ET LILLE PIP

Jeg har det godt, opgaven er færdig og afleveret. Nu gælder det så resten af mit liv, som har fået lov til at stå på standby i lang tid.

Så jeg har besluttet, at bloggen får lov at holde ferie lidt endnu, mens jeg får samlet hængepartier op. God weekend og må juli måned komme os i møde med varme og sol.

EN LILLE PAUSE

Jeg holder fri fra bloggen, indtil opgaven er afleveret. Jeg kan ikke finde motivationen til at skrive, jeg er foruroligende ligeglad. Faktisk synes jeg ikke, at den her opgave er af særlig god kvalitet, men nu skal den skrives færdig, så jeg kan bestå eksamenen til august (og lige nu er jeg glad for, at der er en mundtlig eksamen, som forhåbentlig kan hæve kvaliteten).

Må denne uge være god ved dig.

GODMORGEN, GODMORGEN TIL HELE BONDEGÅRDEN

Trænger du til en frisk morgensang , så klik bare her, men får du røde knopper af en frisk LillePer, så lad være :-)

I dag vågnede vi begge før planlagt, så  inden klokken var seks var vi i gang. Landmanden kører i marken og kammer jord op omkring kartoffelkammene. Jeg har løbet mine 5 km, og entreprenørfolkene startede lige så tidligt som os, så jeg nåede at sige godmorgen til flere folk end blot landmanden, inden jeg kom ud på vejen.

Kontaktlinserne er på plads, men de bliver taget ud om lidt, jeg kan godt se, men jeg har en fornemmelse af et slør hen over mine øjne, jeg kniber øjnene sammen hele tiden for at kunne fokusere på bogstaver, og værst af alt min hjerne kan ikke koncentrere sig.  Jeg må vist efterhånden konkludere, at jeg er nødt til at prøve det koncept med læsestyrke i det ene øje og afstandsstyrke i det andet øje, for kontaktlinser med flere styrker i en linse dur ikke til mig.

God mandag til dig, håber din dag går dig glad i møde.

EN DUFT AF SOMMER

Liselottes indlæg her til morgen satte tanker i gang og hurtigt tog jeg en beslutning. Jeg har ikke et "Feddet", jeg har ikke en pavillon og slet ikke en parasol, men jeg kunne mærke, at noget skulle der ske.

Nu er jeg rykket ud på terrassen, dug på det gamle bord, hynder i den gamle stol, sandaler og trøje på, og så i gang. Allerede nu, mens jeg skriver, kan jeg mærke, at det var den rigtige beslutning. Indtil regnvejret kommer, hvis det kommer, sidder jeg og skriver opgave på terrassen. Lyden af fuglesang, biltrafikken i det fjerne, vindens susen samt følelsen af luften, der køler mit ansigt og mine fødder, virker stimulerende og reducerer trætheden. Vi har to aftener i træk været sammen med gode mennesker, og selv om det alkoholiske indtag var nærmest lig nul for mit vedkommende, så er sengetider på den sene side af midnat og større mængder lækker mad absolut ikke fremmende for hjernens aktivitet.

Eftermiddagen skal tilbringes sammen med min far, jeg har ikke set ham siden vores familiesammenkomst, så jeg glæder mig.  God søndag og Sankt Hansaften til dig.

BALANCEGANG

Vi har hver vores metode til at finde balancen i vores liv.

GOD MORGEN LØRDAG

Må du få en skøn og dejlig lørdag.

Må du få mulighed få at se det skønne i detaljen og rigdommen i helheden.

PARAPLYEN, DER GIK SIG EN TUR

Paraplyen glædede sig. Godt nok regnede det ikke så meget, men det var det, den var bedst til. At folde sig ud og skærme andre for regnens dråber.

Den glædede sig over, at dens farver rigtig kom til deres ret. Faktisk var den glad for, at den ikke var hoppet på den sorte trend.

Sort passer til alt, sagde man. Ha! tænkte paraplyen. Det gør jeg da også.

Paraplyen mærkede, at mennesket nedenunder blev glad af at gå sammen med den. Den følte sig meningsfuld, og med sådan en følelse kan man nærmest gå til verdens ende.

Så langt gik de nu ikke. Men begge havde fået lys, luft og ny energi.

KLIPPE KLISTRE

Min formiddag stryger af sted, minutterne ter sig ikke, som da jeg var barn, og juleaftensdag var uendelig. Jeg reducerer ord, jeg omformulerer ord, kommaerne beholder jeg dog, og jeg forsøger at lave figurer og bilag. For visuelt at kunne se at jeg laver noget, noteres tegnmængden ned på papir. Tallet er for nedadgående, og tiden lige så.

Udenfor går det anderledes stærkt, vejen til maskinhuset er forsvundet, lastbil efter lastbil læsser sand af, og snart står byggegrunden klar til et nyt kølehus. Det er vigtigt, at grundlaget er i orden, det er det også med en opgave, så jeg klipper videre. God fredag til dig.

SOLNEDGANG

kan jeg ikke byde på. Men himlen malede alligevel en smuk aftenakvarel. Løbeturen blev til virkelighed, men da vist også kun fordi jeg havde lovet min vejleder at holde fast i den rutine. Mentalt virkede det som en aftale, og jeg lokkede yderlig mig selv med, at der var is i fryseren, så nu er en lille is nydt, vinduerne står vidt åben, og jeg slapper lidt af, inden jeg igen igen prøver at knække koden til et irriterende problem.

Hvis du ved, hvordan man kan sætte en figur med tekst i ind i et wordprogram OG få det til kun at tælle som ét tegn OG måske oven i købet kender til funktionen i Word på en MAC, så vil jeg være dig dybt taknemlig, hvis du vil fortælle mig det. Jeg kan sagtens indsætte en figur, i det her tilfælde en rektangel, jeg kan også sagtens indsætte tekst i den, MEN alle tegnene i tekstfeltet tæller med, og det burde de ikke gøre. Hvorfor nu så ivrig efter at finde ud af det? Jeg må kun have 72.000 tegn inklusiv mellemrum, det svarer ca. til 30 sider, og jeg har allerede rigeligt af dem, og jeg mangler stadig ca. 10 sider at skrive. Så alt der kan barberes væk, skal væk.

HERFRA HVOR JEG SIDDER

kan jeg se en seng, hvor der ligger bøger og papirer. Foran mig har jeg datterens maleri af en tiger, Hannes skønne ugle, den gamle dukkeseng hjemme fra min mormor, et gammelt toiletbord fundet på loppemarked og på gulvet ligger mapper og flere løse papirstakke. Jeg sidder ved mit skrivebord, det jeg fik, da jeg blev konfirmeret. Dengang var det ikke malet, pånær skufferne, som var brune. Siden overtog datteren det og gav det en omgang hvid maling af den slags, som skal se lidt gammel og slidt ud. På et tidspukt blev skufferne pillet af, og bordet fik lov at være spisebord i datterens køkken. Nu er det tilbage igen, den unge dame fik sit eget spisebord, designet af hende og faderen i fællesskab.

Herfra hvor jeg sidder, kan jeg høre støvsugeren og lyden af klude, der bliver brugt. Mit rengøringsteam kom en halv time før tid, så jeg rykkede fluks ind på mit studerekammer med morgenmad, te og det tøj, jeg skal have på, når jeg lige om lidt skal se nogenlunde ud. Jeg skal ud i verdenen, jeg føler mig efterhånden lidt isoleret, men i dag får jeg set andre mennesker, deriblandt min vejleder.

Hvordan ser det ud fra din synsvinkel? God torsdag til dig.

BILMINDER

Bilen skulle på værksted til morgen, og for folk på landet er bilen en nøgle til frihed, så jeg havde sikret mig, at jeg kunne låne en reservebil imens. Normalt finder ejeren af værksted og bilhus en lækker bil, jeg skal køre hjem i. Vi har ham mistænkt for, at landmanden skal fristes, når fruen kommer hjem i den nyeste model. I dag var det en af mekanikerne, der fandt en bil, og lad mig sige det sådan, det er nok den billigste bil, jeg har kørt i længe.

Salgsskiltet pillede jeg ned for at sikre mig et udsyn, og så fik prisen mig til at ryge tilbage i tiden. Jeg var god til at spare op, da jeg var elev og det førte jeg med mig, da jeg blev uddannet. Dengang med checkhæfter var det nemt at trække 500 kroner fra kontoen, før jeg førte beløbet ind i mit checkhæfte, og da jeg var sådan en, der omhyggeligt noterede, hver gang jeg skrev en check, ja så havde jeg styr på finanserne. Landmanden var tømrer dengang først i 80erne, der var større krise end nu, renten var på 20 %, og da det firma, han arbejdede for i udlandet, gik nedenom og hjem, så stod landmanden uden arbejde og der var INTET at få i Danmark. Derfor tog han landmandsuddannelsen for at kunne låne billigt til et fritidslandbrug. Nå den videre del blev jo som bekendt, at tømreren blev fuldtidslandmand, og jeg skulle nu flytte på landet og være landmandskone og sygeplejerske. For at fruen kune komme på arbejde, måtte der en bil til. Heldigvis stod der 19.000 kroner på min konto, og da vi begge havde/har den værdi, at man ikke køber, før man har pengene, med mindre det er jord eller ejendomme, ja så var det jo ganske enkelt. Vi skulle finde en bil, der kostede 19.000 kroner og ikke en krone mere. Vi fandt den, en lille bitte bil, en autobianchi. Jeg var så glad for min bil, den havde sine særheder, men har vi ikke alle det? Og det var helt vemodigt, da vi solgte den, fordi to skulle blive til tre, og autobianchien ville ligne en sammenkrøllet serviet, hvis jeg kørte galt i den. 30 år senere i en Mazda til 24.000 kroner får min dejlige lille bil en kærlig tanke, og jeg har ikke en gang et billede af den!

God tirsdag onsdag til dig - det første var vist ønsketænkning, gid jeg kunne sætte tiden i stå lige nu, min afdelingssygeplejerske har skrevet, at det lyder, som om jeg er faldet i specialefælden. Onsdagens mål må være at få mig hevet op af den fælde, så jeg kan nyde udsynet. Må din dag give dig udsyn og glæde.

NATURENS KRUKKE

Har jeg ikke andet langs huset, har jeg da dem her, som jeg ikke kan huske, at jeg har plantet. Ja faktisk mener jeg, at de må være kommet fra en krukke, hvor jeg havde sådan nogle i. Men deres navn passer da godt til beliggenheden.

Normalt er de ikke særlig høje, men lige netop nu skyder de op og gør sig til. Og de bliver flere og flere, og jeg gør ikke noget, jeg lader dem bare passe sig selv.

Husløg ved siden af husløg ved siden af husløg … Sempervivum : altid levende

Og det var så dagens overspringshandling nummer 500 eller sådan noget i den retning! De første 499 bestod i at tømme køleskab og skabe for lækkerier (overdrivelse fremmer forståelsen).

SOMMER OG SOL

Sommeren er tilbage med masser af sol i det nordjyske. Formiddagen er gået sammen med mine medstuderende, jeg er så taknemlig for at jeg har haft en sparringspartner i min studiekammerat gennem det her, for nogle af de andre har indimellem grædt sig gennem en dag, der har jeg trods alt ikke været. Vi er alle vant til at at arbejde sammen med andre, og jeg tror alle som en glæder sig til at komme tilbage til deres afdeling. Samtidig snakkede vi også om, at det er et stort privilegium at få lov til at holde orlov fra arbejde i 10½ uge og kunne koncentrere sig om at undersøge et emne til bunds. Da jeg startede, havde jeg store tanker om mit emne, i dag tænker jeg, at jeg har undersøgt en lille bid af emnet, og måske vil andre gå endnu mere i dybden med større projekter. Vi får se, men jeg er glad for, at jeg har gjort det, og nu skal slutspurten sættes ind samtidig med at der er fødselarer og studenter, der skal fejres. Min målsætning fra start af var, jeg vil ikke gå glip af sammenkomster med familie og venner, jeg vil ikke bage eller sylte, jeg vil acceptere en terrasse uden blomsterkrukker og jeg vil huske at skønne på, at jeg har fået lov til at tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse. Målsætningen holder stadig.

Og så skal landmanden have købt en parasol, vi fik besøg af entreprenøren for vores nybyggeri og satte os på terrassen med en kop kaffe/te. Hold da op som jeg svedte, jeg skulle vist have taget min paraply med derud. Nu er jeg krøbet i skyggen, der skal tænkes kritisk tilgang til patienternes udsagn og kobles teori på. Det skal være skrevet inden sengetid, så det kan sendes til vejlederen i morgen. Må du få tid til at nyde solen.

OG GAMMELMOR MED LOKKERNE

Før vi fik … computer, måtte man klare sig med telefonen. Nu kunne man pludselig skrive til hinanden via computeren, senere kom mobilen og så kunne man pludselig skrive til hinanden på farten. Gennem mine uger med opgaven har jeg været dybt taknemlig for min medstuderende, som jeg kender fra tre tidligere moduler, heraf to i samme gruppe. Vi har sms’et og ringet til hinanden, når vi syntes, at det hele var ved at falde fra hinanden.

Min vejleder foretrækker helt klart at mødes med mig, hendes mails er OK, men jeg får mere ud af samtalen med hende. Min studiekollegas vejleder skriver lange forklarende mails, og sidst foreslog hun, at de kunne skype sammen, så var min kollega fri for at køre til Aalborg. Det var gået rigtig godt, og så var det, at min studiekollega sagde til mig, da vi efterfølgende snakkede sammen i telefonen; hvorfor er det lige, at vi ikke skyper sammen? Ja hvorfor i alverden har vi ikke tænkt på det i stedet for at sidde med mobilen fastklemt mellem ører og skulder, mens vi prøver at finde passager frem af det skrevne på computeren? Hendes mands kommentar lød prompte; det er I da alt for gamle til! Og heraf fremkom overskriften så.

Men i dag har vi snakket i over en time sammen, mens jeg både skrev noter på små lapper og  fandt teksten frem på computeren. Nemt og bekvemt.

Og pauseprikkerne efter computer skyldtes, at jeg har en tendens til at tænke i sangtitler, når jeg skal skrive indlæg. Overskriften kom først, og da indledningen skulle skrives, røg Marguerite Viby lige ind fra højre med denne her sang:

Og det siger så noget om min alder, så overskriften passer jo godt nok ;-)

LIVETS LANDEVEJ

Nogle gange har man brug for en vejviser

Nogle gange har man brug for at se på andres vej i livet

Nogle gange har man brug for at få lidt mere farve ind i livet

Nogle gange er det rart at have en ven

Nogle gange er det rart at kunne se de store perspektiver

Og nogle gange skal man bare erkende, at livet er her og nu, lige midt i hverdagen, og så huske på at skønne på de små glæder i hverdagen, så som en god kop te af søndagskoppen, selv om det egentlig er mandag. God mandag til dig.

I GUDS FRI NATUR

Det regnede og blæste, og ind i mellem skinnede solen. Men nede ved strandkanten stod en stor flok glade mennesker, præsten kortede sin tale ned til det mest nødvendige, for tunge skyer truede med at slippe læssevis af vand løs. De tre unge kvinder fortalte hver især om, hvorfor de havde valgt at tage det skridt at lade sig døbe. Min skønne unge veninde strålede, hun var sammen med gode venner og familie på denne ganske særlige dag, og jeg var glad for at være en del af det. Dåben foregik som på Jesu tid, præsten stod ude i vandet og tog mod de unge mennesker som en efter en svarede på dåbsspørgsmålene, og herefter lænede de sig i præstens hånd bagover og kom helt under vand. Bagefter trak vi ind i læ ved strandbygningen, hvor vi nød kager bagt af de tre sammen med varm kaffe.

Sønnen og jeg drog herefter hjem til ham, hvor hans bofælle var i gang med at bage brød til hotdogs. Vi lavede te, og jeg nød at sidde og snakke med de to unge mænd. En god hotdog og jeg var klar til at vende næsen hjemad mod Nordjylland. Skoene er stadig våde, så mine medrejsende må finde sig i synet af bare fødder, der er farvet sorte af skolæderet. Og så har jeg måttet konstatere, at computerskrivning kombineret med togbevægelser ikke harmonerer med mit ligevægtscenter, jeg bliver køresyg. Det var ikke lige med i min plan. Jeg må bare tage skrivningen i etaper.

DET RULLENDE KONTOR

Løsningen lå lige for, men der skulle en løbetur og et brusebad til, for at jeg kunne se det.

Vi er inviteret til ekssvigerdatterens dåb i dag, i København. Og det ville vi rigtig gerne, der var jo bare lige den opgave, som puster mig mere og mere i nakken. Der var også et kartoffelbyggeri, som langt om længe kan gå i gang på mandag, og hvor landmanden skal være klar fra tidlig morgenstund. Jeg ville af sted, og landmanden havde lovet at køre, vi har før taget en smuttur til hovedstaden, men de otte timer i bil kunne godt bruges på opgave og forberedelse af byggeri.

Så kom ideen til mig. Der er sendt afbud fra landmanden, der er bestilt togbillet til sygeplejersken –på 1. klasse. 9 timers opgaveskrivning er sikret ( måske knap så meget, jeg er først hjemme efter midnat), jeg får lov til at dele denne ganske særlige festdag sammen med min ekssvigerdatter, hendes familie, min søn og alle hendes venner. Jeg glæder mig, billetten er printet ud, gaverne pakket ind, kortet skrives i toget som pause fra opgaven, computer og bøger er pakket. Det er en ren win-win situation.

Rigtig god søndag til dig, jeg vil nyde dagen sammen med skønne unge mennesker.

MED SKYKLAPPER PÅ?

Ja som jeg skrev, så elsker jeg blogland, fordi jeg møder meninger, jeg ikke ellers ville have kendt til. Ikke fordi de ikke findes omkring mig, men fordi jeg ganske enkelt ikke har øjne og ører åbne for dem, og så kan jeg gå gennem verdenen fuldstændig uvidende om det fænomen. I går surfede jeg rundt og endte på Julias side, her var hendes klumme om valg af vuggestuer/børnehaver fra Femina til debat. Først tænkte jeg, åh nej endnu en gang mødre med korrekt adfærd, forstået på den måde, at det er nemt at kritisere dem, der gerne vil være så bevidst om deres børns opvækst, så dem der kritiserer også kommer til at fremstå som vældig korrekte, bare på en anden måde. Men så læste jeg kommentarerne og jeg skal da lige love for, at jeg blev provokeret, For heldigvis var der nogle af dem, der blev kritiseret, der tog til genmæle, og det der provokerede mig, var kommentaren om, at man jo heller ikke lod sine børn komme i hjem, hvor der blev røget eller man tog på Mac Donald! Jeg er stået af, nu melder jeg mig under fanerne, jeg har aldrig overvejet, om mine børn måtte lege med kammerater fra hjem, hvor mine børn kom hjem med tøj, der lugtede af røg, eller hvor de fortalte glad om alle de lækre (læs usunde) mellemmåltider de fik. Der har været børn, hvis værdier, som de jo har hjemmefra, absolut ikke stemte med de værdier, vi gerne ville give vores børn, men så måtte vi jo tage snakken om værdierne, ikke om det barn, vores børn legede med. Mit mantra dengang var, jeg kan kritisere/diskutere det man gør, men ikke personen. Underforstået, hvis jeg kritiserer mit barns valg af legekammerat, sætter jeg også spørgsmålstegn ved mit barns dømmekraft, og det vil jeg ikke. Men jeg vil have lov til at diskutere holdninger og værdier, og den snak kan være en balancegang, især da børnene var små. Jeg ville også have lov til klart at melde ud, at den adfærd ville jeg ikke se, eksempelvis når mine børn eller deres kammerater hjemme hos os brugte nedladende ord om et andet barns størrelse eller tøjvalg. Men jeg bliver da vældig nedtrykt på danske børns vegne, hvis virkeligheden er, at deres forældre vælger vuggestuer/børnehaver, fordi deres børn skal have de rette netværk fra begyndelsen af og der er nogen, de ikke må lege med. Tænk på alle de forstyrrelser af deres indre husorden, som de går glip af.
Forstyrrelser skaber refleksion, så tak til Julia og alle hendes kommentatorer. Må din lørdag blive en dag, hvor du får mulighed for at blive forstyrret i din tankegang.

AT SE UD OVER ENS NÆSETIP

Blogland er en enestående mulighed for at få inspiration fra andre end blot dem, man normalt omgås med. Jeg har læst med hos mennesker, som jeg aldrig ville have lært at kende, hvis ikke det var pga. blogland. Jeg har læst om synspunkter og emner, som jeg aldrig ville have stødt på ellers, og jeg føler mig beriget og ind i mellem provokeret. I dag har jeg været på en musikalsk vandring, fordi Maren skrev om en Depeche Mode koncert. Jeg har nok hørt navnet og vel også musikken, men i øvrigt ikke bidt mærke i musikken (undskyld fans), men i dag havnede jeg via You tube og forskellige Depeche Mode klip hos en harpespillende mand, og han har fået lov til at akkompagnere mine skriverier. Skøn skøn musik.

Og heroppe i det nordjyske har det holdt tørvejr siden i morges. Blæsten blæser, men solen skinner, og en rask travetur efter næsetippen gav luft til hjernen.

Håber solen har skinnet på datter, kollega, deres veninder og Stine i Århus. Og at den også har skinnet på sønnen, som nu kan holde en velfortjent sommerferie efter eksamensræset. Han er sej, han har knækket koden, så eksamensangst ikke ødelægger forberedelser og eksamen.

Og nu må hans mor tage sig sammen, hvis målet for dagen skal nås. God aften til dig.

SOMMER

Trods gråvejr er det sommer, jeg vælger nemlig hver gang de kortere bukser frem for de lange bukser. Jeg vælger den kortærmede trøje fremfor den langærmede. Jeg vælger sandalerne fremfor den lukkede sko. Jeg vælger at åbne døren til terrassen i få minutter frem for at tænde op i brændeovnen.

Jeg vælger også kontaktlinserne fremfor brillerne, men det har ikke en dyt at gøre med sommer, men at mine briller har mistet kontakten til den ene brillestang i løbet af natten, og at jeg jo skal prøve de linser af, selv om jeg ikke kan fokusere ordentlig ved computeren. Har du prøvet kontaktlinser med flere styrker i? Problemet er, at det lange syn og det nære syn følges ad, dvs. når jeg har brug for mere styrke i læsefeltet, får jeg også mere styrke i "fjernsynet". Om det er det, der gør, at jeg konstant føler mig lidt ved siden af mig selv, kan jeg ikke afgøre. Nu skal datteren sættes på et tog i dag, og jeg skal finde en butik med billige læsebriller og solbriller, for det skal afprøves, om det kan afhjælpe problemet. Når jeg overhovedet overvejer kontaktlinser efter at have været brilledame, siden jeg var 18 år, skyldes det to ting. Dels generer brillerne mig lidt, når jeg har styrthjelm på, dels generer kombinationen af høreapparat og brillestang mig ind imellem, trods det at de begge er meget lette. Men allerede efter en time med linserne i, har jeg hovedpine, jeg føler, at mine øjne konstant er på overarbejde, så måske må jeg bare erkende, at jeg ikke er egnet til linser. Men sommeren er jeg egnet til, og jeg bliver i sommerhuset om dagen fra nu af, for jeg kan bedre holde fokus på opgaven (når jeg får briller på igen) her.

God sommerdag til dig, om end den er lidt kølig og grå.

AFTENHYGGE

Landmanden og datteren ser film på computeren, "the new world", og jeg sidder med fødderne oppe på sofabordet, så benene kan danne bord for computeren. Det er med at finde noget skrivearbejde, som kan gøres, mens jeg nyder samværet omkring sofabordet. En lækker islagkage blev nydt først, jeg følte mig helt som en gammel morlille, da jeg så priserne på isvaflerne i frysedisken. 25 - 30 kroner for en isvaffel, jeg synes lige, de kostede 12 kroner. Så er en islagkage trods alt billigere, når man er tre lækkersultne mennesker.

Datteren sidder med sit genbrugsredesign og syr perler på. Jeg er spændt på hendes øvrige bidrag til udstillingen, og om der er købere til det. Så nu overvejer jeg, om min mors sølvbryllupskjole måske alligevel skal hjem til mig, hvem ved om jeg kunne lokke datteren til at redesigne den?

Tankerne flyver af sted, det er ikke altid fagrelateret, men hjernen tænker bedst, når den får lov til at tage afstikkere til andre emner. Sønnen slider i det i hovedstaden, han er i gang med en stor musikeksamen, som foregår over 3 dage med 4 eksamener. jeg glæder mig til, at han kan holde velfortjent ferie, og til at vi får lov til at nyde ham herhjemme.

Nu må jeg hellere koncentrere mig om at få sat etiketter på citater til brug for analysen. God aften  og god nat.

HVORFOR BLOGGE

når jeg ikke har noget at skrive om?

Lige nu er jeg nået til det stadium i opgaveskrivning, hvor jeg får hjertebanken og let går i panik, for jeg synes, jeg er gået så meget bagud ad dansen, og hvordan skal jeg dog nå at blive færdig. Der er kun en metode og det er fremad, jeg kan ikke ændre på det, der er sket, men jeg er blevet klogere på mig selv som undersøger, og det er vel også noget værd.

Sommerhusdøren står åben, vaskemaskinen snurrer, datterens symaskine summer og radioen kører i baggrunden. Datteren er modsat sin mor vant til at have radio som baggrundslydtapet. Jeg abstraherer fra det, faktisk er det først nu, hvor jeg skriver om det, at min opmærksomhed rettes mod lyden og opdager, at der er mere snak end musik lige nu. Kontaktlinserne ligger pænt i deres etui, høreapparaterne lige så, de distraherer mig, så nu hvor der skal speedskrives de næste dage, er de valgt fra. Der er sendt mail til vejleder, der er snakket med studiekollega, der er snakket med datteren, men der er ingen vej udenom. Jeg må og skal have analysedelen færdig lørdag aften, jeg har bare svært ved at finde den overordnede strategi, og derfor skriver jeg blogindlæg uden at have noget at skrive om ;-)

Og så er det lykken, at ens dejlige datter sørger for dejlig frokost, jeg er en heldig kartoffel :-)

Håber du også føler, at dagen smiler til dig, selv om den måske kan føles hård.

datterens frokostanretning

FOKUS

Mens jeg prøver at fokusere med de nye kontaktlinser, nyder jeg billederne fra gårsdagens "studenterkørsel". Det blev en super skøn dag, og arrangørerne havde gjort deres til, at det blev en dejlig dag, min ledelse lige så og alle mine skønne kolleger bidrog hver især til, at den dag vil vi mindes. Om aftenen ved min afdelingssygeplejerske var vi alle med på nær det hold aftenvagter, som måtte passe patienterne samt en enkelt sygemeldt kollega og en kollega på barsel. På turen rundt var vi 17 kolleger, 7 stødte til om aftenen.
Vi startede med morgenmad i Himmerland hos en af arrangørerne, og her fik vi alle uddelt en sort t-shirt påtrykt Tour de Napo på ryggen, den havde vi alle troligt på resten af dagen. Napo står for Neurologisk Apopleksiafsnit. Og så var vi ellers rundt i Himmerland, Hals, Aalborg, Nørresundby, Vildmosen og Han Herred. I alt besøgte vi 14 steder, og modsat studenter, som væltede ud og ind af busser, lastbiler eller hestevogne og straks søgte til bordene og de drikkelige varer, så skulle vi se husene. Ingen rum fik lov til at gå fri, og som jeg sms'ede til datteren, red lige sengene, men lad rodet stå (læs alt det jeg har fået med ned fra min fars hus), for mit hus skal ikke fremstå perfekt, men som et hus med levende mennesker. Datteren og landmanden havde gjort vores hus og have så hyggelig, der var slået græs, flaget var hejst, der var rododendron og syrener i vaser, levende lys overalt og varm te og kaffe til chokoladen, det passede perfekt til tidspunktet. Vi havde det skønneste vejr til turen rundt, vi holdt ikke tidsplanen, så vi nåede slutstedet godt en time forsinket, og at vi kunne spise tre retters mad, skyldes kun min afdelingssygeplejerske og hendes mands kulinariske evner, for vi fik så meget lækker mad rundt omkring.
I dag spiser jeg vist kun af vane, for faktisk er jeg slet ikke sulten ;-)

Tænk at have en junglesti i sin baghave, jeg gad godt være barn i det hus

Fokus i går var på samvær med gode kolleger, i dag skal fokus rettes mod opgaven. Jeg er flyttet i sommerhus et par dage sammen med datteren, hun sidder ved samme bord som mig og arbejder med et udstillingsprojekt. Det bliver hyggeligt at have en at dele tanker og ideer med. Håber du kan finde dit fokus i dag.

En skøn have hos en god kollega

BANK BANK

det er mig, der står herude og banker på og prøver på at få dig til at forstå, at hverdagen er tilbage igen.

Kære hverdag, det er jeg klar over, det var jeg allerede, da mobilen bippede, det var jeg, da jeg slet ikke kunne overskue dagen pga. træthed og derfor lagde mig til at sove igen på sofaen.  Og nu er jeg i fuld gang med at håndtere hverdagen, den snuppes bid for bid.  Dagen i dag byder på afslutning med min læsegruppe, det bliver lidt trist, det har været hyggeligt at mødes en gang om måneden. Derudover byder dagen på oprydning og klargøring til besøg af min afdeling i morgen.  Ja jeg har taget endnu en dag ud af opgaveskrivningen, måske ikke det smarteste, men landmand og datter synes også, det er godt for mig.

Min afdeling har fået en skør ide, den har vist været et år undervejs. En af nattevagterne sad en nat og sukkede over, at hun aldrig havde prøvet at køre rundt til forældre, sådan som studenterne gør. Nu er der arrangeret en tur, jeg tror, at alle dem, der ikke skal arbejde, har meldt sig. Der startes klokken syv ved sygehuset og så kører alle ellers rundt til alle, her står ingen forældre og venter, så man skal have gjort tingene klar, inden man tager af sted om morgenen. Bussen kører ind omkring sygehuset om eftermiddagen og henter dagvagter  og fortsætter sin færd. Dagen slutter hos vores afdelingssygeplejerske til aftensmad. Først ville jeg med noget af dagen, så ville jeg med hele dagen, og så var jeg endt med, at jeg bare modtog gæster hos mig om eftermiddagen og så tog over til vores afdelingssygeplejersken om aftenen. Da jeg fortalte landmanden det, var han meget klar i mælet, hans standardsvar er ellers, at det må jeg selv beslutte, men her lød det klokkeklart, selvfølgelig skal du med hele dagen. Og ja selvfølgelig skal jeg det, for sådan en tur sker aldrig igen. Det har krævet sin planlægning, men nu sker det i morgen. Datteren har lovet at sørge for te og kaffe, jeg køber frugt og chokolade i dag, men først skal huset altså ryddes op, for jeg har fået ting med hjem fra min fars hus, og de skal enten stuves væk i værelser, som der er forbudt adgang til eller sættes der, hvor de skal stå. Så nu har min forældres kommode fundet sin plads under min mors patchworktæppe. Kommoden stammer enten fra mine morforældre eller min farforældre, jeg skal vist lige have snakket med søskende og mine mostre, så jeg får det på plads.

Håber du er på plads i hverdagen og rigtig god dag.

Ja jeg ved godt, at perspektivet er helt forkert, sådan føler jeg også, jeg har det med min opgave, så ikke mere snik-snak, tilbage til hverdagen igen.

FØR JEG DØR

Nu ved jeg en ting, jeg vil prøve, før jeg dør. Andre har alle mulige steder, alle mulige udfordringer og alle mulige andre ting, de vil gøre/se, før de dør. Jeg vil bare leve livet og være sammen med dem, jeg elsker, men som sagt nu har jeg én ting på min liste.

Vi har knoklet i weekenden, vi har også haft tid til at være sammen med vores far. Vi drak eftermiddagskaffe på plejehjemmet, gik en dejlig tur i den skønne sol, sad og snakkede i plejehjemmets have og sluttede af med pizza, før vi forlod vores far. Dagen i dag foregik i haven, en søster med dårlig ryg sørgede for, at det indre af huset fremstod indbydende, to søstre gik om bord i lugning mellem fliser og i bed, brormand malede gavle og reparerede, svoger vaskede vinduer, reparerede græsslåmaskine og ryddede op efter mig. Jeg fandt endelig min mission i en have. Jeg kan sagtens luge, slå græs og alt det andet, jeg kan ligefrem nyde det, når vi som i dag er en hel flok. Men mit øje fangede pludselig alle de vildskud af hyld og et andet træ, som stod rundt omkring i hækkene og i bedene, og så gik jeg amok med grensaks og ørnenæb, jo større, jo bedre. Og midt i al min kravlen rundt i hække og bede slog det mig, jeg vil prøve at fælde et stort træ en gang i mit liv. Jeg skal ikke blive dygtig til det, for så kender jeg en, som hurtigt ville uddelegere den opgave til mig. Men bare én gang vil jeg gerne prøve fornemmelsen af at stå med en motorsav og fælde et træ, og så vil jeg råbe timber!

Nu krydser jeg fingre for, at nogen kan se, hvor skønt et hjem det kunne blive for deres familie. Vi har de skønneste minder fra det hus og den have.

GOD WEEKEND

Bloggen holder fri, for jeg skal arbejde i min fars hus hele weekenden. Heldigvis holder vi fri i eftermiddag og aften, hvor vi alle fem søskende med nogle af vores ægtefæller og et enkelt barnebarn eller to skal være sammen med vores far på plejehjemmet. Jeg er træt, for hjernen vil ikke holde fri fra opgaven om natten, så derfor håber jeg, at to dages fysisk arbejde og masser af latter kan hjælpe hjernen til at slappe af. Jeg glæder mig, kagen er bagt, nu skal det sidste pakkes, inden jeg henter rundstykker og bagefter min søster. Må du få en dejlig weekend.

SPROGLIGE FUNDERINGER

En af informanterne beskrev sin oplevelse af forløbet på dagafsnittet med ordene nærværenhed og nærhed. Og så går Lenes hjerne i gang med at fundere over, hvad er forskellen på de to ord? Jeg tyr som vanligt til sproget.dk og finder ikke ordet nærværenhed, men ordet nærværende:

"som har sin opmærksomhed rettet mod det der foregår omkring vedkommende lige nu, og som derfor kan udvise interesse, omsorg e.l. i situationen"

og om ordet nærhed :

“det at befinde sig inden for kort afstand af noget el. nogen

● det at have et indgående, fortroligt el. intimt forhold til nogen“

Så mit bud er, at nærværende handler om at rette sin opmærksomhed på sine omgivelser og udvise interesse, og dermed opstår følelsen af nærhed i betydningen, at der opstår en følelse af et tæt, fortroligt forhold. Hvad tænker du?

FREDAGSMORGENSOL

Solen er en trofast følgesvend i disse dage, og jeg brokker mig ikke. Når man som jeg lige nu føler jeg halser derudad for at finde energien, så er solen en god hjælp. Dagen i går var god, men udmattede mig også fuldstændig, så der måtte soves lidt længere i dag. Seks timer, hvor man skal forholde sig til flytning og nye omgivelser og til slut teoretisk input om forandringer, var i sig selv nok, men bagefter havde jeg sat min optiker stævne mhp evt. kontaktlinser. Når man er træt og tung i hovedet og så skal rode rundt ved sine øjne, så bliver trætheden total. Bagefter var der aftenmadslavning sammen med datteren, det er altså meget sjovere at lave mad sammen med nogen. Og dagen sluttede af med, at vi gjorde hele sommerhuset rent, det er altså meget sjovere at gøre rent sammen med nogen :-) Belønningen var en tur ned til stranden og mærke den kølige blæst og nyde solnedgangen.

Nu er der købt rundstykker til folkeholdet, computeren fundet frem, der skal arbejdes igennem i dag, for de næste dage er igen fyldt med gode oplevelser. Jeg skal bare lige have fundet energien. God fredagsenergi til dig.

FORVENTNINGENS GLÆDE

Det kribler helt inden i mig, tænk at jeg skal være sammen med halvdelen af mine kolleger 6 timer, hvor vi skal snakke sammen om flytningen, både de praktiske ting men også visioner for afsnittet. Derudover får vi fyldt viden på om reaktioner under forandringer. Jeg har hørt fra de kolleger, der var af sted i sidste uge, at oplægsholderen til forandringsprocessen var rigtig god og gav stof til eftertanke. Det er ikke bare lige at flytte en afdeling. Tro mig, vi har prøvet det to gange før inden for de sidste 7 år, men jeg er fuld af fortrøstning, for jeg har nogle fantastiske kolleger, og det er jo også derfor, jeg glæder mig til denne dag.

Gårsdagens aften bragte motorcykelferien lidt tættere på, vi var sammen med de fem, vi skal køre sammen med og snakke praktiske detaljer. Landmanden har allerede plottet de 5000 km ind i sit ruteprogram på computeren, så ruten lige er til at kopiere over i GPS’en. Der er stadig et godt stykke tid til, men planlægningen er også en del af ferien.

Og når flytteseminariet er over i dag, er datteren kommet hjem. Hun og gymnaiseveninderne skal have deres årlige weekend sammen, og det er vist blevet en tradition, at det skal være i vores sommerhus. Og bagefter holder hun en uges ferie i sommerhuset, inden sommeren skal tilbringes i hovedstaden med arbejde, for forude venter en USAtur i sensommeren. Jo forventningens glæde er i den grad i højsæde her. Ha en rigtig god torsdag.

GRUNDLOVSDAG

Her på gården er dagen i dag ikke en fridag, men jeg overvejer, om ikke flaget skal op. I følge diverse netsider er Grundlovsdag det nærmeste vi kommer en egentlig nationaldag. Da vores børn gik i skole, var det stadig en halv skoledag, i dag har børnene i vores kommune fri. Det var nu hyggeligt, for da mange forældre havde fri fra deres arbejde, valgte skolen at lave en grundlovsfest med boder og konkurrencer den dag. Hvilket betød, at der var et leben over alt på skolen. Butikkerne holder lukket mange steder trods den udvidede lukkelov, bankerne lige så. På min arbejdsplads, tror jeg, er det en almindelig arbejdsdag, men lige nu er jeg jo ikke en del af det.

Jeg holdt fri i går efter vejledning, det gjorde godt at snakke med min vejleder. Det her er anderledes end de tidligere opgaver, det er langt større, jeg er på ukendt territorium, når det angår analyse og fortolkning, og så var det rart at blive bekræftet i, at det er godt nok, det jeg gør. Og så var det i øvrigt spændende at fortælle om interviewet, om de herlige udtalelser der kom, om hvor seje patienterne er, og hvor gode de var til at sætte ord på tiden efter.

Friheden blev fejret med en lang aftengåtur og en gammel film, men nu er det på den igen. I denne uge ryger der to arbejdsdage på grund af andre planer. Jeg skal til temadag om vores flytning i morgen, så der ryger en hel dag.  Og lørdagen ryger også, men i en lige så skøn anledning. Mine søskende og jeg skal være sammen hele weekenden, hvor vi går i gang med maling i min fars hus, for folk kan åbenbart ikke se mulighederne i det skønne hus, så nu prøver vi med en omgang hvid maling ;-) Og så skal vi også være sammen med vores far, det er sjældent, at vi alle fem er samlet, og egentlig skulle det have været en familiekomsammen, men vi havde glemt (eller rettere sagt, det var den eneste weekend vi alle fem kunne) at det er eksamenstid, så vores børn har måttet melde fra.

God grundlovsdag til dig. Mon du har fri?