mandag, august 17, 2015

Hvis mit liv var en serie?

Mandagen starter langsomt, min krop er træt og brokker sig over, at jeg vil være aktiv, så jeg sætter mig i den gamle gyngestol. Jeg har flyttet den ud i køkkenet, så jeg får lys fra terrassedøren.  Mens jeg ser et gammelt afsnit af Kender du typen, funderer jeg over, hvordan jeg ville blive fremstillet, hvis jeg kom i det program. Pludselig overfaldes jeg af en følelse af at være uinteressant, kedelig, ligegyldig; følelsen får dog ikke lov til at slå rod. Jeg griber fat i min livsfilosofi; at alle er noget særligt, at alle er unikke. Ikke sådan at man skal føle sig som noget ganske særligt, mere at i helheden og i samværet har vi alle noget at byde på. I mødet med andre mennesker kan jeg måske yde et lille bidrag til, at verdenen hænger sammen. Lars Lilholt har skrevet det så sigende i sangen Alting er forbundet.
en gammel gyngestol, et vattæppe, en pude syet af vores datter- det matcher overhovedet ikke, men det er mit :-)
 Som altid når jeg henviser til en sang, tjekker jeg lige teksten enten ved at google eller ved at søge i min egen blog, og nu sidder jeg med tårer i øjnene, smil om munden og en latter, der bobler inde i mig. Hvorfor? Fordi det altså ikke er første gang, at jeg har fået denne følelse ved at se Kender du typen, og jeg har brugt sangen i flere omgange, blandt andet i dette indlæg, hvor jeg mindes min mor og funderer over det at sætte spor.

Mandag formiddag er godt i gang, jeg må også finde energien frem, solen skinner, landmændene er i fuld sving udenfor, vaskemaskinen snurrer, kontoret venter, computeren venter på, at jeg skifter fra blogindlæg til at beskrive sygeplejen til mennesker med apopleksi; der skal handles ind, der skal besluttes, hvad aftensmaden skal byde på, der skal trænes, og fysioterapeuten skal besøges.  Intet af det sker, mens jeg sidder her og nyder udsigten til haven. Kort sagt dette er en ganske almindelig mandag efter aftenvagt i mit liv. God mandag til dig.

Hvad gør den fodermaskine på min terrasse? Måske skulle jeg få den fjernet - i morgen eller overmorgen eller ...



22 kommentarer:

  1. Hej Lene. Hvor er det en god begyndelse på din mandag morgen. Og interiøret i din gyngestol kan matche mit - ingen sammenhæng, men masser af historie. Og det er nok så vigtigt, tænker jeg. God mandag - med alt det du trods alt også skal nå :-)
    venlig hilsen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jette, sådan er det vist med det meste af min indretning, masser af historie og det er det der skaber sammenhængen, ikke interiøret i sig selv :-) Og det er sådan jeg helst vil have det.

      Slet
  2. Jeg klikkede lige tilbage til dit gamle blogindlæg. Hvor er det rørende - og klogt og kærligt. Tak for det og ordene i Lars Lilholts sang.

    SvarSlet
  3. Hvis mit liv var en serie, ville der ikke blive slået nogen seerrekorder, men det gør ikke noget. Vi har et godt liv, på de fleste punkter oven i købet lige som vi helst vil have det, og det er det vigtigste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det ER det vigtigste og nej, heller ingen seerrekorder her, med mindre de får landmanden med, han er autentisk, sjov, speciel og en herlig fyr :-)

      Slet
  4. Jeg læste dit gamle indlæg om din mor fra 2010, og synes, det er smukt skrevet! Det er gode minder du har. Det er smukt at det var dine forældre, der lærte dig at bede. Du har ret i, at man mest bruger bøn når man er ked af det og bekymret, men man kunne også bruge den til glade stunder.

    Jeg har aldrig set "Kender du typen", men det kunne da være, jeg skulle begynde på det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, tak, bønnen er stærk, og det kunne være godt også at huske den, når man er glad.
      Af en eller anden grund holder jeg meget af det program :-)

      Slet
  5. Årh Lene, hold nu op. De programmer hører til mine yndlingsaversioner. Jeg bliver altid sur, når jeg ser dem, for det er jo bare en omgang opstyltet, selvpromoverende fis, som ikke har noget med almindelige danskere at gøre. Det ville være meget sjovere at komme hjem til såkaldt almindelige mennesker, hvor eksperterne så kunne få lov til at gætte, om der boede en sygeplejerske og en landmand (bare for at tage et eksempel ;-) ) eller en klejnsmed og en bankrådgiver eller måske en blomsterbinder og gymnasielærer. Vi har alle vores mere eller mindre individuelle stil, og hvis vi hygger os, så til hest med hvad andre mener. Iøvrigt har jeg set nok billeder hjemme fra dig til at mene, at I har det hyggeligt på den der gode måde, hvor man gerne vil sidde med benene oppe i sofaen og drikke te. Jeg håber, du og landmanden har haft en god mandag uden for meget irriterende regnvejr, så I i aften netop kan sidde med benene oppe og hygge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. fruen i midten, tak, her er det tørvejr og udsigten lover samme vejr fremover, så vi har det godt :-)
      Jeg elsker det program, og jeg ved da godt at det er iscenesat, men det var egentlig mere tanken om hvad jeg fyldte i mit liv, der pludselig kom til at fylde. jeg synes selv vi har det hyggeligt og godt.. Jeg er så enig med dig i at det kunne være sjovt med hverdagens almindelige mennesker og de så skulle gætte vores erhverv, alder etc :)

      Slet
  6. Lene, har jeg nogensinde fortalt dig, at din blog er en af dem, jeg først læser, at dit humør og din dejlige indstilling til livet gør mig glad? Jeg har kun mødt dig over en kop te/kaffe en enkelt gang, men jeg føler alligevel, at jeg kender dig mere end det via alle dine hyggelige billeder fra din hverdag. Din blog er lige så god som 'Kender du typen' :)
    Der var faktisk et program, der minder lidt om det 'Fruen i midten' beskriver, hvor to eksperter besøgte 3 hjem og fik 6 personer og 6 professioner, de skulle sætte sammen i par og til den rette bolig. Det var sjovt :) Men jeg kan ikke huske, hvilken kanal det var fra.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Mette, og jeg nyder at jeg kan følge dig via instagram. Kommer du til Aalborg igen, kan vi jo ses om ikke det kan lykkes at mødes igen :-) Det program gad jeg godt se, har aldrig hørt om det.

      Slet
    2. God ide, Lene, jeg siger til, når jeg får chancen for at komme til Aalborg igen :)
      Mette L

      Slet
  7. Drop "Kender du typen," hvis du får det sådan. Det er da helt galt! Jeg giver de foregående "taler" ret - det er et ret selvfedt program - og ingen skulle gå rundt og analysere mit hjem på den måde. Det er helt sikkert!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, faktisk skal jeg vist snarere droppe mig selv, for det handler om at der er dage, hvor den følelse af utilstrækkelighed nemt dukker op, det kan den også gøre hvis jeg læser jeres blogge på sådanne dage. Og det er især mandagen efter en aftenvagt :-) Jeg elsker det program og synes ikke det er selvfedt og jeg ville elske at få analyseret mit hjem, jeg var helt sikkert en type og ganske almindelig, som man så også kan høre flere sige bagefter, man tror jo altid man er unik :-)

      Slet
  8. Og når jeg læser om dine lange travle vagter, tænker jeg: Hold da op! Hvordan kan hun holde focus og engagement! Og så om natten! Du er for sej - En gang læste jeg en test om 4 forskellige farver - du kender dem. Og jeg blev "grøn" - det passede sådan set meget godt. Men - det var den mest almindelige!!!? Ja, ja - men jeg er nu mig selv og ikke et segment eller en type. Og sådan er det med os allesammen. Vi er unikke skabninger. Det betyder ikke, at vi ikke kan aflæse noget/meget af de ting, vi omgiver os med - og det er da meget sjovt. Men så heller ikke mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, jeg er enig, vi er unikke og alligevel mennesker, det har jeg det godt med, bare ikke altid mandagen efter en aftenvagt eller hvis jeg er lidt for presset for så står selvbebrejdelserne i kø, men jeg er bevidst om dem og holder dem nede :-)

      Slet
  9. Vidunderlig mandag morgen, lige efter mit hoved. Langsomt og så sidder du i den mest vidunderlige gyngestol, den er pyntet med en pragtfuld pude og tæppe. Var jeg sociolog ville dette være dit kendemærke, for gyngestolen og du er et mageløst par.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Abildjyde, jeg er glad for at min gyngestol og jeg passer sammen :-)

      Slet
  10. Mon ikke vi allesammen af og til overfaldes af den følelse af utilstrækkelighed! Så er det nemlig godt at have nogle holdepunkter, som fx sangtekster - eller sine egne blogindlæg, så man kan komme ud af følelsen igen. For vi har hver især vores eget værd - vi betyder noget for nogen, eller noget/nogen betyder noget for os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, gode ord at tage med sig, tak :-)

      Slet