om natten

Nætterne i sommerhuset har været fyldt med søvn, det har føltes skønt. Knap så skønt var det at vågne ved tretiden i nat med masser af støj i hjernen, ikke arbejdsrelateret, snarere mærkelige hændelser udført som små filmsekvenser. Så var det jo rart at vide, at dagen var en fridag, så jeg fandt iPad og fik spillet wordfeud. Man kan jo også skrive sammen i wordfeud, så min LOOPkammerat havde om eftermiddagen skrevet, om vi skulle træne sammen i dag. Det havde jeg svaret på, lige inden jeg gik i seng, så nu kunne jeg passende tjekke, om vi havde en aftale. Det havde vi, og jeg skrev tilbage i nattens mulm og mørke, at tidspunktet passede mig fint. Så surfede jeg ellers rundt i blogland, noget skulle jeg få tiden til at gå med. En halv time senere ville jeg lige kigge på wordfeud igen, ikke fordi jeg troede, at andre var vågen midt om natten. Det var der så, min træningskammerat havde svaret tilbage. Det grinte vi af, mens vi tog cirklen rundt i alle maskinerne.

Der var masser af mennesker i centeret klokken ni, flest kvinder, så vi snuppede mandecirklen, og så fik vi ellers snakket, og for anden gang i år fik jeg taget to runder i cirklen. Første gang var også med min træningskammerat. Jeg er så god til at overtale mig til kun en runde, når jeg træner alene. Og det gør jeg desværre ofte, fordi jeg jo stadig arbejder og derfor ikke kan træne om formiddagen. Desto skønnere er det, når fridagen falder på en mandag, onsdag eller fredag, for så ved jeg, at jeg har en at træne sammen med. Nu er der handlet ind, lønafregning er sendt ind, træning er overstået. De næste timer skal foregå på kontoret, og teen, min trofaste følgesvend, er brygget. God mandag til dig, jeg håber, du har lige så skønt et vejr, som vi har. Blå himmel og sol, herligt.

P1010723

12 kommentarer:

  1. Der er så meget liv i og omkring dig- en fryd at få lov til at følge dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, tak og i lige måde :-) jeg kan godt lide at du synes der er liv i og omkring mig :-)

      Slet
  2. Det lyder nu lidt hyggeligt med dit natteroderi, - god idé ikke at lade dig gå på af det. Det hjælper nemlig ikke en pind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, man kan lige så godt få noget rart ud af at være vågen midt om natten :-)

      Slet
  3. Gjenkjenner disse netter med tidlig oppvåkning. Sammenliknet med deg står jeg ikke opp, men blir liggende i senga. I håp om at søvnen kommer tilbake. Ofte gjør den det, men ikke alltid.
    Måtte smile av dine nattlige aktiviteter, Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Elisabeth, jeg har læst et sted, at man skal stå op, sætte sig i stuen, læse lidt indtil man føler sig søvnig og så gå i seng igen. Ofte falder jeg dog i søvn i sofaen, mens fjernsynet kører. I nat tog jeg dog iPaden med i seng :-)

      Slet
  4. Ja nogle gange opdager man at man ikke er den eneste vågne i verden.. :-)
    Det har været det skønneste næsten forårsagtige vejr i dag, hvor mange var trukket udendøre og nød solen på bænkene rundt omkring i byen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, og det er dejligt at tænke på, at andre også ligger vågen :-) Skønt vejr i går, skønt vejr i dag, og så tror vi alle at det er forår :-)

      Slet
  5. Jeg savner LOOP rigtigt meget! Det er en super-træningsform.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det kan jeg godt forstå,og du var jo den, der gjorde mig opmærksom på træningsformen :-)

      Slet
  6. :-) Men i dag fik jeg løbet - tak, igen for inspiration!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Charlotte :-)

      Slet